Aarhus Hovedbanegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård om aftenen.jpg
Hovedbanegårdens facade om aftenen
Overblik
Land Danmark
Stationstype Hovedbanegård
Kommune Aarhus Kommune
Jernbane Den jyske længdebane og Aarhus Nærbane (Odderbanen, Grenaabanen)
Nabostationer Hinnerup Station, Kongsvang Trinbræt, Viby J Station, Dokk1 Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Ar
Afstand 108,5 km fra Fredericia
Åbningsdato 1927
Takstzone 01
Perron(er) 4
Perronspor 8
Arkitekt K.T. Seest
Transport
Operatører DSB, Arriva, Midttrafik
Togforbindelser InterCityLyn InterCity Regional Letbane
Buslinjer 1A 2A 3A 4A 11 12 13 14 15 16 17 18 22 23 40 41 42 43 44 45 46 100 103 200 202 302 912X 925X

Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus. Den er den ene af Danmarks to hovedbanegårde. Banegården er knudepunkt for jernbanetrafik mellem Aarhus og det øvrige Danmark og er med cirka 8,8 millioner rejsende om året (24.019 dagligt)a (2013) den største station i Danmark uden for Hovedstadsområdet.[1][2][3] Banegården ligger centralt i Midtbyen mellem bydelene Indre by og Frederiksbjerg. Banegårdspladsens daglige gennemstrømning af personer og tilstødende gader ligger på cirka 100.000, fordelt på 80.000 på alle transportformer som bus, bil og cykel. Derudover bliver forgængerfeltet mellem Ryesgade (Strøget) og Aarhus Hovedbanegård dagligt brugt af 23.000 personer.[4]

Fra banegården afgår internationale tog til Hamborg, fjerntog mod Aalborg og København, regionaltog mod Struer, Herning/Skjern og Esbjerg samt letbane til Odder og Lisberg, og Grenaa.

Den første banegård i Aarhus åbnede i 1862. Den nuværende hovedbanegård blev opført fra 1927 og blev taget i brug i 1929 som den tredje stationsbygning for Aarhus H.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første to banegårde[redigér | redigér wikikode]

Aarhus' anden banegård i 1905.

Den første banegård blev opført 1862 ved Ryesgade i forbindelse med anlægget af banen til Randers, hvor der blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet Peto, Brassey and Betts.

Allerede i 1884 blev der opført en ny og større stationsbygning, som havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Den anden banegård var opført i nyrenæssancestil af kaptajn Thomas Arboe og oberst W.A. Thulstrup og muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, der blev opført 1883-84.[5] Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter, der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen. Den anden banegård blev også meget hurtig for lille på grund af byens hastige udvikling.

Hen imod den nuværende hovedbanegård[redigér | redigér wikikode]

I 1899 anskaffede DSB arealer i Mølleengen til kunne flytte funktioner væk fra de gamle arealer. Efter længere tids planlægning og vedtagelse af anlægslove i 1916 og 1919 blev funktioner efterhånden flyttet.

Godsbanegården blev i 1923 flyttet til Mølleengen fra der, hvor Aarhus Rutebilstation i dag holder til. Den nye godsbanegård blev tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. I 1925 indvies rangerbanegården i tilslutning til godsbanegården.

Der blev opført en midlertidig stationbygning, som i 1923 afløste bygningen fra 1884. Derefter blev den gamle bygning revet ned for at give plads til den nuværende banegårdsbygning bygget 1927-29.

I september 1925 flyttedes maskindepotet fra 2 rundremiser fra hhv. 1877 og 1881, der lå syd for stationsbygningen. Det eneste af de gamle bygninger, som ikke blev flyttet, var de centralværksteder for DSB, som lå der, hvor Bruuns Galleri nu ligger.

Den nuværende hovedbanegård[redigér | redigér wikikode]

Hovedbanegårdens facade 2019.
Forhallen 2019.
Vandrehallen med nedgange til perronspor og gennemgang til Bruuns Galleri 2019.

Den nuværende Aarhus Hovedbanegård åbnede i 1929, og den er skabt af DSBs overarkitekt K.T. Seest.[6] Hovedbanegården er opført som led i en fælles bebyggelsesplan for hele området Banegårdspladsen/Ryesgade/Park Allé/Sønder Allé.

Planen medførte, at bygningerne omkring nuværende Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det skabte en højdeforskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene.

Aarhus Hovedbanegård er opført i nyklassicistisk stil og rummer alle de 3 oprindelige, græske søjleordner: den kraftige, doriske orden nede på perronerne, den elegante joniske orden i facaden ud mod Banegårdspladsen og en variation af den ornamentale, korinthiske orden i banegårdshallen over indgangen. Arkitektonisk udgør Aarhus Hovedbanegård sammen med Politigården i København hovedværker i den nøgterne, nyklassicistiske stil, som i det tidlige 20. århundrede opstod som reaktion mod historicismens ornamentrigdom. Den nyklassicistiske stil udviklede sig hurtigt videre hen imod funktionalismen, som Seest anvendte i et af sine vigtigste, senere værker, Nørrebro Station i København.

Aarhus Hovedbanegård er en såkaldt sækbanegård, hvor der er ind- og udkørsel for regionale og fjerntog i samme ende af stationen, mens Aarhus Letbane har gennemkørende trafik. Der findes et perronspor til letbanen (spor 0 og 1), og tre regional/fjerntogsperroner med tilhørende seks perronspor (spor 2-7).

Aarhus Hovedbanegård er bygget op omkring en langstrakt S-kurve, hvor perronområdet ligger for enden af sporene under perronhallen. Herfra er der trapper, rulletrapper og elevatorer op til Vandrehallen, hvorfra der er forbindelse til forhallen og hovedbygningen, samt til indkøbscenteret Bruuns Galleri.

I tilknytning til hovedbanegården lå indtil oktober 2014 byens hovedposthus.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Fra hovedbanegården afgår fjerntog (DSB) mod Aalborg / Frederikshavn og København H, regionaltog (Arriva) mod Struer, Herning / Skjern og Esbjerg. Endvidere afgår der internationale tog fra Aarhus H til Hamborg. Desuden var der en international rute til Prag via Berlin, der indstilledes i december 2007. Fra den 21. december 2017 kører Aarhus Letbane til Aarhus H med stop på egen perron.

Fremtidig udvikling[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Kommune arbejder på at placere Aarhus Rutebilstation sammen med hovedbanegården ved at bygge på stolper over sporene til et stort trafikcenter. Rutebilstationen har i dag 5 mio. passagerer, så det samlede trafikcenter vil have omkring 21 mio. mennesker i gennemstrømning om året.

Stationen er en såkaldt højtracébanegård, hvor sporene er placeret 6–8 m under gadeplan. Perronerne ligger under flere bygninger og Bruuns Bro. En kommende udvidelse af Bruuns Galleri vil betyde, at banegårdens perroner kommer til at ligge under disse bygninger, da udvidelsen formentlig bliver bygget på stolper over banegraven på et areal, der er 300x100 meter. Perronerne bliver således en slags undergrundsstation.

Århus havnebane[redigér | redigér wikikode]

Århus havnebane.

Fra 1914 til 1995 overtog DSB færgefarten mellem Århus og Kalundborg, og den blev videreført frem til 1997 af det selvstændige rederi DSB Rederi A/S. I den forbindelse fandtes tidligere en kort havnebane mellem hovedbanegården og færgelejet, hvor der i 1957 opførtes en havnestation (omtrent hvor Dokk1 ligger i dag), som frem til færgelejets flytning i 1997 fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart. Når færgen kom i havn, kunne togrejsende stige ud via landgangsbroen på færgens venstre side (set i ankomstretningen), gå ned ad trappen og stige på toget (og omvendt).

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Hovedbanegård kaldes i DSB-sammenhæng for Aarhus H eller Aarhus Hovedbanegård. Danmark har to stationer, som benævnes hovedbanegård. En hovedbanegård defineres af DSB ud fra flere faktorer, bl.a. antal af togafgange og om der er standsning af internationale tog, fysisk størrelse og baneanlæg samt stationens samlede betydning for infrastrukturen i landet. Det er ikke som man ellers kunne fristes til at tro, at det blot er den største banegård i byen. Ligesom de svenske centralstationer kan en by derfor godt have flere banegårde, hvoraf ingen har status som hovedbanegård, eller kun have en enkelt hovedbanegård som eneste stationsbygning i hele byen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

a Den reelle gennemstrømning er en del større, da shoppingcentret Bruuns Galleri, der med 11 millioner gæster i 2010,[7] er sammenbygget med Hovedbanegården; 10 millioner af disse gik igennem Hovedbanegården for at komme til Galleriet i 2009, hvilket giver en samlet gennemstrømning om året på cirka 19 millioner eller omkring 52.000 daglige besøgende.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Asger Christiansen: Ny hovedbanegård i Aarhus : 1884 – Jernbanehistorisk årbog. – 2009. – S. 3-14 : ill.
  • Kullberg, Kaj Henrik: Århus og jernbanen
  • Viggo Lovdal: Århus har haft tre banegårde – Århus Stifts årbøger. – Bd. 89 (2006). – S. 31-36 : ill.
  • Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger (2009), Dansk Center for Byhistorie
  • Poul Pedersen: Aarhus Banegård og det nyklassicistiske gennembrud. I: Vinnie Nørskov (red.): Antikken i Århus (2008) - S. 94-109

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Aarhus H
Zone 1

  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
InterCityLyn
København - Aarhus - Struer
mod Struer
InterCityLyn
København - Aalborg
InterCity
København - Aalborg
Endestation InterCity
Aarhus - Hamburg
Endestation Regionaltog
Aarhus - Aalborg
Endestation Regionaltog
Aarhus - Esbjerg
  Foregående station     Arriva     Efterfølgende station  
Endestation REX
Regional Express
Aarhus - Skjern
mod Skjern
Aarhus - Struer
mod Struer
Aarhus Letbane
  Foregående station     Aarhus Letbane     Efterfølgende station  
mod Odder
L1
Kun til Odder i myldretiden
mod Grenaa
L1
Kun til Grenaa i myldretiden
Endestation L1
Kører kun i myldretiden
mod Odder
L2
Endestation L2
L2

Koordinater: 56°9′0″N 10°12′15.37″Ø / 56.15000°N 10.2042694°Ø / 56.15000; 10.2042694