Himmerlandshistorier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Titelbladet fra Himmerlandshistorier.
Tordenkalven. En af Himmerlandshistorierne beskriver denne krøbling.
Foto: N.C. Madsen

Himmerlandshistorier er en række noveller og fortællinger af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som Tordenkalven og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland.[1] For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".

Selv om Johannes V. Jensen havde fået udgivet to romaner før Himmerlandshistorierne, regnede han med, at hans forfatterskab begyndte med Himmerlandshistorierne.[2] I en brochure fra 1929 karakteriserede han fortællingerne selv med:[3]

Disse Historier er bygget paa Forfatterens Barndomserindringer, hans Forhold til Bønder og Slægt, nedlagt i Episoder og Skildringer. Med Tiden har Fortællingerne faaet kulturhistorisk Perspektiv, de er fra en Egn, hvor gammel Skik holdt sig længe, men hører nu ganske en Fortid til.

Johannes Møllehave karakteriserede temaerne i Himmerlandshistorier med "død, hævn, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, sær-hed, selvtægt".[4] Okkulte fænomener optræder også i flere fortællinger, for eksemple en mors syner i Bitte-Selgen og spørgeriet i Udflyttergaarden. Genremæssigt kan fortællingerne nok kategoriseres under Det Folkelige Gennembrud. Dog er der stillet spørgsmål om der er tale om klassisk hjemstavnsdigtning. Iben Holk foreslog i stedet mytisme, — en genrebetegnelse hun har opfundet eksklusivt til Johannes V. Jensen.[5]

Noveller og fortællinger[redigér | redigér wikikode]

Johannes Møllehave, en af de forfattere der har beskæftiget sig indgående med Himmerlandshistorierne.

Oktobernat[redigér | redigér wikikode]

Oktobernat må være den allerførste himmerlandshistorie. Den er første gang offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. april 1897 og blev optrykt i Himmerlandsfolk 1898, hvor den var den første historie i bogen. Den forekommer i alle gængse samleudgaver af Himmerlandshistorier.

Handlingen udspiller sig ved en kro og på en landevej mod Aalborg. Tre landsknægte er på vej til Aalborg og gør holdt ved kroen, hvor kromandens datter, Lisbeth, ligger syg. Sen aften fortsætter de tre landsknægte deres rejse mod Aalborg. De kommer op at skændes og kæmper med sværd. Den yngste, kaldet Jørgen, bliver dødeligt såret. Han dør i ensomhed, mens de to andre landsknægte går videre.

Udover navnet på måneden i titlen er der ingen udtrykkelig tidsangivelse for historiens periode, men den er anset til at foregå under Grevens Fejde, og bliver dermed en af de himmerlandshistorier der er sat længst tilbage i tiden.

Oktobernat har visse paralleller til Johannes V. Jensens roman Kongens Fald.

En beboer af Jorden[redigér | redigér wikikode]

En beboer af Jorden beskriver en eneboer fra Vesthimmerland ved navn Vogn, der bor i en jordhule på en stykke mager sandjord han har købt. Teksten begynder med en kort topografisk beskrivelse af Vesthimmerland, og beretter så om Vogns virke over 30 til 40 år til sin død. Denne himmerlandshistorie blev første gang udgivet i Himmerlandsfolk i 1898.

Julefred[redigér | redigér wikikode]

Julefred optræder første gang Nye Himmerlandshistorier fra 1904, men er baseret på historien Nifingeren der første gang blev offentliggjort i Skive Folkeblads julenummer i 1900. Nifingeren er senere trykt i bogen Hos Fuglene og i tillægsafsnittet i Danske Klassikere-udgaven fra 2018.

Historien er forbundet til et virkeligt drab begået den 24. oktober 1830Alstrup Hede i Thisted sogn (Kongens Tisted Sogn). Her slog smeden Søren Kristian Pedersen rakkeren Kristen Hansen ihjel.

Ane og Koen[redigér | redigér wikikode]

Ane og Koen er en kort anekdotisk humoristisk fortælling. I fortællingen hører man om den gamle kone, Ane, der har taget sin enlige ko med til markedet i Hvalpsund. En række mænd er interesseret i at købe koen, men Ane vil ikke sælge den. Med irritation udspørger en mand hvorfor hun ikke vil sælge koen og Ane forklarer at hendes enlige ko ville have godt af selskab fra de andre køer på markedet.[6]

Fortællingen er set som en historie om "landboens kærlighed til sine dyr" og dermed i parallel til Steen Steensen Blichers fortælling Messingjens fra E Bindstouw.[7] Johannes Riis mener at Ane og Koen viser "den underspillede omsorg og forståelse for husdyr og deres behov og det irrationelle og den gode vilje".[8]

Stednavnet Hvalpsund er ikke-fiktivt og henviser til den lille by på Louns-halvøen med færgeleje med færge til Salling og som ligger omtrent 13 kilometer fra forfatterens barnsdomsby. Hvalpsund er også benyttet som handlingssted i Jensens roman Kongens Fald udgivet få år tidligere.

Hessel Herregård, hvor Vilhelm Bruhn var ansat.

Fortællingen kan knyttes til en virkelig hændelse som sted- og tidsfæstes til Hvalpsund den 21. maj 1867, men præcist hvordan hændelsen skal fortolkes er der divergerende kilder på. En af kilderne er en selvbiografi af en sjællænder med navnet Vilhelm Bruhn. Han var født i Næstved i 1847 og havde været landvæsenselev rundt omkring på Sjælland før han som ung kom til herregården Hessel på Lounshalvøen. I Bruhns skildring hedder det:[7]

Saa kørte Vognen, og jeg gik ogsaa med mit Indkøb, en dejlig Pibe med blaat Porcelænshoved med det yndigste Maleri paa hjem ad den sandede Vej. Her naaede jeg en gammel Kone, der trak med en velholdt gammel Ko; en lille Bylt i et broget Klæde hang paa det ene Horn, Tøjret havde hun paa den anden Arm, mens hun flittigt strikkede paa en Strømpe.

Efter almindelig hilsner og forklaring omkring koen på markedet spurgte Bruhn undrende hvorfor konen havde trukket koen til markedet, når hun ikke ville sælge den, og konen svarede i følge selvbiografien:

A ha'de et bitte Ærinde hertil, a bor ellers oppe i Foulum Hie, de' er saa møi et ensomt Sted, og Busse kan jo ett' vær ene en hiel Daw, og hun sier saa møi lidt til andre Høveder, saa tøkkes a, det ku' vær rosomt for hende og følge med. Sælles ska' hun ett', vi tou har drawen saa mannen en Plovfure sammen, mens vor Faar løved.

To andre kilder drejer historien i en anden retning.[7] I begge de tilfælde er der tale om husmandsenken Maren der narrer en naiv københavner til at tro at hun har trukket koen til Hvalpsund på grund af dens ensomhed. Den ene kilde stammer fra Mads Lassen Stephansen, der var kusk for Johannes V. Jensens far. I Lassen Stephansens version er Maren gået til markedet med koen, men er ikke i stand til at sælge den for en ordentlig pris. Da hun på hjemvejen møder en københavner bilder hun ham en historie ind. Den anden kilde er bibliotekar V. Just Sørensen. I dennes historie er Maren blot ude at græsse med koen og nået ned til Hvalpsund, hvor hun møder københavneren. I disse to historier er det ikke den gamle kone der er den enfoldige, men en "københavnersnude" der ikke forstår den underspillede jyske humor.

Johannes V. Jensen benytter sig af Bruhns version. Forfatteren Vagn Predbjørn Jensen forestiller sig at Johannes V. Jensen kan have hørt anekdoten gennem sin far, efter at han havde været på besøg på Hessel eller at Johannes V. Jensen har hørt historien da han forberedte sig til latinskole hos præsten i Louns. Predbjørn Jensen finder det besynderligt at Johannes V. Jensen benyttede Bruhns version, da han som "indfødt himmerlænding" kendte den jyske humor. Predbjørn Jensen mener at det kunne have givet fortællingen en "dimension mere" hvis Johannes V. Jensen havde valgt den gamle kones version. Da novellen udkom i 1904 var der opstået en kløft mellem Johannes V. Jensen, der da var blevet københavner, og hans familie hjemme i Farsø. Predbjørn Jensen stiller det op som en mulig forklaring på hvorfor Johannes V. Jensen vælger "københavnerversionen" af anekdoten frem for de indfødtes version.[7]

Fra 1985 stammer Saul Shapiros kortfilm Ane og koen bygget over fortællingen. Ane og Koen er indlæst af Adam Poulsen og udgivet i 2004 sammen med seks andre Himmerlandshistorier på dobbelt-CD'en 7 Himmerlandshistorier.

Andre[redigér | redigér wikikode]

Udgivelser og afledte værker[redigér | redigér wikikode]

Hovedparten af Himmerlandshistorierne blev udgivet flere gange mellem 1898 og 1910. Den første samling udkom i 1898 under titlen Himmerlandsfolk. Nogle af novellerne i denne samling var allerede trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende. Den første, Oktobernat, var trykt der den 4. april 1897. I 1904 kom anden samling med titlen Ny Himmerlandshistorier og i 1910 kom Himmerlandshistorie. Tredje Samling.[36] Teksterne er samlet til en bog og samlingen er udvidet flere gange. Den 22. udgave er fra 2005.[1] I 2016 blev en tobinds kommenteret udgave af Himmerlandshistorier udgivet Aage Jørgensen og Per Dahl.[8] Det var i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs serie Danske Klassikere.

Fortællingen Cecil blev omarbejdet til skuespillet Trods, der blev opført blandt danske indvandrer i Chicago. Parallelt til disse værker findes også digtet Cecil.[37]

Jane Muus har udfærdiget træsnit til Himmerlandshistorierne.[38]

Vurderinger og påvirkninger[redigér | redigér wikikode]

Da andet bind af Himmerlandshistorier udkom skrev Georg Brandes i 1904:[39]

Det er en Fornøjelse at læse Johannes V. Jensens Himmer-landshistorier, det nye Bind som det seks Aar ældre. Han skildrer her hvad han kender til Bunds, den Egn, hvor han er født, de Mennesker, mellem hvem han har hjemme. Han giver Barndomserindringer eller bygger paa Barndomserindringer; men han lader alt det Fremstilte fremtræde strengt sagligt uden at indblande sin egen Person eller sine egne Synsmaader, og det klæder ham som Fortæller. Disse Fortællinger er en moden Frugt af hans Talent. I dem stemmer Æmnet og Sprogtonen helt overens.

[...]

Bedst er han, naar han skriver uden alle Overvejelser om Himmerland og dets Folk.

I En himmerlandsk mundfuld argumenterer Johannes Møllehave for visse paralleller fra Himmerlandshistorierne tilbage til den islandske sagadigtning, — en læsning som Aage Jørgensen kritiserede.[40]

Knud Hjortø var stærkt påvirket af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.[41] Hjortø's Hjemme fra egnen bærer præg af Himmerlandsfolk.[42]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Aage Jørgensen (april 2015). "Omkring Johannes V. Jensens himmerlandshistorie ”Wombwell”". European Journal of Scandinavian Studies 45 (1). doi:10.1515/ejss-2015-0002,. 
  2. ^ Selvbiografi til Nobelprisen
  3. ^ Den relevante del fra brochurens tekst er gengivet i bogen Johannes V. Jensen (1997). Himmerlandsk Musik. Gyldendal. 
  4. ^ Johannes Møllehave (8. au-gust 2001). En him-mer-land-sk mund-fuld. Kristeligt Dagblad. 
  5. ^ Iben Holk (28. august 1999). Johannes V’s mytisme. Information. 
  6. ^ Claus Grymer (19. juli 2008). "På besøg i Johannes V. Jensens landskaber". Kristeligt Dagblad. 
  7. ^ a b c d Vagn Predbjørn Jensen (1996). Dyrlægens Johannes: Johannes V. Jensen og Himmerland. Farsø Bibliotek. ISBN 87-7742-030-6. 
  8. ^ a b "Himmerlands historier - FOTOS". Farsø Avis. 20. januar 2018. 
  9. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 17. juli 1897 med titlen "Milellama. Pyrenæisk Sagn", omarbejdet og offentliggjort under titlen "Ravna. Et Himmerlandssagn" i Ord och Bild, Stockholm, oktober 1905
  10. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 26. september 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  11. ^ a b c d e f Offentliggjort i Himmerlandsfolk 1898
  12. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. juli 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  13. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 2. maj 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  14. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 30. januar og 6. februar 1898, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  15. ^ Offentliggjort i Himmerlandsfolk 2. forøgede udgave 1905
  16. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 12. december 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  17. ^ Offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier (september) 1904
  18. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1904 i 1903, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  19. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1902 i 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  20. ^ a b c d e f offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  21. ^ Offentliggjort i Julealbum 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  22. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 3, december 1905 med titlen "Krestens Handler. En Himmerlandshistorie, optrykt i Nye Himmerlandshistorier, Tredje Samling (september) i 1910
  23. ^ Offentliggjort i Julealbum 1905, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  24. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 11, august 1906 under titlen "Bodils Bryllupstaarer", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  25. ^ Offentliggjort i Arbejdernes Almanak for 1910 i 1909 med titlen "Hverrestens-Kræsten", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  26. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller den 15. maj 1910, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  27. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 23. december 1923, optrykt i Myter, Tredje Bind i 1924
  28. ^ Offentliggjort i Social-Demokratens Jul den 24. december 1927, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  29. ^ Offentliggjort i Solhverv. Juleskrift til Ungdommen 1929 med titlen "Spilmanden. Den kloge Mand i Farsø", optrykt i Kornmarkeni 1932
  30. ^ Offentliggjort i Politiken den 30. april 1932, optrykt i Kornmarken i 1932
  31. ^ Et forarbejde offentliggjort i Almanaken Danmark for 1919 i 1918 med titlen "Himmerlandsk Musik", endelig version udgivet i bogform på Hage & Clausens Forlag i 1926, optrykt i Himmerlandshistorier i 1933
  32. ^ Første afsnit offentliggjort i Himmerlandshistorier, Tredje Samling 1910, andet afsnit offentliggjort i Æstetik og Udvikling i 1923 med titlen "Til min Bedstefader"
  33. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 20. december 1925, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  34. ^ Offentliggjort i Politiken den 7. april 1940, optrykt i Mariehønen i 1940
  35. ^ Offentliggjort i Program for Skuespillet "Trods" i Chicago 1903, optrykt i Kirken i Farsø, Skitse hos C. rasmussen Pub. Co., Minneapolis og Chicago 1903, optrykt forøget med forord i Hjemmets Almanak for 1926 i 1925 og igen i Myter I i 1946
  36. ^ Johannes V. Jensen (1995). Himmerlandshistorier. Gyldendal. 
  37. ^ Niels Ingwersen (2004). "Jensen, Johannes V. Trods, edited with a commentary by Sven Hakon Rossel. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, 2003 (161 pp)". Orbis Litterarum. doi:10.1111/j.0105-7510.2004.00818.x. 
  38. ^ Thorkild Borup-Jensen (2008). Johannes V. Jensen. Dansklærerforeningens Forlag. 
  39. ^ http://runeberg.org/gbsamskr/15/0299.html
  40. ^ Aage Jørgensen. "Johannes Møllehave: En himmerlandsk mundfuld. Lystlæsning af Johannes V. Jensens 40 “Himmerlandshistorier” – fra gru til glæde. Højbjerg: Forlaget Saxo 2010. 316 s., 1 vedlagt CD (“12 Himmerlandshistorier”)". TijdSchrift voor Skandinavistiek: 118-128. 
  41. ^ Lise Præstgaard Andersen, %C3%B8rgendinesjohansen/ok-lpa.pdf Den hæmmede mand og naturkvinden – eksemplificeret ved noveller af Knud Hjortø og Otto Rung
  42. ^ Henrik Schovsbo, Knud Hjortø