Magasinet rØST

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Magasinet røst)
Magasinet rØST
Generelle informationer
Type Internetavis
Hovedsæde Danmark
Grundlagt 1. maj 2010
Redaktør Viktoria Fuglsang Semenova og Marcus Popov
Politik Uafhængig
Format Internetbaseret
Andet
Websted https://magasinetroest.dk/

Magasinet rØST er et dansk internetmagasin med fokus på Østeuropa. Magasinet rØST har til formål at tilbyde velunderbygget viden om Central- og Østeuropa, formidlet og forklaret så både nørder og novicer kan være med og udkommer online. Målgruppen er bred, men magasinets brugere er fortrinsvist akademikere eller studerende, der har tilknytning til Østeuropa. Magasinet lanceredes officielt 1. maj 2010.

Nuværende chefredaktører er Viktoria Fuglsang Semenova og Marcus Popov.

Magasinet rØST har ikke noget officielt politisk standpunkt, men arbejder tæt sammen med Europaorienterede organisationer som Europabevægelsen, Nyt Europa og Oplysningsforbundet DEO.

Magasinets formål er ifølge deres hjemmeside at udbrede kendskabet til Østeuropa: [Magasinet] "har som formål at nuancere billedet af en række lande, der fortjener at blive set i et nyt lys. Heller ikke Østeuropa er, hvad det var engang", står der. [1]

Magasinet er drevet på frivillig basis og er derfor gratis og der findes ingen reklamer eller annoncer på siden.

Redaktion[redigér | rediger kildetekst]

Magasinet rØST to chefredaktører er Viktoria Fuglsang Semenova og Marcus Popov.

Magasinet er administrativt inddelt efter geografi. Således findes der p.t. disse redaktioner:

Østeuroparedaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Viktoria Fuglsang Semenova er ansvarlig for: Rusland, Hviderusland, Ukraine, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan.

Balkanredaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Marcus Popov og Eleonore Af Schamburg-Lippe er ansvarlig for: Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Montenegro, Kosovo, Makedonien, Moldova, Rumænien, Bulgarien og Grækenland.

Centraleuroparedaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Anders Hjortshøj er ansvarlig for: Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien

Baltikumredaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Mads Michael Hastrup Nilsson og Jakob Overgaard er ansvarlig for: Estland, Letland og Litauen.

Centralasienredaktionen[redigér | rediger kildetekst]

Estrid Hedegaard Knudsen og Sofie Sylvest Vestergaard er ansvarlig for: Kasakhstan, Kirgistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Desuden er Viktoria Fuglsang Semenova redaktør for kulturstof og Sebastian Wolder er magasinets filmanmelder.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]

Fodnote[redigér | rediger kildetekst]


Anime eller mangaSpire
Denne artikel om medie og kommunikation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.