Bz-bevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg "BZ" omdirigeres hertil. For den tyske avis, se B.Z..
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Det internationale symbol for boligbesættelse

Bz-bevægelsen var en løst sammensat gruppe af unge, der i 1980'erne ulovligt besatte tomme ejendomme for at skaffe sig en bolig, samt for at føre en ideologisk kamp imod samfundets normer og ejendomsret. Bz-bevægelsen var inspireret af lignende grupper i andre lande. Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" . I Danmark er Bz-bevægelsen afløser for slumstormerne og blev efterfulgt af de autonome.[1][2][3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bz-bevægelsen var inspireret af slumstormer-bevægelsen.

1981 danner en gruppe unge Initivgruppen, PET's overvågning : "Denne havde som et første mål at få Københavns Kommune til at stille et Ungdomshus til rådighed." [4]

31. oktober 1982 overdrager Københavns kommune brugsretten af ejendommen Jagtvej 69 til en ikke nærmere defineret gruppe unge, hvilke skulle blive til Ungdomshuset.

Fra 1982 skiftede man navn til bz-brigaden, ifølge PET's overvågning fordi " Hvad angik det indholdsmæssige, havde Ini’tivgruppen krævet et Ungdomshus. BZ-Brigaden krævede derimod flere og andre ungdomsboliger."[5]

Bz-bevægelsen er og har altid været kontroversiel, feks. ifølge Peter Øvig Knudsen's bog "BZ - Et familiedrama"(2016) om navneskiftet til bz-brigaden "navnet giver mindelser om De De Røde Brigader er ikke tilfældigt". [2]

Den 11. januar 1983 ryder og nedrev politiet Allotria-huset, det sker i en aktion af militær karakter med ca 1000 betjente og udstyr fra forsvaret. Bz'erne valgte at undgå konfrontation og forlade huset igennem en hemmelig tunnel.

“Med tunnelen fra Allotria undgik BZ'erne konfrontationen og vandt mediernes og befolkningens sympati, men de tabte også alle deres huse.”[6]

Med tabet af alle de besatte huse, der fungeret både som boligere og samlingssted, valgte en stor del af de oprindelige BZ´erne efterfølgende, at forlade bevægelsen.

“Ifølge PET’s opgørelse omfattede BZ-Brigaden skønsmæssigt 400 aktive i 1983. I de følgende år reduceredes dette antal imidlertid: I 1984 samlede bevægelsen ifølge PET 100.”[7]

3. marts 1983 iværksatte PET en operation under navnet Operation Hafnia, hvor alle tomme ejendomme i København systematisk blev overvåget, så man var på forkant med hvilke bygninger, der kunne blive mål for besættelser. Samtidig begyndte man en aflytning og overvågning af personer i BZ milijøet, samt at infiltrere miljøet med meddelere og det PET kalder penetrering. [8]

Resultatet blev, at der i de følgende år blev færre, mindre og mere kortvarige husbesættelse.

Bz-bevægelsen begyndte derfor, at gennemføre forskellige tilbagevendende politiskeaktioner i gadebilledet bla. : ”Kulørte Klat-ugen“, “Sorte Klat-ugen", ”kaos-dag”, ”pervers-dag” og ”fattig-dag”. Aktionerne havde karakter af en blanding af karneval, gadeteater, politiskaktion, graffiti, rudeknusning og ballade. Altså både lovlig og ulovlig aktiviter.

“politiet holdt aktivisterne ”i kort snor”. Det betød, at aktivisterne blev anholdt selv i forbindelse med mindre ulovligheder. PET erfarede efterfølgende, at ”de hurtige anholdelser kom som et chok for aktivisterne og var årsag til opløsning af flere af aktionerne.” [9]

1986 Slaget om Ryesgade. Ejendommen Ryesgade 58 var blevet besat tilbage 1983, men ejeren havde ikke bedt politiet om at ryde huset, da det var ejet af boligselskabet Ungbo, der havde til opgave, at drive ungdomsboliger, man havde derimod ligget i dialog BZ´erne om en model, hvor de kunne blive boende. I september 1986 opgav Ungbo, at nå til en løsning med BZ´erne og bad politiet om, at ryde ejendommen. BZ´erne reagerede med protestdemonstration, der udviklede sig til, at de barrikaderede alle gaderne rundt om ejendommen for, at holde politiet på afstand. De følgende ni dage var avisernes forsider prydet med billeder af barrikader og konfrontationsklar BZ´erne og politi.

Slaget om Ryesgade endte med, at BZ´erne friviligt og fredeligt forlod ejendommen.

Oversigt over aktioner i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "bz-bevægelsen". Hentet 2020-02-26. 
  2. ^ a b "BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ = 2020-02-26". 
  3. ^ "Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter = 2020-02-26". 
  4. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 399.
  5. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.
  6. ^ Dahlin, Ulrik Iben (11. januar 2003). "Tunnelen fra Allotria". Information. Hentet 11. januar 2003. 
  7. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 416.
  8. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 414.
  9. ^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 419.