Folketribun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rmn-military-header.svg

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Almindelige magistrater
Særlige magistrater
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Institutioner og love
Roms forfatning
Del af historieportalen

Folketribun var et embede i den romerske republik. Han valgtes af plebejerforsamlingen og skulle beskytte folkets ret over for senatet. Folketribunerne blev valgt for et år, og der valgtes mellem to og ti – tallet varierede. De havde ret til at nedlægge veto imod alle forslag, som embedsmændene fra magistraten havde stillet. [1] I praksis blev der nedlagt forbud imod mange forslag, som kunne genere senatet. Embedet blev udnyttet af demagoger. Tiberius Gracchus forsøgte at udnytte det til at gennemføre jordreformer, men blev myrdet, da han søgte genvalg. Et af hans midler var at nedlægge veto mod alle forslag fra embedsmændene. [2] Da broderen forsøgte at genoptage Tiberius' program, blev også han stoppet.

Nogle historikere er af den opfattelse, at institutionen, der skulle sikre en balance mellem de ledende slægter i Rom, nobiliteten, og de mindre priviligerede klasser, var stærkt medvirkende til republikkens fald og kejsertidens indførelse.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. om afstemningsproceduren: Se folkeforsamlingen (Rom)
  2. Ifølge flere uafhægige kilder stod senatets leder Publius Cornelius Scipio Nasica Serapio bag drabet med den motivering, at genvalg til tribunembedet var i strid med lovene.
  3. fx Krarup (1971), der opfatter tribunembedet som et besynderligt, anarkistisk element i republikkens historie.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]