Danmarksturneringen i fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danmarksturneringen
Herre-DM
Land(e) Danmark Danmark
Konføderation UEFA
Etableret 1927
Første sæson Danmarksturneringen i fodbold 1927-28
Division(er) Superligaen (12 hold)
1. division (12 hold)
2. division (24 hold)
Antal hold 48
Niveauer på pyramide Niveau 1-3
Nedrykning til Danmarksserien
Pokalturnering DBU Pokalen
International turnering UEFA Champions League
UEFA Europa League
Nuværende mestre FC Midtjylland (1. titel)
(2014-15)
Flest mesterskaber Brøndby IF og FC København (10 titler)
Superligaen 2015-16

Danmarksturneringen i fodbold er Danmarks nationale fodbold-turnering arrangeret af Dansk Boldspil-Union (DBU) siden 1927. Vinderen af turneringens bedste række kåres til Danmarksmester i fodbold.

Danmarksturneringens struktur og forløb[redigér | redigér wikikode]

Danmarksturneringen består (pr. 2015-2016) af Superligaen, 1. Division og 2. Division. Formelt hedder de dog Alka Superliga, Bet25 Liga og KanalSport Divisionen som følge af sponsorater.[1][2]

I hver sæson, der løber fra juli-august til maj-juni det efterfølgende år (med vinterpause december-marts), spiller holdene i de 3 divisioner og rækker mod hinanden et fastsat antal gange. En sejr giver 3 point og et uafgjort resultat giver 1 point. Det hold, der ved sæsonens afslutning har flest point, vinder rækken.

Divisioner[redigér | redigér wikikode]

  • Superligaen med 12 hold (33 kampe).
    • Rækkens bedste hold kåres til Danmarksmester og får guldmedaljer, mens nr. to og tre får hhv. sølv- og bronzemedaljer. Danmarksmesteren får desuden direkte adgang til Champions League gruppespillet den følgende sæson, mens nummer to deltager i kvalifikationen til denne. Nummer tre og fire vinder adgang til kvalifikationen til UEFA Europa League. De to dårligst placerede hold rykker ned i 1. division (dog kun et hold i 2016).
  • 1. division med 12 hold (33 kampe).
    • De to bedste hold rykker op i Superligaen i næste sæson (dog tre hold i 2016). De to dårligst placerede hold rykker ned i 2. division.
  • 2. division med 24 hold (30 kampe).
    • Om efteråret spilles fordelt på 3 puljer med 8 hold i hver. Om foråret samles de 4 bedste hold fra hver pulje i et slutspil med i alt 12 hold, hvoraf de to bedste rykker op i 1. division. De øvrige 12 hold samles tilsvarende i et slutspil, hvor de tre dårligste rykker ned i Danmarksserien.
Niveau Rækker, navne, antal hold
1 Superligaen
12 hold
2 1. division
12 hold
3 2. division (fodbold) - Efterår
3 puljer a 8 hold
2. division (fodbold) - Forår
2 slutspil a 12 hold
  • Reserveligaen består af de 12 reservehold for de aktuelle hold i Superligaen og 4 andre hold, fra 1. Division tildelt plads på wildcard. Denne turnering er imidlertid ikke en del af Danmarksturneringen.

Aktuelle omorganiseringer[redigér | redigér wikikode]

Som det fremgår af det historiske afsnit længere nede er Danmarksturneringen blevet omorganiseret adskillige gange i tidens løb. De nyeste tæller følgende:

  • I juni 2014 besluttede DBU at indføre en ny struktur for 2. division med virkning fra sæsonen 2015/2016. Fremover vil der i efteråret blive afviklet et grundspil med 3 puljer med 8 hold. De 4 bedste hold fra hver pulje samles i et slutspil, hvor de spiller mod hinanden om 2 oprykningspladser til 1. division. De 12 dårligste hold samles også i et slutspil for at finde de 3 tre hold, som rykker ned i Danmarksserien. I den forbindelse blev antallet af hold i 2. division reduceret fra 32 til 24 ved udgangen af sæsonen 2014/2015. Det skete ved, at de 5 dårligste hold i de hidtidige 2. division vest og øst rykkede ned i Danmarksserien, mens nr. 11 i hver division spillede playoff om den sidste nedrykningsplads.[3]
  • I juni enedes klubberne i Superligaen og 1. division om en ny struktur for de to rækker med virkning fra sæsonen 2016/2017. Fremover vil Superligaen bestå af 14 hold, der starter med at møde hinanden i et grundspil. De 6 bedste deltager derefter i et mesterskabspil om Danmarksmesterskab, medaljer og pladser i internationale turneringer. De øvrige 8 hold mødes i et kvalifikationsspil fordelt på to puljer. De fire bedste af disse spiller efterfølgende semifinale og finale, mens de fire øvrige dårligste spiller knockoutkampe om at undgå nedrykning til 1. division. Det dårligste hold rykker ned og erstattes af det bedste hold fra 1. division. De to næstdårligste hold fra Superligaen spiller kvalifikationskampe mod nr. 2 og 3. fra 1. division. I 1. division rykker de to dårligste hold ned i 2. division og erstattes af de to bedste derfra.[4][5]

Danmarksturneringens historie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste Danmarksmesterskaber[redigér | redigér wikikode]

Der har været spillet om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer siden 1912

I København havde man siden sæsonen 1889/90 afviklet Københavnsmesterskabet, men efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab.

I 1912 indførte DBU derfor en cupturnering om Damarksmesterskabet i fodbold mellem vinderne af DBU's lokalunioners turneringer. Eftersom de københavnske klubber i lokalunionen KBU var de klart stærkeste, gik KBU-mesteren direkte i DM-finalen, mens de andre lokalunioners mestre måtte spille playoff-kampe om den anden plads i finalen. Undertiden deltog også nr. 2 fra KBU's turnering i kampen om den anden finaleplads. Denne turnering blev spillet til og med sæsonen 1926/27.

Danmarksturneringen 1927 – 1978[redigér | redigér wikikode]

Fra og med sæsonen 1927/28 oprettedes Danmarksturneringen – en egentlig landsdækkende turnering. I første omgang spillede 20 hold i 5 grupper, hvorfra vinderne gik videre til et slutspil. Denne turneringsfom kom imidlertid rigtig dårligt fra start.

I det første DM-slutspil sluttede B.93, BK Frem og B 1903 med lige mange point. Denne situation var der imidlertid ikke taget højde for i reglerne, så DBU foreslog at der blev spillet omkampe mellem de tre hold for at få mesterskabet afgjort. Frem og B.93 afslog imidlertid at deltage i omkampene, og B 1903 nægtede at blive mestre på denne baggrund, og så besluttede DBU ikke at kåre nogen mester den sæson.

Fra sæsonen 1929/30 blev der for første gang oprettet en "bedste række" kaldet Mesterskabsserien med 10 hold, der afgjorde mesterskabet mellem sig. Denne struktur holdt til og med 1957, kun afbrudt af ændringer under besættelsen, hvor man på grund af transportmæssige problemer afviklede mesterskabet som tre regionale ligaer, efterfulgt af en cupturnering for de 8 bedste hold.

Efter besættelsen skiftede de bedste rækker navn til 1. division, 2. division og 3. division. Den bedste række bestod forsat kun af 10 hold. I 1953/54 blev Køge Boldklub den første provinsklub, der vandt mesterskabet. Året efter blev AGF Danmarksmester, som den første jyske klub.

Fra 1958 blev turneringsperioden ændret så den fulgte kalenderåret, og den bedste række blev udvidet til 12 hold. I 1959 vandt B 1909 Danmarksmesteskabet som det første fynske hold.

Fra og med 1975 blev 1. division blevet udvidet til 16 hold.

"Betalt fodbold" 1978 – 1991[redigér | redigér wikikode]

Frem til 1978 havde DBU insisteret på at der kun måtte optræde amatører i Danmarksturneringen, selv om de fleste andre lande for længst havde indført professionel fodbold. Konsekvensen var at dansk fodbold sakkede agterud og at de bedste danske spillere tog til udenlandske klubber.

Da politikeren Helge Sander og den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen truede med oprette en konkurrende professionel fodboldliga i Danmark gav DBU imidlertid efter for presset. Fra sæsonen 1978/1979 accepterede man "betalt fodbold", hvor spillerne var på kontrakt og modtog aflønning. Det førte til en generel professionalisering af klubberne i Danmarksturneringen, der kulminerede da Brøndby IF blev børsnoteret i 1987.

Professionaliseringen af Danmarksturneringen førte til krav om flere attraktive kampe for de bedste hold, der kunne tiltrække tilskuere og tv-indtægter og færre kampe mod små klubber.

I 1986 forsøgte man at skære antallet af klubber ned til 14, men de bedste klubber pressede på for at skabe yderligere ændringer.

Superligaen 1991 –[redigér | redigér wikikode]

I sæsonen 1991 indførtes Superligaen bestående af 10 hold, og fra sæsonen 1991/92 vendte man igen mesterskabssperioden, så der blev spillet efterår-forår. I de fire sæsoner til og med 1994/95 spillede de 10 hold en dobbeltturnering, hvorfra de 8 bedste hold gik videre til slutspillet om DM, mens de to dårligste spillede kvalifikation til næste års superliga mod de seks bedste hold fra 1. division i "Kvalifikationsligaen".

Fra sæsonen 1995/96 udvidedes Superligaen til 12 hold, der spillede tripelturnering om mesterskabet, og denne struktur er blevet bibeholdt indtil i dag. I den sæson indførtes også systemet med 3 point for sejr – indtil da var en sejr "kun" 2 point værd.

Historisk struktur[redigér | redigér wikikode]

Danmarksturneringen i fodbold
1927-28 Fem indledende grupper med fire hold. DM-finaleturnering med de fem gruppevindere
1928-29 Fem indledende grupper med fem hold. DM-finaleturnering med de fem gruppevindere
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1929-30 Mesterskabsserien 10 Oprykningsserien 7
1930-31 9
1931-32 Oprykningsserien
vest og øst
8 + 6
1932-33
1933-34
1934-35
1935-36 7 + 7
1936-37 2. Serie 10 3. Serie vest og øst 4 + 4
1937-38
1938-39
1939-40
Sæson Midlertidig struktur under 2. verdenskrig
1940-41 Tre geografiske kredse med 7-8 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
1941-42 Tre geografiske kredse med 8-10 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
1942-43
1943-44
1944-45 Tre geografiske kredse med 9-10 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1945-46 1. division 10 2. division 10 3. division 10
1946-47 11
1947-48 10
1948-49
1949-50
1950-51
1951-52 12
1952-53
1953-54
1954-55
1955-56
1956-57
Turneringen omlagt, således at den følger kalenderåret
1958 1. division 12 2. division 12 3. division 12
1959
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966 3. division
vest og øst
12 + 12
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1975 1. division 16 2. division 16 3. division 16
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986 1. division 14 2. division 16 3. division
vest og øst
14 + 14
1987 14
1988
1989
1990
1991 Superligaen 10 1. division 10 2. division vest + øst 10 + 10
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række Fjerdebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1991-92 Efterår Superligaen 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1992-93 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1993-94 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1994-95 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1995-96 Coca-Cola Ligaen 12 1. division 16 2. division
øst og vest
8 + 8
1996-97 Faxe Kondi Ligaen
1997-98 Faxe Kondi
Divisionen
2. division 12
1998-99
1999-2000
2000-01
2001-02 SAS Ligaen 1. division
2002-03
2003-04
2004-05 Viasat Sport
Divisionen
2005-06 2. division
øst og vest
14 + 14
2006-07
2007-08 Viasat Divisionen 16 + 16
2008-09
2009-10 1. division
2010-11 Superligaen
2011-12 BetSafe Ligaen 14
2012-13 NordicBet Ligaen 12
2013-14
2014-15 Alka Superliga 1. division
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række Fjerdebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold Navn Hold
2015-2016 Efterår Alka Superliga 12 Bet25 Liga 12 KanalSport Divisionen 8 + 8 + 8
Forår KanalSport Divisionen (oprykning) 12 KanalSport Divisionen (nedrykning) 12

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ny navnesponsor til 1. division af Lene Ugilt og Maria Bach. DBU, 10. juli 2015.
  2. Dansk 2. Divisions fodbold får nyt liganavn og mere online dækning af Bo Kjærgaard. Digitalt.tv, 23. juli 2015.
  3. Ny struktur for 2. division og DS,DBU Nyheder, juni 2014.
  4. Klubberne er enige om ny struktur i Alka Superliga, pressemeddelelse fra Divisionsforeningen, 20. juni 2015.
  5. DBUs bestyrelse godkender ny struktur for Superligaen, DBU, 28. juni 2015.