Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor
| Strandenge på Læsø og havet syd herfor | |
|---|---|
 Strandenge på Læsø | |
| Geografi | |
| Region | Region Nordjylland |
| Kommune(r) | Læsø Kommune |
| Areal | 102.714 ha |
| Udpegningsgrundlag | |
| Naturtyper* |
|
| Arter |
|
| Oversigtskort | |
.svg)  Strandenge på Læsø | |
| De *-mærkede er prioriterede naturtyper | |
Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor er en naturplan under det fælleseuropæiske Natura 2000-projekt. Planområdet Læsø og havet syd herfor ligger i Læsø Kommune, og har et samlet areal på 102.714 ha, hvoraf 98.958 ha af hav; På land er 3.130 ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Flere dele af området er fredet, i alt 7 fredninger med et samlet areal på 3.723 ha, hvoraf det største areal Rønnerne på 1.750 ha blev fredet i 1980 [1].
Den sydlige del af Læsø er et eksempel på landhævningsstrandenge, der har udviklet sig siden landhævningens start for 7- 8000 år siden, og fortsætter her ca. 5 mm om året. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. landhævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn ligger stadig omgivet af vand mod syd. Disse rønner udgør i dag de vidtstrakte strandenge, men De højere liggende dele af Rønnerne er bevokset med hede. Rønnerne, der udgør hovedparten af Habitatområde 9. Rønnerne er unikke grundet deres fortsatte udvikling, og er karakteriseret af en meget artsrig flora.
Planområdets nordøstlige del er karakteriseret ved veludviklede forekomster af klitter, klithede og flere botanisk værdifulde klitlavninger.
I havområdet er der forekomster af naturtypen boblerev der er af international betydning, men deres udbredelse kendes ikke. Boblerev, er et ansvarsområde [2], da den danske forekomst udgør mere end 20 % af det samlede areal på biogeografisk niveau.
Natura 2000-området grænser op til T-ruten, der er en international skibsrute til og fra Østersøen med intensiv skibstrafik. Havnaturtyper og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe.
Fuglebeskyttelsesområde[redigér | rediger kildetekst]
Udpegningen som fuglebeskyttelsesområde er begrundet med yngleforekomster (Y) og træk (T) af Mørkbuget knortegås (T), Edderfugl (T), Sortand (T), Fløjlsand (T), Trane (Y), Klyde (Y/T), Lille kobbersneppe (T) Tinksmed (Y) Almindelig ryle (Y/T) Havterne (Y), Dværgterne (Y), Splitterne (Y), og mosehornugle (Y) Det er et vigtigt overvintringsområde for havdykænder.
Natura 2000-planen er koordineret med vandplanlægningen i 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Rønnerne på fredninger.dk
- ^ Retningslinjer for den statslige Natura 2000-planlægning Arkiveret 30. juni 2014 hos Wayback Machine: Naturstyrelsens hjemmeside