Ole Hyltoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med historikeren Ole Hyldtoft
Ole Hyltoft 2012

Ole Hyltoft (født 16. august 1935 i København) er en dansk cand.mag. og forfatter.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Ole Hyltoft er født 16. august 1935 på Østerbro i København. Han er student fra Gammel Hellerup Gymnasium,[kilde mangler] og cand.mag. i engelsk og dansk fra Københavns Universitet.[1] I forbindelse med sin uddannelse havde han et studieophold på Harvard University, USA.[2] Hyltoft har været ansat som lærer på Virum Statsskole, Gladsaxe Seminariet for fritidspædagoger og Biblioteksskolen.[3]

Hyltoft bor i Tisvilde. Han har en datter.[3]

Ole Hyltoft var medlem af Socialdemokratiet i 49 år, og mellem 1975 og 1986 var han formand for Socialdemokratiets kulturudvalg. Han meldte sig ud efter mange års offentlig kritik af partiets indvandrerpolitik, som han ikke fandt var et tilstrækkeligt værn mod den, ifølge ham, "fanatiske islamisme". Han meldte sig ind i Dansk Folkeparti den 20. april 2009.[3] Politisk beskriver han sig selv som "liberal og frisindet i medmenneskelige spørgsmål", foretrækker "fællesskabet" frem for "skattelettelser" og afviser den liberalistiske samfundsmodel.[2]

Som samfundsdebatør[redigér | redigér wikikode]

Hyltofts skribentvirksomhed har forløbet i to baner. Dels skønlitterær, dels samfundsdebat.

Ole Hyltoft har skrevet kronikker og artikler i de store dagblade fra han var 19 år, de første i Berlingske Tidende og Social-Demokraten. Siden har han skrevet hundreder af kroniker og artikler i de større dagblade. I 1970'erne var han boganmelder og kulturredaktør på dagbladet Aktuelt. Fra 1985 til 1998 var han tv-anmelder ved Ekstra Bladet.[3]

I de senere år har Ole Hyltoft bl.a. skrevet om islam, DR og Skåne. I forbindelse med islam er han kaldt islamkritiker og er citeret for at have udtalt, at "de indvandrede muslimer vil for størstepartens vedkommende ikke være danskere, ikke have børn med danskere, ikke tale dansk, ikke have deres børn opdraget dansk. De vil være en stat i staten" [4].

I dag er Ole Hyltoft kronikør ved Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og Politiken. Den tyske ugeavis Die Zeit offentliggjorde en kronik om vennen Siegfried Lenz i august 2008.[5]

Ole Hyltoft har været foredragsholder og været gæstetaler på Dansk Folkepartiets landsmøde i 2005.[kilde mangler]

Som skønlitterær forfatter[redigér | redigér wikikode]

Ole Hyltoft debuterede med romanen ”Hvis lille pige er du?” i 1970. Efter den følgende roman, ”Hjertet sidder til venstre” og novellesamlingen, ”Revolutionens fortrop” skrev Politiken ”Hyltoft har provokerende og vedkommende placeret sig i litteraturens første række herhjemme.”[kilde mangler]

Dobbeltromanen ”De befriede” og ”De besejrede” blev Ole Hyltoft gennembrud og er kaldt ”et foruroligende og fascinerende moderne hovedværk” (Aktuelt).[kilde mangler]

Om ”Barn af partiet” (2000) skrev professor i nordisk litteratur Sven Rossel: ”Bogen løfter sig til samme højder som Henrik Pontoppidans og Martin Andersen Nexøs erindringer.”[kilde mangler] I Informations anmeldelse fandt Bent Vinn Nielsen at bogen gav "et væsentligt bidrag til forståelse af Arbejderbevægelsens nyere historie, men [var] knap så overbevisende som personligt dokument".[6]

Efter novellesamlingen ”Tante Isidora”, som blev udpeget til Månedens Bog af Danmarks Biblioteksforening, kaldte den svenske avis Expressen ham ”en af Danmarks største forfattere.[kilde mangler]” Ole Hyltoft er med i Højskolesangbogen. Hans sidste roman, ”Københavnerpigen under besættelsen”, (2007) blev i Politiken betegnet som "overkulørt" og "utroværdig"[7], blev kaldt ”en kunstnerisk bedrift” (Nordjyske Stiftstidende) og ”en virkelig god roman” i (Jyllandsposten), mens Berlingske Tidende beskriver karaktererne i den som "så karikerede og hule, at de virker, som var de gjort af papmaché?"[8]

Ole Hyltofts erindringsbog, ”Barn af partiet” og hans to sidste romaner, ”Københavnerpigen og kongemaleren” og ”Københavnerpigen under besættelsen”, foregår i København.

Hans yndlingsforfattere er Jeppe Aakjær, Herman Bang, Hamsun, Isaac Bashevis Singer og sin ven den tyske forfatter Siegfried Lenz.[9]

Andet kulturarbejde[redigér | redigér wikikode]

Ole Hyltoft har taget initiativ til kunstmuseet Arken og sammen med Robert Jensen til rejsningen af Svend Wiig Hansens mindesmærke for Julius BomholtGl. Strand kaldet ”Slægt løfter slægt”.[3]

Ole Hyltoft var medlem af Danmarks Radios ungdomsudvalg 1957 til 1968.[kilde mangler]

DRs bestyrelse[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkeparti udpegede[kilde mangler] Hyltoft i 2007 som medlem af Danmarks Radios bestyrelse, og i 2009 blev han valgt til næstformand for bestyrelsen. Han har været et medlem, der har markeret sig stærkt i den offentlige debat om DR.[10]

Som medlem af bestyrelsen har har arbejdet for klassisk musik i dagtimerne på FM-båndet, for at få litteratur i programmerne og med egne ord "i det hele taget for at højne niveauet i DR".[2] I 2010 argumenterede han således for at bevare DR P2 som den klassiske musikkanal og i stedet lukke DR P3 som rock- og popkanal.[11] Med Katrine Winkel Holm pressede han på for at få litteraturorientering et par timer om ugen og oplæsning af digte og noveller. Han mener, at DR er blevet for domineret af journalister, mens medarbejderstaben tidligere var "meget alsidigere sammensat".[12]

Som næstformand og debattør har Hyltoft også blandet sig i flere kontroversielle DR-sager med mediedebat til følge. Den 17. april 2009 udtalte litteraturforskeren Isak Winkel Holm, at formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, havde udtalt at "indvandrere formerer sig som rotter". Det hun sagde ved et møde i Odense i 1994 var, at indvandrere formerer sig "'som kaniner".[13] Ole Hylftoft klagede over fejlcitatet til DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, efter at en lytter havde gjort ham opmærksom på det en uge efter.[14] Kenneth Plummer og P1-redaktør Mads Baastrup sendte derefter en undskyldning til Pia Kjærsgaard, samtidig med at en berigtigelse blev udsendt i "Sproglaboratoriet" ugen efter. Ole Hyltoft klagede igen over berigtigelsen, idet han mente at den placerede Pia Kjærsgaard i "en racistisk sammenhæng".[14] Senere blev både fejlen og berigtigelsen redigeret ud af den online version, der ligger på DRs hjemmeside. Seernes og lytternes redaktør Jacob Mollerup fandt det betænkeligt.[15] Chefen for DR Programproduktion Mette Bock udtalte dog, at "sagsbehandlingen på redaktionen har været helt efter bogen".[16]

I 2012 kritiserede han DR's fokus på den muslimske eid-fest og udtalte, at "det er et skrækindjagende højt spil, P3 og DR spiller med eid-festen. Islam bekender sig til en politisk og krigerisk tro vendt mod alle ikke-muslimer" og lavede en sammenligning med hyldning af Hitlerjugend.[17] Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen kaldte udtalelsen grotesk,[18] og Jyllands-Postens leder kritiserede Hyltoft for "en skræmmende mangel på forståelse for, hvad redaktionel frihed er".[19]

Bøger – forlag og udgivelsesår[redigér | redigér wikikode]

  • Tør du være dansk. Hovedland, 2009
  • Københavnerpigen under besættelsen. Hovedland, 2007
  • Københavnerpigen og Kongemaleren. Hovedland, 2005
  • Alle disse forhåbninger. Høst, 2001
  • Barn af partiet. Høst, 2000
  • Den poetiske politiker. Bomholtkomiteen, 2000
  • Mordet på museet. Holkenfeldt, 1997
  • En køn en. Aschehoug, 1989
  • Mord er kun en leg. Holkenfeldt, 1987
  • Snyd fanden for en taber. Frie børnehaver, 1986
  • Skabt af ild. Fremad, 1984
  • Kulturpaven. Naver, 1984
  • Hverdagen blev anderledes – fra 1920 til i dag. Aschehough, 1983
  • Tante Isidora og andre fortællinger. Naver, 1982
  • Byggekongen. Naver, 1981
  • De befriede. Naver, 1979
  • De besejrede. Naver, 1979
  • Arbejdsliv. Fremad, 1978
  • Hvem er angst for den stygge ulv?. Fremad, 1976
  • Revolutionens fortrop?. Fremad, 1975
  • Tør du være med?. Fremad, 1974
  • Hjertet sidder til venstre. Fremad, 1973
  • Hvis lille pige er du?. Fremad, 1970
  • Tør du være fri?. Fremad, 1968

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Marie Louise Sjølie (25. juli 2007). Til kamp for danskheden. Information. 
  2. ^ a b c Ole Hyltoft (18. december 2012). Stol nu ikke på Wikipedia. DR. 
  3. ^ a b c d e Ole Hyltoft. Forfatteren Ole Hyltoft. 
  4. ^ Jyllands-Posten, 7. januar 2006
  5. ^ Som at lytte til en fugls hjerteslag Berlingske, 15. maj 2008. LYRIKwelt.de
  6. ^ Bent Vinn Nielsen (31. august 2000). Da partiet var dreng. Information. 
  7. ^ Politiken 7.april 2007
  8. ^ Berlingske Tidende 3.maj 2007
  9. ^ Læserne spørger: Ole Hyltoft. Information. 11. juni 2010. 
  10. ^ Ole Hyltoft fylder 75 år. MediaWatch. 16. august 2010. 
  11. ^ Ole Hyltoft (1. juni 2010). P2 kan ikke undværes - så DR-bestyrelsen må lukke P3. Politiken. 
  12. ^ Ole Hyltoft (8. september 2010). DR forsømmer kulturarven. Berlingske. 
  13. ^ Politiken, 2. oktober, 1994.
  14. ^ a b Politiken, 13. juni 2009, "Rottecitat sætter DR-bestyrelse på dagsorden".
  15. ^ dr.dk – DR Indefra, 16. juni, 2009, "Rettelsen der blev rettet"
  16. ^ Dagbladet Information, 10. juni 2009, "Kafka har ikke indtaget DR"
  17. ^ Morten Skærbæk og Katrine Jo Andersen (10. august 2012). DR-næstformand går til angreb på islamfest. Politiken. 
  18. ^ Helene Navne (10. august 2012). Minister: Hitlerjugend-sammenligning grotesk. Politiken. 
  19. ^ Ole Hyltoft skyder tilbage på JP. MediaWatch. 23. august 2012. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]