Carlsberg Byen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Dobbeltporten set fra syd mod Ny Carlsberg.

Carlsberg Byen er et område beliggende på grænsen mellem Valby og Vesterbro i København som siden 1847 har været hjemsted for bryggerigruppen Carlsberg. Området opstod i 1847, da J.C. Jacobsen grundlagde sit oprindelige bryggeri på området. Den første brygning skete den 11. november samme år og der har været uafbrudt produktion frem til 30. oktober 2008, hvor den sidste brygning blev gennemført. Det samlede område er på mere end 30 hektar og er nu under udvikling til en ny bydel med butikker, skoler og lejligheder.

Højhusene i Carlsberg Byen set fra Fisketorvet

Projektet er tidligere blevet kritiseret for sin tilgang til byudvikling, herunder for at have skæmmet et tidligere flot historisk byområde[1] og manglen på byliv og butiksdød[2], men i dag er flere butikker, caféer og restauranter åbnet i takt med kvarterets udvikling[3], hvor tusindvis af københavnere bor, arbejder og opholder sig dagligt.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Carlsberg Laboratorium på Gl. Carlsbergvej, en del af Carlsberg Forskningscenter.
En såkaldt bryggerhest.

Gamle Carlsberg[redigér | rediger kildetekst]

Det første bryggeri som opføres ligger for enden af vore dages Gamle Carlsberg Vej, ved viadukten over jernbanen. Udover selve bryggeriet bygges ligeledes en bolig til J.C. Jacobsen og hans familie, det nuværende Carlsberg Akademi. Øst for det oprindelige bryggeri opføres senere Anneksbryggeriet (også kendt som Mellembryggeriet), som først forpagtes til sønnen Carl Jacobsen, men senere lægges under det oprindelig bryggeri. Området afrundes ved opførelsen af den nye hovedport ved Pasteursvej.

Nord for nuværende Gamle Carlsberg Vej opføres dels en embedsbolig til Erhard Kogsbølle og siden Carlsberg Laboratorium. En del af de øvrige ejendomme i området opkøbes af Carlsberg og anvendes til forskellige formål.

Ny Carlsberg[redigér | rediger kildetekst]

Hjørnet ved vesterfælledvej før nedrivningen begyndte og Bohrs Tårn blev opført.

Sønnen Carl Jacobsen opfører sit eget bryggeri, Ny Carlsberg, omkring den nordlige del af den nuværende Ny Carlsberg Vej. Først anlægges på området mellem Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg Vej, men da produktionen ikke kunne rummes her, bebygges også øst for Ny Carlsberg Vej og bygningerne forbindes med Elefantporten og Dobbeltporten.

Moderne Carlsberg[redigér | rediger kildetekst]

Det såkaldt moderne Carlsberg vokser frem i løbet af 2013-2024 , dels med området omkring kedelhus og kraftværk, siden med flere tappeanstalter, bl.a. NyTap med godsbanegården Station Hof i nederste niveau. Malteri og Silo vest for Ny Carlsberg Vej over det moderne byggeri i 1980'erne med tappehal og palletering og sidst med nedlæggelsen af en del af Jerichausgade for at bygge et depot.

Beliggende umiddelbart syd for Gl. Carlsberg, parallelt med haven for Carlsberg Akademi ligger bygningen Tap E på området for det tidligere Bryggeriet Alliance. Området er overtaget fra Alliance i hhv. 1891 og 1913 indeholdende mineralvandsfabrik, aftapningsanstalt og bryggeri. Produktionen på aftapningsanstalten indstilledes i forbindelse med indvielsen af Gl. Tap i 1903. Området blev siden ryddet og den store hvide bygningskrop opførtes som mineralvandsfabrik. Efter udflytningen af produktionen til Tuborg i Hellerup omlagdes bygningen til Eksport tappekolonne og herfra stammer navnet Tap E. Bygningens sidste formål inden afviklingen af produktionen var som dåse tappekolonne.

Kongens Bryghus[redigér | rediger kildetekst]

Området for det tidligere bryggeri i Rahbeks Allé blev omdannet til Kongens Bryghus og i forbindelse med fusionen af De forenede Bryggerier og Carlsberg i 1970 kunne områderne sammenlægges.

Fremtiden[redigér | rediger kildetekst]

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S (tidligere en del af Carlsberg A/S under navnet Carlsberg Ejendomme) forestår udviklingen af bykvarteret. I Carlsberg A/S’ ejertid startede projektet under navnet Vores By, men blev senere omdøbt til "Carlsberg Byen". Dette nye navn er et eksempel på særskrivning i moderne danske egen- og stednavne.

Byggepladsen ved Vesterfælledvej, juli 2013

Indtil 2024 vil Carlsberg Byen blive byudviklet og bebygget efter det danske arkitektfirma Entasis’ masterplan. Planen vandt førsteprisen som verdens bedste masterplan på World Architecture Festival [4] i Barcelona i 2009. Den er inspireret af de historiske bykerners kvaliteter. Nyt, moderne og bæredygtigt byggeri vil dermed indgå i samspil med de historiske Carlsberg-bygninger, hvoraf mange er fredede eller bevaringsværdige.

Kontorer og nye boliger[redigér | rediger kildetekst]

Højhusene i Carlsberg byen.jpg

I alt vil der blive opført ca. 3.000 boliger. Boligerne vil komme til at udgøre 45-60 pct. af de 600.000 etagemeter, der planlægges bebygget i hele Carlsberg Byen. De øvrige etagemeter vil blive bebygget med erhverv, butikker, kultur, idrætsfaciliteter og institutioner. Første etape er etableringen af et 82.000 etagemeter stort byggeri, der blandt andet indeholder et moderne campusområde for Professionshøjskolen UCC med 10.000 studerende. Byggeriet vil desuden indeholde butikker, boliger og kontorer og er beliggende ved siden af den nye S-togsstation Carlsberg Station.[5] I 2017 blev det første nye område færdig. Området omkring Carlsberg Station og det 100 meter høje Bohrs Tårn, indviet.

Mange nye butikker er allerede åbnet, såsom Netto. Der er 2 Netto-butikker i Carlsberg Byen; en på Tapperitorvet og en ved Købkes plads. Føtex har også åbnet en forretning.

Mange mennesker er allerede flyttet ind i de mange færdigbyggede projekter, mens også flere af kvarterets tårne er udsolgte.

Kritik af byudviklingen[redigér | rediger kildetekst]

Projektet er blevet kritiseret for sin tilgang til byudvikling, herunder for at have skæmmet et tidligere flot historisk byområde.[6] Dette er især sket ved at opføre et stort antal højhuse, som dominerer det følsomme historiske område.[7]

Carlsbergbyen har fældet et stort antal træer på området, deriblandt flere bevaringsværdige træer i modstrid med lokalplanen.[8][9] Efterkommerne af Carlsberg valgte senere at donere 80 træer for at genskabe de originale trærækker i bydelen.[10]

I 2019 berettede Ekstra Bladet, at der var en udbredt mangel på byliv og butiksdød med flere butikker, der allerede havde måttet lukke igen. Ud af omkring ti butikker på Tapperitorvet og Humletorvet havde seks drejet nøglen om eller var flyttet fra bydelen igen. De erhvervsdrivende klagede over en høj husleje sammenholdt med et fejlestimat af, hvor mange mennesker, der ville besøge bydelen, som grunden til butikslukningerne.[11]

Arkitekturen kritiseres for at minde om noget der er opført i 1970'erne med især Bohrs Tårn, og har af visse kritikere modtaget voldsom kritik for sin "lortebrune" facade.[12] Bohrs Tårn blev i 2019 nomineret til Københavns grimmeste bygning.[13]

Der er udbredt bekymring for de voldsomme skyggeeffekter af den tætte placering af ni meget høje højhuse. Beboere på Vesterbro har beskrevet byggeriet som en "løftet, grim pegefinger".[13]

Carlsberg Byens udvikling frem mod 2024[redigér | rediger kildetekst]

Liste over hvornår de forskellige nye bygninger forventes at stå færdige.

Færdige bygninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Laura Hus
  • Jacobsens Hus
  • Otillia Hus
  • Campus Carlsberg
  • Bohrs Tårn
Bohrs Tårn under opførelse i 2016. Fra tårnet er der god udsigt over hele hovedstadsområdet. Tårnet ligger for foden af Tapperitorvet og De hængende haver i J.C. Jacobsens Have

2018[redigér | rediger kildetekst]

2019[redigér | rediger kildetekst]

2020[redigér | rediger kildetekst]

Mineralvandsfabrikken skal huse både kontorer og lejligheder i 2020.
  • Adminstrationsbygningen
Gavlen af Administrationsbygningen, der fra 2020 skal være studieboliger.
  • Mineralvandshuset

2021[redigér | rediger kildetekst]

  • Caroline Hus
  • Bønecke Hus
  • Dahlerups Tårn
  • Fristrup Hus
  • Tuxens Tårn

2022[redigér | rediger kildetekst]

Pasteurs tårn
  • Dahlerups Tårn

2024[redigér | rediger kildetekst]

Hele bykvarteret burde stå færdig med butikker, kontorer og gadenavne og pladser som Bohrs Gade og J.C Jacobsens gade og Bryggernes Plads, som bliver en af de helt store pladser i det nye kvarter.

Ejerforhold[redigér | rediger kildetekst]

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, der står forudviklingen af området, etableredes den 1. maj 2012.

Ejerkredsen består af: PFA Pension (30%), Carlsberg A/S (25%), Topdanmark (22,5%) og Pensam (22,5%)

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Tidslinje for Carlsberg Byen
11. november 1847 Carlsberg i Valby tages i brug
1903 Tappehallen Gl. Tap på Vesterfælledvej indvies og aftapningen af øl på Alliance indstilles
1922 Opførelsen af den nye mineralvandsfabrik på det tidligere Alliance område indledes
30. oktober 2008 Sidste brygning på Carlsberg i Valby
Samlet Carlsberg tidslinje

Koordinater: 55°40′2.85″N 12°31′54.99″Ø / 55.6674583°N 12.5319417°Ø / 55.6674583; 12.5319417