Dareios 1.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dareios)
Gå til: navigation, søg
Dareios 1.
Konge af Kongerne af Persien
Regerede September 522 f.Kr. til
Oktober 486 f.Kr. (36 år)
Forgænger Bardiya
Efterfølger Xerxes 1. af Persien
Ægtefælle Atossa
Børn Artobazan, Xerxes
Hus Achaemenid
Far Hystaspes
Mor Rhodogune
Født 550 f.Kr.
Død Oktober 486 f.Kr.
(omkring 64 år)
Begravet Naqsh-e Rustam, Iran
Beskæftigelse Konge
Religion Zoroastrianisme

Dareios 1. (Oldpersisk: OldPersian-DA.svgOldPersian-A.svgOldPersian-RA.svgOldPersian-YA.svgOldPersian-VA.svgOldPersian-U.svgOldPersian-SHA.svg) også kaldet Dareios den Store (550 f.Kr.486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge. Han og Kyros 2. er de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger. Under Dareios 1. nåede det persiske imperium sin største udstrækning og omfattede meget af Vestasien, Kaukasus, Centralasien, dele af Balkanhalvøen (Bulgarien - Pannonien), dele af Nord-og nordøst Afrika, herunder Egypten, østlige Libyen, kyst-Sudan, Eritrea, såvel som det meste af Pakistan, de Ægæiske øer og nordlige Grækenland/Thrakien - Makedonien.

Dareios 1. besteg tronen ved at styrte Gaumata. Dareios blev kronet dagen efter. Den nye konge mødtes med oprør i hele riget og nedkæmpede hvert af dem. En vigtig begivenhed i Dareios' liv var hans ekspedition for at straffe Athen og Eretria for deres støtte i det Ioniske oprør. Dareios 1. udvidede sit imperium ved at erobre Thrakien og Makedonien og invadere Skythien, hjemsted for skyterne. Det var nomadestammer, der invaderede Medien og tidligere havde dræbt Kyros den Store.

Dareios 1. organiserede sit imperium ved at inddele det i provinser og sætte satraper (guvernører) til at regere dem. Han organiserede også et nyt ensartet valutasystem og gjorde aramæisk til det officielle sprog i imperiet. Dareios 1. arbejdede også på byggeprojekter i hele imperiet med fokus på Susa, Pasargadae, Persepolis, Babylon og Egypten. Dareios 1. udtænkte en kodificering af love for Egypten.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Dareios er den græske form af hans ol dpersiske navn Dārayavauš, som betyder den, der opretholder det gode.[1]

Primære kilder[redigér | redigér wikikode]

Dareios 1. efterlod et tresproget tekst på Behistun-bjerget: på elamite, oldpersisk og akkadisk mellem hans kroning og hans død. Indskriften begynder med en kort selvbiografi med hans afstamning og slægt. For at hjælpe præsentationen af sin herkomst, nedskrev rDareios ækkefølgen af begivenheder, der skete efter Kyros den Stores død.[2][3] Dareios 1. nævner flere gange, at han er den retmæssige konge af Ahura Mazdas nåde, guden af Zoroastrianisme. Desuden er yderligere tekster og monumenter fra Persepolis blevet fundet, herunder en fragmentarisk oldiransk indskrift fra Gherla, Rumænien (Harmatta) samt et brev fra Dareios til Gadates, bevaret i en græsk udgave fra den romerske periode.[4]

Herodot, den græske historiker og forfatter, forudsatte en redegørelse for mange persiske konger og Perserkrigene. Han skrev om Dareios; det fylder halvdelen af bog 3, sammen med bøgerne 4, 5 og 6. Det begynder med fjernelse af den påståede tronraner Gaumata og fortsætter til slutningen af Dareios 1. regeringstid.[4]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Dareios 1. blev født som den ældste af Hystaspes og Rhodogunes fem sønner i 550 f.Kr.. Hystaspes var en autoritet i Persien, som var hjemland for perserne. Dareios 1. indskrift siger, at hans far var satrap af Baktrien i 522 f.Kr.. Ifølge Herodot var Hystaspes satrap af Persis, men de fleste historikere siger, at det er en fejl. Også ifølge Herodot (III.139), før Dareios greb magten, havde han tjent som spydmand (doryphoros) i Kambyses 2. egyptiske kampagne[5]. Hystaspes var officer i Kyroses hær og ved hans hof.[6]

Før Kyros og hans hær krydsede Aras-floden for at kæmpe mod nordlige stammer, indsatte han sin søn Kambyses II som konge, hvis han ikke skulle vende tilbage fra slaget.[7] Men da Kyros havde krydset Aras-floden havde han en drøm med en vision om Dareios 1., hvor han havde vinger oven skuldrene og stod på Europa og Asien (hele den kendte verden). Da Kyros vågnede, så han det som en stor fare for sikkerheden i sit imperium, da det betød, at Dareios 1. en dag ville regere hele verden. Men Kyroses søn Kambyses var arving til tronen, ikke Dareios 1.. Det fik Kyros til at tro, at Dareios havde forræderiske og ambitiøse planer. Det fik Kyros til at beordre Hystaspes til at gå tilbage til Persis og våge strengt over hans søn , til Kyros selv vendte tilbage.[8] Det ser ikke ud til at Dareios havde nogen forræderiske tanker fordi Kambyses 2. besteg tronen fredeligt og gennem forfremmelse blev Dareios forhøjet til Kambyses personlige Lansener.

Tiltrædelse[redigér | redigér wikikode]

Dareios' vej til tronen findes i to versioner:

  • en fra Dareios 1.,
  • en anden fra græske historikere. Nogle moderne historikere har udledt, at Dareios' magtovertagelse kunne have været illegitim. Moderne historikere synes også at Gaumata faktisk var Bardiya, og under dække af oprør dræbte Dareios 1. arvingen til tronen og tog den selv.[9]

Ifølge Dareios' levnedsbeskrivelse på Behistun-bjerget dræbte Kambyses 2. sin egen bror Bardiya, men dette var ikke kendt blandt de iranske folk. En usurpator kaldt Gaumata kom og løj for folket og erklærede, at han var Bardiya.[10] Iranerne var blevet genstridige mod Kambyses styre og den 11. marts 522 f.Kr. udbrød et oprør mod Kambyses 2.. Den 1. juli valgte det iranske folk Gaumata, som "Bardiya". Intet medlem af Achæmenid-familien ville rejse sig imod Gaumata af frygt for deres eget liv. Dareios, der havde tjent Kambyses som lansener til hans død, bad om støtte. I september 522 f.Kr. dræbte han og Otanes, Intraphrenes, Gobryas, Hydarnes, Megabyxus og Aspathines Gaumata i Sikayauvati.[10]

Herodot giver en tvivlsom version om Dareios' tiltrædelse: Flere dage efter at Gaumata var myrdet, diskuterede Dareios 1. og seks andre adelige rigets skæbne. I første omgang diskuterede de seks mænd styreformen: Otanes foreslog en demokratisk republik, Megazybusen et oligarki, mens Dareios talte for et monarki efter at have sagt, at en republik ville føre til korruption og interne kampe, mens et monarki ville blive ledet med en målbevidsthed, som ikke var mulig i andre regeringer.

Det lykkedes Dareios at overbevise de andre adelsmænd om, at et monarki var den rigtige styreform. For at beslutte, hvem der skulle være monark, valgte fem af dem (Otanes erklærede, at han ikke ville være konge) en prøve: Alle fem skulle samles til hest ved solopgang, og den mands hest, som vrinskede først, blev konge. Ifølge Herodot havde Dareios en slave, som hed Oebares, der hjalp Dareios 1. med vinde. Før prøven, gned Oebares hånden over kønsdelene på en hoppe, som Dareioses hest havde forkærlighed for. Da de fem adelsmænd samledes, lagde Oebares hænderne på næseborene på Dareios' hest, der blev ophidset ved lugten og vrinskede. Umiddelbart efter lynede og tordnede det, og det fik de fem andre til at tro, at det var Guds valg. Det fik de seks adelsmænd til at knæle for Dareios 1..[11] Dareios 1. troede ikke, at han havde fået tronen ved svindel, men gennem strålende skarpsindighed. Han rejste en statue af sig selv til hest. Indskriften lød: "Dareios, søn af Hystaspes opnåede suverænitet af Persien ved sin hests skarpsindighed og et genialt påfund af Oebases, hans staldmester."[12]

Ifølge de græske historikere havde Kambyses 2. overladt Patizeithes ansvaret for riget, da han var på vej til Egypten. han Sendte senere Prexaspes for at myrde Bardiya. Efter drabet satte Patizeithes sin bror Gaumata, der lignede Bardiya, på tronen og udråbte ham til konge. Men Otanes opdagede, at Gaumata var en bedrager, og sammen med seks andre iranske adelige herunder Dareios, skabte de en plan for at fordrive bedrageren. Efter at bedrageren sammen med sin bror Patizeithes og andre magianere blev dræbt, blev Dareios 1. kronet til konge næste morgen.[4]

Tidlige regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Efter sin kroning i Pasargadae flyttede Dareios til Ecbatana. Han lærte hurtigt, at støtten til Bardiya var stærk, og oprør i Elam og Babylonien var brudt ud. Dareios 1. sluttede Elamite-oprøret, da de revolutionæres leder Aschina blev fanget og henrettet i Susa. Efter tre måneder var oprøret i Babylonien slut. Da Dareios 1. var i Babylonien, fandt han ud af at en revolution var brudt ud i Baktrien, men en af Dareios' guvernører slog det ned. Nu udbrød der oprør i Persis, som var hjemlandet af perserne og Dareios 1.. Disse nye oprør førte til et fornyet oprør i Elam og Babylonien. Samtidigt med disse oprør udbrød der oprør i Medien, Parthien, Assyrien og Egypten. I 522 f.Kr. de fleste, hvis ikke hele Achæmenid imperiumet var under oprør imod Dareios 1.. Selvom Dareios ikke havde støtte fra befolkningen, havde han en loyal hær, ledet af tætte fortrolige og adelige (herunder de seks adelsmænd). Med dem var han i stand til at undertrykke og kvæle alle oprør inden for et år. Med Dareios' ord havde han dræbt i alt otte "lyvende konger" gennem undertrykkelse af revolutioner. Dareios 1. skrev en detaljeret redegørelse for disse revolutioner på Bisutun-inskriptionerne.

En af de vigtige begivenheder i Dareios' tidlige regeringstid var Intaphernes drab. Intaphernes var en af de seks adelsmænd, som havde afsatte den tidligere hersker og indsat Dareios som monark. De seks adelsmænd indgik en aftale om, at de alle kunne besøge den nye konge, når de ville undtagen når han var sammen med sin kone. En aften gik Intaphernes til paladset for at møde Darius, men blev stoppet af to vagter, der erklærede, at Dareios havde trukket sig tilbage for natten. Intaphernes trak rasende sit sværd og skar ørerne og næsen på de to tjenere. Da han var ved at forlade slottet, tog han tøjlen fra sin hest og bandt de to mænd sammen. Betjentene gik til kongen og viste ham, hvad Intaphernes havde gjort ved dem. Dareios 1. begyndte at frygte for sin egen sikkerhed. Han troede, at alle seks adelsmænd havde sluttet sig sammen mod ham, og at angrebet på hans officerer var det første tegn på oprør. Han sendte en budbringer til hver af de adelsmænd, som spurgte, om de godkendte Intaphernes handlinger. Det nægtede det og nægtede enhver forbindelse til Intapherne og fastholdt, at de stod ved deres beslutning om at udnævne Dareios 1. som konge af Persien.

Dareios 1. sendte derefter soldater til at arrestere Intaphernes og hans søn, familie, slægtninge og eventuelle venner, der var i stand til at bevæbne sig selv før yderligere modstand kom. Dareios 1. mente, at Intaphernes planlagde et oprør, men da han blev bragt for retten, var der ingen beviser for en sådan plan. Ikke desto mindre dræbte Dareios hele Intaphernes familie, bortset fra hans kones bror og søn. Hun blev bedt om at vælge mellem sin bror og søn. Hun valgte sin bror. Hendes begrundelse var, at hun kunne få en anden mand og søn, men ikke en bror. Dareios var imponeret over hendes svar og skånede både hendes bror og hendes søns liv.[13]

Felttog[redigér | redigér wikikode]

Efter at have sikret sin autoritet over hele imperiet indledte Darios' en ny kampagne mod Egypten, hvor han besejrede Faraos hær og sikrede de landområder, som Kambyses 2. havde erobret. Dareios 1. førte også sin hær til Indus-floden, hvor han byggede fæstninger og etablere persisk herredømme.[14]

Persiske invasion af Indien[redigér | redigér wikikode]

Østlige grænse af Achæmeniderne.

I 516 f.Kr. indledte Dareios en kampagne mod Centralasien og marcherede ind i moderne Afghanistan til moderne Pakistan. Dareios 1. tilbragte vinteren 516-515 f.Kr. i Gandhara, som forberedelse til at erobre Indus-floden. Dareios erobrede Indus-floden i 515 f.Kr..[15] Dareios 1. kontrollerede Indus-floden fra Gandhara til moderne Karachi og udpegede Skylaks til at udforske den Indiske Ocean fra Indus til Suez. Derefter marcherede Dareios gennem Bolan Pass og returnerede gennem moderne Afghanistan tilbage til Persien.

Babyloniske oprør[redigér | redigér wikikode]

Vægrelief af bueskytter i Dareios' palads i Susa.

Efter at Bardiya var myrdet, bredte oprør sig i hele imperiet, især den østlige del. Dareios 1. hævdede sin stilling som konge med magt, hans hær undertrykte hvert oprør. Den mest bemærkelsesværdige var det babyloniske oprør, der blev ledet af Nebukadnesar III. Det opstod, da Otanes trak meget af hæren fra Babylonien for at hjælpe Dareios 1. med at undertrykke andre oprør. Dareios mente, at det babyloniske folk havde benyttet sig af ham og bedraget ham. Det resulterede i, at Dareios 1. samlede en stor hær og marcherede til Babylonien. Da han ankom til Babylonien var porterne lukkede og en række forsvar til at holde ham og hans hær ude var lavet.[16] Dareios blev hånet af oprørerne, herunder den berømte tale: "Åh ja, du vil få vores by, når muldyr kan få føl." På halvandet år kunne Dareios og hans hær generobre byen, selvom han forsøgte mange tricks og strategier, endda den som Kyros den Store havde ansat, da han erobrede Babylonien. Men situationen ændrede sig til Dareios' fordel da, ifølge historien, et muldyr ejet af Zopyrus, en højtstående soldat, skulle have et føl. En plan blev udtænkt: Zopyrus foregav at være en desertør, gik ind den babylonske lejr og vandt deres tillid. Planen lykkedes, og Dareioses hær omringede byen og overvandt oprørerne.[17]

Under dette oprør drog skytherne fordel af uorden og kaos og invaderede Persien. Først besejrede Dareios oprørerne i Elam, Assyrien og Babylonien og derefter angreb de skythiske nomader. Han forfulgte angriberne, som førte ham til en mose; der fandt han ingen kendte fjender, udover gådefulde skythiske stamme.[18]

Persiske invasion af Skythien[redigér | redigér wikikode]

Skytherne var en nordiransk nomadestamme, som talte et indoiranske sprog, og som havde invaderet Medien, dræbt Kyros i en kamp, lavede oprør imod Dareios og truede med at afbryde handelen mellem Centralasien og Sortehavet, da de levede mellem Donau og Sortehavet.[4][19]

Dareios 1. krydsede Sortehavet ved Bosporus ved hjælp af en bro af både. Dareios erobrede store dele af Østeuropa - han krydsede endda Donau for at føre krig imod skytherne. Dareios 1. invaderede Skythien, hvor skytherne undgik Dareioses hær, ved hjælp af finter og tilbagetog teknik østpå, imens ved at ødelægge landet, ved at blokere brønde, opsnappe konvojer, ødelægger græsgange og løbende træfninger imod Darioses hær.[20] I forsøg til at kæmpe imod skytherne, Dareioses hær jaget skytherne ind i dybt skythiske område, hvor der ikke var nogen byer at erobre og ingen forsyninger at ødelægge. I frustration sendte Dareios et brev til den skythiske leder Idanthyrsus til at kæmpe eller overgive sig. Herskeren svarede, at han ikke ville stå og kæmpe med Dareios indtil de fandt grave deres forfædre og forsøgte at ødelægge dem - indtil da, kunne de fortsætte deres nuværende teknik fordi de havde ingen byer eller dyrkede jord at tabe[21] Dareios beordrede et stop ved bredden af Oarus, hvor han byggede otte grænseområder fæstninger placeret med intervaller. Efter have jagtet skytherne i en måned, begyndte Dareioses hær at lide tab på grund af træthed, savn og sygdom. I frygt for at miste flere soldater, standsede han på bredden af Volga-floden og drog til Thrakien.[22] Han havde erobret nok skythisk territorium til at tvinge skytherne til at respektere de persiske styrker.[23]

Persiske invasion af Grækenland[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Perserkrigene.
Kort, der viser centrale steder i den persiske invasione af Grækenland

Dareioses europæiske ekspedition var en stor begivenhed i hans regeringstid, som begyndte med invasionen af Thrakien, hvorefter han forlod Megabyzus til at erobre Thrakien, imens vendte Dareios tilbage til Sardis for at tilbringe vinteren der. Før han vendte tilbage, erobrede han mange byer i det nordlige Ægæiske Hav, Makedonien forelagde sig frivilligt til Dareios 1.. Grækerne som levede i Anatolien, og nogle af de græske øer havde forelagt sig Persien ved 510 BCE. Ikke desto mindre var der nogle grækere, der var pro-persisk, som var stort set mest i Athen. Det forbedrede græsk-persiske relationer, som fik Dareios til åbne sin hof og statskassen til grækerne, der ønskede at tjene ham. Disse græker tjente som soldater, håndværkere, statsmænd og søfolk til Dareios, men græsk frygt for styrken af Dareioses rige blev stærk og den konstante indblanding af grækerne i Ionia og Lydia var kun begyndelsen i den konflikt, der var endnu at komme mellem Persien og Grækenland.

Da Aristagoras organiserede det Ioniske oprør, blev han støttet af Eretria og Athen som sendte ham skibe og tropper til Ionia og brændende Sardis. Persiske militære og maritime operationer undertrykkede oprøret, men det gav anti-persiske partier mere magt i Athen, og pro-persiske aristokrater blev forvist fra Athen og Sparta. Dareios 1. reagerede med at sende en hær under ledelse af hans svigersøn over til Hellespont, men en voldsom storm og chikane fra thrakerne tvang dem tilbage til Persien. Med håb om hævn over Athen og Eretria, samlede Dareios en anden hær på 20.000 tropper under hans admiral, Datis, og hans nevø Artaphernes, som med succes erobrede Eretria og avancerede til Marathon. I 490 f.Kr., ved slaget ved Marathon blev den persiske hær besejret af en stærkt bevæbnet athenske hær med 9.000 mænd, der blev støttet af 600 Platæaner, 1.000 soldater fra hver af 11 græske bystater (11.000 mænd i alt) og 10.000 let bevæbnede soldater ledet af Miltiades.

Nederlaget ved Marathon markerede afslutningen på den første persiske invasion af Grækenland. Dareios 1. begyndte forberedelserne på en anden hær, som han ville føre i stedet for hans generaler, men før forberedelserne var færdig, døde Dareios. Det gav opgaven til hans søn Xerxes.[23]

Familie[redigér | redigér wikikode]

Darieos var søn af Hystaspes og barnebarn af Arsames. Begge tilhørte Achæmenider-stammen og var i live, da Darieos besteg tronen. Darieos retfærdiggjorde sin ret til tronen med sin slægt, som kan spores tilbage til Achæmenes. Selvom han var relaterede til Achæmenider stammen var han fjernt beslægtede og var nød til at gifte sig med en som var tættere relaterede til Achæmenider.

Han giftede sig med Atossa, datter af Kyros, med hvem han fik fire sønner, Xerxes, Achaimenes, Masistes og Hystaspes. Han giftede sig Artystone, en anden datter af Kyros, med hvem han havde to sønner, Arsames og Gobryas. Dareios giftede sig også med Parmys, datter af Bardiya, med hvem han havde en søn, Ariomardos. Desuden giftede Darieos sig også med Phratagone, med hvem han havde to sønner, Abrokomas og Hyperantes. Han giftede sig med en anden kvinde af adelen, Phaidime, datter af Otanes. Det er ukendt, om han havde børn med hende. Før disse kongelige ægteskaber, giftede Darieos sig med en borgerlig med hvem han havde tre sønner, Artobarzanes (den første født), Ariabignes og Arsamenes, mens ingen døtre er kendt. Selvom Artobarzanes var den første født af Darieos, blev Xerxes arving til tronen, og næste konge gennem påvirkning af Atossa, der havde stor autoritet i riget.

Død[redigér | redigér wikikode]

Dareios' gravsted i Naqsh-e Rustam.

Efter at være blevet klar over det persiske nederlag i slaget ved Marathon begyndte Dareios at planlægge en ny kspedition mod de græske by stater, denne gang, ville Datis ikke befale de kejserlige hære, men Dareios ville. Dareios 1. havde brugt tre år på at forberede mænd og skibe til krig, men et oprør brød ud i Egypten. Dette oprør i Egypten forværret hans svigtende helbred og forhindrede muligheden for at han kunne befale den kejserlige hære. Snart døde Dareios. I Oktober 486 f.Kr. blev hans krop balsameret og begravet i en grav, som var blevet forberedt til ham flere år tidligere.

Xerxes ældste søn af Dareios og Atossa blev derefter konge af Persien.[24]

Regeringen[redigér | redigér wikikode]

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Dareios 1., forestillet af en græsk maler, 4. århundrede f.Kr.

Tidligt i sin regeringsti, ønskede Dareios at organisere det løst organiseret imperium med en afgiftsordning, han arvede fra Kyros og Kambyses 2.. For at gøre det skabte Dareios 20 provinser kaldet satraper (provinser), hvor satrapen (guvernøren) var forpligtet til at betale tribut til kongen. Tributer blev betalt i både sølv og guld talenter.

De fleste af satraperne var af persisk oprindelse og var medlemmer af det kongelige hus eller de seks store adelsfamilier. Disse satraper var personligt udvalgt af Dareios til at overvåge disse provinser, som blev inddelt i sub-provinser med deres egne guvernører, der blev valgt enten af det kongelige hof eller af en satrap. For at vurdere tributerne, en kommission evaluerede udgifter og indtægter for hver satrap. For at sikre, at en person ikke får for meget magt, hver satrap havde en sekretær, der observerede staten og kommunikerede med Dareios.[25]

Der var hovedkvarter for imperial administration på Persepolis, Susa og Babylonien imens Baktrien, Ecbatana, Sardis, Dascyclium, og Memphis havde også imperial administration. Dareios 1. valgte aramæisk som fælles sprog i hans imperium, som hurtigt spredte sig over hele imperiumet. Men Dareios 1. samlede en gruppe af lærde til at oprette et separat sprogligt system som skulle kun anvendes til Persis og perserne, som blev kaldt for ariske script, der kun blev brugt til officielle inskriptioner.[25] [[]]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Gulddaricer med en renhed på 95,83% blev først møntet af kongen selv. (Ca. 490 f.Kr.).

Dareios er kendt som en stor økonom. Han gennemførte den nye indførelsen af en universel valuta, som hed Daric og var lavet før 500 f.Kr.. Dareios 1. anvendte et møntsystem som en transnational valuta til at regulere handel og erhverv i hele hans imperium. Daric blev også anerkendt ud over grænserne i imperiumet - på steder som Centraleuropa og Østeuropa. Der var to typer daricer, en guld og en sølv. Kun kongen kunne mønte gulddaricer, vigtige generaler og satraper myntet sølv daricer. Daric var et stort løft til international handel, varer som tekstiler, tæpper, værktøj og metalgenstande begyndte at rejse i hele Asien, Europa og Afrika. For at yderligere forbedre handel, byggede Dareios en kongelig vej, den 2.700 km lange Persiske kongevej, så der var et system af rejse tilladelse til kongen, satraper, og andre højtstående embedsmænd.[26][25] Dareios byggede også kanaler, underjordiske vandveje, et postsystem og fønikisk-baserede kommerciel skibsfart.

Daric blev kaldt for dārayaka i imperiumet og var sandsynligvis opkaldt efter Dareios 1.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Mens der ikke er nogen absolut enighed om kongerne før Dareios 1., såsom Kyros og Kambyses 2. er det velkendt, at Dareios var en tilhænger af Zoroastrianisme[27] eller i det mindste en stor tilhænger af Ahura Mazda. Som det kan ses på Bisutun-inskriptionerne, mente Dareios, at Ahura Mazda havde udpeget ham til at regere det Achæmenidiske imperium. Dareios havde dualistiske overbevisninger og mente, at hver oprør i sit rige var drujs værk, fjenden af Asha. Dareios troede, at fordi han levede retskaffent ved Asha, støttede Ahura Mazda ham.[28] I mange inskriptioner betegner han sin store resultater, han præsenterer sig selv som en troende, måske endda overbevist om, at han havde en guddommelig ret til at herske over verden.[29]

Dareios efterfulgte den samme Achæmenid tolerance, som Kyros havde vist og senere Achæmenid konger ville vise. Han støttede trosretninger og religioner, der var "fremmede", så længe tilhængerne var underdanig og fredelige, nogle gange gav han dem et tilskud fra hans skatkammer til deres formål.[30] Han finansieret også restaureringen af det israelitiske tempel, der oprindeligt var dekreteret af Kyros. Han havde også observeret egyptiske religiøse ritualer relateret til kongedømmet og havde bygget templet for den egyptiske gud, Amon.[31]

Bygningsprojekter[redigér | redigér wikikode]

Under den første persiske invasion af Grækenland, havde Dareios begyndt byggeprojekter i Susa, Egypten og Persepolis. Han havde knyttet det Røde Hav til Nilen ved at bygge en kanal, der løb fra moderne Zagazig til moderne Suez. For at åbne denne kanal, rejste han til Egypten i 497 f.Kr., hvor indvielsen blev gjort blandt stor fanfare og fest. Dareios byggede også en kanal til at forbinde det Røde Hav og Middelhavet.[24][32] På hans besøg i Egypten lavede han også monumenter og henrettet Aryandes på grund af forræderi. Da Dareios vendte tilbage til Persis, fandt han ud af, at kodificering af den egyptiske lov var blevet færdig.[23]

Derudover Dareios sponsoreret store byggeprojekter i Susa, Babylonien, Egypten og Persepolis. I Susa, byggede Dareios et nyt slot kompleks i den nordlige del af byen. I Pasargadae afsluttede Dareios alle ufuldstændige byggeprojekter fra Kyros' regeringstid. Et slot blev også bygget under Dareioses regeringstid, med en indskrift på Kyros den Stores navn.

I Egypten byggede Dareios mange templer og restaurerede de steder, som var ødelagt. Selv om Dareios var tilhænger af Zoroastrianisme, byggede han templer som var viet til guderne i den gamle egyptiske religion. Adskillige templer var viet til Ptah og Nekhbet. Dareios skabte også flere veje og ruter i Egypten. De monumenter, som Dareios havde bygget, fik ofte indskrifter på de officielle sprog i det persiske imperium: oldpersisk, elamitisk, akkadisk og egyptisk. For at konstruere disse monumenterfik Dareios et stort antal arbejdere og håndværkere af forskellige nationaliteter. Flere af disse arbejdere var deporterede, der havde været ansat specifikt til disse projekter. Disse deporterne forbedret økonomiet og forbedret internationale forbindelser med nabolande, hvor disse deporterede ankom fra.[25] Da Dareios døde var mange byggeprojekter stadig i gang. Xerxes afsluttede disse værker og i nogle tilfælde udvidet sin fars projekter ved at opsætte nye bygninger.[33]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Shahbazi 1996, s. 40.
  2. ^ Duncker 1882, s. 192.
  3. ^ Egerton 1994, s. 6.
  4. ^ a b c d Shahbazi 1996, s. 41.
  5. ^ Cook 1985, s. 217.
  6. ^ Abbott 2009, s. 14.
  7. ^ Abbott 2009, s. 14-15.
  8. ^ Abbott 2009, s. 15-16.
  9. ^ Boardman 1988, s. 53.
  10. ^ a b Boardman 1988, s. 54.
  11. ^ Poolos 2008, s. 17.
  12. ^ Abbott 2009, s. 98.
  13. ^ Abbott 2009, s. 99-101.
  14. ^ Del Testa 2001, s. 47.
  15. ^ Darius the Great
  16. ^ Abott 2009, s. 129.
  17. ^ Sélincourt 2002, s. 234-235.
  18. ^ Siliotti 2006, s. 286-287.
  19. ^ Woolf 2004, s. 686.
  20. ^ Ross 2004, s. 291.
  21. ^ Beckwith 2009, s. 68-69.
  22. ^ Chaliand 2004, s. 16.
  23. ^ a b c Shahbazi 1996, s. 45.
  24. ^ a b Shahbazi.
  25. ^ a b c d Shahbazi 1996, s. 48.
  26. ^ Verlag 2009, s. 86.
  27. ^ Moulton 2005, s. 48.
  28. ^ Boyce 1979, s. 55.
  29. ^ Boyce 1979, s. 54-55.
  30. ^ Boyce 1979, s. 56.
  31. ^ Shahbazi 1996, s. 49.
  32. ^ Spielvogel 2009, s. 49.
  33. ^ Boardman 1988, s. 76.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Burn, A.R. (1984). Persia and the Greeks : the defence of the West, c. 546-478 B.C. (2nd udg.). Stanford, Calif.: Stanford University Press. ISBN 0-8047-1235-2. 
  • Ghirshman, Roman (1964). The Arts of Ancient Iran from Its Origins to the Time of Alexander the Great. New York: Golden Press. 
  • Olmstead, Albert T. (1948). History of the Persian Empire, Achaemenid Period. Chicago: University of Chicago Press. 
  • Vogelsang, W.J. (1992). The rise and organisation of the Achaemenid Empire : the eastern Iranian evidence. Leiden: Brill. ISBN 90-04-09682-5. 
  • Warner, Arthur G. (1905). The Shahnama of Firdausi. London: Kegan Paul, Trench, Trübner and Co. 
  • Wiesehöfer, Josef (1996). Ancient Persia : from 550 BC to 650 AD. Azizeh Azodi, trans. London: I.B. Tauris. ISBN 1-85043-999-0. 
  • Wilber, Donald N. (1989). Persepolis : the archaeology of Parsa, seat of the Persian kings (Rev. udg.). Princeton, N.J.: Darwin Press. ISBN 0-87850-062-6. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: