Spring til indhold

DuPont

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DuPont
Virksomhedsinformation
SelskabsformDelaware Corporation Rediger på Wikidata
BrancheKemisk industri Rediger på Wikidata
Grundlagt19. juli 1802, 1. juni 2019 Rediger på Wikidata
HovedsædeWilmington, Delaware, USA Rediger på Wikidata
ProdukterTeflon, Kevlar Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningUSD 13 mia. (2022) Rediger på Wikidata
ResultatUSD 6 mia. (2022) Rediger på Wikidata
AktiverUSD 46 mia. (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
98.000 (2020) Rediger på Wikidata
DatterselskaberDuPont de Nemours
Pioneer Hi-Bred
DuPont Canada
DuPont Deutschland
DuPont Australia
DuPont Brazil
DuPont Japan
DuPont Italy
DuPont Denmark
DuPont Netherlands
DuPont Finland
DuPont Hong Kong
DuPont (France)
DuPont (Storbritannien)
Invista med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesus_de/48306 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

E. I. du Pont de Nemours and Company almindeligvis kaldet DuPont er en amerikansk industrikemivirksomhed. DuPont var i 2009 verdens niendestørste kemi-virksomhed målt på omsætning og den tredjestørste målt på markedsværdi. Virksomheden blev grundlagt i juli 1802 som en krudtfabrik af Eleuthère Irénée du Pont. Aktierne i selskabet udgør en del af Dow Jones Industrial Average.

I 1900-tallet udviklede DuPont mange forskellige polymerer såsom Vespel, neopren, nylon, Corian, Teflon, Mylar, Kevlar, Zemdrain, M5 fiber, Nomex, Tyvek, Sorona og Lycra. DuPont udviklede Freon (chlorfluorcarbon) til køleindustrien og senere mere miljøvenlige kølemidler. Der blev også udviklet syntetiske farver og maling inklusiv ChromaFlair.

DuPonts varemærkede brands bliver ofte til degenererede mærker. For eksempel var det oprindeligt meningen, at neopren skulle være et varemærke, men det blev hurtigt et almindeligt navn.

DuPont fusionerede 31. august 2017 med Dow Chemical Company til DowDuPont.

Original DuPont krudtvogn.

DuPont blev grundlagt i juli 1802 af Eleuthère Irénée du Pont, som benyttede fransk kapital og maskineri. Virksomheden begyndte i Eleutherian Mills ved Brandywine Creek, nær Wilmington to år efter, at hans familie flygtede fra den Franske Revolution. Der blev påbegyndt en produktion af krudt, eftersom du Pont konstaterede, at den nordamerikanske krudtindustri haltede efter den europæiske. Virksomheden voksede hurtigt, og i midten af 1800-tallet var det blevet den største leverandør af krudt til USA's militær. DuPont leverede halvdelen af Union Armys forbrug under den amerikanske borgerkrig. Eleutherian Mills blev i 1966 erklæret for et nationalhistorisk landemærke og fungerer i dag som museum.

Væsentlige gennembrud

[redigér | rediger kildetekst]

I 1920'erne fortsatte arbejdet med materialeteknologi, og i 1928 blev Wallace Carothers hyret til at arbejde med polymerer. Carothers udviklede neopren, det første syntetiske gummi, det første polyester superpolymer og i nylon i 1935. Nogle få år senere blev også teflon udviklet. DuPont introducerede phenothiazine som et insektmiddel i 1935.

Anden verdenskrig 1941-1945

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem denne periode fortsatte DuPont som en væsentlig producent af krigsmateriel. Der blev produceret nylon til faldskærme, krudtsække,[1] og dæk.[2]

Rumforskningsårerne 1950-1970

[redigér | rediger kildetekst]

Efter krigen fortsatte DuPont sit fokus på udvikling af nye materialer. Det blev til Mylar, Dacron, Orlon og Lycra i 1950'erne og Tyvek, Nomex, Qiana, Corfam og Corian i 1960'erne. DuPonts materialer var væsentlige for Apollo-programmets succes.

DuPont har været nøglevirksomheden bag udviklingen af moderne krops-sikkerhedsbeskyttelse. Gennem Anden Verdenskrig blev DuPonts splintsikre nylon benyttet af Storbritanniens Royal Air Force til splintveste. Med udviklingen af Kevlar i 1960'erne begyndte DuPont at undersøge, om den kunne modstå et affyret projektil. Denne forskning førte til udviklingen af den skudsikre vest, som er blevet standardudstyr hos militær og politi i den industrialiserede verden.

Conoco-besiddelserne 1981-1995

[redigér | rediger kildetekst]

I 1981 opkøbte DuPont Conoco, et stor amerikansk olie- og gasselskab, hvilket sikrede adgangen til tilstrækkeligt med råolie til produktionen af virksomhedens fiber- og plasticprodukter. Det skete efter en budkrig med giganten Seagram, som blev DuPont største aktionær. Den 6. april 1995 bekendtgjorde DuPont en plan for, hvordan alle Seagrams aktier skulle købes tilbage.

I 1999 solgte DuPont alle sine aktier i Conoco, og Conoco blev sammenlagt med Phillips Petroleum Company og blev til ConocoPhillips i 2002.

Samarbejde med IG Farben

[redigér | rediger kildetekst]

DuPont samarbejdede siden 1919 tæt med den tyske kemivirksomhed IG Farben om bl.a. udvikling af giftgasser til aflivning af skadedyr. De udviklede giftgasser blev anvendt ikke alene til aflivning af dyr, men også til henrettelse af mennesker. IG Farben ejede en større aktiepost i Dupont, og Dupont ejede en større andel aktier i IG Farben. Samarbejdet mellem de to virksomheder vat tæt, og der blev udvekslet information om giftgassernes effektivitet til aflivning af mennesker. IG Farben udviklede bl.a. giftgassen Zyklon B, der blev anvendt i de tyske koncentrationslejre til massedrab på blandt andre jøder. Det er ikke i dag præcist klarlagt, hvor meget DuPont kendte til Nazitysklands brug af Zyklon B i koncentrationslejrene, men det er generelt antaget, at der grundet det meget tætte samarbejde må anses for helt usandsynligt, at DuPont var uvidende om den omfattende brug af Zyklon B til aflivning af mennesker.[3] Samarbejdet mellem DuPont og IG Farben fortsatte også efter, at Hitler i 1941 erklærede krig mod USA.[4][5]

Nuværende aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

DuPont beskriver sig selv som en global vidensvirksomhed med mere end 60.000 ansatte på verdensplan og en forskelligartet produktportefølge.[6]

DuPonts forretningsområder er organiseret i følgende fem kategorier: Electronic and Communication Technologies, Performance Materials, Coatings and Color Technologies, Safety and Protection og Agriculture and Nutrition.

I 2004 solgte virksomheden sin tekstilforretning, inklusive nogle af sine bedst kendte mærker såsom Lycra (Spandex), Dacronpolyester, Orlonacrylic, Antronnylon og Thermolite til Koch Industries. DuPont producerer også Surlyn, som bruges til overfladen på golfbolde.

Anno 2011 er DuPont verdens største producent af titandioxid, primært i form af hvidt pigment til brug i papirindustrien.[7]

Den 9. januar 2011 bekendtgjorde DuPont, at virksomheden havde indgået aftale om køb af danske Danisco for US$ 6,3 milliarder.[8] Den 16. maj 2011 erklærede DuPont, at overtagelsen var succesfuld, og at Danisco ville blive afnoteret på børsen.[9]

Virksomhedens med hovedsæde i Wilmington, Delaware har afdelinger er spredt over hele verden.[10] Væsentlige produktionsanlæg inkluderer Spruance plant nær Richmond, Virginia (virksomhedens største fabrik), Mobile Manufacturing Center(MMC) i Axis, Alabama, Bayport plant nær Houston, Texas, Mechelen Belgien og Changshu i Kina.[11] Andre lokaliteter inkluderer Yerkes Plant på Niagara River i Tonawanda, New York, Sabine River Works Plant i Orange, Texas og Parlin Site i Sayreville, New Jersey. Hyderabad i Indien – Du Pont Servicecenter og Du Pont videnscenter.

DuPont har forskning- og udviklingsafdelinger i Kina, Japan, Taiwan, Indien, Tyskland og Schweiz. Der investeres i gennemsnit årligt omkring $ 1,3 milliarder i forskning og udvikling.[12]

  1. ^ "Hosiery Woes" Arkiveret 12. februar 2014 hos Wayback Machine Business Week, February 7, 1942, pp. 40–43
  2. ^ "Nylon in Tires" Arkiveret 22. september 2008 hos Wayback Machine, Scientific American, August 1943, p 78
  3. ^ The Last Gasp: The Rise and Fall of the American Gas Chamber, Scott Christianson Arkiveret 24. februar 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ Der Spion vom Pariser Platz, omtale af dokumentarprogram om forbindelserne mellem DuPont og IG Farben, 3sat.de Arkiveret 22. januar 2018 hos Wayback Machine (tysk)
  5. ^ Two Against Hitler: Stealing the Nazis' Best-kept Secrets, John Van Houten Dippel Arkiveret 24. februar 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
  6. ^ DuPont–Company at a Glance Arkiveret 12. april 2012 hos Wayback Machine. Retrieved on March 29, 2006
  7. ^ Jonathan Starkey (21. april 2011). "DuPont quarterly profit up 27%". News Journal. Wilmington, Delaware: Gannett. Business. Hentet 22. april 2011. DuPont, the world's largest producer of titanium dioxide, produces the pigment at the Edge Moor manufacturing facility, primarily for the paper industry.
  8. ^ "DuPont to Acquire Danisco for $6.3 billion – WILMINGTON, Del., Jan. 9, 2011 /PRNewswire/ –". prnewswire.com. Arkiveret fra originalen 13. januar 2011. Hentet 9. januar 2011.
  9. ^ "DuPont Successfully Completes Tender Offer for Danisco – Yahoo! Finance". finance.yahoo.com. Arkiveret fra originalen 30. marts 2013. Hentet 16. maj 2011.
  10. ^ "2009 SEC 10-K". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2011. Hentet 12. februar 2008.
  11. ^ "Spruance Site: About Our Plant". Dupont. Arkiveret fra originalen 21. februar 2010. Hentet 16. januar 2010.
    "2008 Dupont: CEFIC European Responsible Care Award 2008: Application Form" (PDF). European Chemical Industry Council. Hentet 16. januar 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
    "United States Securities and Exchange Commission: Form 10-K" (PDF). Analist.nl Nederland/Hoofdkantoor. 2008. s. 10-11. Arkiveret (PDF) fra originalen 6. juli 2011. Hentet 16. januar 2010.
  12. ^ "DuPont Knowledge Center in Hyderabad, India, Opens today". Arkiveret fra originalen 23. maj 2010. Hentet 7. april 2012.
  • Arora, Ashish Ralph Landau and Nathan Rosenberg, (eds). (2000). Chemicals and Long-Term Economic Growth: Insights from the Chemical Industry.
  • Chandler, Alfred D. (1971). Pierre S. Du Pont and the making of the modern corporation.
  • Chandler, Alfred D. (1969). Strategy and Structure: Chapters in the History of the American Industrial Enterprise.
  • du Pont, B.G. (1920). E.I. du Pont de Nemours and Company: A History 1802–1902. Boston and New York: Houghton Mifflin Company. – (Kessinger Publishing Rare Reprint. ISBN 1-4179-1685-0).
  • Grams, Martin. The History of the Cavalcade of America: Sponsored by DuPont. (Morris Publishing, 1999). ISBN 0-7392-0138-7
  • Haynes, Williams (1983). American chemical industry.
  • Hounshell, David A. and Smith, John Kenly, JR (1988). Science and Corporate Strategy: Du Pont R and D, 1902–1980. Cambridge and New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-32767-9.
  • Kinnane, Adrian (2002). DuPont: From the Banks of the Brandywine to Miracles of Science. Willimington: E.I. du Pont de Nemours and Company. ISBN 0-8018-7059-3.
  • Ndiaye, Pap A. (trans. 2007). Nylon and Bombs: DuPont and the March of Modern America
  • Zilg, Gerard Colby "DuPont: Behind the Nylon Curtain" (Prentice-Hall: 1974) 623 pages.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]