Himmerlandshistorier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Titelbladet fra Himmerlandshistorier.
Tordenkalven. En af Himmerlandshistorierne beskriver denne krøbling.
Foto: N.C. Madsen

Himmerlandshistorier er en række noveller og fortællinger af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som Tordenkalven og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland.[1] For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".

Selv om Johannes V. Jensen havde fået udgivet to romaner før Himmerlandshistorierne, regnede han med, at hans forfatterskab begyndte med Himmerlandshistorierne.[2] I en brochure fra 1929 karakteriserede han fortællingerne selv med:[3]

Disse Historier er bygget paa Forfatterens Barndomserindringer, hans Forhold til Bønder og Slægt, nedlagt i Episoder og Skildringer. Med Tiden har Fortællingerne faaet kulturhistorisk Perspektiv, de er fra en Egn, hvor gammel Skik holdt sig længe, men hører nu ganske en Fortid til.

Johannes Møllehave karakteriserede temaerne i Himmerlandshistorier med "død, hævn, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, sær-hed, selvtægt".[4] Okkulte fænomener optræder også i flere fortællinger, for eksemple en mors syner i Bitte-Selgen og spørgeriet i Udflyttergaarden. Genremæssigt kan fortællingerne nok kategoriseres under Det Folkelige Gennembrud. Dog er der stillet spørgsmål om der er tale om klassisk hjemstavnsdigtning. Iben Holk foreslog i stedet mytisme, — en genrebetegnelse hun har opfundet eksklusivt til Johannes V. Jensen.[5]

Udgivelser og afledte værker[redigér | redigér wikikode]

Hovedparten af Himmerlandshistorierne blev udgivet flere gange mellem 1898 og 1910. Den første samling udkom i 1898 under titlen Himmerlandsfolk. Nogle af novellerne i denne samling var allerede trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende. Den første, Oktobernat, var trykt der den 4. april 1897. I 1904 kom anden samling med titlen Ny Himmerlandshistorier og i 1910 kom Himmerlandshistorie. Tredje Samling.[6] Teksterne er samlet til en bog og samlingen er udvidet flere gange. Den 22. udgave er fra 2005.[1]

Fortællingen Cecil blev omarbejdet til skuespillet Trods, der blev opført blandt danske indvandrer i Chicago. Parallelt til disse værker findes også digtet Cecil.[7]

Jane Muus har udfærdiget træsnit til Himmerlandshistorierne.[8]

Noveller og fortællinger[redigér | redigér wikikode]

Johannes Møllehave, en af de forfattere der har beskæftiget sig indgående med Himmerlandshistorierne.

Oktobernat[redigér | redigér wikikode]

Oktobernat må være den allerførste himmerlandshistorie. Den er første gang offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. april 1897 og blev optrykt i Himmerlandsfolk 1898, hvor den var den første historie i bogen. Den forekommer i alle gængse samleudgaver af Himmerlandshistorier.

Handlingen udspiller sig ved en kro og på en landevej mod Aalborg. Tre landsknægte er på vej til Aalborg og gør holdt ved kroen, hvor kromandens datter, Lisbeth, ligger syg. Sen aften fortsætter de tre landsknægte deres rejse mod Aalborg. De kommer op at skændes og kæmper med sværd. Den yngste, kaldet Jørgen, bliver dødeligt såret. Han dør i ensomhed, mens de to andre landsknægte går videre.

Udover navnet på måneden i titlen er der ingen udtrykkelig tidsangivelse for historiens periode, men den er anset til at foregå under Grevens Fejde, og bliver dermed en af de himmerlandshistorier der er sat længst tilbage i tiden.

Oktobernat har visse paralleller til Johannes V. Jensens roman Kongens Fald.

Julefred[redigér | redigér wikikode]

Julefred optræder første gang Nye Himmerlandshistorier fra 1904, men er baseret på historien Nifingeren der første gang blev offentliggjort i Skive Folkeblads julenummer i 1900. Nifingeren er senere trykt i bogen Hos Fuglene og i tillægsafsnittet i Danske Klassikere-udgaven fra 2018.

Historien er forbundet til et virkeligt drab begået den 24. oktober 1830Alstrup Hede i Thisted sogn (Kongens Tisted Sogn). Her slog smeden Søren Kristian Pedersen rakkeren Kristen Hansen ihjel.

Andre[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Aage Jørgensen (april 2015). "Omkring Johannes V. Jensens himmerlandshistorie ”Wombwell”". European Journal of Scandinavian Studies 45 (1). doi:10.1515/ejss-2015-0002,. 
  2. ^ Selvbiografi til Nobelprisen
  3. ^ Den relevante del fra brochurens tekst er gengivet i bogen Johannes V. Jensen (1997). Himmerlandsk Musik. Gyldendal. 
  4. ^ Johannes Møllehave (8. au-gust 2001). En him-mer-land-sk mund-fuld. Kristeligt Dagblad. 
  5. ^ Iben Holk (28. august 1999). Johannes V’s mytisme. Information. 
  6. ^ Johannes V. Jensen (1995). Himmerlandshistorier. Gyldendal. 
  7. ^ Niels Ingwersen (2004). "Jensen, Johannes V. Trods, edited with a commentary by Sven Hakon Rossel. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, 2003 (161 pp)". Orbis Litterarum. doi:10.1111/j.0105-7510.2004.00818.x. 
  8. ^ Thorkild Borup-Jensen (2008). Johannes V. Jensen. Dansklærerforeningens Forlag. 
  9. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 17. juli 1897 med titlen "Milellama. Pyrenæisk Sagn", omarbejdet og offentliggjort under titlen "Ravna. Et Himmerlandssagn" i Ord och Bild, Stockholm, oktober 1905
  10. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 26. september 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  11. ^ a b c d e f Offentliggjort i Himmerlandsfolk 1898
  12. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. juli 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  13. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 2. maj 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  14. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 30. januar og 6. februar 1898, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  15. ^ Offentliggjort i Himmerlandsfolk 2. forøgede udgave 1905
  16. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 12. december 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  17. ^ Offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier (september) 1904
  18. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1904 i 1903, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  19. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1902 i 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  20. ^ a b c d e f offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  21. ^ Offentliggjort i Julealbum 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  22. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 3, december 1905 med titlen "Krestens Handler. En Himmerlandshistorie, optrykt i Nye Himmerlandshistorier, Tredje Samling (september) i 1910
  23. ^ Offentliggjort i Julealbum 1905, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  24. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 11, august 1906 under titlen "Bodils Bryllupstaarer", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  25. ^ Offentliggjort i Arbejdernes Almanak for 1910 i 1909 med titlen "Hverrestens-Kræsten", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  26. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller den 15. maj 1910, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  27. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 23. december 1923, optrykt i Myter, Tredje Bind i 1924
  28. ^ Offentliggjort i Social-Demokratens Jul den 24. december 1927, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  29. ^ Offentliggjort i Solhverv. Juleskrift til Ungdommen 1929 med titlen "Spilmanden. Den kloge Mand i Farsø", optrykt i Kornmarkeni 1932
  30. ^ Offentliggjort i Politiken den 30. april 1932, optrykt i Kornmarken i 1932
  31. ^ Et forarbejde offentliggjort i Almanaken Danmark for 1919 i 1918 med titlen "Himmerlandsk Musik", endelig version udgivet i bogform på Hage & Clausens Forlag i 1926, optrykt i Himmerlandshistorier i 1933
  32. ^ Første afsnit offentliggjort i Himmerlandshistorier, Tredje Samling 1910, andet afsnit offentliggjort i Æstetik og Udvikling i 1923 med titlen "Til min Bedstefader"
  33. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 20. december 1925, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  34. ^ Offentliggjort i Politiken den 7. april 1940, optrykt i Mariehønen i 1940
  35. ^ Offentliggjort i Program for Skuespillet "Trods" i Chicago 1903, optrykt i Kirken i Farsø, Skitse hos C. rasmussen Pub. Co., Minneapolis og Chicago 1903, optrykt forøget med forord i Hjemmets Almanak for 1926 i 1925 og igen i Myter I i 1946

Litteratur[redigér | redigér wikikode]