Bar Kokhba-oprøret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Indgang til en udgravet grotte, der blev benyttet af oprørerne.

Bar Kokhba-oprøret (132135) (hebraisk: מרד בר כוכבא) mod Romerriget var det andet større oprør af jøderne i Iudaea og den sidste af de jødisk-romerske krige. Oprøret er også kendt som den anden jødisk-romerske krig, det andet jødiske oprør og det tredje oprør (hvor Kitokrigene, 115–117, regnes som det andet).

Simon bar Kokhba, lederen af oprøret, blev udråbt som Messias, som ifølge Tanak skulle lede Israel til frihed. Oprøret førte til oprettelsen af en jødisk stat, som forblev fri i to år, for så at blive knust af en massiv romersk hær. Romerne stængte derefter jøderne ude fra Jerusalem.

Jødiske kristne troede at Jesus var Messias, og støttede derfor ikke Bar Kokhba. De blev stængt ude fra Jerusalem sammen med resten af jøderne. Krigen og dens efterspil førte til at forskellene mellem jødedom og kristendom blev større.

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.