Havekørvel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Have-Kørvel
Foto:Petr Filippov
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt Anthriscus (Kørvel)
Art A. cerefolium
Videnskabeligt artsnavn
Anthriscus cerefolium
(L.) Hoffm.
Hjælp til læsning af taksobokse

Have-Kørvel (Anthriscus cerefolium) er en 25-80 cm høj urt, der dyrkes som krydderurt og desuden findes forvildet ved bebyggelser og affaldspladser.

Beskrivelse

Have-Kørvel er en enårig plante med en opret, busket vækst. Stænglen er rund i tværsnit, hul og glat[1], men behåret ved bladenes basis. Bladene er ægformede og flere gange fjersnitdelte med en tandet rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder blomsterne samlet i side- og endestillede skærme. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med undtagelse af skærmenes randblomster, der har forlængede kronblade på siden, der vender bort fra skærmen. Kronbladene er hvide. Frøene er nødder med et kort næb.

Rodsystemet består af en kort, lodret pælerod med nogle få, grove siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,40 m (50 x 40 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted

Indikatorværdier
Havekørvel
L = 6 T = 7 K = 6 F = 5 R = x N = 8

Have-Kørvel har sin naturlige udbredelse i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og i Øst- og Sydeuropa. I Danmark findes den af og til forvildet fra havedyrkning. Arten er tilpasset lysåbne eller halvskyggede voksesteder med en jordbund, der er middelfugtig og næringsrig.

I landsbyerne på de tørre steppeområder ved Neusiedler See i Burgenland, Østrig, vokser arten sammen med bl.a. Aften-Pragtstjerne, Ager-Snerle, Cikorie, Draphavre, Alm. Røllike, Slangehoved, Tidselkugle, Alm. Torskemund, Bidende Stenurt, Bjerg-Mandstro, Bredbladet Timian, Coronilla varia (en art af Kronvikke), Have-Malurt, Hjertebladet Kongelys, Lancet-Vejbred, Mark-Stenkløver, Prikbladet Perikon, Segl-Sneglebælg, Småblomstret Salvie, Stor Gedeskæg, Sølv-Potentil, Ungarsk Vejsennep og Vild Gulerod[2]

Anvendelse

Bladene anvendes friske eller frosne som krydderi til blandt andet suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter. Hele planten lugter aromatisk, og smagen kan minde om anis.

Se også


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

Eksterne henvisninger

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.