Bruger:NisJørgensen/sandkasse/Borgerlige rettigheder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Borgerlige rettigheder, borgerlige og politiske rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har som borger i et samfund. De er en central del af menneskerettighederne, som disse er fastlagt i FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948. De øvrige menneskerettigheder udgøres af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

En stor del af borgerrettighederne er negative rettigheder - frihed fra bestemte ting, som enten staten eller andre borgere ville kunne udsætte en borger for.

Grundlag[redigér | rediger kildetekst]

De borgerlige rettigheder og grundlaget for dem blev formuleret af Jean-Jacques Rousseau i værket "Du Contract social" (dansk: Den sociale kontrakt, Samfundspagten) i 1762. Siden den første formulering har mange taget emnet eller sider af den op.

Principperne[redigér | rediger kildetekst]

Udgangspunktet for Rousseau er, at mennesker som borgere har afgivet en del af den medfødte frihed for at kunne leve i et fællesskab – samfundet – og nyde de fordele, som en sådan sameksistens kan give. Han formulerer det i indledningen til sit værk med ordene: "Mennesket er født frit, og overalt er det i lænker. Den, der tror sig herre over andre, er ikke mindre slave end disse. Hvordan er denne forandring sket? Jeg ved det ikke. Hvad kan gøre den legitim? Jeg tror, at jeg kan besvare dette spørgsmål."[1] Og han giver svaret – det endelige og fyldestgørende svar – allerede i kapitel 1 i bog 1: "den samfundsmæssige orden er en hellig ret, der tjener som grundlag for alle andre. Denne ret stammer imidlertid ikke fra naturen; følgelig eksisterer den på grundlag af overenskomster".[1]

Hvad Rousseau her har fat i – og som mange "menneskerettighedsfortalere" overser – er det forhold, at borgerrettigheder er begrænsninger i andres (og i virkelighed tillige ens egne) frihedsrettigheder. Kun ved at give afkald på en del af sin frihed til at gøre, hvad man vil samt ved at pålægge sig selv, visse forpligtelser kan man sikre, at andre får visse sikrede rettigheder. For at nå til denne erkendelse diskuterer Rousseau indledningvis forhold, der modvirker sikring af borgerrettigheder.

Kapitel 3 handler om den stærkeres ret. Rousseau siger: "så snart, at det er styrken, der skaber retten, ombyttes årsag med virkning; enhver styrke, som overstiger den første, tager dennes ret i arv. Så snart, man ustraffet kan overtræde loven, er det lovligt, og da den stærkere altid har ret, drejer det sig blot om at sørge for at være den stærkeste"[2]. Han drager slutningen, at styrke ikke automatisk skaber ret, og at man kun kan være forpligtet til at adlyde den legitime magt. Men det forudsætter en bestemmelse af hvad, der er "legitim magt"[3]. I kapitel 4 fastslår han, at slaveri ikke er en ret: "at give afkald på sin frihed er det samme som at give afkald på sit menneskeværd, på menneskehedens rettigheder, ja endog på dens forpligtelser... Når man fjerner enhver frihed fra menneskets vilje, fjerner man samtidigt enhver moralitet fra dets handlinger"[4]. Dette fører frem til kapitel 6: "hvordan finde frem til en samfundsform, som med hele den fælles styrke forsvarer og beskytter hver enkelt tilknyttet person og ejendom...?" Svaret er: gennem en samfundspagt[5]. Eller som udtrykt i kapitel 8: gennem det borgerlige samfund: "Det, som mennesket taber med samfundspagten, er sin naturlige frihed og en ubegrænset ret til alt, hvad der frister det, og som det kan opnå; hvad det vinder, er borgerlig frihed og ejendomsret til alt, hvad det besidder"[6]. Rousseau skelner her mellem:

  1. den naturlige frihed, der begrænses af almenviljen, og
  2. besiddelse og ejendom stadfæstet på retmæssigt grundlag (modsat besiddelse ved uretmæssig magtbrug)[7].

Borgerlige rettigheder[redigér | rediger kildetekst]

I moderne samfund (opstået fra midten af 1800-tallet) omtales i grundlove (fx Danmarks Riges Grundlov) som regel blandt andet følgende borgerrettigheder:

  1. beskyttelse af privatlivets fred,
  2. ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining,
  3. ytringsfrihed, herunder retten til uhindret på tryk at fremsætte sin opfattelse (dog altid under ansvar),
  4. religionsfrihed,
  5. forsamlingsfrihed og foreningsfrihed,
  6. bevægelsesfrihed,
  7. ret til frit at søge arbejde,
  8. valgret og valgbarhed,
  9. ret til ved pågribelse inden for en frist at blive stillet for en dommer og forelagt begrundelse herfor (retssikkerhed),
  10. frihed for diskrimination. Hvilke kategorier af diskrimination der beskyttes imod, har udviklet sig over tid.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Rousseau, s. 69
  2. ^ Rousseau, s. 73
  3. ^ Rousseau, s. 74
  4. ^ Rousseau, s. 76
  5. ^ Rousseau, s. 83
  6. ^ Rousseau, s. 89
  7. ^ Rousseau, s. 89f

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:NisJørgensen/sandkasse/Borgerlige_rettigheder&oldid=11470027"