Diskussion:Personer med narkolepsi

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Personer med narkolepsi

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Listen Personer med narkolepsi bør slettes. Hvad er relevansen af denne artikel? Listen er irrelevant og krænkende. Den bør slettes, helt parallelt med den tidligere sletning Wikipedia:Sletningsforslag/Personer med heterokromi. --Madglad (diskussion) 5. aug 2019, 23:59 (CEST)

  •  Formalia Oprettet af Trade 2011-10-23.
  • Slet Som ovenfor anført. --Madglad (diskussion) 5. aug 2019, 23:59 (CEST)
  • Slet - Enig. Selv om der findes enkelte tilsvarende artikler på søster-wikier, kan jeg ikke se relevansen for listen på da-wiki. De nævnte personer ser umiddelbart ud til alle at være afdøde, men hvis man forestillede sig, at der kom nulevende på, vil jeg mene, at der er tale om en yderst upassende gabestok. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 6. aug 2019, 06:38 (CEST)
  • Slet - Som argumenteret ovenfor. --Morten1997 (diskussion) 6. aug 2019, 08:39 (CEST)
  • Slet - Hvis det er relevant at nævne i biografierne, kan alle lidelser hos kendte spores uden en sådan liste via Hvad henviser hertil. Listen som sådan hører ikke hjemme på Wikipedia. --Jørgen (diskussion) 6. aug 2019, 08:52 (CEST)
  • Slet - Måske den mærkeligste liste jeg endnu har set på da-wiki. Også nogle sære formuleringer.--Honymand (diskussion) 7. aug 2019, 21:14 (CEST)
  • Slet - En liste der vil kunne udvides i det uendelige, men hvis indhold reelt ikke kommer os andre ved. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. aug 2019, 15:43 (CEST)
  • Behold eller nærmere sagt imod sletning på de oplyste grundlag.
  • At en liste er "irrelevant og krænkende" er så summarisk at det er svært at tage stilling til. Hvis man fokuserer på "krænkende" må man tage udgangspunkt i WP:BLP og WP:RS. Problemet ift. disse politikker er udelukkende hvordan en sådan liste forvaltes, ikke at den eksisterer til at starte med. Se min kommentar i sletningsforslaget om Kategori:Personer med autisme. Se en:List of people with bipolar disorder for et eksempel på en liste hvor inklusion tager udgangspunkt i disse politikker.
  • Der er ikke tale om en gabestok hvis listen forvaltes i overensstemmelse med vores gældende politikker og normer, se igen min kommentar i sletningsforslaget om Kategori:Personer med autisme.
  • At man kan finde noget via Speciel:Hvad henviser hertil kunne være et argument for helt at afskaffe kategorier, og ville ikke nødvendigvis give en korrekt liste. F.eks. ville en forsker der beskæftiger sig med narkolepsi, men ikke selv lider af det, dukke op i en sådan søgning. Hvis der er et solidt kildemæssigt grundlag der er i overensstemmelse med WP:BLP og WP:RS ville jeg mene at det særdeles "hører hjemme på Wikipedia".
  • Listen kan ikke udvides i det uendelige, hvis den udelukkende henviser til notable personer, da den herved bliver naturligt afgrænses.
Hvis sletningsgrundlaget i stedet var, at kilderne ikke var i overensstemmelse med WP:BLP eller WP:RS ville jeg være mere modtagelig, men det argument er vist ikke blevet gjort gældende. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 10. aug 2019, 15:27 (CEST)
  • Slet - Kan heller ikke se relavansen for denne artikel. --SimmeD (diskussion, bidrag) 13. aug 2019, 11:12 (CEST)
  • InsaneHacker, kan du forklare listens relevans? (Listens "notabilitet")? Og er listen encyklopædisk, eller opremser den bare information, som ingen normale mennesker intereresser sig for? At man, hvis man virkeligt vil, kan man sikkert godt finde informationen alligevel, men jeg kan ikke se at Wikipedia skal lægge energi i og navn til enkelte personers afvigende, bizare særinteresser. --Madglad (diskussion) 13. aug 2019, 14:48 (CEST)
  • Slet - Det giver ikke mening at lave båse på Wikipedia til folk med bestemte lidelser. --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 13. aug 2019, 18:30 (CEST)
  •  Kommentar @Madglad: Jeg har allerede redegjort for hvorfor listen ikke er i strid med listenormen der er den mest relevante retningslinje på området. Det giver ikke mening at tale om en listes relevans hvis det afdækkede er relevant. Jeg har svært ved at se hvordan en formidling af verificerbar, offentlig information der er naturligt afgrænset og i øvrigt overholder de andre regler skulle være et problem. Halvdelen af argumentationen i denne og de beslægtede sletningsdiskussioner er normative ("jeg synes"). Jeg har stadigvæk ikke hørt argumenter for sletning baseret på WP:BLP eller lignende. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 09:44 (CEST)
Den slags lister vil kunne udvides hver eneste gang, nogen falder over en kilde til, at en kendt person har eller har haft en given diagnose. Og så vil der alligevel blive overset en del. Dertil kommer så risikoen for, at kilder udnævner en person til at have en given diagnose, uden at der er et sikkert grundlag for det. Men uanset om de pågældende har eller haft en given diagnose, så vil det sjældent have relevans for det, de er kendte for. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. aug 2019, 10:26 (CEST)
Nej, de ville ej, for en enkelt flygtig kilde eller spekulation opfylder ikke kravene i WP:BLP. Jo mere følsom information der er tale om, jo strengere krav stilles der. Hvis nogen rent faktisk argumenterede for at listen var i strid med WP:BLP i stedet for tilfældige betragtninger om hvad der er passende, kunne der rent faktisk være en ordentlig diskussion.
Jeg har svært ved at følge den sidste del af dit indlæg. Vi har, ud over den uhensigtsmæssige regel om ikke at nævne børn, ikke nogen standard om at vi udelukkende skal nævne det, en biograferet er kendt for i deres artikel. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 14:36 (CEST)
InsaneHacker: du forveksler to ting: omtale af personers sygdomme og denne liste. Omtale af en persons sygdomme kan være relevant i visse tilfælde fx hvis det har haft indflydelse på en karriere (positivt eller negativt). Derimod er det noget helt andet at have en særlig liste over alle personer, der angiveligt har samme problem, og det er det, vi diskuterer her. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 14:43 (CEST)
Det er jeg udemærket klar over, og min pointe står stadigvæk: Ingen har argumenteret for sletning baseret på vores indholdskriterier, i hvert fald ikke i mine øjne. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 14:47 (CEST)
Jeg har da angivet to grunde til sletning. Og Dannebrog Spy har helt ret i, at vi skal være mere end varsomme med at sprede sådanne påstande. Derimod kan det have interesse, hvis en persons liv påvirkes af sådanne påstande, fordi det så har konsekvenser. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 14:56 (CEST)
Dine grunde er en tvivlsom læsning af persondataforordningen og en normativ udtalelse om hvad vi bør og ikke bør gøre. I det mindste har DenBlaaElg et argument baseret på WP:BLP. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 15:08 (CEST)
  • Slet - et muligt problem i forhold til persondatalovgivningen + wikipedia skal ikke være et register over folks (mulige) problemer. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2019, 10:29 (CEST)
  • Slet - Wikimedia Foundation skriver bl.a. The Wikimedia Foundation Board of Trustees urges the global Wikimedia community to uphold and strengthen our commitment to high-quality, accurate information, by: ... Taking human dignity and respect for personal privacy into account when adding or removing information, especially in articles of ephemeral or marginal interest; Ud fra historikken ser det ikke ud til, at nogen har arbejdet på artiklen siden 2011, hvor den blev oprettet. En af kilderne er en arkiveret GeoCities-side, hvilket jeg ikke vil betragte som en pålidelig kilde. Da det ikke ser ud til, at nogen på dawiki i otte år har undersøgt validiteten af kilderne til artiklen, bør den og lignende artikler slettes. Der er simpelthen for få bidragydere til at opretholde kvaliteten af en sådan artikel. --DenBlaaElg (diskussion) 19. aug 2019, 14:54 (CEST)
  • Slet Kan støtte sletning på det grundlag DenBlaaElg har oplyst, dog med henvisning til WP:BLP der er den konkrete udmøntning af den ovennævnte beslutning der ikke i sig selv har nogen effekt. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 15:13 (CEST)
… medmindre nogen fikser artiklen. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 19. aug 2019, 15:23 (CEST)
Konklusion:
Der er enighed om at artiklen kan slettes.--Kjeldjoh (diskussion) 6. sep 2019, 12:29 (CEST)