Emil Christian Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Emil Christian Hansen

Emil Christian Hansen.jpg

Personlig information
Født 8. maj 1842Rediger på Wikidata
RibeRediger på Wikidata
Død 27. august 1909 (67 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Medlem af Videnskabernes Selskab,
Deutsche Akademie der Naturforscher LeopoldinaRediger på Wikidata
Beskæftigelse Selvbiograf, botaniker, mykolog, biokemikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
E.C. Hansens fødested i Nederdammen i Ribe
Mindeplade på huset i Ribe
Monument for Emil Chr. Hansen (1842 - 1909), som grundlagde den moderne rendyrkning af gær.

Emil Christian Hansen (8. maj 1842 i Ribe27. august 1909 i Hornbæk) var en dansk ekspert i gæringsfysiologi i forbindelse med ølbrygning, især gæreprocessen.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han voksede op i Ribe i beskedne kår og var bl.a. malersvend, før han begyndte sine studier i København. Her fik han i 1876 tildelt Københavns Universitets guldmedalje for en artikel om svampe.

Emil Christian Hansen blev i 1877 ansat på Carlsberg Laboratorium i Valby og gjorde her en meget vigtig opdagelse, nemlig at gær består af forskellige former for fungi, og at gær kan kultiveres. Han isolerede gærcellen og kombinerede den med en sukkeropløsning, hvorefter han producerede rent gær, den såkaldte rendyrkning.

Gæren blev kendt som Saccharomyces carlsbergensis og anvendes til fremstilling af pilsnerøl ikke blot på Carlsberg, men på mange bryggerier verden over.

I 1879 fik Emil Christian Hansen antaget en doktorafhandling ved Københavns Universitet: Organismer i Øl og Ølurt, hvor han beskrev de ustyrlige og de kontrollerbar svampe (vildgær og kulturgær). Han fik siden flere udmærkelser i ind- og udland, bl.a. af den kendte biolog Louis Pasteur i Paris. Samme år blev han ansat som chef for Carlsberg Laboratoriets fysiologiske afdeling.

Han blev medlem af Videnskabernes Selskab 1890, titulær professor 1892, Ridder af Dannebrog 1889 og Kommandør af 2. grad 1908. Han var æresmedlem af mange udenlandske selskaber og institutter og æresdoktor ved universiteterne i Uppsala (1907) og Genève (1909) samt ved Teknisk Højskole i Wien (1908).

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Han er portrætteret på malerier af Otto Haslund 1897 (Carlsberg Laboratorium, skitse i Frederiksborgmuseet) og P.S. Krøyer 1904. Portrætteret på sidstnævntes maleri fra Videnskabernes Selskab 1897 (Videnskabernes Selskab). Medaljon af Ludvig Brandstrup 1902 (Frederiksborgmuseet). Buster af Peder Bentsen-Pedersen 1910 (Frederiksborgmuseet) og af Nicolai Schmidt efter tegning af Vilhelm Dahlerup i Elefantgården, Ny Carlsberg, 1900. Portrætmedaljon på mindesmærke af Svend Sinding og Carl Brummer ved Carlsberg Laboratorium. Xylografi fra F. Hendriksen 1896. Mindesmærke af Anders Bundgaard i Ribe 1925. Mindetavle på fødehuset sst.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Organismer i Øl og Ølurt : botaniske Undersøgelser af Emil Chr. Hansen. – 1879. 133 s., (Hertil to Kobbertavler)
  • Nordens Pasteur : fortællingen om naturforskeren Emil Chr. Hansen / Kristof og Kirsten Glamann. – Gyldendal : København, 2004. – 175 sider. – ISBN 87-02-02500-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]