Synkron og diakron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Et synkront fokus på middelalderens historie indebærer bl.a. at fokusere på de vigtige kendetegn for perioden som fx samfundets opbygning, herunder "feudalisme" og lensforhold; her eksemplificeret ved Roland, der sværger sin troskab til Karl den store. Billedet er taget fra et manuskript fra et chanson de geste. Et diakront fokus på middelalderen ville fokusere på centrale begivenheder i middelalderen som fx den sorte død eller hundredårskrigen.

Synkron og diakron er et centralt begrebspar i humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. Begrebsparret bruges især meget inden for historiefaget. Ordet synkron kommer af græsk syn = "sammen" + khrónos = "tid". Det synkrone er altså det samtidige, hvilket også kommer til syne i begrebet synkronisering. Ordet diakron kommer også fra græsk diá = gennem + khrónos = tid. Det diakrone er altså det, som forløber på langs ad tidsaksen, som ændrer sig med tiden.

Inden for de humanistiske videnskaber dækker begrebet ”synkron” over undersøgelser af mere eller mindre faste tilstande der var gældende på et givent tidspunkt eller i en historisk periode. En synkron undersøgelse af det 17. århundredes Frankrig kunne f.eks. interessere sig for emner som merkantilisme, absolutisme, centralisme, hierarki, symmetri, cogito ergo sum og den barokke kunststil. Om den synkrone undersøgelse har historikeren Bjørn Poulsen skrevet, at ”de permanente strukturer træder frem, mens samfundets udvikling i tid forbliver i baggrunden.”[1]

Indenfor de humanistiske videnskaber dækker begrebet ”diakron” over undersøgelser af historiske eller nutidige processer på forskellige områder af samfundet. En diakron undersøgelse af naturbegrebet i Danmark kunne f.eks. interessere sig for emner som landbrugsudvikling, industrialisering, urbanisme, demografi, forurening, massekommunikation og rekreation. Diakrone undersøgelser fokuserer altså på, hvordan forhold ændrer sig, fx fra en historisk periode til en anden. Det kan fx være en undersøgelse af, hvordan magtforhold ændrer sig over tid.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bjørn Poulsen (1988) Land – By – Marked. To økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig. Flensborg: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, s. 11.