Brugerdiskussion:Msaermark
 | Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Msaermark! ( English)
| ||||||||||||||||||||||||||||
Flextrafik[rediger kildetekst]
Hej Msaermark
I forbindelse med oprettelsen af artiklen Flextrafik bliver jeg nød til at spørge, hvilken tilknytning du har til Flexdanmark. Dele af artiklen er således direkte kopi fra https://www.flexdanmark.dk/web/flextrafik/korselsordninger , hvilket rejser to mulige problemstillinger. Den ene er at det er brud på ophavsretten, hvis du ikke arbejder for virksomheden. Det anden, som jeg mistænker for at være den rigtige, er at du arbejder for Flexdanmark og derfor har genbrugt egne tekster. Men jvf. normen Wikipedia:Selvbiografier frabedes det, at man skriver om sig og personer og ting, man har et nært forhold til, herunder sin arbejdsplads. Det er der flere årsager til, bla.a. er risikoen for at man skriver ensidigt positivt eller overvurderer egen relevans erfaringsmæssigt meget høj.
I det aktuelle tilfælde er begrebet dog givetvis flextrafik relevant nok til en artikel. Men når man opretter en artikel baseret på en virksomhed, der kun er en måned gammel, så lugter det desværre langt væk af reklame og selvpromovering. Men det er ikke Wikipedias opgave at fortælle om alle mulige nye tiltag, virksomheder, foreninger etc. Dertil er antallet alt for stor og interessen for de enkelte oftest for lille. --Dannebrog Spy (diskussion) 30. maj 2012, 14:19 (CEST)
- Hej --Dannebrog Spy--
- Tak for dit spørgsmål.
- Jeg er ganske rigtigt tilknytte FlexDanmark, og har dermed skrevet artiklen på baggrund af min ekspertviden.
- Årsagen til, at jeg har skrevet om flextrafik er, at det er en væsentlig del af den kollektive trafik, men som ikke var beskrevet i opslaget om kollektiv trafik. En del af flextrafikken er den lovpligtige handicapkørsel, og den var heller ikke beskrevet. Det samme gælder i øvrigt for den offentlige patientkørsel, der i en del kommuner, og i dele af regionerne, varetages af lokale taxi-selskaber, samt skolekørsel. Disse typer kørsel er alternativer til den traditionelle kollektive trafik, når andre muligheder ikke skønnes at kunne anvendes af borgeren.
- Flextrafikken drives kun af trafikselskaberne, og der er ikke andre udbydere, der må opstille lignende forretningsmodeller, da det er bestemt ved lov, at det kun er trafikselskaberne der må koordinere de forskellige typer for kørsel. Kommunerne kan lave deres egne kørselsordninger med eksempelvis lægekørsel eller skolekørsel, men de må ikke koordinere de forskellige typer i samme bil. Det må trafikselskaberne, og det er det, der skaber flextrafik-begrebet.
- Efter min opfattelse er artiklen ikke - som du skriver - baseret på en virksomhed, men på et væsentligt begreb i den kollektive trafik. FlexDanmark optræder udelukkende fordi virksomheden er den bagvedliggende servicevirksomhed for alle danske trafikselskaber, BAT på Bornholm undtaget. Du finder således heller ikke en artikel om FlexDanmark på Wikipedia.
- FlexDanmark er som sådan ikke en ny virksomhed, selvom den først pr. 1. maj er konstitueret som et selvstændigt selskab. Tidligere har alle funktionerne været organiseret i en underafdeling af Nordjyllands Trafikselskab, kaldet BeKTra. I 2010 skiftede afdelingen navn til FlexDanmark.
- Der er tale om en offentlig virksomhed, der udelukkende servicerer stifterne af virksomheden. Der er altså ikke nogen underliggende selvpromovering eller salgsfremstød i artiklen, da virksomheden ganske enkelt ikke har et kommercielt tilgængeligt produkt. Jeg finder derfor den mistanke grundløs.
- Med hensyn til de tekster du refererer til, så er gengivet med kildeangivelse jfr slutnoten.
- Jeg håber, det er fyldestgørende svar, ellers er du velkommen til at give lyd.
- Med venlig hilsen
- --Msaermark (diskussion) 4. jun 2012, 15:30 (CEST)
- (Jeg har tilladt mig at fjerne en stribe overflødige mellemrum i ovennævnte indlæg. Det er ikke nødvendigt med så stor afstand mellem afsnittene.)
- Jeg er godt klar over hvad flextrafik er, og det er helt givet også noget, vi bør have en artikel om. Men når mindst halvdelen af teksten er direkte og ukritisk kopi fra jeres hjemmeside, så kommer artiklen nemt til at lyde mere om jer end om begrebet som sådan. Dertil kommer at det ikke fremgår, om det er et særligt dansk begreb eller om det også findes i andre lande.
- Normen Wikipedia:Selvbiografier tager i øvrigt ikke hensyn til, om emnet er kommercielt. Der gælder nøjagtig det samme ved fodboldklubber, folkeskoler, kommuner, privatpersoner osv. Ganske vist vil I ikke sælge noget, men I vil givetvis stadig gerne fremstå i et positivt lys. Men Wikipedias artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt, og det omfatter også, at der skal kunne nævnes relevant kritik. Noget folk der skriver om sig selv erfaringsmæssigt helst ignorerer. Så er det straks sjovere at skrive om alt det nyttige man gør og så se bort fra hvad passagerer og samarbejdspartnere synes. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. jun 2012, 16:56 (CEST)
Hej igen
Jeg synes, du skal læse artiklen igen og derefter kvalificere din kritik og påpege de steder, hvor du mener, at der er problemer.
Der er intet sted, hvor artiklen ikke er objektiv og baseret på uangribelige fakta. Der er intet sted, hvor artiklen fremhæver flextrafik fremfor andre former for transport eller udviser lobbyvirksomhed. Hvis jeg ville andet end at forklare begrebet, så havde jeg fylde tal på; refereret til Finansministeriets rapport om befordringsordningerne i Danmark, skrevet solskinshistorier om tilfredse kunder eller offentlige besparelser. Det har jeg afholdt mig fra, da det strider mod Wikipediareglerne om neutrale synspunkter, og grundet min tilknytning til trafikselskaberne og FlexDanmark. Specifikt angående FlexDanmark er det eneste der reelt set står, at virksomheden eksisterer. Det er vel næppe at fremhæve sig selv.
Der står allerede i artiklen, at begrebet kaldes Demand Responsive Transport på engelsk, men vil gerne gennemgå artiklen og præcisere, at der er tale om den måde flextrafikken køres på i Danmark, samt linke direkte til den engelske DRT-artikel, selvom jeg finder den unuanceret, fordi den netop begynder at nævne fordele, men ikke ulemper. Den engelske artikel bevæger sig altså væk fra definitionen og ind i en vurdering af produktet, hvilket er langt mere problematisk end hvem der er forfatter til en given artikel.
Hvis jeg skulle læse om kvantemekanik ville jeg hellere læse, hvad en fysiker skriver om det, end om, hvad en gymnasieelev tror han ved. Netop fordi der er fagfolk der skriver, læser og redigerer artiklerne, så bliver Wikipedia et peer reviewed værk med høj troværdighed. Alle kan jo se retteler m.m. og gribe ind overfor fejl og censur. Derfor er Wikipedia i dag et troværdigt og anerkendt opslagsværk, hvilket langt fra var tilfældet for år tilbage, hvor Gud og hvermand skrev om hvad som helst.
Det, der er taget direkte fra hjemmesiden, er den måde trafikselskaberne har defineret tingene på, og derfor er der intet galt i at referere det direkte og med kildeangivelse. Faktisk er det den eneste rigtige måde at angive præcise definitioner på, da man så er sikker på, at der ikke er nogen der omskriver det og misforstå noget i den proces. Det er altså ikke noget man kan forholde sig kritisk til. Det svarer til at fornægte definitionen på en meter. Jeg skriver ind i artiklen, inden punkterne, at der er tale om de definitioner trafikselskaberne har lavet.
Hvis din anke mod artiklen er, at den ikke berører alle facetter og internationale aspekter af flextrafik, så har du da helt ret. Jeg har udelukkende koncentreret mig om at definere begrebet på dansk, så kan du eller andre jo skrive om fordele og ulemper og om lignende ordninger i andre lande. Endnu en gang er det noget jeg har afholdt mig fra, grundet min nuværende tilknytning. Igen er det frit for andre, at bidrage med deres input til artiklen. Det er jo det, der er meningen med Wikipedia, modsat et traditionelt leksikon, der er styret af en redaktion. Wikipedia er et værk i konstant udvikling. Ikke en statisk størrelse, der nødvendigvis skal rumme alt i første redigering. Derfor forstår jeg heller ikke din kritik af artiklen på det punkt.
Hvis din forventing til en artikel på Wikipedia er, at den er fuldkommen, så kan du jo angribe enhver artikel på den baggrund. Læs eksempelvis om Toyota på Wikipedia. Her finder du intet om tilbagekaldte biler, bremsesvigt, retslige forlig, serviceproblemer og så videre.
Nu ligger der i det mindste en artikel om emnet, som der frit kan skrives videre på. Det kunne du jo så vælge at se som noget positivt, nu du er så glad for normer og regler. Wikipedia:Forvent,_at_andre_er_i_god_tro
MVH --Msaermark (diskussion) 6. jun 2012, 12:35 (CEST)
- For at tage det sidste først, så handler normen Wikipedia:Forvent, at andre er i god tro om opførsler i redigeringskrige, dvs. gentagne fjernelser af hinanden redigeringer. Noget der imidlertid ikke har været tilfældet her, hvorfor den norm er uvedkommende. Men indrømmet, navnet kan misforstås.
- Angående den engelske artikel så henvises der allerede til den i interwiki-linksene til venstre for artiklen. Der er også henvisninger til tilsvarende artikler på en række andre sprog, hvor der måske også kan være mere og/eller bedre information at hente. Derimod skal man ikke henvise til artikler på andre sprog i selve artiklen.
- Troværdigt og anerkendt opslagsværk: jamen det glæder da at høre, at det er opfattelsen. Men det har også kostet års arbejde og gør det desværre stadig. Administratorerne (som jeg ikke er en af) kæmper en evig kamp mod hærværk og oprettelse af nonsens-artikler. Mere eller mindre ubrugelige maskinoversættelser ses også løbende. Plus at vi jævnligt kæmper med alle mulige nystartede virksomheder, sangere, fodboldklubber, bygarder osv., der ikke forstår, at de altså ikke har helt samme betydning og interesse som f.eks. netop flextrafik. Det er ikke mindst med henblik på dem, at normen er forholdsvis streng. Til gengæld har vi så nu gang i konstruktive samarbejder med bla.a. Nationalmuseet.
- Angående eksemplet med Toyota så er artiklen hovedsageligt skrevet af to faste brugere, der også har skrevet om meget andet og næppe har nogen særlig tilknytning til lige det emne. At artiklen ikke indeholder et kritisk afsnit lige nu er dog ingen forhindring for, at der kan komme et. Tværtimod, har du kendskab til seriøse troværdige kilder til det, må du gerne tilføje det. Dog skal det tilføjes, at normerne om neutralitet og tæt-på også gælder den anden vej. Artiklerne skal jo helst ikke ende som hadesider, og folk der er involveret i klagesager bedes også undlade at skrive, da de ikke er neutrale.
- Afslutningsvis: sagen her er i en gråzone, så det er ikke noget, jeg gider kæmpe mere med, jvf. i øvrigt denne foreslåede essay. Men jeg vil dog anbefale, at du indsender en tilladelse til at bruge teksten fra hjemmesiden til info-da@wikimedia.org (du kan finde en standardtekst her), så vi ikke risikerer, at nogen senere tror, at den er kopieret uretmæssigt. Det sker desværre jævnligt, at nogle vælger den nemme løsning og kopierer store mængder tekst fra andres hjemmesider uden at spørge, hvilket er brud på ophavsretten. Det er så ikke tilfældet her, men da det ellers kan medføre erstatningsansvar, ses der meget alvorligt på det. En kildehenvisning er desværre ikke nok, for den kan være indsat af hvemsomhelst. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. jun 2012, 22:19 (CEST)