Mårslet
Mårslet | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Aarhus Kommune |
Sogn | Mårslet Sogn |
Postnr. | 8320 Mårslet |
Demografi | |
Mårslet by | 5.146[1] (2024) |
Kommunen | 367.095[1] (2024) |
- Areal | 468,87 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | maarslet.nu |
Oversigtskort | |
Mårslet er en stationsby og satellitby til Aarhus i Østjylland med 5.146 indbyggere (2024)[1], umiddelbart syd for selve Aarhus by, beliggende i Mårslet Sogn. Byen ligger i den sydlige del af Aarhus Kommune og hører til Region Midtjylland.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I tidligste kilder omtales stedet som Mordslet. [2]
Mårslet landsby bestod i 1682 af 13 gårde, 5 huse med jord og 4 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 530,4 tønder land skyldsat til 84,54 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var tovangsbrug (2 vange med rotationen 4/4 + 1 sås årligt).[4]
Den oplevede som landsby sin første kraftige vækstperiode efter anlæg af Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen) mellem Aarhus og Odder i 1884.
Indtil kommunalreformen 1. april 1970 var Mårslet en selvstændig sognekommune.
Økonomi og transport
[redigér | rediger kildetekst]Mårslet er er af de områder i Østjylland med den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst.[5] I nyere tid har Mårslet oplevet en kraftig tilvækst af nye boliger især pga. udflytning fra Aarhus by.Blandt årsagerne til den store befolkningstilvækst er nævnt naturen og de lette transportmuligheder til Aarhus C, men tilvæksten har også givet trafikale problemer med stor trafik gennem centrum især i myldretiden.[6] De fleste boligformer er repræsenteret i Mårslet.
Odderbanen går igennem Mårslet fra vest til øst. Oprindeligt var banen en privatbane, men efter en ombygningsperiode fra 2016 til 2018 blev de tidligere tog afløst af Aarhus Letbane. Letbanelinjen L2 standser ved trinbrættet Mølleparken samt ved Mårslet Station. Strækningen betjenes af to tog pr. time og retning på hverdage og lørdage, og ét tog pr. time og retning om aftenen og på søndage. På hverdage suppleres driften af to ekstra tog pr. time og retning, som har Mårslet som endestation. På grund af udfordringer med driften på den enkeltsporede jernbane, standser disse tog dog ikke ved Mølleparken. Turen til Aarhus Hovedbanegård tager 23 minutter, og turen til Odder 18 minutter.
Desuden betjenes byen af bybuslinje 16, som forbinder Mårslet med Mejlby. Bussen kører igennem byen fra nord til syd med i alt 8 stoppesteder. Endestationen i villakvarteret ved Nymarks Allé. Turen til Park Allé (ved Aarhus Hovedbanegård) tager 29 minutter.
Foreningsliv
[redigér | rediger kildetekst]Mårslet Fællesråd er en paraplyorganisation for alle foreninger i byen. Fællesrådet arbejder med at fastholde, fremme og koordinere lokalområdets interesser, såvel internt i byen som eksternt i forhold til offentlige myndigheder, specielt Aarhus Kommune.[7] Fællesrådet står også bag byens hjemmeside, maarslet.net.[8]
Sport
[redigér | rediger kildetekst]Mårslets sportsklub hedder TMG, som står for Testrup Mårslet Gymnastikforening. Klubben har afdelinger for fodbold, håndbold, gymnastik, basketball, volleyball, badminton, tennis, dart, petanque og almindelig motion (træningscenter, løbeskole, cykelmotion).[9] I 2007 og 2016 opnåede klubbens fodboldafdeling sine største succeser nogensinde siden stiftelsen i 1868. I 2007 vandt klubbens førstehold (beliggende i Serie 6) JBUs pokalturnering som det lavest rangerede hold i turneringens historie. I 2016 kunne førsteholdet efter to oprykninger i træk, bryste sig af en tilværelse i Serie 2.[10][11]
Mårslet-Bladet
[redigér | rediger kildetekst]Mårslet-Bladet er et lokalt blad, der udkommer fysisk hver måned, undtagen august og februar til indbyggere i Mårslet.
Lokalbladet, der fremstilles på frivillig basis, indeholder blandt andet stof fra Mårslet Fællesråd, skolen, idrætsklubben TMG samt kirkebladet.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Landsbyerne og landskabet. Mårslet Arkiveret 31. juli 2007 hos Wayback Machine gis.aarhus.dk
- ^ Pedersen, s. 195
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Juul, Jonas Schytz (19. februar 2017). "De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder" (PDF). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. s. 9. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. oktober 2017. Hentet 10. oktober 2017.
- ^ Rysgaard, Kåre Kildall (13. maj 2017). "Nordhavn, Mårslet og Aarhus er de områder, som nye indbyggere strømmer til". DR. Hentet 10. oktober 2017.
- ^ "Fællesrådet". maarslet.net. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2017. Hentet 10. oktober 2017.
- ^ "masrslet.net". Arkiveret fra originalen 28. september 2017. Hentet 10. oktober 2017.
- ^ "TMG - Testrup Mårslet Gymnastikforening". tmgsport.dk. Hentet 2. december 2016.
- ^ "Vi fejrer oprykning til serie 2 på lørdag". tmgfodbold.dk. 26. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 2. december 2016. Hentet 2. december 2016.
- ^ TMG vinder pokalturneringenhttp://infolink2003.elbo.dk/dbujylland/Dokumenter/doc/11427.pdf Arkiveret 21. februar 2021 hos Wayback Machine
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Aarhus.dk – om Mårslet Arkiveret 22. maj 2009 hos Wayback Machine
- Maarslet.net
Spire Denne artikel om geografi i Aarhus Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |