Spring til indhold

Bang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bang er navnet på flere danske slægter, hvis uafhængighed af hverandre må anses for givet på trods af ældre genealogers forsøg på at kæde dem sammen til én.

Adels- og borgerslægten

[redigér | rediger kildetekst]

Den mest kendte af disse slægter stammer fra Vestfyn, hvor fire brødre Poul, Hans, Jørgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens nævnes sammen 1547[1]. Det er uvist, om disse har forbindelse med øksnehandler Christopher Bang (død 1599) og dermed med den kapellan Oluf Bang (død 1522), som fejlagtigt er opstillet som den fælles stamfader for slægterne Bang, og hans broder, sognepræsten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidstnævnte var i slægt med præsten Mats Bang, der havde stiftet det Skt. Anna Alter i Middelfart, om hvis gods Peder Hansen Bang og andre slægtninge 1547 stredes med borger i Bogense Hans Bang; denne havde også andet kirkegods, som efter hans død 1560 overgik til øksnehandleren Christopher Bang, hvad der støtter formodningen om deres slægtskab. Af de nævnte brødre skal Henrik være fader til præsten Hans Henriksen Bang (død 1620), medens Jørgen er stamfader til en stor efterslægt. Hans sønnesøns sønnesøns søn kammerråd Niels Christian Bang (1697-1760) havde i første ægteskab sønnen Oluf Lundt Bang (1731-1789), der blev adlet (egentlig "fik sit adelskab fornyet") 23. juli 1777 og er stamfader til den nulevende adelige familie Bang. Oluf Hansen Bang skulle være blevet adlet 17. maj 1517 af Ludvig II af Ungarn og Bøhmen.

At der var tale om en fornyelse af et tidligere adelskab er dog tvivlsomt. De Bang-medlemmer, som nævnes i recessen i 1536 tilhører en anden slægt fra en anden landsdel (se nedenfor). Oluf Lundt de Bang fremlagde kun et genbrev af kong Ludvig II's adelsbrev og fik under 23. juli 1777 et kgl. naturalisationspatent. Det våben, som Oluf Lundt de Bang blev adlet med er heller ikke det samme, som blev ført af de middelalderlige slægter. Der var altså reelt tale om en nyadling.

Oluf Lundt de Bangs sønner var de nedennævnte godsejer Niels Bang (1776-1815) og forfatteren Balthasar Nicolai Bang (1779-1856). Niels Christian Bang var endvidere fader til amtsforvalter Jacob Bang (1739-1797), hvis sønnesønner var kunstsamler Frederik Siegfried Bang (1810-1889) og overlærer Jacob Henrik Bang (1809-1899), hvis søn var veterinær Bernhard Laurits Frederik Bang (1848-1932). Sidstnævnte var fader til veterinær Oluf Bang (1881-1937).

Af andet ægteskab havde kammerråd Niels Bang sønnerne sognepræst Peder Schwane Bang (1744-1792) — der er bedstefader til jurist Peter Georg Bang (1797-1861) — og læge Frederik Ludvig Bang (1747-1820), der var fader til læge Oluf Lundt Bang (1788-1877). Sidstnævnte var bedstefader til forfatteren Herman Joachim Bang (1857-1912).

Kaptajn Claus Bangs (1740-1805)[2] søn, agronom Niels Bang (1776-1855) arvede Hofmansgave i 1785 og ændrede i den forbindelse navn til Hofman-Bang. Denne slægt blomstrer stadig.

Blandt efterslægten til ovennævnte Jørgen Bang (død 1579), borger og rådmand i Assens, var supercargo i Asiatisk Kompagni, købmanden Joachim Æmilius Bang (1755-1828).[3]

Våben

[redigér | rediger kildetekst]

Oluf Lundt Bang blev adlet 1777 med følgende våben: Skjoldet to gange tværdelt med en rose i første felt, tre stjerner bjælkevis i andet og en liggende halvmåne i tredje og med en syvbladet vækst på hjelmen.

Andre Bang-slægter

[redigér | rediger kildetekst]

Præsten Niels Bang i Klinte (1532-1608), hvis tilknytning til den lige omtalte slægt er højst tvivlsom, er bedstefader til fætrene filologen Thomas Bang (1600-1661) og biskop Niels Hansen Bang (1614-1676).

Rådmand i Nyborg Mads Olsen Bang (1632-1679) havde sønnerne hospitalsforstander Hans Madsen Bang (1673-1755) — der var fader til teolog Hans Otto Bang (1711-1764) — og Ole Madsen Bang (1663-1710). Dennes søn var genealog Oluf Bang (1710-1783).

Købmand i Grenaa Jens Bang (1646-1728) var bedstefader til læge, arkitekt Jens Bang (1737-1808) og til assessor i Hof- og Stadsretten Andreas Bang (1740-1801), der var fader til forstmand Jens Bang (1786-1862). Dennes søn, forstmand Frederik Andreas Christian Bang (1821-1902), var fader til ligeledes forstmand Jens Poul Frederik Bang (1854-1929).

Fra byfoged i Middelfart, senere herredsfoged i Nim Herred Niels Bang nedstammer en landmands- og købmandsfamilie Bang. Af hans sønnesønner var købmand Peder Jørgensen Bang (1723-1795) fader til herredsfoged og etatsråd Claus Bang (1792-1868), som var fader til officer Peter Christopher Bang (1829-1905), og landmanden Laurits Bang (1731-1788) var oldefar til overlærer Johannes Peter Bang (1836-1898), hvis søn var teolog Jacob Peter Bang (1865-1936).

Købmand i Horsens Jens Thykjær Bang var fader til historiker Heinrich Vilhelm Theodor Falkenberg Bang (1843-1910), hvis sønner var statistikeren Niels Frederik Immanuel Omø Bang (1874-1924) og politikeren Jens Gustav Bang (1871-1915), hvis hustru var politikeren Nina Bang, f. Ellinger (1866-1928), samt den tidligt afdøde historiker Thomas Bartholin Bang (1889-1920).

Carl Frederik Wilhelm Bang (1788-1869) var fader til urtekræmmer Emilius Johannes Christian Vilhelm Bang (1811-?), som var fader til borgmester og byfoged i Slagelse Carl Johannes Peter Vilhelm Bang (1848-1895). Han var fader til præsident for Vestre Landsret Emil Johannes Carl Bang (1888-1970).

Uden forbindelse med nogen af disse slægter forekommer i 15. og 16. århundrede to adelsslægter Bang, en i Jylland og en anden på Lolland-Falster.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Dansk Kancelliregistrant 1535-50, s. 347 f.
  2. ^ F.E. Hundrup: Oluf Bangs Efterkommere på Sværdsiden, 1875, s. 28.
  3. ^ "Slægtsside for Bang-slægten". Arkiveret fra originalen 23. december 2004. Hentet 23. august 2011.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bang&oldid=11059428"