Chaim Weizmann
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Chaim Azriel Weizmann (חיים ווייצמן) (27. november 1874 i Motal ved Pinsk i guvernementet Grodno, Russiske Kejserrige– 9. november 1952 i Jerusalem) var Israels første præsident (1949 – 1952).
Chaim Weizmann var søn af en træhandler. Efter cheder og gymnasium studerede han fra 1892 kemi ved Technische Hochschule i Darmstadt og fra 1894 ved universitetet i Berlin. I 1897 rejste han til Freiburg im Üchtland i Scweitz, hvor han tog doktorgraden i 1899, summa cum laude.
Fra 1901 arbejdede han som docent i biokemi ved universitetet i Genève og fra 1904 som professor ved universitetet i Manchester.
I 1910 blev han britisk statsborger og arbejdede som direktør for et militært laboratorium fra 1916 til 1919. Han udviklede en ny syntese for acetone, som var vigtig for fremstillingen af sprængstoffet TNT, og udtog nogen patenter.
Under sit studium blev han kendt med Theodor Herzls bog Der Judenstaat og begyndte at interessere sig for zionismen. Ved siden af sin karrière som kemiker spillede det zionistiske engagement tidligt en vigtig rolle i hans liv, og han arbejdede gennem mange år for at vinde europæiske lande for idéen om en jødisk stat. I 1917 arbejdede Weizmann sammen med Lord Balfour om Balfourdeklarationen. Weizmann betragtedes som centrist og tog hverken parti for socialisterne eller de konservative. Den 3. januar 1919 underskrev han og kong Faisal 1. af Irak en aftale mellem arabere og hebræere. Der efter var han en den klare leder af den zionistiske bevægelse og blev præsident for den jødiske verdenskongres i 1920, hvilket hverv han beholdt med en afbrydelse mellem 1931 og 1935 til 1946; da det britiske arbejderparti kom til magten og indtog en afvisende holdning til zionismen, blev der stillet spørgsmålstegn ved Weizmanns samarbejde med briterne, og han blev ikke genvalgt som præsident for verdenskongressen. I 1921 startede han og Albert Einstein en indsamling af midler til oprettelsen af det første hebraiske universitet i Jerusalem.
Under 2. verdenskrig var Weizmann rådgiver for den britiske regering og forskede på syntetisk gummi og højoktan bensin. Han mødte Harry S. Truman og virkede aktivt for staten Israels oprettelse i 1948. Han gik oprindeligt ind for en deling af Palæstina i en jødisk og en arabisk del. Den 17. maj 1948 blev Weizmann præsident for det provisoriske statsråd i Israel, og den 16. februar blev han valgt til den nye stats første præsident. Han blev genvalgt i november 1951 men led af en alvorlig hjertesygdom og døde året efter.
I sin hjemby Rehovot oprettede han et forskningsinstitut, nu kendt som Weizmann Institute of Science.
 | Spire Denne biografi om en israeler er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |