Bi Skaarup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bi Skaarup
Personlig information
Født 9. september 1952, København
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 15. marts 2014 (61 år)
København
Ægtefælle Henrik Jacobsen
Louis Husballe (??-2014)
Børn 2
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet
Institution Københavns Bymuseum
Beskæftigelse Arkæolog, forfatter, madhistoriker og foredragsholder
Eksterne henvisninger
Historiskmad.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bi Skaarup (9. september 1952 i København[1] - 15. marts 2014 sammesteds[2]) var en dansk arkæolog, forfatter, madhistoriker og foredragsholder. Hun var museumsinspektør på Københavns Bymuseum fra 1985 til 2006 og skrev i den forbindelse flere artikler om metroudgravningerne. Hun har skrevet flere kogebøger om historisk mad, og i 2012 blev hun præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi, som hun havde været medlem af i 1991. Hun har medvirket i adskillige programmer om historisk madlavning særligt på dk4 med journalisten Frantz Howitz. Hun døde i foråret 2014 efter længere tids sygdom. Hun er blevet omtalt som en pioner inden for sit arbejde og forskning inden for madhistorie.[3]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Bi Skaarup blev cand.phil. i Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet i 1984 med speciale i middelalderlige køkkener og køkkenteknologi.[4] Året efter blev hun museuminspektør på Københavns Bymuseum, hvor hun havde ansvaret for formidlingen af Københavns historie op til år 1660.[5][6][7][8] Hun medvirkede også i de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med etableringen af Københavns Metro[9] og hun stod for flere udstillinger bl.a. om disse udgravninger.[3] Hun bestred denne stilling til 2006.[2][5]

I 1991 blev hun medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, og i 2012 blev hun udnævnt som dets præsident.[5][8] I 1996 blev hun medlem af kulturministerens arbejdsgruppe om dansk madkultur.[1][7] Året efter var hun medstifter af foreningen Den Historiske Fest.[5]

Restauranten Den Gyldne SvaneMiddelaldercentret, som Skaarup var med til at udvikle.

I 1995-96 var hun med til at udvikle middelalderrestauranten Den Gyldne Svane på det arkæologiske frilandsmuseum Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.[1][10] Middelaldercentret fortsatte samarbejdet med Skaarup til hendes død.[11]

Skaarup har skrevet flere kogebøger med historiske opskrifter. 1999 var erklæret nationalt middelalderår, og Skaarup var med i koordineringsudvalget for Øresundsregionen. Hun stod for flere kulturhistoriske arrangementer,[7] og hun udgav kogebogen Middelaldermad. Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter sammen med sin daværende mand Henrik Jacobsen. Bogen indeholdt forskellige opskrifter fra middelalderen, bl.a. fra hendes speciale, og flere fra den første kogebog skrevet på dansk Libellus De Arte Coquinaria fra Henrik Harpestrengs manuskript.[12] Der er flere, som bruges i Den Gyldne Svane, og forskellige middelaldergrupper bruger også kogebogen.[13][14] I 2006, der var nationalt renæssanceår, udgav hun en lignende bog om Renæssancemad. Hendes sidste kogebog var Bag brødet - dansk brød og bagning gennem 6.000 år fra 2010, der gennemgår brød og bagningens historie samt indeholder historiske opskrifter.[9][15] Til bogens opskrifter har Skaarup afprøvet en lang række opskrifter på brød, både ud fra nedskevne fremgangsmåder, og ud fra arkæologiske brødrester fundet rundt omkring.[16] Bag brødet opnåede i 2011 en andenplads i afstemningen om "Årets historiske bog" som bliver uddelt af Dansk Historisk Fællesråd.[17]

Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor Skaarup har udarbejdet den oprindelige menu i restauranten.

Skaarup var medforfatter til Gastronomisk Leksikon der blev udgivet af Det Danske Gastronomiske Akademi[2], og hun har været konsulent på flere kogebøger og historiske arrangementer, hvor hun bl.a. har hjulpet Claus Meyer med flere kogebøger, lavet historiske fester på Koldinghus og Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor hun udarbejde den oprindelige menu til restauranten.[5][8][18] Hun var ligeledes en ivrig foredragsholder.[19][20] Bi Skaarup har medvirket i talrige radio- og tv-programmer om madlavning og madkultur, skrevet flere artikler, holdt foredrag og undervist på universiteter og højskoler.[1][2][3][7][21]dk4 har hun flere gange medvirket i programmer om madkultur sammen med Frantz Howitz. Programmerne tæller bl.a. Skærtoft Mølle (2012) om brødbagningens historie[22], Bondekost (2013) [23] og Historisk julemad med Bi Skaarup (2010)[24].

Som inspektør for bymuseet var hun i 2006 konsulent på DRs tv-julekalender Absalons Hemmelighed.[25] Senere samme år sagde hun sit job op på Københavns Bymuseum for at hellige sig til forskning i madhistorie.[19] Sammen med sin mand, historikeren Louis Husballe, købte hun gården Elysium på Nordfalster, som de drev som forsknings- og kursuscenter for historisk mad.[2][4][7] De ombyggede en del af gården til et professionelt industrikøkken for at kunne afholde madlavningskurser.[10] Hun samarbejdede flere gange med Museum Lolland-Falster.[20] Hun var særligt glad for kvæder, som hun mente bliver brugt alt for lidt i det danske køkken.[21] Hun blev portrætteret i Jes Fabricius Møllers bog Historiens Ildsjæle fra 2009, der omhandler i alt 18 ildsjæle inden for historie i Danmark.[19][26]

Død[redigér | redigér wikikode]

Bi Skaarup døde den 15. marts 2014.[2] DK4 sendte mindeprogrammet En kongelig middag for Chr. d. 2. på Sønderborg Slot[27], der blev optaget i 2010 med Bi Skaarup og Frantz Howitz. I programmet benyttede Skaarup gamle regnskabsbøger til at fremstille nogle af de retter, som Christian 2. spiste i sit fangeskab på Sønderborg Slot.[28] Kanalen lagde ligedes en mindevideo indtalt af Howitz på YouTube, der gennemgår hendes og kanalens samarbejde.[29]

Skaarup blev posthumt nomineret til prisen "Akademisk madformidling" 2014, der uddeles af mad+medier. Prisen gik til Else-Marie Boyhus.[30]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Artikler[redigér | redigér wikikode]

  • 1988 "Arkæologiske undersøgelser i København", Københavns Kronik nr. 42, s. 5-8
  • 1991 "Gammeltorv - Nytorv", Københavns Kronik nr. 53, s. 3-7
  • 1992 "Nyt om Københavns arkæologi", Københavns Kronik nr. 58, s. 8
  • 1993 "Nyt om Københavns arkæologi", Københavns Kronik nr. 61, s. 3-4
  • 1993 "Storbyens rødder", Skalk nr. 6, s. 18-27
  • 1994 "Soffye", Skalk nr. 5, s. 26-29
  • 1995 "Nyt om Københavns arkæologi", Københavns Kronik nr. 67, s. 2-3
  • 1997 "1000-års historie under Kongens Nytorv", Københavns Kronik nr. 77, s. 5-9

Bidrag[redigér | redigér wikikode]

Omtale[redigér | redigér wikikode]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

  • 2006 Fra Absalon til Christian - beretningen om Københavns befæstning
  • 2006 Absalons Hemmelighed (afsnit 1, cameo)
  • 2010 En kongelig middag for Chr. d. 2. på Sønderborg Slot
  • 2010 Historisk julemad med Bi Skårup
  • 2012 Skærtoft Mølle
  • 2013 Bondekost

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Medlemmer. Det Danske Gastronomiske Akademi. Hentet 2013-09-23. 
  2. ^ a b c d e f Tingstrøm, Claus (2014-03-18). "Dødsfald". Lolland-Falsters Folketidende (Folketidende Gruppen). 
  3. ^ a b c Boyhus, Else-Marie (2014-03-20). "Mindeord over middelalderarkæolog Bi Skaarup". Lolland-Falsters Folketidende (Folketidende Gruppen). 
  4. ^ a b De Arte Coquinaria - personale. 2006. Hentet 2012-09-15. 
  5. ^ a b c d e De Arte Coquinaria - CV Bi Skaarup. 2006. Hentet 2012-09-15. 
  6. ^ Nutidens bagere var blevet jaget ud af byen. 12. juli 2012. Hentet 2012-09-15. 
  7. ^ a b c d e Thorsen, Nils (8. sep 2012). "Førende madhistoriker fejrer dagen med tsar-værdig mad". Politiken. Hentet 2012-09-15. 
  8. ^ a b c 22/1-2012 "Kvinden bag den nordiske madsucces". Af Nana Elving Hansen. Jyllands-Posten.
  9. ^ a b "Middelaldermadens fortaler". Berlingske Tidende (Berlingske Media). 2014-03-20. 
  10. ^ a b "Historisk mad på toppen af Falster". Lolland-Falsters Folketidende (Folketidende Gruppen). 2007-10-13. 
  11. ^ Fra ridder Svanes køkken. Middelaldercentret.dk. Hentet 2013-09-23. 
  12. ^ Skaarup, Bi; Jacobsen, Henrik (1999). Middelaldermad. Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter (1 udg.). s. 147-149. ISBN 978-87-00-48716-1. 
  13. ^ Middelaldermad Bi Skaarup, Henrik Jacobsen. Gyldendal. Hentet 7/1-2015
  14. ^ Middelaldermad. Favrskovmiddelalder. Hentet 20/10-2014
  15. ^ 25/10-2011 "Bog om brød fra Bi". Af Bjarne Arildsen. Lolland-Falsters Folketidende.
  16. ^ Med Blyant og Bolledej. culinaryislands.dk. 20/10-2014
  17. ^ Årets Historiske Bog 2011. Historie-online.dk. Hentet 29/1-2014.
  18. ^ Historisk festival i Næstved. Ugebladet Næstved. Hentet 20/10-2014
  19. ^ a b c Bi Skaarup * 1952. Historie-online.dk. Hentet 3/5-2015
  20. ^ a b "Mindeord over middelalderarkæolog og madhistoriker Bi Skaarup.". Lolland-Falsters Folketidende (Folketidende Gruppen). 2014-03-19. 
  21. ^ a b Historisk mad er et hit. Spisbare.net. Hentet 20/10-2014
  22. ^ Bi Skaarup på Skærtoft Mølle (1:2). dk4.dk. Hentet 4/12-2013
  23. ^ Bondekost med Bi Skaarup. dk4.dk. Hentet 4/2-2013
  24. ^ Historisk julemad med Bi Skaarup. dk4. Hentet 4/12-2013
  25. ^ Bi Skaarupdanskfilmogtv.dk. Hentet 28/12-2015
  26. ^ BogFeature Historiens Ildsjæle. Historie-online.dk. Hentet 3/5-2015
  27. ^ Bi Skaarup mindes: En kgl. middag for Chr. d. 2. på Sønderborg Slot. DK4. 2014-03-19. Hentet 2014-03-20. 
  28. ^ En kongelig middag for Christian d. 2. på Sønderborg Slot. dk.timefor.tv. 2010-10-12. Hentet 2014-03-20. 
  29. ^ Bi Skaarup. DK4. 2014-03-19. Hentet 2014-03-20. 
  30. ^ Vindere af mad+medier-prisen 2014. madmedier.dk. Hentet 20/10-2014
  31. ^ På besøg i stenalderen. Bibliotek.dk. Hentet 4/9-2015
  32. ^ På besøg i jernalderen. Bibliotek.dk. Hentet 4/9-2015
  33. ^ På besøg i landsbyen for 100 år siden. Bibliotek.dk. Hentet 4/9-2015
  34. ^ Forslag til litteratur, Middelaldercentret.dk. Hentet 5/8-2013
  35. ^ Bi Skaarup. Gyldendal. Hentet 20/10-2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.png Artiklen om Bi Skaarup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.