Ole Hyltoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ole Hyltoft

OleHyltoft-2012.jpg

Personlig information
Født 16. august 1935 (87 år) Rediger på Wikidata
Politisk tilhørsforhold Socialdemokratiet indtil 2009; derefter Dansk Folkeparti
Ægtefælle Yvonne Svendsen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kronikør, selvbiograf, romanforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med historikeren Ole Hyldtoft

Ole Hyltoft (født 16. august 1935 i København) er en dansk forfatter og samfundsdebattør.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Ole Hyltoft er født 16. august 1935 på Østerbro i København. Han er student fra Gammel Hellerup Gymnasium,[1] og cand.mag. i engelsk og dansk fra Københavns Universitet.[2] I forbindelse med sin uddannelse havde Hyltoft et studieophold på Harvard University, USA.[3] Hyltoft har været ansat som lærer på Virum Statsskole, Gladsaxe-Seminariet for Fritidspædagoger og Danmarks Biblioteksskole.[4]

I 1970erne var han boganmelder og kulturredaktør på dagbladet Aktuelt. Fra 1985 til 1998 var han tv-anmelder ved Ekstra Bladet.[4]

Hyltoft bor i Tisvilde, er gift med tidligere skoledirektør Yvonne Svendsen og har en datter.[4][5]

Som skønlitterær forfatter[redigér | rediger kildetekst]

Hyltofts skribentvirksomhed har forløbet i to baner. Dels som skønlitterær forfatter, dels som samfundsdebattør.

Ole Hyltoft debuterede i 1970 med romanen Hvis lille pige er du? i 1970. Efter den fulgte romanen Hjertet sidder til venstre og novellesamlingen Revolutionens fortrop.

I dobbeltromanen De befriede og De besejrede fra 1979 udfoldes en vision af et idealsamfund, hvor kunst og kærlighed råder. Dette ideal er af professor i nordisk litteratur Sven Hakon Rossel blevet beskrevet som den røde tråd, der går gennem resten af forfatterskabet.[5] Jyllands-Postens Lars Ole Knippel anså dobbeltromanen for en klassiker og skrev i 2015 at den "giver et præcist signalement af fremstormende unge i efterkrigsgenerationen i Danmark".[6]

Novellesamlingen Tante Isidora (1982) med portrætter af tilværelsens stille eksistenser er af Sven Hakon Rossel blevet kaldt et af forfatterskabets kunstneriske højdepunkter, der ”i kvalitet er en Herman Bang værdig”.[5]

Ole Hyltofts erindringsbog, Barn af partiet og hans to sidste romaner, Københavnerpigen og kongemaleren og Københavnerpigen under besættelsen, foregår i København.

Ole Hyltofts digt Efterårsblæst fra Skabt af ild (1984) blev optaget i Højskolesangbogen, udgave 2006.

Den tyske ugeavis Die Zeit offentliggjorde en kronik af ham om vennen Siegfried Lenz i august 2008.[7]

Som inspiration for sit forfatterskab har Hyltoft angivet sine yndlingsforfattere Jeppe Aakjær, Herman Bang, Hamsun, Isaac Bashevis Singer og Siegfried Lenz.[8]

Som samfundsdebattør[redigér | rediger kildetekst]

Ole Hyltoft har siden 1954, da han var 19 år, skrevet omkring 600 kronikker og artikler i de store dagblade om emner som bekymring over indvandring fra Mellemøsten og tiltagende islamisme, kritik af kulturradikalismen og forsvar for dansk kulturarv.[5]

Politisk engagement[redigér | rediger kildetekst]

Ole Hyltoft var medlem af Socialdemokratiet i 49 år, og mellem 1975 og 1986 var han formand for Socialdemokratiets kulturudvalg. Han meldte sig ud efter mange års offentlig kritik af partiets indvandrerpolitik, som han ikke fandt var et tilstrækkeligt værn mod den voksende islamisme i Danmark. Han meldte sig ind i Dansk Folkeparti den 20. april 2009.[4]

Politisk har han beskrevet sig selv således: "Jeg foretrækker fællesskabet for skattelettelser. Jeg er liberal og frisindet i medmenneskelige spørgsmål. Men jeg tror ikke en døjt på den liberalistiske samfundsmodel.[3]

DRs bestyrelse[redigér | rediger kildetekst]

Dansk Folkeparti udpegede Hyltoft i 2007 som medlem af Danmarks Radios bestyrelse,[9] og i 2009 blev han valgt til næstformand for bestyrelsen, som han var medlem af til 2015.[9]

Som medlem af DRs bestyrelse markerede Hyltoft sig stærkt i den offentlige debat om DR.[10] I DRs bestyrelse arbejdede han for klassisk musik i dagtimerne på FM-båndet, for at få litteratur i programmerne og med egne ord "i det hele taget for at højne niveauet i DR".[3] I 2010 argumenterede han således for at bevare DR P2 som den klassiske musikkanal og i stedet lukke DR P3 som rock- og popkanal.[11]

Med Katrine Winkel Holm pressede han på for at få litteraturorientering et par timer om ugen og oplæsning af digte og noveller. Han gav udtryk for, at DR forsømte at pleje den danske kulturarv.[12]

Som næstformand og debattør har Hyltoft også blandet sig i flere kontroversielle DR-sager med mediedebat til følge.[13][13][14]

Andet kulturarbejde[redigér | rediger kildetekst]

Ole Hyltoft har taget initiativ til kunstmuseet Arken og sammen med Robert Jensen til rejsningen af Svend Wiig Hansens mindesmærke for Julius BomholtGl. Strand kaldet Slægt løfter slægt.[4]

Ole Hyltoft var medlem af Danmarks Radios ungdomsudvalg 1957 til 1968.[kilde mangler]

Bøger – forlag og udgivelsesår[redigér | rediger kildetekst]

  • Tør du være dansk. Hovedland, 2009
  • Københavnerpigen under besættelsen. Hovedland, 2007
  • Københavnerpigen og Kongemaleren. Hovedland, 2005
  • Alle disse forhåbninger. Høst, 2001
  • Barn af partiet. Høst, 2000
  • Den poetiske politiker. Bomholtkomiteen, 2000
  • Mordet på museet. Holkenfeldt, 1997
  • En køn en. Aschehoug, 1989
  • Mord er kun en leg. Holkenfeldt, 1987
  • Snyd fanden for en taber. Frie børnehaver, 1986
  • Skabt af ild. Fremad, 1984
  • Kulturpaven. Naver, 1984
  • Hverdagen blev anderledes – fra 1920 til i dag. Aschehough, 1983
  • Tante Isidora og andre fortællinger. Naver, 1982
  • Byggekongen. Naver, 1981
  • De befriede. Naver, 1979
  • De besejrede. Naver, 1979
  • Arbejdsliv. Fremad, 1978
  • Hvem er angst for den stygge ulv?. Fremad, 1976
  • Revolutionens fortrop?. Fremad, 1975
  • Tør du være med?. Fremad, 1974
  • Hjertet sidder til venstre. Fremad, 1973
  • Hvis lille pige er du?. Fremad, 1970
  • Tør du være fri?. Fremad, 1968

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hyltoft, O. (2011) Så fejrer vi foråret endnu en gang. (trykt som kronik i Jyllands-Posten, 17. maj 2011. Hentet 24. juli 2022.
  2. ^ Marie Louise Sjølie (25. juli 2007). "Til kamp for danskheden". Information.
  3. ^ a b c Ole Hyltoft (18. december 2012). "Stol nu ikke på Wikipedia". DR.
  4. ^ a b c d e Ole Hyltoft. "Forfatteren Ole Hyltoft".
  5. ^ a b c d Portræt af Ole Hyltoft: En betydelig dansk forfatter fylder 85. ditoverblik.dk, 17. august 2020. Hentet 24. juli 2022.
  6. ^ Lars Ole Knippel (16. august 2015). "Den poetiske og polemiske pen". Jyllands-Posten.
  7. ^ Som at lytte til en fugls hjerteslag Arkiveret 30. april 2012 hos Wayback Machine Berlingske, 15. maj 2008. LYRIKwelt.de
  8. ^ "Læserne spørger: Ole Hyltoft". Information. 11. juni 2010.
  9. ^ a b Camstrup, C. (2015) Ole Hyltoft forlader DR's bestyrelse. Altinget, 24. november 2015. Hentet 24. juli 2022.
  10. ^ "Ole Hyltoft fylder 75 år". MediaWatch. 16. august 2010. Arkiveret fra originalen 30. december 2011. Hentet 4. januar 2013.
  11. ^ Ole Hyltoft (1. juni 2010). "P2 kan ikke undværes - så DR-bestyrelsen må lukke P3". Politiken.
  12. ^ Ole Hyltoft (8. september 2010). "DR forsømmer kulturarven". Berlingske.
  13. ^ a b Politiken, 13. juni 2009, "Rottecitat sætter DR-bestyrelse på dagsorden".
  14. ^ Morten Skærbæk og Katrine Jo Andersen (10. august 2012). "DR-næstformand går til angreb på islamfest". Politiken. Arkiveret fra originalen 14. november 2012. Hentet 4. januar 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]