Bertha von Suttner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bertha von Suttner, 1906.
Nobels fredspris
1905

Bertha Sophie Felicitas Freifrau von Suttner eller baronesse Bertha von Suttner (9. juni 1843 i Prag i det daværende Østrig-Ungarn21. juni 1914 i Wien) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hendes far var general og alle mandlige medlemmer i hendes familien deltog i Østrigs krige. Hun har arbejdet som sekretær for Alfred Nobel, og været meget aktiv som fredsforkæmper.

Bertha von Suttner tildeltes Nobels Fredspris i 1905.

Ned med våbnene

I efteråret 1889 udgav hun 46 år gammel den pacifistiske roman Die Waffen nieder! (dansk: Ned med Våbnene!), som vakte stor opmærksomhed. Bogens emne er krigens vanvid. Den er skrevet som en gammeldags guvernanteroman om hjerte, smerte og lidenskab, hvor hovedpersonen i bogen delvis er hende selv. I bogen bygger hun videre på, at hun gennem sin familie havde erfaret om tre krige og forherligelsen af dem. Hele bogen igennem gentager hun sit ustandselige udbrud: ”Jamen, er dette ikke den rene galskab?”, og svaret giver hun selv: ”Jo”. Romanen beskriver krigene i årene 1859-1871 og var med til at popularisere fredsarbejdet. Bogen vandt stor international udbredelse, herunder i Danmark hvor den er udkommet adskillige gange. Første gang på dansk i 1891, to år efter udgivelsen: Bertha von Suttner: Ned med Vaabnene. En Levnedsskildring, 1891.[1]

Suttner udgav sammen med Alfred Hermann Fried tidsskriftet Die Waffen Nieder!, 1892-1899, fra 1900 fortsættes tidsskriftet med titlen Die Freidens-Warte. Det udkommer stadig. [2]

Romanen blev filmatiseret af Nordisk Film i 1914 – verdens første antikrigsfilm, ligeledes med titlen Ned med våbnene med manuskript af Carl Th. Dreyer. Den havde premiere i USA 14. august 1914 (i Danmark 15. september 1915). [3]


Bøger af Bertha von Suttner på dansk

Noter

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi