Farsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Farsø
Kommunekontoret fra 1941 Rådhuscentret set fra Stationsstræde
Farsø Turistbureau.JPG FarsøRådhuscentret.JPG
Farsø Kirke1.JPG
Farsø Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Nordjylland
Kommune Vesthimmerlands Kommune
Sogn Farsø Sogn
Grundlagt 1200-tallet
Postnr. 9640 Farsø
Demografi
Farsø by 3.376[1] (2019)
Kommunen 37.121[1] (2019)
 - Areal 771,8 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.farsoe.dk

Farsø er en by i det vestlige Himmerland med 3.376 indbyggere (2019)[1], beliggende 12 km nordøst for Hvalpsund, 12 km vest for Aars, 27 km syd for Løgstør og 39 km nordvest for Hobro. Byen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Kirken[redigér | redigér wikikode]

Farsø ligger i Farsø Sogn, og Farsø Kirke ligger i byen ved søen Farsø. Det er en romansk kirke fra 1100-tallet med et sengotisk tårn og våbenhus. I kirkerummet står en granitdøbefont med udhuggede løver og mandshoveder, og på kirkeskibets loft findes adskillige kalkmalerier, udført i 1550. I våbenhuset står Farsø-stenen, en runesten, der i 1955 blev fundet under flisegulvet i forbindelse med restaurering af kirken. I korets sydmur findes en skakbrætsten.[2]

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Farsø Skole har 697 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der var i 2013 ansat 62 lærere på skolen.[3] Elever fra skolerne i Ullits, Strandby og Gedsted flytter for det meste til Farsø Skole, når de når 7. klasse, da der på de skoler kun er undervisning til 6. klasse.

Dronning Ingrid Hallerne råder over to idrætshaller, gymnastiksal, svømmehal og et auditorium med 117 siddepladser. Sport & Academy arrangerer træningsophold for fodbold, badminton, gymnastik, svømning, håndbold og golf. Her kan man også overnatte.[4] Hotel Farsø udlejer derimod ikke værelser, men har selskabslokaler, der kan rumme op til 400 personer.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1875 blev byen beskrevet således: "Farsø med Kirke, Præstegaard, Skole, Apothek med Kjøbmandshandel, Districtslægebolig, Veirmølle".[6]

Landsbyen Farsø fik sparekasse i 1877. Kroen kom til i 1883, men var indtil 1912 kun for vejfarende. Efter at Farsø Sygehus blev indviet i 1894, gik det stærkt, så byen omkring 1900 havde forsamlingshus (fra 1897), missionshus (fra 1898), apotek, distriktslægebolig, flere købmandshandeler og andelsmejeriet Fælleslykke.[7]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Sygdomme; Plads for 8 + 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for Strandby-F. Sogne (opr. 1/6 1877; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 303,314 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 11,298 Kr., Antal af Konti 842), flere Købmandshdlr., Mølle, Andelsmejeri (Fælleslykke) og Kro".[8]

Farsø fik stationAalborg-Hvalpsund Jernbane i 1910. Byens borgere var så stolte af den flotte stationsbygning, at de skænkede et tårnur til den.

Farsø stationsby havde 536 indbygger i 1906, 756 i 1911 og 788 indbyggere i 1916.[9] Fordelt efter næringsveje levede i 1911 134 af landbrug, 133 af fiskeri, 275 af håndværk og industri, 70 af handel, 23 af transport.[10]

Farsø fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 858 indbyggerei 1921, 962 i 1925 1.042 i 1930, 1.416 i 1935[11] og 1.172 i 1940.[12] Opgjort efter næringsveje levede i 1930 218 af landbrug, 356 af håndværk og industri, 144 af handel, 59 af transport, 49 af immateriel virksomhed, 116 af husgerning, 84 var ude af erhverv og 16 havde ikke opgivet indkomstkilde.[13]

Farsø fortsatte sin udvikling efter 2. verdenskrig: byen havde 1.338 indbyggere i 1945, 1.490 i 1950, 1.543 i 1955, 1.581 i 1960[14] og 1.731 indbyggere i 1965.[15] Opgjort efter næringsveje var fordelingen i 1960 86 levede af landbrug, 560 af håndværk og industri, 294 af handel, 137 af transport, 170 af administration og liberale erhverv, 48 af anden virksomhed, 265 var uden af erhverv og 21 havde ikke angivet indkomstkilde.[16]

Banen blev nedlagt i 1969, og stationsbygningen blev revet ned i 1977.[17] Tårnuret er bevaret på sparekassens tårn. Stationsbygningens granitportal var også bevaret og blev i 2015 genopført på Stationsstræde. Dette navn og vejnavnet Stationsvej minder om at det nye bycentrum blev anlagt på stationsterrænet. Engvej er anlagt på banetracéet.

Kommunen[redigér | redigér wikikode]

Strandby-Farsø sognekommune opførte i 1941 et kommunekontor på Torvet i Farsø. Efter kommunalreformen i 1970, hvor Farsø Kommune blev oprettet ved sammenlægning med andre sognekommuner, blev det stadig brugt til kommunens administration indtil 1989, hvor et nyt rådhus blev taget i brug. Farsø Kommune indgik ved kommunalreformen i 2007 i Vesthimmerlands Kommune. I dag bruger Farsø Turistbureau, Lokalhistorisk Arkiv, Erhvervs- og Turistcenter Farsø og Thit Jensens Mindestue det gamle kommunekontor.

Johannes V. Jensen[redigér | redigér wikikode]

Farsø er mest kendt for forfatterne Johannes V. Jensen og hans søster Thit Jensen, der begge var født i byen. En udstilling om de to forfattere kan ses i Johannes V. Jensen Museet, der er indrettet i det hus på Søndergade 48, hvor Johannes V. Jensen blev født i 1873. Museet blev indviet i 1991 og drives i dag af Lions Club, der har forsynet det med næsten samtlige bøger og artikler, skrevet af forfatteren.[18]

Johannes V. Jensen lader i adskillige af sine værker, bl.a. Kongens Fald og Himmerlandshistorier, handlingen foregå i Farsø og omegn.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ skakbraetsten.dk: Farsø
  3. ^ Farsø Skole
  4. ^ Dronning Ingrid Hallerne
  5. ^ Hotel Farsø
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875,; s. 317
  7. ^ Farsø Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901)
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 531
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 71
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. Novembr 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 179
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. Novembr 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 130
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 149
  14. ^ Det Statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 193
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 15
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 1963:III Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A. Folke- og boligtal i kommuner og bymæssige bebyggelser 1960 (2) Jylland; København 1963; Tabel 1 J:27
  17. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer Farsø-Hvalpsund (med billeder af den nedrevne station)
  18. ^ Johannes V. Jensen Museet

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]