Bruger:Magnus Nortoft/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kvinder og børn venter på at blive vaccineret i Guinea-Bissau. Omkring to en halv millioner flere børn ville overleve til de blev fem år, hvis de uspecifikke effekter af vacciner blev taget med i overvejelserne, når vaccinationsprogrammerne blev planlagt.[1]

Uspecifikke effekter af vacciner er de effekter, som går udover den specifikke effekt mod sygdommen en vaccine beskytter imod. Uspecifikke effekter kan være meget positive, men også negative og medføre større modtagelighed overfor andre sygdomme. Dette afhænger af både vaccinen og barnets køn.[2]

Alle de levende vacciner, som er blevet studeret indtil nu (BCG vaccine, mæslinge vaccine, oral polio vaccine og kopper vaccine), har positive effekter og reducerer dødeligheden mere end beskyttelsen mod den specifikke sygdom kan forklare.

De inaktive vacciner (DTP vaccine, hepatitis B vaccine, inaktiv polio vaccine) kan derimod have negative effekter og øge den samlede dødelighed, selvom de beskytter mod en bestemt sygdom.

Disse effekter varer i hvert fald frem til en anden vaccine bliver givet. De uspecifikke effekter påvirker den samlede dødelighed og sygelighed signifikant, og har vist sig i nogle tilfælde at være større end effekten af fælles immunitet.[2]

De uspecifikke effekter skal ikke forveksles med bivirkninger af vacciner, som for eksempel feber, hovedpine eller kløe. I stedet giver de uspecifikke effekter sig udtryk i en generel styrkelse eller svækkelse af immunforsvaret.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Non-specific effect of vaccines på den engelske udgave af Wikipedia. Bandim Health Project

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Bandim Health Project Forskningscenter for Vitaminer og Vacciner

HER SLUTTER USPECIFIKKE EFFEKTER


Det vurderes at omkring to en halv million børnedødsfald ville kunne undgås i udviklingslandene hvert år, hvis de uspecifikke effekter af vacciner blev taget med i overvejelserne, når man planlagde vaccinationsprogrammerne.[1]

Projektets kontor i Bissau, som blev taget i brug i 2008

Bandim Health Project forsker i folkesundheden i et af verdens fattigste lande, Guinea-Bissau i Vestafrika.

Projektets forskning bygger på et unikt demografisk overvågnings- og registreringssystem af mere end 100.000 mennesker i seks forstæder til hovedstaden Bissau og 182 mindre områder i landdistrikterne.

Blandt disse mennesker bliver fødsler, dødsfald, sygdom, hospitalsindlæggelser, vaccinationer og amning fulgt med særligt fokus på kvinderne og børnene.

Bandim Health Project er medlem af INDEPTH, som er en sammenslutningen af sundhedsforskningsinstitutioner i Afrika, Asien og Oceanien.


Koordinater: 11°50′43.64″N 15°35′45.42″V / 11.8454556°N 15.5959500°V / 11.8454556; -15.5959500

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bandim Health Project blev grundlagt i 1978 af Peter Aaby. Projektet er et samarbejde mellem sundhedsministeriet i Guinea-Bissau og Statens Serum Institut i Danmark. Desuden samarbejder projektet med forskere fra både Syddansk- og Århus Universitet.

I 2012 finasierede Danmarks Grundforskningsfond etableringen af Center for Vitaminer og Vacciner, CVIVA. Centeret skal styrke forskningen i non-specifikke effekter af vacciner, som blev opdaget af forskerne på Bandim Health Project.

Forskerne på Bandim Health Projekt har udgivet over 700 videnskabelige artikler. Medarbejdere på projektet har siden starten i 1978 til sammen opnået mere end 40 Phd- eller doktorgrader og 13 mastergrader i global sundhed.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Bandim Health Project forsker i folkesundhed med fokus på kvinder og børn inden for følgende områder:

  • Vacciner, både den specifikke beskyttelse mod en given sygdom, men i særdeleshed deres mulige non-specifikke effekter på syge- og dødelighed.
  • Andre sundhedsinterventioner, blandt andre vurdering af den samlede indvirkning på dødeligheden af nye tiltag eller ændringer i eksisterende politikker.
  • Infektionssygdomme, for eksempel mæslinger, diarré, rotavirus, luftvejsinfektioner, malaria, HIV og tuberkulose.
  • Ernæring, blandt andet vitamintilskud og amning.
  • Humanitær bistand

Vigtige resultater[redigér | redigér wikikode]

På Bandim Health Project opdagede man, at en ny mæslingevaccine, som blev brugt i udviklingslandene, var forbundet med en fordobling i dødeligheden blandt piger i forhold til den vaccine man brugte tidligere. Dette førte til at vaccinen blev trukket tilbage.[3] Var det ikke sket, ville det have betydet mindst en halv million flere dødsfald blandt piger i Afrika om året.[4][5]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Peter Aaby er leder af Bandim Health Project, mens Amabelia Rodrigues er national forskningskoordinator.

Bandim Health Project ligger i Guinea-Bissau, men har også en lille afdeling på Statens Serum Institut i København, hvor Christine Stabell Benn er daglig leder. Projektet er også tilknyttet Syddansk Universitet, hvor Peter Aaby er adjungeret professor og Christine Stabell Benn er professor i global sundhed.

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Shann F (February 2013). "Nonspecific effects of vaccines and the reduction of mortality in children.". Clinical therapeutics. 35 (2): 109–14. PMID 23375475. 
  2. ^ a b Benn CS, Netea MG, Selin LK, Aaby P (13 May 2013). "A small jab - a big effect: nonspecific immunomodulation by vaccines.". Trends in immunology. 34 (9): 431–9. PMID 23680130. 
  3. ^ WHO. "Expanded programme on immunization (EPI). Safety of high titre measles vaccines.". Wkly Epidemiol Rec. 67: 1992. PMID 1449986. 
  4. ^ Aaby, P., et al. "Differences in female-male mortality after high-titre measles vaccine and association with subsequent vaccination with diphtheria-tetanus-pertussis and inactivated poliovirus: reanalysis of West African studies." Lancet 361.9376 (2003): 2183-88.
  5. ^ Aaby, P. "Being wrong in the right direction?" Lancet 364.9438 (2004): 984.