Det Døde Hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dødehavet)
Spring til navigation Spring til søgning
Det Døde Hav
Dødehavet set fra den israelske side
Dødehavet set fra den israelske side
Overblik
Land Jordan, Israel, Palæstina
Tilløb Jordan-floden
Afløb Fordampning
Maks. længde 67 km
Maks. bredde 18 km
Overfladeareal 810 km²
Middeldybde 120 m
Maks. dybde 330 m
Vandvolumen 147 km³
Omkreds1 135 km
Salinitet 31,5 %
Vandspejlskote -420 m
1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold.

Dødehavet eller Det døde hav (Hebraisk: יָם הַמֶּלַח Lyd Yam ha-Melah +  ? bogstaveligt: Hav af salt; arabisk: البحر الميت Lyd Al-Bahr al-Mayyit +  ?[1] eller Buhayrat,[2][3] Bahret eller Birket Lut,[2] bogstaveligt: "Lots sø/hav") er en saltvandssø, der ligger mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest. Den ligger i Jordandalen og dens centrale biflod er Jordanfloden.

Dens overflade og kyster ligger 430,5 meter under havoverfladen,[4][5] hvilket gør den til verdens lavestliggende landområde. Den er 304 meter dyb, og er dermed verdens dybeste hypersaline sø. Den er med sin salinitet på 342 g/kg, eller 34.2% (pr. 2011) en af verdens mest salte vandmasser[6] – 9,6 gange så salt som havet – og har en massefylde på 1,24 kg/liter, hvilket får svømning til at fungere som flydning.[7][8] Denne salinitet gør søen til et barsk miljø som hverken planter eller dyr kan overleve i, hvilket har givet søen sit navn. På trods af sit navn er Dødehavet ikke et hav.[9] Dødehavets centrale nordlige vandområde er 50 kilometer langt og 15 kilometer bredt på sit bredeste punkt.[10]

Dødehavet har tiltrukket besøgende fra Middelhavslandene i flere tusinde år. Søen var et af verdens første kursteder (for Herodes den Store) og har leveret en bred vifte af produkter, såsom asfalt, der blev anvendt til mummificering i Oldtidens Egypten og kaliumchlorid, der blev anvendt som gødning.

I moderne tid er Dødehavet begyndt at svinde hastigt ind; søens overfladeareal er i dag 605 km2, hvimod det i 1930 var 1.050 km2. Indtørringen af Dødehavet er begyndt at forårsage problemer, og der er blevet stillet forslag om at opføre flere flere kanaler og rørlinjer for at reducere indtørringen. Et af disse forslag er Dødehavskanalen, et projekt ledet af Jordan, som går fra Rødehavet og har til formål at bringe vand til nærliggende lande, mens saltlagen vil transporteres til Dødehavet for at hjælpe med at stabilisere vandniveauet. Pr. 2016 forventedes første fase af projektet påbegyndt i 2018 og forventes afsluttet i 2021.[11]

Etymologi og toponymi[redigér | redigér wikikode]

På hebraisk hedder Dødehavet Lyd Yām ha-Melaḥ +  ? (ים המלח), hvilket betyder "hav af salt" (Første Mosebog 14:3). Biblen bruger denne betegnelse såvel som to andre: Araba-havet (Yām ha-‘Ărāvâ ים הערבה), og det østlige hav (ha-Yām ha-kadmoni הים הקדמוני). Betegnelsen "Dødehavet" figurerer ikke i Bibelen. I prosa bliver betegnelsen Yām ha-Māvet (ים המוות, "dødens hav") somme tider anvendt på grund af hvor sjældent man ser liv i søen.[12]

På arabisk kaldes Dødehavet Lyd al-Bahr al-Mayyit +  ?[1] ("Det døde hav"), eller mindre udbredt baḥrᵘ lūṭᵃ (بحر لوط, "Lots hav"). Et andet historisk navn på arabisk var "Zoʼars hav", opkaldt efter en nærliggende by i de bibelske tider. Grækerne kaldte søen for Lake Asphaltites (Attisk græsk ἡ Θάλαττα ἀσφαλτῖτης, hē Thálatta asphaltĩtēs, "asfaltithavet").

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitbillede, der viser Dødehavet øst for Middelhavet

Dødehavet er en endorheisk sø i Jordandalen i den syro-afrikanske depression - et geografisk særpræg, der er dannet af Dødshavsriften. Denne transformforkastning ligger langs de tektoniske pladegrænser mellem den Afrikanske plade og den Arabiske plade. Den løber mellem den Østanatolske forkastningszone i Tyrkiet og den nordlige del af Rødehavsriften ud for kysten ved den sydlige del af Sinaihalvøen.

Jordanfloden er den eneste større vandressource, der flyder ind i Dødehavet, omend der findes små vedvarende kilder under og omkriing Dødehavet, der danner pøle og kviksandsgrave langs kanterne.[13] Mujibfloden, den bibelske flod Arnon, er således en af de andre kilder til vand i Dødehavet.[14] Wadi Mujib-floddalen, 420 meter under havoverfladen i den sydlige del af Jordandalen, er en biosfærereserve på 212 km2.[15] Blandt andre kilder er Wadi Darajeh (arabisk) eller Nahal Dragot (hebraisk) samt Nahal Arugot, der løber ud i oasen Ein Gedi.[14] Wadi Hasa (den bibelske Zered) er ligeledes en wadi, der løber ud i Dødehavet.

Der fandt sjældent mere end 100 mm nedbør pr. år i den nordlige del af Dødehavet og knap 50 mm i den sydlige del.[16] Dødehavszonens goldhed skyldes regnskyggeeffekten fra de judæiske bjerge. Højlandet øst for Dødehavet modtager mere nedbør end selve Dødehavet.

Vest for Dødehavet hæver de judæiske bjerge sig mindre stejlt og er meget lavere end bjergene i øst. Langs den sydvestlige side af søen ligger en 210 meter høj halitformation kendt som Har Sedom.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Dødehavet har et tørt klima (Köppens klimaklassifikation BWh), med årelangt solskin og tør luft. Det får mindre end 50 mm gennemsnitligt nedbør årligt og har om sommeren en gennemsnitstemperatur på 32-39 °C. Om vinteren ligger gennemsnitstemperaturen på 20-23 °C. Regionen har svagere ultraviolet stråling, især UVB (erytrogene stråler). Givet det høje atmosfæriske tryk har luften et lidt højere iltindhold (3,3% om sommeren og 4,8% om vinteren) sammenlignet med iltkoncentrationen ved havniveauet.[17][18] Barometrisk tryk ved Dødehavet er blevet målt til at være mellem 1061 og 1065 hPa og klinisk sammenlignet med sundhedseffekter ved højere altitude.[19] Dødehavet påvirker temperaturen i nærliggende områder på grund af den modererende effekt som en stor vandmasse har på klimaet. Om vinteren har vandtemperaturen en tendens til at være højere end landtemperaturen, og vice versa i sommermånederne. Dette skyldes vandets masse og varmefylde. I gennemsnit oplever Dødehavet 192 dage om året med temperaturer over 30 °C.[20]

Vejr for Dødehavet, Sedom (390 meter under havoverfladen)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 20,5 °C 21,7 °C 24,8 °C 29,9 °C 34,1 °C 37,6 °C 39,7 °C 39,0 °C 36,5 °C 32,4 °C 26,9 °C 21,7 °C 30,4 °C
Gennemsnitstemperatur 16,6 °C 17,7 °C 20,8 °C 25,4 °C 29,4 °C 32,6 °C 34,7 °C 34,5 °C 32,4 °C 28,6 °C 23,1 °C 17,9 °C 26,1 °C
Gennemsnitlig min 12,7 °C 13,7 °C 16,7 °C 20,9 °C 24,7 °C 27,6 °C 29,6 °C 29,9 °C 28,3 °C 24,7 °C 19,3 °C 14,1 °C 21,9 °C
Gennemsnitlig nedbør 8 mm 9 mm 8 mm 4 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 1 mm 4 mm 8 mm 42 mm

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke.
  2. ^ a b Dead Sea: Israel and Jordan. Library of Congress: Subject Headings. 1: A-E (14th udgave). Washington, D.C.: Cataloging Distribution Service, Library of Congress. 1991. s. 1163. ISSN 1048-9711. Hentet 30 December 2019. 
  3. ^ Moshe Sharon (1999). Bani Na'im: Maqam an-Nabi Lut. Corpus Inscriptionum Arabicarum Palaestinae (CIAP). Two: B-C. Leiden-Boston-Köln: Brill. s. 15 (of pp.12–21). ISBN 978-90-04-11083-0. Hentet 30 December 2019. 
  4. ^ "Long-Term changes in the Dead Sea". Israel Oceanographic and Limnological Research - Israel Marine Data Center (ISRAMAR). 
  5. ^ "Israel and Jordan Sign 'Historic' $900 Million Deal to Save the Dead Sea". Newsweek. 2015-02-27. 
  6. ^ "Dead Sea". The New Encyclopædia Britannica (15th) 3. (1986). Red. Goetz, P. W.. 
  7. ^ R W McColl, (red.) (2005). Encyclopedia of world geography. Facts on File. s. 237. ISBN 9780816072293. 
  8. ^ "Dead Sea - Composition of Dead Sea Water". Arkiveret fra originalen 2013-11-04. 
  9. ^ "hav" i Den Danske Ordbog
  10. ^ "Virtual Israel Experience: The Dead Sea". Jewish Virtual Library. Hentet 21 January 2013. 
  11. ^ "5 alliances shortlisted to execute Red-Dead's phase I". The Jordan Times. 27 November 2016. Hentet 3 December 2016. 
  12. ^ David Bridger; Samuel Wolk (September 1976). The New Jewish Encyclopedia. Behrman House, Inc. s. 109. ISBN 978-0-87441-120-1. Hentet July 25, 2011. It was named the "Dead Sea" because of the fact that no living thing can exist there, since the water is extremely salty and bitter. 
  13. ^ "Springs and quicksand at the Dead Sea". Arkiveret fra originalen November 22, 2008. Hentet August 27, 2008. 
  14. ^ a b "Red Sea – Dead Sea Water Conveyance Study (RSDSC) Program: Dead Sea Study, July 2010, p. 64" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2016-12-24. Hentet 2016-10-14. 
  15. ^ "Mujib". UNESCO. Hentet 7 May 2016. 
  16. ^ "Dead Sea". Exact Me.org. Arkiveret fra originalen January 20, 2013. Hentet January 21, 2013. 
  17. ^ "Natural Resources". Dead Sea Research Center. Hentet 27 October 2013. 
  18. ^ "Lowest Elevation: Dead Sea". Extreme Science. Hentet May 22, 2007. 
  19. ^ Kramer, MR; Springer C; Berkman N; Glazer M; Bublil M; Bar-Yishay E; Godfrey S (March 1998). "Rehabilitation of hypoxemic patients with COPD at low altitude at the Dead Sea, the lowest place on earth" (PDF). Chest. 113 (3): 571-575. PMID 9515826. doi:10.1378/chest.113.3.571. Arkiveret fra originalen (PDF) 2013-10-29. 
  20. ^ "Climatological Averages for Dead Sea". IMS. Arkiveret fra originalen June 7, 2011. Hentet June 9, 2011. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Jordansk geografiStub
Denne artikel om jordansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 31°30′N 35°28′Ø / 31.500°N 35.467°Ø / 31.500; 35.467