Direktøren for det hele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Direktøren for det hele
Overblik
Instrueret af Lars von Trier
Manuskript af Lars von Trier
Fotografering Claus Rosenløv Jensen
Produceret af Meta Louise Foldager
Signe Jensen
Vibeke Windeløv
Distributør Zentropa
Udgivelsesdato 8. december 2006
Censur 11 år Tilladt for børn over 11 år[1]
Længde 99 min
Oprindelsesland Danmark
Sprog Dansk
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Direktøren for det heles hjemmeside Rediger på Wikidata

Direktøren for det hele er en dansk komediefilm fra 2006, skrevet og instrueret af Lars von Trier.

Handling

Da Ravn startede sit IT-firma, opfandt han en direktør til at tage de store og ubehagelige beslutninger. Men en dag, da han skal sælge firmaet til nogle islændinge, insisterer de på at møde direktøren. Så Ravn hyrer en ikke særlig succesrig skuespiller, Kristoffer, til at spille "direktøren for det hele", og da Ravn selv har ladet som om, at han var direktøren ved at sende mails til de seks ansatte, har de alle sammen ting at gøre op med ham. Efterhånden får Kristoffer styr på jobbet som direktøren for det hele og får et godt forhold til de ansatte.

Islændingene sender deres advokat og hun skal afgøre om et møde om salg af virksomheden kan arrangeres. Advokaten er Kristoffers gamle kæreste Kisser men hun lover ikke at afsløre at Kristoffer kun er skuespiller og ikke den rigtige direktør. Kristoffer bliver efterhånden overbevist om at Ravn ikke har behandlet sine ansatte godt. Ved salgsmødet går det op for Kristoffer at det af salgsaftalen fremgår at de ansatte skal fyres uden at få nogen kompensation og Kristoffer kræver pludselig at islændingene skal betale en højere pris for virksomheden, hvilket islændingene ikke vil acceptere og islændingene forlader mødet.

Ravn er rasende over at Kristoffer ikke skrev uden på salget af virksomheden. Bagefter aftaler Ravn og Kristoffer at de vil lave et nyt møde med islændingene hvor Kristoffer skriver under mod at Ravn overfor de ansatte inden indrømmer at han vil fyre alle seks medarbejdere. Ravn indrømmer fyringen men siger det er efter ordre fra direktøren for det hele. Kristoffer bliver voldsomt upopulær blandt de ansatte. For igen at bliver populær siger Kristoffer at han ikke er den rigtige direktør men at der i USA sidder en "direktør for direktøren for det hele".

Ved det nye salgsmøde inviterer Kristoffer alle de ansatte. Kristoffer holder en rørende tale der får Ravn til at bryde sammen og tilstå at han er den rigtige direktør. Spørgsmålet er nu om Kristoffer alligevel skal underskrive kontrakten og alle venter i spænding på hvad Kristoffer beslutter sig for. Da islændingene siger at det hele minder om et absurd teaterstykker af Gambini får Kristoffer pludselig meget sympati for islændingene. Gambini er nemlig Kristoffers store passion. Salgsaftalen bliver underskrevet og Kristoffer opfører et teaterstykke af Gambini.

Regler

Kameraindstillinger og -bevægelser er computerstyret, et æstetisk princip instruktøren kalder automavision. Det medfører ofte en ukonventionel framing hvor skuespillerene ikke er i positioneret "normalt" i billedfeltet.

Modtagelse

Filmen fik noget blandet modtagelse. Lunkne anmeldelser og et beskedent billetsalg i Danmark afløstes af anmelderros i bl.a. Frankrig og USA og stor publikumsinteresse i bl.a. Italien og Norge.[kilde mangler] New York Times' anmelder gav den således 4.5 point ud af 5 mulige.[2]

Peter Bradshaw fra britisk Guardian kaldte filmen en meget konventionel komedie om kontorlivet og gav den blot to ud af fem point.[3] Philip French fra The Observer fandt den dårligere end andre film der anvendte lignende plot (en person bliver hyret som stråmand): Anastasia, Kiss Me Stupid, Woody Allens The Front, The Dirty Dozen og The Prisoner of Zenda.[4]

Flere anmeldere henviste til Bertold Brecht.[2][5]

Filmen var en blandt de 19 nominerede film i hovedkategorien på San Sebastián International Film Festival i 2006.[6] Mia Lyhne vandt en Zulu Awards i kategorien Årets danske kvindelige birolle i 2007.[7]

Rolleliste

Tre af skuespillerene (Hjejle, Christensen og Lyhne) medvirkede omkring optagelsestidspunktet også i tv-serien Klovn. Jean-Marc Barr har før medvirket i flere af Lars von Triers film. Både Jens Albinus og Henrik Prip spillede med i Lars von Triers tidligere komedie Idioterne. I begge film spiller Albinus en person ved navn Kristoffer (dog forkortet til Stoffer i Idioterne).

Filmens titel på andre sprog

  • engelsk The Boss of it All ("Chefen for det hele").
  • italiensk Il grande capo – ("Den store chef").
  • fransk Le Direktør (fordanskning af Directeur).
  • katalansk El cap de tot això ("Chefen for det hele").

Eksterne link

  • Le Monde, Frankrig
  • Chris Barsanti. "THE BOSS OF IT ALL". Film Journal International.
  • Direktøren for det hele i Filmdatabasen

Henvisninger


DanskSpire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film