Martin Vahl (1869-1946)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Martin Vahl (1869 - 1946))
Martin Vahl
Født 15. april 1869 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død 11. juli 1946 (77 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Bopæl Danmark Rediger på Wikidata
Far Jens Vahl Rediger på Wikidata
Søskende Johanne Blauenfeldt Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Herlufsholm (til 1887) Rediger på Wikidata
Medlem af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (1922-1940),
Royal Geographical Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, teolog, botaniker, lærebogsforfatter, geolog, geograf Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver N. Zahles Skole (1900-1921), Københavns Universitet (1921-1939) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1926),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1937) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martin Vahl (født 15. april 1869 i Aarhus, død 11. juli 1946 i København) var en dansk geograf og botaniker. Han regnes som en af Danmarks førende geografer i første halvdel af det 20. århundrede.

Vahl blev student fra Herlufsholm 1887. Han tog oprindelig teologisk embedseksamen, men tog 31 år gammel tillige skoleembedseksamen med udmærkelse i naturhistorie og geografi. I hans studietid udkom Eugen Warmings Plantesamfund, og Warming skulle blive den universitetslærer, der fik størst indflydelse på hans virke resten af livet.

Klima og plantebælter[redigér | rediger kildetekst]

Martin Vahl blev første og fremmest kendt og husket for sin indsats ved belysningen af samspillet mellem klima- og plantebælter.

I 1904 blev han dr.phil på disputatsen "Madeiras Vegetation", der afspejlede Vahls da allerede dybe indsigt i samspillet mellem planteforhold, klima, jordbundsforhold, palæografiske og anthropogeografiske forhold. Arbejdet med dette værk faldt sammen med et arbejde om Danmarks Land og Folk (i samarbejde med C. C. Christensen) og blev fulgt op af yderligere studier i og artikler om planteforholdene ulige steder i Norden. I 1909 udkom Oecology of plants, der var en engelsk udgave af Warmings Lehrbuch der ökologischen Pflanzengeographie men med en egen og siden bestående nyinddeling af plantegeografiske forhold. Dette arbejde blev i 1911 fulgt op af Zones et biochores géographiques, der indeholder teoretiske retningslinjer for inddelingen af jorden i såkaldte klimabælter, der nøje afspejlede de plantegeografiske forhold. Mens klimateoretiske værker tog udgangspunkt i klimaet som det primære, tog Vahl udgangspunkt i plantebælterne, idet han indså, at der da endnu forestod et stort arbejde med nærmere at fastslå sammenhængen med klimatiske og andre forhold. I de følgende år arbejdede han selv "i marken" med at fastlægge grænserne for disse nærmere, hvilket førte til værket The growth forms of some plant formations i 1919 med en nærmere fastlæggelse af temperaturforhold ved grænsen mellem det skandinaviske nåleskovsbælte og løvskovsbælte. Samme år skrev han artiklen "Vegetationskort over Sydamerika" i Geografisk Tidsskrift, hvori han udskilte tropiske regnskovsområder og savanneområder, subtropiske regnskovsområder, græsstepper, savanner, ørken- og buskstepper samt maki, tempererede regnskovsområder, busksteppe og løvskovsområder samt antarktis tundraområde og skønnede over disses landbrugsmæssige muligheder.

Jorden og Menneskelivet[redigér | rediger kildetekst]

I årene fra 1922 til 1927 var Vahl i fællig med Gudmund Hatt forfatter til 4-bindsværket Jorden og Menneskelivet, der var et skelsættende geografisk opslagsværk omfattende såvel naturgeografiske som kulturgeografiske forhold. Vahls hovedindsats var selvsagt afsnittene om plantegeografiske forhold, herunder plantekortene der var langt mere veludviklede end i tidligere værker.

Desuden fik værket betydning ved sin stavning af geografiske navne, der satte sig afgørende spor i senere fremstillinger.

Greenland[redigér | rediger kildetekst]

I 1928-29 udkom værket Greenland med Vahl som redaktør og med nye kort over Grønland i en af ham selv udviklet "azimutal, fladetro projektion", der gav et mere nøjagtigt indtryk af Grønlands areal end tidligere.

Anden virksomhed[redigér | rediger kildetekst]

Martin Vahl virkede fra 1921 til 1940 som professor i geografi ved Københavns Universitet og satte derved sit præg på en række af de geografer, der spillede en fremtrædende rolle i dansk geografi efter 2. verdenskrig.

Desuden var Vahl forfatter til skolebøger – ofte i samvirke med lektor P. Andersen og som blandt andet formidlede de af Vahl lavede klimakort og plantebæltekort.

Vahl blev Ridder af Dannebrog 1926 og Dannebrogsmand 1937. Han var æresmedlem af Royal Geographical Society og flere andre geografiske selskaber.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Nekrolog[redigér | rediger kildetekst]

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

  • Martin Vahl og C.C.Christensen: Danmark, Land og Folk; København 1903
  • Martin Vahl: Madeiras Vegetation; (disputats) København 1904
  • Martin Vahl: "Bemærkninger angaaende Lufttemperaturens Anvendelighed i plantegeografiske og zoogeografiske Undersøgelser" (Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, nr. 12; 1906)
  • Martin Vahl: "Zones biochores géographique" (Oversigt over Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger, nr. 4; 1911)
  • Martin Vahl: "Les types biologiques formations végétales de la Scandinavic" (Oversigt over Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger; 1911)
  • Martin Vahl: "Klimaet i tidligere Jordperioder" (Naturens Verden; 1925)
  • Martin Vahl og G. Hatt: Jorden og Menneskelivet; I-IV; København 1922-1927
  • Martin Vahl: "Landbebyggelsen i Danmark" (Svensk geografisk Årsbok; Lund 1930)
  • Martin Vahl: "De geografiske Provinser i Danmark og nogle geografiske Forhold indenfor disses Rammer" (Svensk geografisk Årsbok; Lund 1942)

På internettet[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]