Fristad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed[1], det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.[Kilde mangler]

Middelalder[redigér | redigér wikikode]

Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis Köln, Soest, Mainz (til 1462), Augsburg, Worms, Speyer, Straßburg og Basel.[Kilde mangler]

Modsat var i Det Tysk-Romerske Rige de "frie rigsstæder" (tysk: Freie Reichsstadt, pl: Reichsstädten) betegnelsen for byer, der var pligtige at betale skatter og efterkomme befalinger fra kejseren.[Kilde mangler]

Ved betegnelsen "kongelige fristæder (tysk: Königliche Freistadt betegnedes i Ungarn byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i Rigsdagen (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis Eisenstadt, Rust (Burgenland) (nu i Östrig) og Sopron (tysk: Ödenburg (nu i Ungarn)).

19. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Flere af disse middelalderlige stadsrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af Det Tyske Forbund 1806, herunder Augsburg og Nürnberg, der dog allerede 1805 hhv. 1806 blev annekteret af Kongeriget Bayern. De frie "Hansestæder" Hamburg, Lübeck og Bremen blev 1810 af Napoleon 1. af Frankrig integrerede i Rhin-forbundet for derved at styrke Kontinentalspærringen, men blev alle anerkendt som frie stæder ved Wienerkongressen. Med denne stilling indgik de den 8. Juni 1815 i Det tyske Forbund (tysk: Deutscher Bund). Ligeledes blev Krakow ved Wienerkongressen anerkendt som fristad, men efter den polske opstand 1846 indlemmet i den østrigske provins Galizien. Fristaden Frankfurt (tysk: Freie Stadt Frankfurt) kom under Den tyske Krig 1866 under Preußen, mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af Det Nordtyske Forbund (tysk: Norddeutscher Bund), 1871 i Det tyske Rige (tysk: Deutsches Reich).[Kilde mangler]

20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

En speciel stilling indtog "Fristaden Danzig" (tysk: Freie Stadt Danzig), idet byen fra 1920 til 1939 var under Folkeforbundets overhøjhed.[Kilde mangler]

Fristaden Lübeck blev 1937 integreret i den preussiske provins Schleswig-Holstein.[Kilde mangler]

Efter 2. verdenskrig er der ingen byer, der har status af fristad.[Kilde mangler]

Fristaden Christiania[redigér | redigér wikikode]

Ved betegnelsen "Fristaden Christiania" benævnes et område i København,[2] den forhenværende Bådsmandsstræde Kaserne,[3] der 1970 blev overtaget af ungdomsoprørere, som her indrettede sig efter deres egne tanker. "Fristaden"s stilling er retsligt og politisk omstridt,[Kilde mangler] der har været en omfattende kriminalitet med tilknytning til stedet,[3] men der har ikke været politisk tilslutning til at bringe en ende på de ulovlige tilstande.[Kilde mangler]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ordbog over Det danske Sprog
  2. http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 23. december 2013.
  3. 3,0 3,1 http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 23. december 2013.