Leicester City F.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Leicester City FC)
Spring til navigation Spring til søgning
Leicester City F.C
Say No More - geograph.org.uk - 1296763.jpg
Klubdetaljer
Fulde navn Leicester City Football Club
Kaldenavn(e) The Foxes
Grundlagt 1884; 134 år siden (1884)
Hjemmebane King Power Stadium
Leicester, England
Kapacitet 32.262 tilskuere
Formand Aiyawatt Srivaddhanaprabha
Manager Brendan Rodgers[1]
Liga  Premier League
Liga 2018-19 Premier League, 9.
Andet
Websted www.lcfc.com
Kit left arm lcfc1920h.png
Spilledragt
Kit body lcfc1920h.png
Kit right arm lcfc1920h.png
Spilledragt
Kit shorts lcfc1920h.png
Spilledragt
Kit socks lcfc1920h.png
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body lcfc1920t.png
Spilledragt
Kit shorts lcfc1920t.png
Spilledragt
Kit socks color 3 stripes black.png
Spilledragt
Udebane
Kit left arm adidastiro19b.png
Spilledragt
Kit body adidastiro19b.png
Kit right arm adidastiro19b.png
Spilledragt
Kit shorts lcfc201920t.png
Spilledragt
Kit socks 3 stripes white.png
Spilledragt
3. valg

Leicester City er en engelsk fodboldklub fra Leicester, der spiller i landets bedste række, Premier League. Klubben vandt i 2016 for første gang det engelske mesterskab. Klubben har aldrig vundet FA Cuppen (den har dog været i fire FA Cup-finaler). Tre gange har Leicester City vundet Liga Cuppen, senest i 2000.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Klubben er dannet i 1884, hvor holdet hed Leicester Fosse (heraf the Foxes). Klubben kom i 1919 til at hedde det, den gør i dag, Leicester City.

Leicester City hørte i mange år til på Filbert Street, inden det noget større stadion Walkers Stadium (i dag King Power Stadium) blev taget i brug.

1990'erne og 2000'erne[redigér | redigér wikikode]

Leicester City havde en storhedsperiode fra 1995-2000 under manager Martin O'Neill, hvor holdet opnåede top 10 placeringer i Premier League. Leicester City vandt under den populære manager den engelske Liga Cup i 1997 og i 2000, mens Tottenham med en scoring af Allan Nielsen slog Leicester i finalen 1999. De mest kendte spillere fra den periode var Emile Heskey, Tony Cottee, Matt Elliott, Scott Sinclair, Tim Flowers og Muzzy Izzet. Der to sidstnævnte er de eneste to Leicester-spillere ud over Jamie Vardy, som har opnået titlen som "månedens spiller" i Premier League.

I sæson 2002/03 gik Leicester City imidlertid i betalingsstandsning, men klubben blev reddet af et nyt konsortium ledet af Gary Lineker. Emile Heskey skød også 1 mio. pund i det nye konsortium for at redde sin tidligere klub. Leicester City rykkede overraskende op i Premier League i samme sæson, hvilket var kontroversielt, eftersom hovedparten af kreditorerne måtte give afkald på deres tilgodehavender. Flere andre klubber beskyldte derfor Leicester City for konkurrenceforvridning. Det engelske fodboldforbund FA indførte i forlængelse af denne sag pointstraffe til klubber, som går i betalingsstandsning. Leicester City rykkede direkte ned i 2003/04.

I marts 2007 købte den serbiskfødte amerikanske rigmand Milan Mandarić klubben, og han blev klubbens formandgennem 3 år. I juni 2007 udtalte han følgende om klubben: "Leicester City was asleep and you couldn't even hear her snore. Not anymore." Efter en rigtig dårlig sæson i 2007/08 rykkede Leicester City ud af The Championship, og for første gang i klubbens historie var klubben ikke repræsenteret i den bedste eller næstbedste engelske række. I 2008/09 vandt Leicester City sikkert League One og var dermed tilbage i The Championship.

2010'erne[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 2010 blev Leicester City solgt til det thailandske konsortium Asian Football Investments, som efterfølgende indsatte Vichai Raksriaksom (senere Vichai Srivaddhanaprabha) som formand i stedet for Milan Mandarić. Som følge af en sølle start på sæsonen blev Paulo Sousa fyret som manager efter blot ni kampe. Sven-Göran Eriksson blev udpeget som ny manager.

I 2011 genansatte man som manager Nigel Pearson, som fra 2008 til 2010 havde haft ansvaret for Leicester City. Han blev denne gang en stor succes. Leicester City hørte til blandt topholdene i The Championship, og det var tæt på at kulminere i 2013, hvor Leicester i playoff akkurat ikke rykkede op. Det skete efter en historisk afslutning i kampen Leicester-Watford, hvor Leicester fik et straffespark i 6 minutters overtid ved den samlet stilling 2-2. En scoring her kunne have sendt holdet til playoff-finalen, men straffesparket blev imidlertid brændt, og kun 20 sekunder senere scorede Watford og kvalificerede sig til playoff-finalen.

Året efter var der dog ingen tvivl om oprykningen, da Leicester vandt rækken med 102 point (det næsthøjeste i The Championships historie) og suverænt rykkede op i Premier League.

Holdets første sæson i Premier League startede meget succesfuldt, men midtvejs i sæsonen og faktisk indtil omkring ti kampe før sæsonafslutningen var Leicester sidst, og alle havde dømt dem ude. Men med en stærk slutspurt rykkede Leicester forbi flere konkurrenter i bunden og endte på en fjortendeplads. Alligevel skilte holdet sig af med træner Nigel Pearson efter en række kontroversielle hændelser, og i stedet blev italieneren Claudio Ranieri ansat.

Med Ranieri som manager fortsatte Leicester den gode periode fra slutningen af forrige sæson. Jamie Vardy, holdets topscorer, satte blandt andet rekord ved at score i 11 Premier League-kampe i træk. Holdet holdt fast i sin form og endte med at at vinde sit første engelske mesterskab nogensinde. Mesterskabet blev en realitet 2. maj 2016 med to spillerunder tilbage, hvor Leicester vandt sin kamp og så havde syv point i forspring til nærmeste forfølger, Tottenham Hotspur F.C., der måtte nøjes med uafgjort i samme runde. Dermed kunne Leicester ikke længere indhentes, og klubben blev en af de mest overraskende vindere af Premier League i historien; således flere bookmakerfirmaer ved sæsonens begyndelse odds 5000:1 på, at Leicester ville blive mestre.[2] Ud over Jamie Vardy var Riyad Mahrez, Robert Huth og den danske målmand Kasper Schmeichel nogle af de mest markante spillere på mesterholdet.[2]

Den følgende sæson var knap så god, og Leicester sluttede som nummer 12, men samtidig nåede klubben som debutant i turneringen kvartfinalen i Champions League. Ranieri blev undervejs i sæsonen fyret som træner, og han blev fulgt af Craig Shakespeare, der fik knap et år på posten, inden Claude Puel overtog managersædet i oktober 2017. Klubben endte sæsonen 2017-18 på 9. pladsen.

27. oktober 2018 styrtede en helikopter med blandt andet klubejer Vichai Srivaddhanaprabha ned kort efter at have lettet fra King Power Stadium efter en Leicester-hjemmekamp. Alle ombordværende i helikopteren omkom ved ulykken.[3]

24. februar 2019 blev Claude Puel fyret efter en dårlig periode, der blandt andet gav fire hjemmenederlag i træk.[4] To dage senere offentliggjorde klubben, at Brendan Rodgers fra Celtic FC overtog posten.[5]

Trup[redigér | redigér wikikode]

Oversigten er opdateret til og med 24. august 2019[6][7]
Nr. Position Spiller
1 Danmark MM Kasper Schmeichel
2 England FO James Justin
3 England FO Ben Chilwell
4 Tyrkiet FO Çağlar Söyüncü
5 Jamaica FO Wes Morgan (Anfører)
6 Nordirland FO Jonny Evans
7 England MI Demarai Gray
8 Belgien MI Youri Tielemans
9 England AN Jamie Vardy
10 England MI James Maddison
11 England MI Marc Albrighton
12 Wales MM Danny Ward
14 Nigeria AN Kelechi Iheanacho
15 England MI Harvey Barnes
Nr. Position Spiller
16 Kroatien FO Filip Benković
17 Spanien AN Ayoze Pérez
18 Ghana MI Daniel Amartey
20 England MI Hamza Choudhury
21 Portugal FO Ricardo Pereira
22 England MI Matty James
24 Frankrig MI Nampalys Mendy
25 Nigeria MI Wilfred Ndidi
26 Belgien MI Dennis Praet
27 Mali MI Fousseni Diabaté
28 Østrig FO Christian Fuchs
31 Algeriet AN Rachid Ghezzal
35 Schweiz MM Eldin Jakupović

Udlejet[redigér | redigér wikikode]

Nr. Position Spiller
13 Algeriet AN Islam Slimani til Monaco
23 Portugal MI Adrien Silva til Monaco
37 Wales MI Andy King til Rangers

U/23[redigér | redigér wikikode]

Oversigten er opdateret til og med 2. juli 2019[8][9][10]
Nr. Position Spiller
34 England FO Josh Knight
36 Zimbabwe AN Admiral Muskwe
39 England FO Darnell Johnson
40 Sverige MM Viktor Johansson
42 Wales MM Rhys Davies
45 England FO Sam Hughes
46 England MI Callum Wright
49 England MI Kiernan Dewsbury-Hall
50 Rumænien FO Alex Pașcanu
52 England AN Ryan Loft
54 Spanien AN Raul Uche
55 England MI Tyrese Shade
58 Irland MI Conor Tee
59 Sydafrika MI Thakgalo Leshabela
Nr. Position Spiller
60 England FO Calvin Ughelumba
Danmark MM Daniel Iversen
England FO Luke Thomas
England FO Ed Elewa-Ikpakwu
Tjekkiet FO Lukas Husek
England FO Elliott Moore
England FO Vontae Daley-Campbell
Portugal MI Sidnei Tavares
Brunei MI Faiq Bolkiah
England MI Layton Ndukwu
Ghana MI Kamal Sowah
Wales MI George Thomas
England AN Josh Felix-Eppiah
Irland AN Ali Reghba

Fakta[redigér | redigér wikikode]

Følgende Leicester City-spillere er optaget i The English Football Hall of Fame: Gordon Banks, Peter Shilton, Gary Lineker, Don Revie og Frank McLintock

Danske Jacob Laursen spillede en overgang for klubben, ligesom målmanden Jimmy Nielsen, der dog kun fik et kort ophold i klubben, eftersom han ikke kunne komme på førsteholdet. Kasper Schmeichel er førstemålmand i klubben.

Transferrekorder: Største salg: Emile Heskey (2000) til Liverpool for 11 mio. pund. Største indkøb Andrej Kramaric fra Rijeka (2015) 9 mio. pund

"The Sheeps" fra Derby er klubbens værste lokalrivaler, men også sejre over Coventry City og Nottingham Forest har traditionelt vakt særlig glæde blandt klubbens fans.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Leicester City Confirm Claude Puel As First Team Manager". Leicester City F.C. 25. oktober 2017. 
  2. ^ a b Rayner, Gordon; Brown, Oliver (2. maj 2016). "Leicester City win Premier League and cost bookies biggest ever payout". The Telegraph. Hentet 29. oktober 2018. 
  3. ^ "Club Statement: Vichai Srivaddhanaprabha". lcfc.com. 28. oktober 2018. Hentet 29. oktober 2018. 
  4. ^ Claude Puel leaves Leicester City, lcfc.com, 24. februar 2019, hentet 27. februar 2019. 
  5. ^ Stevens, Sam (26. februar 2019), Introducing New City Manager Brendan Rodgers, lcfc.com, hentet 27. februar 2019. 
  6. ^ "First team". Leicester City F.C. Hentet 20. juli 2018. 
  7. ^ "Foxes Acknowledge Huth Contribution". Leicester City F.C. 9. maj 2018. Hentet 6. juni 2018. 
  8. ^ "Development Squad". lcfc.com. 2018-02-13. Hentet 2018-02-13. 
  9. ^ "Leicester City under-23s v Swansea City live". www.leicestermercury.co.uk. 2018-08-13. Hentet 2018-08-13. 
  10. ^ "Fleetwood vs Leicester City U21". sky sports.com. 2018-09-11. Hentet 2018-09-12. 


FodboldStub
Denne artikel om en fodboldklub er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.