Lillesand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Fakta om Lillesand
Kommunesæde Lillesand
Areal 185 km²
Indbyggere 9.030 (2006)
Borgmester Arne Thomassen (H) (2003)
Websted www.Lillesand.kommune.no
Lillesands byvåben.
Lillesands beliggenhed i Aust-Agder fylke.
Justøybroen i Blindleia (= "Den blinde led".)
Lillesand kirke.
Lillesand havn.

Lillesand er en by og en kommune i Aust-Agder fylke i Norge. Dagens kommune opstod i 1962, da de tidligere kommuner Vestre Moland og Høvåg, samt ladestedet Lillesand, blev slået sammen, og grænser i vest til Kristiansand, i nord til Birkenes og i nordøst til Grimstad. Fra Kristiansand til Grimstad, gennem Lillesand kommune, løber en 4-sporet motorvej (E 18), der åbnede i 2009. I Lillesand kommune bor der ca. 10.700 mennesker (inkl. Høvåg). Indbyggertallet øges kraftigt om sommeren.

Skærgården er Lillesands største attraktion. Kyststrækningen Lillesand – Kristiansand rummer mange idylliske, små øer.

Byen[redigér | redigér wikikode]

På gården Møglestus grund voksede i starten af 1600-tallet strandstedet Sanden frem som ladeplads for tømmer. Den første indbygger omtalt i skriftlige kilder er Jens smed, som i 1610 nævnes i en skatteliste. Før Kristiansands grundlæggelse hed strandstedet Sanden fordi stedet lå ved Sandsbækkens udløb; byen ligger på sand. Det nuværende navn er indført for at skille mellem de to nabobyer. Byen voksede langsomt gennem 1600- og 1700-tallet, og i 1800-tallet tiltog væksten for alvor, og i 1821 fik Lillesand status som ladested. [1]

I 1830 gik man grænsen op mellem Lillesand og det omliggende Vestre Moland, og nogle af grænseboltene ses endnu i terrænet. Sin storhedstid havde byen i sejlskudetiden i sidste halvdel af 1800-tallet. Fra 1890-årene stagnerede byen i forbindelse med overgangen fra sejl til dampskibe. [2]

Stormagternes sammenstød i Lillesand[redigér | redigér wikikode]

Blandt de første, der fik officielt skøde på en ejendom i Lillesand centrum, var Jacob Justssøn Wolff fra Fredrikstad. Han fik i 1633 bygget et gæstgiveri ved udløbet af Sandsbækken. (I dag ligger Lillesand bibliotek på grunden.) Wolffs kone, Agnete, var datter af sognepræsten i Vestre Moland, Lauritz Nilssøn. Deres nye hus blev velsignet af præsten Daniel Mathæussen fra Jemtland, og Wolff skrev i sin almanak for 1636: "5. april begyndte jeg i Guds navn at sætte min kaj op på Sanden, som jeg har øvrighedens seddel på." Han købte tømmer ind fra de lokale skovejere, og lod det ligge på stranden i påvente af skib med opkøbere. Særlig fyrretræ blev eksporteret, både til skibs- og husbygning. Eg var mest efterspurgt; men det var forbudt at udføre egetræ fra Norge. Wolff indførte varer fra Holland, såsom vin, tobak og krydderier, fine stoffer og hatte. I 1630-40'erne var der årlig omkring 1.200 hollandske anløb i norske havne. I Spanien sad Filip 4. på tronen. I perioden 1583-1646 var den franske by Dunkerque under Spanien, som ville udbygge Dunkerque til en frihavn for fribyttere for at ødelægge den hollandske søfart. I små, hurtigsejlende fregatter færdedes de overalt i Nordsøen, kidnappede hele besætninger og stjal last og skibe. Gang på gang kom hollandske skibe ind i havnene, hentede egetømmer, hvad der var strengt forbudt. De dansk-norske embedsmænd måtte nøjes med indsigelser, våbenløse som de var. Christian 4. gjorde heller intet for at stanse trafikken. Men om formiddagen 22. juli 1640 lagde en dunkerque-pirat sig til i Homborsund, en lille fregat på jagt efter hollandske handelsskibe. Den blev imidlertid observeret af en hollandsk konvoj med over 30 kanoner og 100 mand om bord, ledet af kaptajn Malcontent, der straks begyndte at skyde på kaperen. Den franske skipper antændte sin fregat og roede med mandskabet i mindre både ind til Sanden (altså Lillesand), hvor de gik i land på Wolffs nye kaj. Gæstgiveren og et par andre, deriblandt Wolffs svoger, tingskriveren Mads Thuessøn fra Grimstad, kom ned til de franske gaster, der tilbød at købe deres våben. Men lige pludselig kom hollænderne stormende; de var lige så stille gået i land i Tingsagerfjorden, og var rasende, fordi de troede, nordmændene havde ment at hjælpe dunkerquerne. Tingskriveren flygtede op i Reveråsen og gemte sig, mens hollænderne beskød mændene på kajen. Wolff segnede om, ramt i hovedet. Hollænderne trængte sig ind i folks huse, skød i vægge og tag, stjal folks tøj og truede Wolffs enke på livet, hvis hun ikke ville vise, hvor andre havde gemt sig. Men nu kom der folk fra Tingsager, Møglestu og Lofthus til og fik hollænderne jaget på flugt. Episoden medførte lange, resultatløse, diplomatiske forhandlinger om straf og erstatning til enken. Kaptajn Malcontent turde dog ikke at færdes i norske farvande mere. Enken Agnete Lauritsdatter sad tilbage med fire børn, og giftede sig igen med Børge Trulssøn i 1645. En gade i Lillesand er opkaldt efter ham. [3] Han var også blandt de første ejendomsbesiddere i byen. [4]

Krigen kom først til Lillesand[redigér | redigér wikikode]

Under den tyske invasion af Norge i 1940 blev det tyske troppetransportskib MS Rio de Janeiro torpederet udenfor Ågerøya ved Lillesand. Det skete 8. april, altså dagen før selve invasionen. Vraget er senere fundet. [5] Skibet blev sænket af den polske ubåd Orzel, som senere blev sænket af tyske fly. Lokale fiskere reddede tyske soldater og mandskab op. [6]

Kendte med tilknytning til stedet[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Lofthuus (død 1797), oprørsleder [7]
  • Gabriel Scott (18741958), forfatter [8]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Amund Helland: Norges land og folk. Nedenes amt. Lillesand ladested. 1904
  2. ^ https://snl.no/Lillesand
  3. ^ https://www.lillesandmuseet.com/22juli-1640---et-krigsdrama-i-lillesand-havn.html
  4. ^ http://www.lp.no/kjop-tilgang?aId=1.1607600
  5. ^ https://www.nrk.no/sorlandet/har-funnet-vraket-av-_rio-de-janeiro_-1.12424155
  6. ^ https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014070708099
  7. ^ https://nbl.snl.no/Christian_Lofthuus
  8. ^ https://snl.no/Gabriel_Scott

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 58°14′49″N 8°19′01″Ø / 58.2469°N 8.3169°Ø / 58.2469; 8.3169