Aarhus Hovedbanegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård aften.jpg
Hovedbanegårdens facade om aftenen
Overblik
Land Danmark
Stationstype Hovedbanegård
Kommune Aarhus Kommune
Jernbane Den jyske længdebane og Aarhus Nærbane (Odderbanen, Grenaabanen)
Nabostationer Europaplads Station, Hinnerup Station, Kongsvang Trinbræt, Viby J StationRediger på Wikidata
Forkortelse Ar
Åbningsdato 1927
Takstzone 01
Perron(er) 3
Perronspor 6
Arkitekt K.T. Seest
Transport
Operatører DSB, Arriva, Midttrafik
Togforbindelser InterCityLyn InterCity Regional Lokalbane
Buslinjer 1A 2A 3A 4A FLEXTUR 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 40 41 42 43 44 45 46 100 103 109 200 202 302 Flybus
 
 
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus. Banegården er knudepunkt for jernbanetrafikken mellem Aarhus og resten af Danmark og er med cirka 8,8 millioner rejsende om året (24.019 dagligt)a (2013) den største station i Danmark uden for Hovedstadsområdet.[1][2][3] Banegården ligger centralt i Midtbyen mellem bydelene Indre by og Frederiksbjerg.

Fra banegården afgår internationale tog til Hamborg, fjerntog mod Aalborg / Frederikshavn og København, regionaltog mod Struer, Herning / Skjern og Esbjerg samt lokaltog til Odder og Grenaa. I 2017 åbner Aarhus Letbane, der kommer til at stoppe på Aarhus Hovedbanegård.

Den første banegård i Aarhus åbnede i 1862. Den nuværende hovedbanegård er opført i 1927 og blev taget i brug i 1929 som den tredje stationsbygning i Aarhus.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første banegårde[redigér | redigér wikikode]

Aarhus' anden banegård i 1905.

Den første banegård blev opført 1862 ved Ryesgade i forbindelse med anlægget af banen til Randers, hvor der blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet Peto, Brassey and Betts.

Allerede i 1884 blev der opført en ny og større stationsbygning, som også meget hurtig igen blev for lille på grund af byens hastige udvikling. Den anden banegård var opført i nyrenæssancestil af kaptajn Thomas Arboe og oberst W.A. Thulstrup og muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, der blev opført 1883-84. [4] Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter, der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

Hen imod den nuværende banegård[redigér | redigér wikikode]

I 1899 anskaffer DSB arealer i Mølleengen til kunne flytte funktioner væk fra de gamle arealer. Efter længere tids planlægning og vedtagelse af anlægslove i 1916 og 1919 blev funktioner efterhånden flyttet.

Godsbanegården blev i 1923 flyttet til Mølleengen fra der, hvor Aarhus Rutebilstation holder til. Den nye godsbanegård blev tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. I 1925 indvies rangerbanegården i tilslutning til godsbanegården.

Der blev opført en midlertidig stationbygning, som i 1923 afløste bygningen fra 1884. Derefter blev den gamle bygning revet ned for at give plads til den nuværende banegårdsbygning.

I september 1925 flyttes maskindepotet fra 2 ringremiser fra hhv. 1877 og 1881, der lå syd for stationsbygningen. Det eneste af de gamle bygninger, som ikke blev flyttet, var de centralværksteder for DSB, som lå der, hvor Bruuns Galleri nu ligger.

Den nuværende banegård[redigér | redigér wikikode]

Hovedbanegårdens facade
Forhallen
Afgangshallen med gennemgang til Bruun's Galleri

Den nuværende Aarhus Hovedbanegård er skabt af DSBs overarkitekt K.T. Seest [5]. Banegården er opført som led i en fælles bebyggelsesplan for hele området Banegårdspladsen/Ryesgade/Park Allé/Sønder Allé.

Århus Banegård er opført i nyklassicistisk stil og rummer alle de 3 oprindelige, græske søjleordner: den kraftige, doriske orden nede på perronerne, den elegante joniske orden i facaden ud mod Banegårdspladsen og en variation af den ornamentale, korinthiske orden i banegårdshallen over indgangen. Arkitektonisk udgør Århus Banegård sammen med Politigården i København hovedværker i den nøgterne, nyklassicistiske stil, som i det tidlige 20. århundrede opstod som reaktion mod historicismens ornamentrigdom. Den nyklassicistiske stil udviklede sig hurtigt videre hen imod funktionalismen, som Seest anvendte i et af sine vigtigste, senere værker, Nørrebro Station i København.

I tilknytning til banegården ligger byens hovedposthus, og siden 2003 har man kunnet gå fra banegården direkte ind i indkøbscenteret Bruuns Galleri.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Fra banegården afgår fjerntog mod Aalborg / Frederikshavn og København H, regionaltog mod Struer, Herning / Skjern og Esbjerg. Endvidere afgår der internationale tog fra Aarhus H til Hamborg. Desuden var der en international rute til Prag via Berlin, der indstilledes i december 2007. I 2017 åbner Aarhus Letbane, der kommer til at stoppe på Aarhus Hovedbanegård.

Fremtidig udvikling[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Kommune arbejder på at placere Aarhus Rutebilstation sammen med hovedbanegården ved at bygge på stolper over sporene til et stort trafikcenter. Rutebilstationen har i dag 5 mio. passagerer, så det samlede trafikcenter vil have omkring 21 mio. mennesker i gennemstrømning om året.

Stationen er en såkaldt højtracébanegård, hvor sporene er placeret 6–8 m under gadeplan. Perronerne ligger under flere bygninger og Bruuns Bro. En kommende udvidelse af Bruuns Galleri vil betyde, at banegårdens perroner kommer til at ligge under disse bygninger, da udvidelsen formentlig bliver bygget på stolper over banegraven på et areal, der er 300x100 meter. Perronerne bliver således en slags undergrundstation.

Århus havnebane[redigér | redigér wikikode]

Århus havnebane.

I mange år afgik der færger mellem Århus og Kalundborg drevet af DSB. I den forbindelse fandtes også en kort havnebane mellem hovedbanegården og DSB-færgelejet. Når færgen kom i havn, kunne togrejsende stige ud via landgangsbroen på færgens venstre side (set i ankomstretningen), gå ned ad trappen og stige på toget (og omvendt).

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Hovedbanegård kaldes i DSB-sammenhæng for Aarhus H eller Aarhus Hovedbanegård, fork. Ar. Navnet "Aarhus Hovedbanegård" eller "Aarhus H" skyldes at der findes 26 andre jernbanestationer i Aarhus Kommune, der betjenes af Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen). hvoraf nogle er blot trinbrætter, men især Viby J er en stor station, hvor både Aarhus Nærbane, der kører til Silkeborg, og Odderbanen ofte gør holdt. De andre banegårde i selve Aarhus er Hammelbanegården og Østbanegården (Aarhus Ø).

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

a Den reelle gennemstrømning er en del større, da shoppingcentret Bruuns Galleri, der med 11 millioner gæster i 2010[6], er sammenbygget med Hovedbanegården; 10 millioner af disse gik igennem Hovedbanegården for at komme til Galleriet i 2009, hvilket giver en samlet gennemstrømning om året på cirka 19 millioner eller omkring 52.000 daglige besøgende.[7]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Asger Christiansen: Ny hovedbanegård i Aarhus : 1884 – Jernbanehistorisk årbog. – 2009. – S. 3-14 : ill.
  • Kullberg, Kaj Henrik: Århus og jernbanen
  • Viggo Lovdal: Århus har haft tre banegårde – Århus Stifts årbøger. – Bd. 89 (2006). – S. 31-36 : ill.
  • Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger (2009), Dansk Center for Byhistorie
  • Poul Pedersen: Aarhus Banegård og det nyklassicistiske gennembrud. I: Vinnie Nørskov (red.): Antikken i Århus (2008) - S. 94-109

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

artikel om Aarhus Hovedbanegård i AarhusWiki


Aarhus H
Zone 1

  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
InterCityLyn
København - Aarhus
Endestation
InterCityLyn
København - Aarhus - Struer
mod Struer
InterCityLyn
København - Frederikshavn
InterCity
København - Aalborg
Endestation InterCity
Aarhus - Hamburg
Endestation Regionaltog
Aarhus - Aalborg
Endestation Regionaltog
Aarhus - Esbjerg
  Foregående station     Arriva     Efterfølgende station  
Endestation REX
Regional Express
Aarhus - Skjern
mod Skjern
Aarhus - Struer
mod Struer
Efter Aarhus Letbane åbner i 2017/2018
  Foregående station     Aarhus Letbane     Efterfølgende station  
mod Odder
L1
Kun til Odder i myldretiden
mod Grenaa
L1
Kun til Grenaa i myldretiden
Endestation L1
Kører kun i myldretiden
mod Odder
L2
Endestation L2
L2

Koordinater: 56°9′0″N 10°12′15.37″E / 56.15000°N 10.2042694°Ø / 56.15000; 10.2042694