FN's klimapanel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra IPCC)
Spring til navigation Spring til søgning
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
2007

FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC[1], som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten "Vores fælles fremtid".

Panelet udgiver på baggrund af gennemgang af den videnskabelige litteratur cirka hvert femte år en opsummering indenfor forskning og viden om klimaændringer og virkningen deraf. Denne består af en rapport fra hver af de tre hovedarbejdsgrupper:

  • Arbejdsgruppe I: Beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer.
  • Arbejdsgruppe II: Beskriver svagheder i de socio-økomomiske og naturlige systemer over for klimaforandringer, konsekvenser samt muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet.
  • Arbejdsgruppe III: Beskriver muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og andre muligheder for at afværge klimaforandring.

Ud over denne rapport udgiver FN's klimapanel også såkaldte specialrapporter,[2] som uddyber specifikke emner. Den mest kendte af disse er SRES Special Report on Emissions Scenarios (special rapport om udledningsscenarier), som gennemgår de forskellige fremtidsscenarier, som ligger til grund for fremskrivninger af, hvordan klimaforandringerne vil blive.[3]

Den fjerde rapport fra FN's klimapanel blev udgivet i 2007.[4] Den talte om en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren i midten af århundredet, hvilket kan medføre temperaturstigninger på mellem 2 og 4,5 grader.[5]

Den femte og indtil videre seneste hovedrapport blev udgivet i 2013-14. 830 forskere fra over 80 lande deltog i arbejdet med den og trak på bidrag fra over 1.000 andre forskere. De foreløbige udkast til rapporten modtog over 140.000 kommentarer, der blev vurderet i arbejdet med den endelige rapport.[6][7]

Den sjette hovedrapport skal være klar i 2022, men arbejdet blev påbegyndt i 2016. Den skal bygge på den forskning, der er blevet offentliggjort siden hovedrapport nr. fem.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]