Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Alfred
Hertug af Sachsen-Coburg og Gotha
Regerede 22. august 189330. juli 1900
(6 år og 342 dage)
Forgænger Ernst 2.
Efterfølger Carl Eduard
Ægtefælle Maria Alexandrovna af Rusland
Børn Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg-Gotha
Dronning Marie af Rumænien
Storfyrstinde Victoria Fjodorovna af Rusland
Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha
Beatrice af Sachsen-Coburg og Gotha
Fulde navn
Alfred Ernest Albert
Hus Huset Sachsen-Coburg og Gotha
Far Albert af Sachsen-Coburg-Gotha
Mor Victoria af Storbritannien
Født 6. august 1844
Windsor Castle, Berkshire, England
Død 30. juli 1900 (55 år)
Schloss Rosenau, Coburg
Hvilested Det Hertugelige Mausoleum, Coburg
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1875

Alfred Ernest Albert (6. august 184430. juli 1900) var hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, hertug af Edinburgh og prins af Storbritannien. Alfred var næstældste søn og fjerde barn af dronning Victoria af Storbritannien og prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha.

I 1893 efterfulgte han sin barnløse onkel, Ernst 2., hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, som regerende hertug i det tyske hertugdømme.

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Prins Alfred (til venstre) med sin storebror Albert Edward.
Oliemaleri: Franz Xaver Winterhalter (1849)

Alfred blev født den 6. august 1844Windsor Castle i England som den næstældste søn og fjerde barn af dronning Victoria af Storbritannien og prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. Han blev døbt i slottets kapel af ærkebiskoppen af Canterbury med navnene Alfred Ernest Albert. I familien blev han senere kendt under kælenavnet Affie.

Ved sin fødsel var han nummer to i den britiske tronfølge efter sin ældre bror Albert Edward, Prins af Wales. De første år blev de to brødre opdraget sammen og de blev stærkt knyttet til hinanden.

Alfred fik senere en uddannelse i den britiske flåde, Royal Navy.

I 1866 blev han udnævnt til hertug af Edinburgh, jarl af Ulster og Kent.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1874 blev han gift med storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, eneste overlevende datter af kejser Alexander 2. af Rusland. Brylluppet stod i vinterpaladset i Skt. Petersborg.

Giftemålet blev mødt med en vis skepsis af dronning Victoria, og Maria blev aldrig særlig afholdt i England, hvor man opfattede hende som arrogant. Maria brød sig heller ikke om landet, og klagede over den dårlige mad og klimaet.

Efter hendes ankomst til landet insisterede hun på at have rang efter dronningen med henvisning til hendes status som russisk kejserdatter, hvilket dog blev hende nægtet, og hun havde rang efter den danskfødte prinsesse af Wales, Alexandra af Danmark.

Selve ægteskabet mellem Alfred og Maria blev forholdsvis ulykkeligt. Parret havde vidt forskellige interesser og holdninger og var ofte adskilt i længere perioder.

Parret fik Clarence House som dets bolig i London.

Regerende hertug af Sachsen-Coburg-Gotha[redigér | redigér wikikode]

I 1893 blev Alfred hertug af Sachsen-Coburg-Gotha. Alfreds bror, Albert Edward, havde for længst afsagt sig arveretten til det lille hertugdømme til fordel for Alfred. Familien forlod Storbritannien for at bosætte sig i deres nye land, hvilket især var til glæde for Maria, der nød rollen som førstedame.

I starten blev han betragtet som en fremmed og mødt med kølighed, men han opnåede efterhånden at blive populær.

Hertug Alfred døde efter en regeringstid på knap 7 år som 55-årig den 30. juli 1900Schloss Rosenau nær Coburg. Da hans eneste søn, Arveprins Alfred var død i 1899, blev han efterfulgt som hertug af sin lillebrors ældste søn, Carl Eduard.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]