Jeppe Aakjær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jeppe Aakjær (født Jeppe Jensen)
Dansk litteratur
20. århundrede
Jeppe Aakjær 1908 by Saxtorph-Mikkelsen.jpg
Fotografisk portræt af Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1908)
Personlig information
Født 10. september 1866 i Aakjær, Fly Sogn ved Skive
AakjærRediger på Wikidata
Død 22. april 1930 (63 år) på gården Jenle, der ligger i Salling
JenleRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Genre romaner/noveller/digte
Litterær bevægelse Det folkelige gennembrud
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jeppe Aakjær (født Jeppe Jensen 10. september 1866 i Aakjær, Fly Sogn ved Skive22. april 1930 på gården Jenle i Salling) var en dansk forfatter af romaner, noveller, digte og skuespil. Og en del lokalhistoriske bøger baseret på studier af arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Sønnen Svend Aakjær (1894-1963) var landsarkivar på arkivet i Viborg fra 1929 og endte som rigsarkivar.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod. Han sad i fængsel 17 dage for sine foredrag om den franske revolution i 1789 og sine angreb på Indre Mission. Fængslingen skete den 17. januar 1887.

Han var gift med forfatterinden Marie Bregendahl, der som han selv stammede fra Fjends. Sammen fik de i 1894 sønnen Svend Bregendahl Aakjær. I slutningen af 1899 skiltes de. Aakjær blev boende i København, men om sommeren flyttede han til gode venner i Jylland som mejerist Esper Andersen i Jebjerg og distriktslægeparret i Sjørup, Johanne og Sigurd Rambusch. I Jebjerg udfoldede han sig rigtigt. Her skrev han bl.a. Missionen og dens Høvdinge (1899) og Vredens Børn (1904), der satte sindene i kog over hele Danmark. Ikke mindre end 1.000 artikler blev det til. De fleste kritiserede Aakjær, men mange fik øje på de elendige forhold, tyendet levede under. I 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. Peter Sabroe, der skulle se på forholdene. Tyendeloven blev ophævet i 1921.

Hos Rambuschs skrev Aakjær i vinteren 1906 sin berømte digtsamling Rugens sange, der er kommet i mere end 100.000 eksemplarer. Samme år fik han Det Ancherske Legat på 1.800 kr. For dem tog han en tur rundt i Europa. Det mest givende var Skotland, hvor han besøgte alle mindesmærkerne for Robert Burns. Der skrev han fem digte om Burns, et af hans store forbilleder.

I 1902 mødte Aakjær den unge jyske pige Nanna Krogh. De forelskede sig straks i hinanden. Da Aakjær ikke havde orden i sine skilsmissepapirer, kunne han først blive gift med Nanna Aakjær den 25. april 1907. Straks efter flyttede parret ind på den nybyggede gård "Jenle" i Salling 12 km nord for Skive. Nanna Aakjær var først uddannet snedker og derefter billedskærer. De fik børnene Solveig Aakjær (f. 1908) og Esben Aakjær (f. 1911).

Død[redigér | redigér wikikode]

Efter sin død i 1930 blev Jeppe Aakjær brændt. En tid senere kom urnen med hans aske hjem, og enken, Nanna Krogh Aakjær, placerede den i forgangen på Jenle. Her kom landpostbuddet dagligt og havde, som mange andre dengang, for vane at dyppe sin skrå i aske. Han anede angiveligt ikke, at hans skrå blev dyppet i den berømte forfatters aske, så da Nanna Krogh Aakjær omsider fandt stunder til at nedsætte urnen i Jenles have, var indholdet - Aakjær - væk[1].

Komponisterne[redigér | redigér wikikode]

Når Aakjær havde offentliggjort sine digte, flokkedes komponisterne om at sætte melodi til dem.

Fortællinger[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Tanderup (1900)
  • Da lampen tændtes (1900)
  • Frederik Tapbjergs plovgilde (1900)
  • Når bierne sværmer (1904)
  • Da hyrdedrengen skulle i skoven (1905)
  • Selvplageren (1905)
  • Vesterfra (1905)
  • Mens pølsen koger (1900)
  • Dødsfjender (1900)
  • Kromand imod sin vilje (1905)
  • Sidsels brudelys (1907)
  • Hellig krig (1908)
  • En mennesk ska ved, hwad en gjør (1909)
  • Himlens dom (1909)
  • Jens Pot (1912)
  • Oplyst (1913)

Om Jeppe Aakjær[redigér | redigér wikikode]

  • Jeppe Aakjær: Livserindringer i 4 bind, Gyldendal 1928-34 (Nyudgivet på Forlaget Jenle i 2 bind ISBN 978-87-990639-5-6)
  • Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær – Spillemand og stridsmand, Skiveårbogen 1999
  • Knud Peder Jensen: Jeppe Aakjær – Et moderne livs fortælling, Forlaget Hovedland, 2002

Digtsamlinger[redigér | redigér wikikode]

  • Derude fra Kjærene, 1899
  • Fri Felt, 1905
  • Rugens Sange, 1906
  • Samlede digte I – III, 1931

Novellesamlinger[redigér | redigér wikikode]

  • Vadmelsfolk, 1900 [2]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Diverse bøger[redigér | redigér wikikode]

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

  • Livet paa Hegnsgaard, 1907
  • Ulvens Søn. 1909 [6]
  • Naar Bønder elsker, 1911

Lokalhistoriske bøger[redigér | redigér wikikode]

  • "Steen Steensen Blichers livs-tragedie", 3 bind, 1903
  • Hedevandringer, 1915 [7]
  • En Skarns Præst og andre Syndere, 1917
  • Af min Hjemstavns Saga, 1919
  • Langs Karupaaens Bred, 1929
  • Fra Agermuld og Hedesand, 1930
  • Konge, Adel og andre Sallingboer, 1930
  • Gammel brug og gammel Brøde, 1931
  • Muld og Mænd, 1932
  • Fra Sallingland til Øresund,1932

Film[redigér | redigér wikikode]

CD'er[redigér | redigér wikikode]

  • Jeppe Aakjær Rugens Sange, 2006
  • I kanten af den gule lupin, 2011
  • Jeg er født på Jyllands sletter, 2013

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Aakjærselskabet er et litteraturselskab på Nanna og Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle. Det er Danmarks største litteraturselskab med ca. 2.000 medlemmer (2014).

Jeppe Aakjær blev optaget i Kulturministeriets kulturkanon i 2006 med digtet Aften.

Der er opkaldt flere veje efter ham i Danmark: Jeppe Aakjærs Alle i Odense og Esbjerg. Jeppe Aakjærs vej i Åbyhøj, Birkerød, Fredericia, Holstebro, Ikast, Aalborg og Sønderborg. Aakjærs Alle i Søborg.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nye tider - nye skikke | Debat | amtsavisen.dk
  2. ^ genoptrykt 2011 på forlaget Jenle, Aakjærselskabet 1. udg., ISBN 978-87-9906-397-0
  3. ^ genoptrykt 2008 10. udg., ISBN 978-87-7070-093-1
  4. ^ genoptrykt 2007, ISBN 978-87-7739-973-2
  5. ^ genoptrykt 2010 på forlaget Jenle, Aakjærselskabet 2. udg., ISBN 978-87-990639-4-9
  6. ^ Genudgivet i 2014 på forlaget Jenle, Aakjærselskabet 1. udg. ISBN 978-87-990639-8-7, desuden findes der 2 DVD'er optaget ved opførelsen 8. til 10. ag. 2014.
  7. ^ genoptrykt 1995, ISBN 87-7466-247-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: