Lockheed T-33

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lockheed T-33 Shooting Star / T-Bird
DF-ST-89-09964.jpg
To T-33 over Tyndall Air Force Base, Florida.
Rolle Træner/Skolefy
Oprindelsesland USA
Fabrikant Lockheed
Designer Clarence "Kelly" Johnson
Første flyvning 22. March 1948
Status Udtrådt af tjeneste
Primære brugere United States Air Force
Japan Air Self Defense Force
Luftwaffe
Flyvevåbnet
Produceret 1948–1959
Antal bygget 6.557
Udviklet fra Lockheed P-80 Shooting Star
Videreudviklet til Lockheed F-94 Starfire
Boeing Skyfox

Lockheed T-33 Shooting Star, også kaldet T-Bird er et amerikansk jetdrevet trænings- eller skolefly. Det blev produceret af Lockheed og fløj første gang i 1948 med Tony LeVier som pilot. T-33 var en videreudvikling af Lockheed P-80/F-80 og fik oprindeligt navnet TP-80C/TF-80C under udviklingen, og blev så omdøbt til T-33A. I 2015 var nogle Canadisk-byggede eksemplarer stadig i brug ved det Bolivianske Luftvåben.

Design og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Designarbejdet for forløberen, Lockheed P-80/F-80, begyndte i 1943 og den fløj første gang 8. Januar 1944. Efter Bell P-59, blev P-80 den første jetjager i fuld tjeneste ved United States Army Air Forces. Efterhånden som mere avancerede jetfly trådte i tjeneste, fik F-80 opgaven med at træne jetpiloter. Den tosædede T-33 var designet til at træne piloter der allerede var kvalificerede til at flyve propelfly.

T-33 var en videreudvikling af Lockheed P-80, hovedsageligt ved at forlænge skroget med lidt over tre fod og at montere et sæde mere, instrumenter og styregrejer. Den var oprindelig designeret som en variant af P-80/F-80, som TP-80C/TF-80C.[1]

Under det oprindelige navn TF-80C, fløj T-33 første gang den 22. Marts 1948, og produktionen i U.S. kørte fra 1948 til 1959. US Navy benyttede T-33 som en landbaseret tæner fra 1949. Ved flåden fik den navnet TV-2, men blev omdøbt til T-33B i 1962. Flåden benyttede nogle ex-USAF P-80C som TO-1, men ændrede navnet til TV-1 et års tid senere. En version der kunne beflyve hangarskibe blev udviklet af Lockheed, dette blev til T2V-1/T-1A SeaStar som var i tjenest fra sidst i 1950'erne til omkring 1970. De to prototyper af TF-80C blev modificeret som prototyper alt-vejrs tosædet jager, som blev til F-94 Starfire. Ialt blev der produceret 6.557 Shooting Stars, 5.691 af Lockheed, 210 af Kawasaki og 656 af Canadair.

Operationel historie[redigér | redigér wikikode]

U.S. Air Force og U.S. Navy[redigér | redigér wikikode]

T-33 viste sig velegnet som avanceret træner, og den har været anvendt til ting som dronekontrol og slæbing af skydemål. U.S. Air Force begyndte at udfase T-33 fra pilottræningen i Air Training Command først i 1960'erne da fly som Cessna T-37 Tweet og Northrop T-38 Talon stod til rådighed. T-33 blev benyttet til træning af kadetter fra Air Force Academy på Peterson Field (nu Peterson Air Force Base] i Colorado Springs, men T-37 erstattede T-33 som Akademiets træner i 1975. Tilsvarende udfasninger skete også ved U.S. Navy med deres TV-1 (omdøbt T-33 i 1962) da der kom mere avancerede fly som North American T-2 Buckeye og Douglas TA-4 Skyhawk II. USAF og USN's T-33 arbejdede deres vej gennem 1970erne og 1980erne til allehånde formål, selv om nogle af USN's gamle fly blev benyttet som mål for luft-til-luft missiler fra Flådens fly, og som mål for jord-til-luft missiler fra skibene. Adskillige T-33s blev afkommanderet til USAF enheder der benyttede McDonnell F-101 Voodoo, Convair F-102 Delta Dagger og Convair F-106 Delta Dart, for at fungere som vedligeholdelsestrænere og som "fjender" under øvelser. Andre fly gik til Tactical Air Command og Air National Guard's F-106 og McDonnell-Douglas F-4 Phantom II-enheder i lignende roller, indtil de udtrådte af tjeneste. Det sidste fly var en NT-33, der gik på pension i april 1997.

Militær anvendelse i andre lande[redigér | redigér wikikode]

USAF Lockheed T-33A

Nogle T-33 havde beholdt to maskingeværer med henblik på skydetræning, og i nogen lande blev T-33 endda benyttet som kampfly: det Cuban Air Force benyttede dem under invasionen i Svinebugten, hvor de vandt adskillige sejre. RT-33A versionen var et rekognosceringsfly primært fremstillet med henblik på eksport og havde et kamera installeret i næsen, plus ekstra udstyr i det bageste cockpit. T-33 fløj som vedligeholdelsestrænere, slæbte skydemål, deltog i kamp- og taktiske øvelser, fungerede som "hack" fly (enkeltstående hjemmelavede modifikationer til et særligt formål), elektronisk krigsførelse og -afværgning, og som trænings- og testfly helt ind i 1980'erne.

United States Air Force RT-33 rekognosceringsfly tvunget ned i December 1957, udstillet i Gjirokastër, Albanien.
USAF Lockheed NT-33A

T-33 har tjent ved over 30 nationer, og er fortsat anvendt som træner i nogle mindre luftvåben. Canadair byggede 656 stk. T-33 på licens for tjeneste i RCAF under navnet CT-133 Silver Star, og Kawasaki fremstillede 210 stk. i Japan. Andre operatører var f. eks. Brasillien, Tyrkiet og Thailand, som alle gjorde udstrakt brug af T-33.

Fra 1980 blev der gjort et forsøg på at modificere og modernisere T-33 under projektnavnet Boeing Skyfox, men projektet blev aflyst som følge af manglende ordreindgang. Cirka 70% af T-33's flystel blev genbrugt i Skyfox, men den fik to langt mere moderne Garrett AiResearch TFE731-3A turbofan motorer.

Sidst i 1990'erne blev 18 T-33 Mk-III og T-33 SF-SC fra det Bolivianske Luftvåben sendt til Canada for at blive moderniseret ved Kelowna Flightcraft. Der blev installeret ny flyelektronik, flyene gennemgik en grundig inspektion, og dele af vinger og skrog blev fornyet. De fleste ad flyene blev returneret tidligt i 2001 og er stadigvæk i tjeneste.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Det danske flyvevåben benyttede T-33 som træningsfly for danske piloter, men flyet er trukket ud af tjeneste i dag.

Flyvevåbnet modtog sine første T-33A som våbenhjælp, de første ankom til København den 21. marts 1953 med skib og blev samlet og klargjort ved SAS i Kastrup. 12 stk. T-33A ankom på denne måde over en treårig periode.[2]

T-33A blev anvendt til uddannelse af piloter ved Træningsflighten og instrumenttræning for alle Flyvevåbnets Jagerpiloter. For at løse opgaven blev der indkøbt flere fly, de første tre af 14 "nye" ankom til Skrydstrup 31. marts 1961. Flyene havde gjort tjeneste ved USAF, men var kommet i overskud ved indførelsen af nyere typer. De sidst modtagne fly blev ikke leveret som våbenhjælp, men købt fra USAF og var dansk ejendom. Indledningsvis blev T-33A'eme anvendt hovedsageligt på Flyvestation Karup til instrumenttræning for de mange F-84G piloter.[2]

Flyvevåbnets sidste officielle flyvning med T-33A skete 17. Maj 1977, da DT-497 fløj fra Karup til Værløse.[3]

Civil anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Et begrænset antal T-33 er endt i private hænder, de mest kendte tilhører måske Boeing, som anvender to som følgefly. I 2010 var det en af disse Shooting Stars som fulgte Boeing 787 under dens jomfruflyvning.[4] Skuespiller og pilot Michael Dorn ejede en T-33.[5] Dorn, som havde rollen som Worf i TV-serierne Star Trek: The Next Generation og Star Trek: Deep Space Nine, spøgte med at flyet var hans 'rumskib'.

Varianter[redigér | redigér wikikode]

TP-80C
Den originale United States militære designation for Lockheeds Model 580 to-sædet træner til United States Army Air Forces. Betegnelsen blev ændret til TF-80C den 11. Juni 1948 efter oprettelsen af United States Air Force som en seperat militær tjeneste i 1947, og senere til T-33A den 5. Maj 1949; 20 stk. bygget.
T-33A
To-sædet jet skole/træningsfly, dels til USAF, og dels leveret til fremmede luftvåben under våbenhjælpsprogrammet Mutual Defense Assistance Act, 5871 stk bygget, incl. 699 stk afleveret til United States Navy under navnet TV-2.
AT-33A
En modifikation T-33A for eksport, beregnet til close air support (tæt flystøtte) og udstyret med ophæng og hardpoints til bomber og raketter. Blev også benyttet på jagerskolen, Cannon AFB, New Mexico i årene 1972 - 1975.
DT-33A
T-33A konverteret til at styre en drone.
NT-33A
Et antal T-33A konverteret til anvendelse for særlige forsøg.
QT-33A
Skydemålsdroner - T-33A konverteret til formålet for United States Navy.
RT-33A
T-33A modificeret før levering til et enkeltsædet rekognosceringsfly. 85 stk. blev bygget, hovedsageligt til eksport under våbehjælpsprogrammet 'Mutual Defense Assistance Act'.
T-33B
United States Navy TV-2, der blev omdøbt i 1962.
DT-33B
United States Navy TV-2D dronekontrolfly, omdøbt i 1962.
DT-33C
United States Navy TV-2KD skydemål, omdøbt i 1962.
TO-1/TV-1
U.S. Navys navn for P-80C, 50 stk. overført til USN i 1949 som jettrænere (teknisk set er flyene ikke T-33 Shooting Star).
TO-2
United States Navy's navn for 649 stk. T-33A, der blev overført fra USAF produktionsordrer. To-sædet landbaseret jet trænings/skolefly i tjeneste ved U.S. Navy. De første 28 blev leveret under navnet TO-2 før Navy ændrede det til TV-2. De overlevende United States Navy og United States Marine Corps fly blev omdøbt endnu engang til T-33B den 18. September 1962.[6]
TV-2
Omdøbning af TO-2 efter de første 28 var bygget.
TV-2D
TV-2 modificeret til dronekontrolfly, senere omdøbt DT-33B.
TV-2KD
TV-2 modificeret som radiostyret skydemål (drone), kunne flyves som almindeligt enkeltsædet fly ved overførselsflyvninger, senere omdøbt DT-33C.

Canada[redigér | redigér wikikode]

Silver Star Mk 1
Canadisk navn for T-33A, 20 stk. leveret.
Silver Star Mk 2
Canadisk navn for en enkelt T-33A som blev prototypen for Silver Star Mk 3.
T-33AN/CT-133 Silver Star Mk 3
T-33AN er en Rolls-Royce Nene-motoriseret variant af T-33A, bygget for for Royal Canadian Air Force; 656 stk. blev fabrikeret af Canadair under firmabetegnelsen CL-30. Det Canadiske militære navn blev senere ændret fra T-33AN til CT-133.

Andre[redigér | redigér wikikode]

L-245
Et Lockheed-ejet flystel med en kraftigere motor. Blev videreudviklet til T2V SeaStar.[7]
Aérospatiale Pégase[8]
En Canadair T-33AN blev modificeret af Aérospatiale med et S17a 17% tykt vingetværsnit.

Operatører[redigér | redigér wikikode]

For operatører af Canadisk-byggede fly, se venligst Canadair T-33.

Belgien Belgien
To T-33 fra Bolivia's Luftvåben
Bolivia Bolivia
  • Bolivia's Luftvåben (spansk: Fuerza Aérea Boliviana, FAB) - Bolivia erhvervede 15 stk. T-33AN fra Canada i 1973–74, købte yderligere 5 fra Canada i 1977, samt 18 stk. T-33SF fra Frankrig i 1985.[9] 18 blev upgraderet til T-33-2000 standard i 2000–2001.[10] I December 2015 var 14 af disse fly stadig i tjeneste.[11]
Brasilien Brasilien
Burma Burma
Canada Canada
Chile Chile
Colombia Colombia
Cuba Cuba
  • Cubas Luftvåben (Cuban Revolutionary Air and Air Defense Force, spansk: Defensa Anti-Aérea Y Fuerza Aérea Revolucionaria, DAAFAR) - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Danmark Danmark
Dominikanske Republik Dominikanske Republik
Ecuador Ecuador
El Salvador El Salvador
Filippinerne Filippinerne
T-Bird fra Frankrig i 1980, Air Base 705, Tours
Frankrig Frankrig
  • Det franske luftvåben (fransk: Armée de l'air) – 163 stk. T-33A og RT-33A, plus 61 stk. Canadisk-byggede T-33AN, alle udgået af tjeneste.
Shooting Star fra Grækenland
Grækenland Grækenland
  • Grækenlands Luftvåben (græsk: Πολεμική Αεροπορία, Polemikí Aeroporía) – T-33A, RT-33A og Canadisk-byggede AT-33AN, antal ukendt, alle udgået af tjeneste.
Guatemala Guatemala
Holland Holland
Honduras Honduras
Indonesien Indonesien
Lockheed T-33 fra det tidligere Imperial Iranian Air Force
Iran Iran
  • Det iranske luftvåben (Imperial Iranian Air Force (IIAF)) - antal og type ukendt, alle udgået af tjeneste.
Italien Italien
Japan Japan
SFR Jugoslavien
  • Jugoslaviens Luftvåben (serbokroatisk: Jugoslavensko Ratno zrakoplovstvo, Југословенско Ратно ваздухопловство) – havde 125 stk. Shooting Stars i fire varianter: 25 stk. T-33A, 22 stk. RT-33A, 70 stk. TV-2 og 8 stk. TT-33A. Alle flyene er udtrådt af tjeneste.[16]
Libyen Libyen
Shooting Star i de Mexicanske farver
Mexico Mexico
Nicaragua Nicaragua
  • Nicaraguas Luftvåben (spansk: Fuerza Aérea de Nicaragua, FAN) - modtog fire AT-33A fra de Forenede Staters regering efter den fejlede [Invasionen i Svinebugten|invasion i Svinebugten]] 1961. Udtrådt af tjeneste i 1979.
Norge Norge
Pakistan Pakistan
Paraguay Paraguay
  • Paraguays Luftvåben (Paraguayan Air Force) - benyttede seks AT-33A, doneret af Taiwan i 1990. De tilhørte 'Grupo Aerotáctico' (GAT) 2nd. Jagereskadrille, kaldet "Indios". De bev trukket ud af tjeneste i 1998.
Peru Peru
T-33 fra det Portugisiske Luftvåben
Portugal Portugal
Saudi-Arabien Saudi-Arabien
Singapore Singapore
  • Singapores Luftvåben (Republic of Singapore Air Force, RSAF) - 12 stk. tidligere franske T-33A leveret i 1980, fulgt af 8 flere i 1982.[17] Alle flyene er udtrådt af tjeneste.
Spansk T-33
Spanien Spanien


Sydkoreansk T-33
Sydkorea Sydkorea


T-33 fra Taiwans Luftvåben, Hsinchu Air Base, 2012
Republikken Kina Taiwan
  • Taiwans Luftvåben (Republic of China Air Force (ROCAF), kinesisk: 中華民國空軍; pinyin: Zhōnghuá Mínguó Kōngjūn) - antal og type ukendt. Alle er udtrådt af tjeneste.
Thailand Thailand
Tyrkiet Tyrkiet
Tyskland Tyskland
Uruguay Uruguay
USA USA

Udstillede fly[redigér | redigér wikikode]

En Lockheed T-33 i Reno, Nevada, 2004

Et større antal T-33 er blevet bevaret og udstillet verden over. Her er et udpluk:

Albanien
  • RT-33A 51-4413 fra USAF blev i December 1957 tvunget til at lande i Rinas Airport af to Albanske MiG-15bis - udstillet ved Gjirokastra Museum
Belgien
Burma
  • De Væbnede Styrkers Museum i Yangon.
Brasillien
Canada
  • De fleste udstillede eksemplarer er Canadair CT-133 Silver Star
  • T-33A 53-5413 fra United States Air Force er udstillet i Happy Valley, Goose Bay
Kina
  • Lockheed T-33A #3024 fra Taiwan er udstillet i 'Den Kinesiske Folkerevolutions Millitære Museum' i Beijing. Eksemplaret faldt i Kinas hænder da en løjtnant fra ROCAF hoppede af.[21]
DT-102, Danmarks Flymuseum, Stauning
DT-497 står portvagt ved Flyveskolen
Danmark
  • DT-102 udstillet i Danmarks Flymuseum, Stauning
  • DT-104 i magasin, Flyvestation Aalborg
  • DT-289 udstillet i Garnisonsmuseet, Aalborg
  • DT-491 udstillet i Danmarks Tekniske Museum, Helsingør
  • DT-497 står portvagt ved Flyveskolen, Flyvestation Karup
  • DT-884 under restaurering, Flyvestation Skrydstrup
  • DT-905 udstillet i Gedhus museum
  • DT-923 i magasin på Danmarks Tekniske Museum, Helsingør
Grækenland
Tyskland
Japan
Japansk T-33A i Bihoro Aviation Park, Hokkaido
Mexico
  • En del T-33 er udstillet i Mexicos Luftvåbensmuseum, 'Den Mexicanske hærs og Luftvåbens Museum' samt på forskellige flyvestationer.
Holland
  • En tidligere RNLAF T-33A er bevaret på det Nationale Millitærmuseum i Soesterberg.
Norge
Pakistan
  • Det Pakistanske Luftvåbensmuseum, Karachi.
Peru
  • Las Palmas Flybase, Lima.
Filippinerne
  • Filippinernes Luftvåbensmuseum, Villamor Flyvestation
  • Flyvestation Clark, Pampanga provinsen.
  • Flyvestation Basa, Pampanga provinsen.
  • Camp Aquino Museum i Tarlac provinsen.
Saudi-Arabien
Serbien
En udstillet RSAF T-33A 364
Singapore
  • Republikken Singapores Flyvevåben (RSAF) Museum.
Sydkorea
  • Koreas Krigsmindesmærke, Seoul.
Taiwan
Thailand
  • F11-23/13 er udstillet i det Kongelige Thailandske Luftvåbens Museum, Don Muang AFB.
  • F11-27/13 er udstillet i Chitladda Paladset.
Tyrkiet
Storbritannien
  • 14286 fra det Franske Luftvåben udstillet i USAF farver på American Air Museum, Duxford.
  • 14419 fra det Franske Luftvåben udstillet i USAF farver påMidland Air Museum, Coventry.
  • 17473 fra det Franske Luftvåben udstillet i Royal Canadian Air Force farver på Midland Air Museum, Coventry.
  • 54439 fra det Franske Luftvåben udstillet i North East Aircraft Museum, Sunderland.
  • 16718 fra det Franske Luftvåben udstillet i USAF farver på City of Norwich Aviation Museum, Norwich
United States
  • Der er mindst 67 (formodentligt langt flere) T-33 udstillet i Staterne. Det vil komme for vidt at opremse dem alle her.
Uruguay
  • Luftbase #2 (St. Bernardina, Durazno)
  • Luftbase #1 (Carrasco Intl. Airport)
  • ETA (Teknisk Flyveskole)
  • Cnel. (Av.) Jaime Meregalli.Museo Aeronáutico

Specifikationer (T-33A)[redigér | redigér wikikode]

Reference = Lockheed Aircraft since 1913 [25]
Besætning: 2 Elev og Instruktør
Længde: 37 ft 9 in 11,51 m
Højde: 11 ft 8 in 3,55 m
Spændvidde: 38 ft 10½ in 11,85 m
Vingeareal: 234,8 sq ft 21,81 m²
Tomvægt: 8.365 lb 3.794 kg
Max. vægt: 12.071 lb 5.475 kg
Max. takeoff vægt: 15.061 lb 6.832 kg
Motor: 1 x Allison J33-A-35 centrifugalkompressor turbojet
Effekt: 5.400 lbf med vandinjektion 4.600 lbf kontinuerligt (24,0 kN)
Max. fart: 600 mph 521 knots, 965 km/h ved havoverfladen
Marchfart: 455 mph 396 knots, 732 km/h
Rækkevidde: 1.275 mi 1.110 nmi, 2.050 km
Max.flyvehøjde: 48.000 ft 14.630 m
Stigehastighed: 4.870 ft/min 24,7 m/s
Bevæbning: 2 hardpoints 2.000 lb (907 kg) bomber eller AT-33 raketter

Se også[redigér | redigér wikikode]

Relaterede :

Lignende fly :

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lockheed P-80/F-80
  2. ^ a b Draken.dk Besøgt 27/11-2016
  3. ^ Danmarks Flymuseum Besøgt 27/11 - 2016
  4. ^ "787 First Flight from the chase plane." wired.com. Retrieved: 22 April 2010.
  5. ^ Freeze, Di. Michael Dorn: A Trek worth Remembering. Airport Journals. 
  6. ^ a b Jansen, Clay. " US Marine Corps Lockheed T-33 Shooting Star." Cloud 9 Photography, October 1961. Retrieved: 6 August 2013.
  7. ^ Beck, Simon. "Lockheed Shooting Star Series." US Warplanes.net. Retrieved: 21 October 2011.
  8. ^ Gaillard, Pierre (1991). Les Avions Francaisde 1965 a 1990. Paris: Editions EPA. ISBN 2 85120 392 4. 
  9. ^ Siegrist 1987, p. 175.
  10. ^ International Air Power Review Summer 2001, p. 28.
  11. ^ Hoyle Flight International 8–14 December 2015, p. 33.
  12. ^ Andrade 1982, p. 35
  13. ^ Schrøder, Hans (1991). Royal Danish Airforce. Ed. Kay S. Nielsen. Tøjhusmuseet, 1991, p. 1–64. ISBN 87-89022-24-6.
  14. ^ Il portale dell'Aeronautica Militare – Lockheed RT-33. aeronautica.difesa.it. Hentet 23 December 2014. 
  15. ^ "History of the Kawasaki Aerospace Division." Kawasaki Heavy Industries, Ltd. Retrieved: 21 March 2010.
  16. ^ a b c Letelice Lockheed T-33A, RT-33A i TV-2 u JRV i njihove sudbine. paluba.info. Hentet 23 December 2014. 
  17. ^ Pocock 1986, p. 92.
  18. ^ Andrade 1982, p. 336
  19. ^ "Aircraft Enquiry: N109X." FAA Registry. Retrieved: 11 Mar 2012.
  20. ^ Lockheed T-33 FT-25
  21. ^ "First Weapons Shed." Chinese People's Revolutionary Military Museum. Retrieved: 6 August 2013.
  22. ^ J-HangarSpace - Aviation Museums Retrieved September 1, 2016
  23. ^ http://www.tayyareci.com/digerucaklar/turkiye/1951ve2006/rt-t33.asp
  24. ^ http://www.aviationmuseum.eu/World/Europe/Turkey/Istanbul/Yesilkoymuseum.htm
  25. ^ Francillon 1982, pp. 287, 293.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Baugher, Joe. "Lockheed P-80/F-80." USAF Fighters. Retrieved: 11 June 2011.
  • Davis, Larry. P-80 Shooting Star. T-33/F-94 in action. Carrollton, Texas: Squadron/Signal Publications, 1980. ISBN 0-89747-099-0.
  • Dorr, Robert F. "P-80 Shooting Star Variants". Wings of Fame Vol. 11. London: Aerospace Publishing Ltd., 1998. ISBN 1-86184-017-9.
  • Francillon, René J. Lockheed Aircraft since 1913. London: Putnam, 1982. ISBN 0-370-30329-6.
  • "Fuerza Aérea Boliviana". International Air Power Review. Volume 1, Summer 2001. pp. 28–31. ISSN 1473-9917.
  • Gaillard, Pierre (1991). Les Avions Français 1965 a 1990. Paris: Editions EPA. ISBN 2 85120 392 4. 
  • Hiltermann, Gijs. Lockheed T-33 (Vliegend in Nederland 3) (in Dutch). Eindhoven, Netherlands: Flash Aviation, 1988. ISBN 978-90-71553-04-2.
  • Hoyle, Craig. "World Air Forces 2015". Flight International, 8–14 December 2015, Vol. 188, No. 5517. pp. 26–53. ISSN 0015-3710.
  • Pace, Steve. Lockheed Skunk Works. St. Paul, Minnesota: Motorbooks International, 1992. ISBN 0-87938-632-0.
  • Pocock, Chris. "Singapore Sting". Air International, Vol. 31, No. 2. pp. 59–64, 90–92.
  • Siegrist, Martin. "Bolivian Air Power — Seventy Years On". Air International, Vol. 33, No. 4, October 1987. pp. 170–176, 194. ISSN 0306-5634.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: