Farsø
| Farsø | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Farsø Hotel | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Nordjylland | ||||
| Kommune | Vesthimmerlands Kommune | ||||
| Sogn | Farsø Sogn | ||||
| Grundlagt | 1200-tallet | ||||
| Postnr. | 9640 Farsø | ||||
| Demografi | |||||
| Farsø by | 3.361[1] (2024) | ||||
| Kommunen | 36.012[1] (2024) | ||||
| - Areal | 771,8 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.farsoe.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Farsø Farsøs beliggenhed 56°46′20″N 9°20′25″Ø / 56.77222°N 9.34028°Ø | |||||
Farsø er en by i det vestlige Himmerland med 3.361 indbyggere (2024)[1], beliggende 12 km nordøst for Hvalpsund, 12 km vest for Aars, 27 km syd for Løgstør og 39 km nordvest for Hobro. Byen hører til Vesthimmerlands Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Sogn og kirke
[redigér | rediger kildetekst]Farsø ligger i Farsø Sogn, og Farsø Kirke ligger i byen ved søen Farsø. Det er en romansk kirke fra 1100-tallet med et sengotisk tårn og våbenhus. I kirkerummet står en granitdøbefont med udhuggede løver og mandshoveder, og på kirkeskibets loft findes adskillige kalkmalerier, udført i 1550. I våbenhuset står Farsø-stenen, en runesten, der i 1955 blev fundet under flisegulvet i forbindelse med restaurering af kirken. I korets sydmur findes en skakbrætsten.[2]
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Farsø Skole har 680 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 2-4 spor. Skolen har desuden modtageklasser for flygtningebørn, klasser for elever med ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser samt AKT-klasser (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Der er 99 ansatte på skolen.[3] Elever fra skolerne i Ullits, Strandby og Gedsted flytter for det meste til Farsø Skole, når de når 7. klasse, da der på de skoler kun er undervisning til 6. klasse.
- Dronning Ingrid Hallerne råder over to idrætshaller, gymnastiksal, svømmehal og et auditorium med 117 siddepladser. Sport & Academy arrangerer træningsophold for fodbold, badminton, gymnastik, svømning, håndbold og golf. Her kan man også overnatte.[4]
- Hotel Farsø udlejer derimod ikke værelser, men har selskabslokaler, der kan rumme op til 400 personer.[5]
- Plejecenter Højgården er opført i 1973 og renoveret i 2000–2003. Det har 84 lejligheder, 5 midlertidige boliger og 2 akutpladser (32 1-rums og 58 2-rums boliger, så der er mulighed for at have ægtepar boende sammen). I 2012 blev der tilbygget et senhjerneskadeafsnit med sanse- og landbrugshave.[6]
- Højgårdens Børnehave & Vuggestue har 12 børn under 3 år og 33 børn over 3 år samt 14 ansatte.[7]
- Gårdbørnehaven Valhalla har plads til 70 børn.[8]
- Bakkegårdens Børnehave er en børnehave placeret på Bakkegårdsvej som nr. 14.
- Byen har 3 dagligvareforretninger og filial af Den Jyske Sparekasse.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Landsbyen
[redigér | rediger kildetekst]I 1875 blev Farsø beskrevet således: "Farsø med Kirke, Præstegaard, Skole, Apothek med Kjøbmandshandel, Districtslægebolig, Veirmølle".[9]
Farsø fik sparekasse i 1877. Kroen kom til i 1883, men var indtil 1912 kun for vejfarende. Efter at Farsø Sygehus blev indviet i 1894, gik udviklingen stærkt. I 1901 beskrives byen således: "Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Sygdomme; Plads for 8 + 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for Strandby-F. Sogne (opr. 1/6 1877...Antal af Konti 842), flere Købmandshdlr., Mølle, Andelsmejeri (Fælleslykke) og Kro".[10]
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]Farsø var altså allerede et betydeligt egnscentrum, da den fik station på Aalborg-Hvalpsund Jernbane i 1910. Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden elværk, telefoncentral, fattighus og 2 hoteller.
Byens borgere var så stolte af den flotte stationsbygning, at de skænkede et tårnur til den. Stationen havde to private sidespor til grovvareforretninger. Fra 1950 var der stor kartoffeleksport fra et par private pakhuse.
Hvalpsundbanen blev nedlagt i 1969, og stationsbygningen blev revet ned i 1977.[11] Tårnuret er bevaret på sparekassens tårn. Stationsbygningens granitportal var også bevaret og blev i 2015 genopført på Stationsstræde. Dette navn og vejnavnet Stationsvej minder om at det nye bycentrum blev anlagt på stationsterrænet. Engvej er anlagt på banetracéet.
Folketal
[redigér | rediger kildetekst]| 1906 | 1911 | 1916[12] | 1921 | 1925 | 1930 | 1935[13] | 1940[14] | 1945 | 1950 | 1955 | 1960[15] | 1965[16] |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 536 | 756 | 788 | 858 | 962 | 1.042 | 1.416 | 1.172 | 1.338 | 1.490 | 1.543 | 1.581 | 1.731 |
Fordelt efter næringsveje levede i 1911 134 af landbrug, 133 af fiskeri, 275 af håndværk og industri, 70 af handel, 23 af transport.[17]
Opgjort efter næringsveje levede i 1930 218 af landbrug, 356 af håndværk og industri, 144 af handel, 59 af transport, 49 af immateriel virksomhed, 116 af husgerning, 84 var ude af erhverv og 16 havde ikke opgivet indkomstkilde.[18]
Opgjort efter næringsveje levede i 1960 86 af landbrug, 560 af håndværk og industri, 294 af handel, 137 af transport, 170 af administration og liberale erhverv, 48 af anden virksomhed, 265 var ude af erhverv og 21 havde ikke angivet indkomstkilde.[19]
Kommunen
[redigér | rediger kildetekst]
Strandby-Farsø sognekommune opførte i 1941 et kommunekontor på Torvet i Farsø. Efter kommunalreformen i 1970, hvor Farsø Kommune blev oprettet ved sammenlægning med andre sognekommuner, blev det stadig brugt til kommunens administration indtil 1989, hvor et nyt rådhus blev taget i brug. Farsø Kommune indgik ved strukturreformen i 2007 i Vesthimmerlands Kommune. I dag bruger Farsø Turistbureau, Lokalhistorisk Arkiv, Erhvervs- og Turistcenter Farsø og Thit Jensens Mindestue det gamle kommunekontor.
Kendte personer
[redigér | rediger kildetekst]Farsø er mest kendt for forfatterne Johannes V. Jensen (1873-1950) og hans søster Thit Jensen (1876-1957), der begge var født i byen. En udstilling om de to forfattere kan ses i Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet, der er indrettet i det hus på Søndergade 48, hvor Johannes V. Jensen blev født. Museet blev indviet i 1991 og drives i dag af Lions Club, der har forsynet det med eksemplarer af næsten samtlige bøger og artikler, skrevet af forfatteren.[20] Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur i 1944. Der er rejst en mindesten for ham i byen. Johannes V. Jensen lader i adskillige af sine værker, bl.a. Kongens Fald og Himmerlandshistorier, handlingen foregå i Farsø og omegn.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Byhistorie og portal fra den nedrevne station -
Den Jyske Sparekasse med stationsuret i tårnet -
Dronning Ingrid Hallerne -
Søen Farsø -
Johannes V. Jensen Museet -
Johannes V. Jensen mindestenen
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "skakbraetsten.dk: Farsø". Arkiveret fra originalen 5. juni 2016. Hentet 20. januar 2021.
- ^ "Farsø Skole". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 16. juni 2020.
- ^ "Dronning Ingrid Hallerne". Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 24. august 2016.
- ^ "Hotel Farsø". Arkiveret fra originalen 9. maj 2017. Hentet 24. august 2016.
- ^ "Plejecenter Højgården, Farsø". Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 16. juni 2020.
- ^ "Højgårdens Børnehave & Vuggestue: Om institutionen". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 16. juni 2020.
- ^ "Børnehaven Valhalla". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 16. juni 2020.
- ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875,; s. 317". Arkiveret fra originalen 27. januar 2020. Hentet 17. oktober 2016.
- ^ Farsø Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 531]
- ^ "Nordjyllands jernbaner: Hvalpsundbanen strækning og stationer". Arkiveret fra originalen 3. juni 2020. Hentet 16. juni 2020.
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 71
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 179
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 130
- ^ Det Statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 193
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 15
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
- ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 149
- ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 1963:III Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A. Folke- og boligtal i kommuner og bymæssige bebyggelser 1960 (2) Jylland; København 1963; Tabel 1 J:27
- ^ "Johannes V. Jensen Museet". Arkiveret fra originalen 10. juni 2019. Hentet 16. marts 2014.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Farsø Byportal Arkiveret 21. november 2002 hos Wayback Machine
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.
- Hans Jørn Fredborg og Poul Thor Hansen: Aalborg-Hvalpsund Jernbane. Dansk Jernbane-Klub nr. 58 2009, s. 218 f.
