Henry Poole & Co
Henry Poole & Co | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Privat |
Branche | Mode |
Grundlagt | 1806 |
Grundlægger | James Poole |
Hovedsæde | Savile Row, London, Storbritannien |
Nøglepersoner | Angus Cundey (ejer) Simon Cundey (direktør) |
Produkter | Jakkesæt, uniformer |
Eksterne henvisninger | |
www.henrypoole.com |
Henry Poole & Co er en britisk herreskrædderi, Savile Row 15 i London. Firmaet er kendt for i 1880'erne at have syet den første smokingjakke efter ønske fra kong Edvard 7.. Henry Poole & Co har syet tøj til mange medlemmer af en britiske kongefamilie og bruger det til markedsføring.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Virksomheden åbnede i 1806 på Brunswick Square med skræddersyede uniformer og var særligt populær blandt officerer omkring laget ved Waterloo. I 1846 flyttede den til Savile Row efter grundlæggeren James Pooles død. Henry Poole fortsatte virksomheden til sin død i 1876 og blev fulgt af sin fætter Samuel Cundey, der kom til at præge Henry Poole & Co. Familien drev skrædderiet i fem generationer til de nuværende ejere Angus Cundey og hans søn Simon.
Firmaet er kongelig hofleverandør, leverandør af kapper til lord Chamberlain og uniformer til 200-års jubilæet for slaget ved Trafalgar. Henry Poole & Co bliver krediteret som opfinder af smokingen. I 2006 fejredes firmaets 200-års jubilæum med en ommøblering af værkstedet, og i 2007 fremstilles stof, der var gjort berømt af Winston Churchill.
Smokingen
[redigér | rediger kildetekst]I 1860 fremstillede Henry Poole en kort smokingjakke (egentlig en slags rygejakke) til prinsen af Wales til brug under uformelle aftenselskaber på Sandringham House.[1] Det var grundlæggende en sort kjolejakke uden skøder. I 1886 besøgte James Potter fra Tuxedo Park i New York City London og blev inviteret af prinsen i Sandringham House henover en weekend. Han blev rådet til at få en rygejakke hos prinsens skrædder, Henry Poole & Co.
Da Potter vendte tilbage til New York havde han sin rygejakke på i Tuxedo Club, og medlemmerne begyndte snart at få syet nogle. De endte med at bruge den som uformel uniform ved herremiddage. Derfor blev rygejakken kendt som en tuxedo eller tux i USA.[2]
Kongelig hofleverandør
[redigér | rediger kildetekst]Henry Poole & Co har haft mange kunder fra kongehuset eller aristokratiet:
- Napoleon 3. af Frankrig 1858
- Edvard, prins af Wales 1863
- Hertugen af Edinburgh 1868
- Kronprins Frederik af Preussen 1868
- Dronning Victoria af Storbritannien 1869
- Kong Leopold 2. af Belgien 1869
- Kronprins Frederik af Danmark 1869
- HRH The Prince of Teck 1870
- Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg 1870
- Khediven Ismail Pasha af Ægypten 1870
- Prins Oscar af Sverige og Norge 1871
- Kong Amadeus 1. af Spanien 1871
- HRH Prince Louis of Hesse 1871
- HRH Crown Prince of Russia 1874
- Kejser Pedro 2. af Brasilien 1874
- Zar Alexander 2. af Rusland 1875
- Kong Georg 1. af Grækenland 1877
- HI&RH The Crown Prince of Austria 1878
- Kong Umberto 1. af Italien 1879
- Kejser Wilhelm 1. af Tyskland
- Zar Alexander 3. af Rusland 1881
- Kong David Kalakaua af Hawaii 1882
- HG The Duke of Genoa 1891
- Storhertug Frederik 2. af Baden 1891
- Storhertug Emanuele Filiberto, af Aosta 1892
- HRH Prince Emanuel of Savoie 1892
- Kong Christian 9. 1893
- Kong Edward 7. af Storbritannien 1902
- Prins Albert af Preussen 1903
- Maharajah Sayajirao Gaekwad 3. af Baroda 1905
- Mozaffar ad-Din Shah Qajar af Persien1906
- Khediv Abbas af Ægypten 1910
- Dronning Alexandra af Danmark 1911
- Edward, Prins af Wales 1922
- Kejserfamilien i Japan 1923
- Kong George 5. af Storbritannien 1928
- Kong Boris 3. af Bulgarien 1936
- Kong George 6. af Storbritannien 1940
- Kejser Haile Selassie 1959
- Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien 1976
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "History: Late Victorian Era". Black Tie Guide. Hentet 2011-04-01.
- ^ "The Henry Poole Story: The Tuxedo". Henry Poole and Co.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Stephen Howarth: Henry Poole: Founders of Savile Row - The Making of a Legend. Godalming: Bene Factum, 2003. ISBN 978-1-903071-06-9