Arresø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Arresø
Arresoe Frederiksvaerk Denmark.jpg
Arresø ved Frederiksværk
Sted Danmark
Kommuner Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Hillerød Kommune
Tilløb Pøleå
Afløb Arresø Kanal
Oplandsareal 216,1 km²
Overfladeareal 3987 ha
Middeldybde 3,07 m
Maks. dybde 5,6 m
Vandvolumen 122,75 mio m³
Vandspejlskote 4,0 over DNN
Arresø, Dronningholm
Arresø, aftenstemning
Arresø, skøjteløb på søen vinter 2010

Arresø er Danmarks største målt efter areal. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Langs Arresøs vestside er der flere højdedrag (f.eks. Maglehøj ved Frederiksværk og Arrenakke Bakke), hvorfra der er en fornem udsigt over søen. Øst for Frederiksværk strækker halvøen Arrenæs sig ud i Arresø.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

I forhistorisk tid – før yngre stenalder var Arresø var oprindelig et lavvandet område, Brødemose Sund, som var et sund eller åbent fjordsystem. Mellem Roskilde Fjord og Kattegat gik et smalt sund over Sandet, Karsemosen og Melby Overdrev[1]. Landhævninger efter sidste istid og strandvoldsdannelser af flyvesand bevirkede, at sundet blev en fjord, Arrefjord. De seneste 2.500 år har søen været ferskvandet. Arresø har således været en klarvandet sø med en sigtedybde på ca. 3 m.

I middelalderen blev der langs med Arresøs bredder anlagt tre befæstede anlæg: Dronningholm Slot, AnnisseHovgårds Eng og Asserbo voldsted.

I 1500-tallet var landområderne ved Kattegatkysten i et par hundrede år plaget af omfattende sandflugt, der bl.a. lukkede for forbindelsen til Kattegat og Roskilde Fjord. Herved omdannedes fjordsystemet til en såkaldt strandsø. Afløbet fra søen kunne imidlertid i nedbørsrige perioder ikke i tilstrækkeligt omfang aflede regn- og smeltevand, hvilket afstedkom store årstidsbestemte oversvømmelser. Da flere gårde og marker på den måde gik tabt, voksede utilfredsheden i egnens befolkning. Lukningen af adgangen til havet medførte at udskylningen af næringssalte fra de omliggende jorder til søen ikke befordredes videre til havet, og i kombination med efterfølgende vækst af alger i den lavvandede sø fik Arresø sin karakteristiske grøn-brune farve[2].

I 1717-1720 besluttede kongen, Frederik 4. at få stabiliseret vandstanden i søen ved lade soldater og svenske krigsfanger grave en kanal gennem bakkerne ud til Roskilde Fjord, langt væk fra sandflugten. Højdeforskellen mellem Arresø og Isefjorden muliggjorde at der langs kanalen fra 1728 kunne opføres vandmøller og udgjorde således det faktiske grundlag for dannelsen af Frederiksværk, der blev Danmarks første egentlige industriby. Ved kanalens øvre del sattes stemmeværker til at kunne kontrollere højden på vandspejlet på o. 4 meter.

Oprindelsen til navnet[redigér | redigér wikikode]

Forleddet er det oprindelige navn på søen og betyder "Den brune". Efterleddet -sø er en senere tilføjelse.[3]

Vandet i Arresø[redigér | redigér wikikode]

I 1832 blev højden på vandspejlet fastsat til at skulle reguleres via stemværket til 4,27 meter over havoverfladen. I vinterhalvåret måtte vandet ikke stige herover, i sommerhalvåret medio maj til 1. oktober skulle det stå 12" under.

Ved ombygningen af den eksisterende sluse ved broen, 1977, blev indrettet en maksimal åbningshøjde på 2,05 meter svarende til 0,62 meter over vinterflodemålet, 4,28 meter over havet. Landvæsenkommissionen har i (1962) henstillet at Arresøs niveau, ved manøvring af sluseanlægget, ikke bør overstige kote 3,97 m. Overstiger vandstanden 3,97 DNN (svarer til 3,90 DVR90) ved Arresødalbroen skal sluserne være helt åbne.

Den grøn-brune farve, som søen har haft i århundreder, skyldes den lave gennemstrømning og relativt lave vandstand som i sommerhalvåret gør vandet modtageligt for solvarme og følgende algevækst.

Vandet i Arresø er forurenet i en grad, som gør det uegnet til badning. Forureningen tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, da Hillerød omkring 1920'erne blev kloakeret og ledte urenset spildevand ud i Pøleå og dermed til Arresø. Mængden af spildevand var steget drastisk da mange boliger havde fået installeret moderne vandskyllende klosetter; men den stigende industrialisering var også en væsentlig faktor i forureningen. Men først i 1950'erne gik det for alvor galt: I et halvt århundrede modtog søen fra omegnskommunerne Helsinge, Hillerød, Frederiksværk og Skævinge så meget spildevand, at Arresø blev en af landets mest forurenede søer. Der er i de efterfølgende år gennemført flere tiltag for at forbedre tilstanden i Arresø i form af renseanlæg og genopretning af småsøer i oplandet til søen.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Arresøs opland består for en stor dels vedkommende af dyrkede landbrugsarealer, men derudover findes der i oplandet flere større bysamfund og betydelige skovarealer. Søen er lavvandet og næsten overalt med bredzoner af rørskov.

Flere områder af søen er på forskellig vis fredet, blandt andet på grund af rastende stor skallesluger og fiskeørn samt ynglende havørn, rørhøg og rørdrum. Et stort antal andre fuglearter yngler eller raster i området.

Frederiksborg Amt vedtog inden amtets nedlæggelse i 2007 at etablere en sti rundt om hele søen, Arresøstien. Efter en række indvendinger i henhold til borgeres klageadgang er projektet foreløbig udsat.

Arresø, er udpeget som EF-Habitatområde nr. 118 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 106.

EF-Habitatområde nr. 118[redigér | redigér wikikode]

Omfatter Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose) og er på 4.760 hektar.

Udpegningen er foretaget på grund af forekomsten af stor vandsalamander, Molinia-enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde samt alkaliske lavmoser. Bøgeskove med Asperulo-Fagetum.

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 106[redigér | redigér wikikode]

Består af Arresø på 4.610 hektar.

Udpegningen er sket på baggrund af forekomsten af ynglende rørdrum og rørhøg samt store forekomster af stor skallesluger på træk.

Fisk i Arresø[redigér | redigér wikikode]

Der er registreret 17 fiskearter: skalle, brasen, sandart, aborre, hork, ål, gedde, løje, rimte, rudskalle, tre- og nipigget hundestejle, flire, regnløje, karusse. suder, brasenskalle – noget over gennemsnittet for danske søer – men forventeligt i forhold til søens størrelse. Tilstanden i bestanden er noget svingende. I årene 2001, 2004 og 2007 er status opgjort efter fiskeundersøgelser. Der opsummeredes med at kvaliteten i søen svinger mellem dårlig og ringe. For mange små fisk og biomassen af fredfisk er stor i forhold til rovfisk. Sandart og aborre er de vigtigste rovfisk – geddens muligheder er begrænset af dårlig sigt og manglende undervandsplanter. Ikke desto mindre forventedes en midlertidig bedring i Arresø de kommende år.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Beskrivelse af Arresø på Naturstyrelsens webside
  2. ^ Arresø og Forureningen, biolog Gudmund Nielsen, Frederiksværk Kommune, Teknisk Forvaltning, 1986.
  3. ^ Arresø – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°59′N 12°7′E / 55.983°N 12.117°Ø / 55.983; 12.117