Game of Thrones
Game of Thrones | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Genre | Middelalder-fantasy |
Skabt af |
Serie: David Benioff D. B. Weiss Roman: George R. R. Martin |
Medvirkende |
Sean Bean Mark Addy Nikolaj Coster-Waldau Michelle Fairley Lena Headey Emilia Clarke Iain Glen Aidan Gillen Harry Lloyd Kit Harington Sophie Turner Maisie Williams Richard Madden Alfie Allen Isaac Hempstead Wright Jack Gleeson Rory McCann Peter Dinklage Jason Momoa Jerome Flynn Pilou Asbæk |
Spilletid | 60 minutter |
Sprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 8 |
Antal afsnit | 73 |
Afsnitsliste | Afsnit af Game of Thrones |
Produktion | |
Område |
Nordirland Malta[1] Marokko[1] |
Produktionsland | USA |
Produktionsleder |
Mark Huffam Frank Doelger |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | HBO |
Oprindelig sendt | 17. april 2011 |
Sendt ![]() | 4. maj 2011 til 16. april 2012 TV3 |
Musik | |
Komponist bag kendingsmelodi | Ramin Djawadi[2] |
Game of Thrones er en amerikansk middelalder-fantasy tv-serie skabt af David Benioff og Dan Weiss for HBO. Serien, der er baseret på forfatteren George R.R. Martins række af bestseller-romaner A Song of Ice and Fire, skildrer ædle familie-dynastiers ofte voldelige kamp om kontrollen over kontinentet Westeros. Serien havde premiere i USA den 17. april 2011.[3][4] I Danmark havde serien premiere den 4. maj 2011 på Canal+ Series.[5]
Handling[redigér | redigér wikikode]
Serien foregår i et detaljeret, middelalderligt univers og følger en række magtkampe mellem forskellige parter, både mellem "huse", grupperinger indenfor de enkelte huse og mellem enkeltpersoner. Hovedhistorien handler om kampen om Jerntronen i byen Kings Landing, de facto hovedstad for hele kontinentet Westeros og dets 7 riger. En væsentlig bi-historie foregår mod nord, hvor Nattevægterne holder vagt på en enorm ismur mod de mennesker – og andre væsner – som lever nord for muren. En tredje bi-historie følger den viljestærke Daenerys Targaryen og hendes 3 drager – i en tid hvor drager ellers er uddøde – og hendes kamp for at rejse en hær i de fjerne lande langt mod øst og generobre den Jerntrone, hendes far blev fordrevet fra.
Både historier og figurer i serien har i mange tilfælde forhistorier, og mange af disse forhistorier hænger sammen på forskellig vis - i denne verden har de fleste været i krig med eller været allieret med hinanden på forskellige tidspunkter, og ambitioner, grådighed eller gammelt had er ofte en hoveddrivkraft bag personernes gøren og laden. Samtidig følger personerne mange forskellige veje for at overleve i en hård verden befolket af et utal af grupperinger på mange forskellige planer, eksempelvis præstekaster, bystater, lejemordersamfund, troldmænd, slaver, omskårne soldater og meget andet.
Game of Thrones følger de mange handlingsforløb i romanerne A Song of Ice and Fire tæt,[6] og forfatter George R. R. Martin har udtalt at pilotafsnittet var meget tro mod hans oprindelige værk[7]. Seriens skaber, David Benioff, har humoristisk beskrevet Game of Thrones som "The Sopranos i Midgård", med henvisning til seriens intrigante og ofte dystre indhold udspillet i et fantasy-miljø.[8]
Serien har vundet stor berømmelse på bl.a. dens uforudsigelighed og forfatterens vilje til nådesløst at aflive hovedpersoner. Således er kampe, intriger og politik sjældent mellem "god" eller "ond", men snarere betinget af de forskellige personers udgangspunkter og verdensopfattelser. Serien er ofte meget voldelig og blodig, og serien viger ikke tilbage for hverken blodskam, tortur, forræderi, voldtægt og barnemord. Ligeledes er utilsløret sex og nøgenhed jævnligt tilbagevendende, og prostitution er vidt udbredt.
Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

- Sean Bean som Eddard "Ned" Stark
- Peter Dinklage som Tyrion Lannister
- Mark Addy som Kong Robert Baratheon
- Nikolaj Coster-Waldau som Sir Jaime Lannister
- Michelle Fairley som Catelyn Stark
- Lena Headey som Cersei Lannister
- Emilia Clarke som Daenerys Targaryen
- Iain Glen som Ser Jorah Mormont
- Aidan Gillen som Petyr "Littlefinger" Baelish
- Harry Lloyd som Viserys Targaryen
- Kit Harington som Jon Snow
- Sophie Turner som Sansa Stark
- Maisie Williams som Arya Stark
- Richard Madden som Robb Stark
- Alfie Allen som Theon Greyjoy
- Isaac Hempstead Wright som Bran Stark
- Jack Gleeson som Joffrey Baratheon
- Tom Wlaschiha som Faceless man - "Jaqen H'ghar"
- Rory McCann som Sandor "the Hound" Clegane
- Charles Dance som Tywin Lannister
- Stephen Dillane som Stannis Baratheon
- Carice van Houten som Melisandre
- Liam Cunningham som Ser Davos Seaworth
- Finn Jones som Loras Tyrell
- Gethin Anthony som Renly Baratheon
- Natalie Dormer som Margaery Tyrell
- Diana Rigg som Olenna Tyrell
- Pedro Pascal som Oberyn Martell
- Pilou Asbæk som Euron Greyjoy
Medvirkende danskere[redigér | redigér wikikode]
- Nikolaj Coster-Waldau som Sr. Jaime Lannister (sæson 1-8)
- Dar Salim som Qotho (sæson 1)
- Birgitte Hjort Sørensen som Karsi (sæson 5)
- Pilou Asbæk som Euron Greyjoy (sæson 6-8)
- Frank Hvam som Citadel Maester (sæson 6)
Episoder[redigér | redigér wikikode]

Sæson | Episoder | Oprindeligt sendt | |
---|---|---|---|
Første episode | Sidste episode | ||
1 | 10 | 17. april 2011 | 19. juni 2011 |
2 | 10 | 1. april 2012 | 3. juni 2012 |
3 | 10 | 31. marts 2013 | 9. juni 2013 |
4 | 10 | 6. april 2014 | 15. juni 2014 |
5 | 10 | 12. april 2015 | 14. juni 2015 |
6 | 10 | 24. april 2016 | 26. juni 2016 |
7 | 7 | 16. juli 2017 | 27. august 2017 |
8 | 6 | 14. april 2019 | 19. maj 2019 |
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b Martin, George R. R. (2010-07-16). "From HBO". Not a Blog. LiveJournal.
- ^ "Ramin Djawadi taking over 'Game of Thrones'". filmmusicreporter.wordpress.com. 3. februar 2011.
- ^ (7. januar 2011). "Game of Thrones Premiere Date Announced". Pressemeddelelse. Hentet 7. januar 2011.
- ^ Hibberd, James (14. januar 2010). "HBO: 'Game of Thrones' dailies 'look fantastic'". The Live Feed. The Hollywood Reporter. Hentet 24. juli 2010.
- ^ Jørgensen, Morten Bang (17. april 2011). "Coster-Waldau dukker op i storserie". B.T. Hentet 18. april 2011.
- ^ Martin, George R. R. (2008-01-11). "HBO options Ice & Fire".
- ^ Martin, George R. R. (2010-05-20). "June is Fast Approaching". Not a Blog. LiveJournal.
- ^ Kachka, Boris (2008-05-18). "Dungeon Master: David Benioff". New York Magazine. 2008 (May 26).
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Game of Thrones på HBOs hjemmeside
- Game of Thrones på Canal+s hjemmeside
- Game of Thrones på Internet Movie Database (engelsk)
- Game of Thrones på AllMovie (engelsk)
- Game of Thrones hos British Film Institute (engelsk)
- Game of Thrones på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Game of Thrones på Metacritic (engelsk)
- Game of Thrones på Filmaffinity (engelsk)
- Game of Thrones hos The Movie Database (engelsk)
- Game of Thrones hos TheTVDB (engelsk)
- Game of Thrones hos TV.com (engelsk)
|
![]() | Spire Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|