Operation Safari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kystforsvarsskibet Peder Skram ligger sænket ved Mastekranen på Holmen. Billedet blev et symbol på ophøret af samarbejdspolitikken
Danske officerer interneres af værnemagten

Operation Safari (tysk: Unternehmen Safari) var en militæroperation gennemført af den tyske værnemagt tidligt om morgenen den 29. august 1943 med det formål at afvæbne og opløse den danske hær og flåde i kølvandet på augustoprøret og samarbejdspolitikkens ophør. Flådens sænkning var en vigtig begivenhed som dansk modsvar til aktionen. På dansk side resulterede operationen i 23 faldne danskere, 2 dræbte civile og ca. 56 danske sårede.[1][2] Tyskerne havde også tilsvarende tab.

Forløb[redigér | redigér wikikode]

Augustoprøret 1943 havde givet den tyske general Hermann von Hanneken et påskud til at igangsætte Operation Safari, således at den danske hær og flåde ikke kunne hjælpe de allierede styrker i tilfælde af en invasion. Det havde længe været von Hannekens ønske at gennemføre operationen, og allerede fra efteråret 1942 havde han syslet med planerne.

Tilsvarende havde det danske forsvar udarbejdet forholdsordrer til imødegåelse af et evt. tysk angreb. Forholdsorden af 19. marts 1943, der blev fulgt i forbindelse med Operation Safari, lød:

Citat Stilles fra tysk militær side krav om våbenaflevering, overlevering af beholdninger, kaserner eller andet, uden at der fra egen foresatte myndighed er tilgået ordre i så henseende, henvises til, at forholdsordre først må indhentes, hvilket vil kunne ske i nærværelse af en officer fra vedkommende tyske kommando eller myndighed, hvis dette ønskes. Fastholdes kravet med fordring om øjeblikkelig effektuering må forholdene afgøre, hvilken holdning der skal indtages: er vedkommende tyske officer kendt som kompetent myndighed på stedet eller som udsendt fra denne, eller er man øjeblikkelig stillet overfor et regulært kommando, gives efter under protest, idet melding snarest afgives til nærmeste foresatte myndighed; — er vedkommende tyske officer ikke den pågældende danske chef bekendt, og er han ikke støttet på et kommando af en sådan form, af dette giver indtryk af at forlene henvendelsen med autoritativt præg, afslås opfordringen, og eventuelle trusler om magtanvendelse besvares med henvisning til egen ordre om at møde magt med magt. Et Köpenick-forløb må under ingen forhold forekomme. Citat

Forholdsorden af 2. juli 1943 til imødegåelse af et evt. nazistisk kupforsøg lød:

Citat Angreb eller forsøg på indtrængen i kaserner eller belagte bygninger, forsøg på at tilegne sig hærens våben eller ammunition såvel som direkte angreb eller afvæbningsforsøg rettet mod danske militære styrker skal øjeblikkelig imødegås med alle til rådighed værende midler. Anvendelse af militære styrker på rekvisition fra civiløvrigheden til bevogtningstjeneste eller til indgriben mod sammenstimling o. lign. udenfor kaserne, militært etablissement eller belagt bygning såvel som forlæggelse af styrker til anden lokalitet (by) end garnisonsbyen må kun ske med generalkommandoens bemyndigelse. Vedkommende tyske division (pladskomman-dant) underrettes da ved pågældende danske divisions (garnisonskommandants) foranstaltning om foretagne foranstaltninger af denne art. Citat
Artilleriskibet Niels Iuel angribes af tyske jagerbombere ud for Hundested. Skibet blev sat på grund ved Anneberg

Om eftermiddagen lørdag den 28. august havde forsvarsminister Søren Brorsen og viceadmiral A.H. Vedel et samråd. Resultatet af samrådet blev, at søværnskommandoen udsendte ministerens nye ordre til enhederne på Holmen. Den lød: "Besættelse af Skibene paa Holmen maa efter Regeringens Bestemmelser ikke imødegaas med Magt." Søværnskommandoen valgte dog på egen hånd at tilføje følgende: "Skibene kan efter Omstændighederne sænkes." Brorsen gav en lignende besked til Hæren under ledelse af generalløjtnant Ebbe Gørtz, som svarede, at han ikke kunne forhindre kampe i at opstå på kasernerne.

Klokken 0400 om morgenen den 29. august 1943 angreb tyske enheder alle større danske militærinstallationer på Sjælland og Fyn. Jylland var mere eller mindre rømmet af dansk militær under tvang, fordi tyskerne frygtede en engelsk invasion. Operation Safari førte til sporadiske og uorganiserede kampe mellem de tyske og danske soldater, men nogen samlet modstand fra dansk side var der ikke tale om. Kampene mellem de tyske og danske soldater under operationen kostede dog i alt 23 dræbte og omkring 40 sårede danske soldater. De hårdeste kampe, der resulterede i dødsfald, fandt sted på Flådestation Holmen, i Korsør, i Nyborg, på artilleriskibet Niels Iuel i Isefjorden, på Gernersgades Kaserne, i Ballonparken, på Livgardens Kaserne, på Jægersborg Kaserne, på Middelgrundsfortet, på Gardehusarkasernen i Næstved og på Odense Kaserne.

Torpedobådene Sælen og Nordkaperen er sænket på Holmen
Det lykkes bl.a minestrygeren Havkatten at flygte til svensk farvand, hvor den indgik i Den Danske Flotille

I Gernersgade deltog medlemmer af modstandsgruppen BOPA i kampene mod besættelsesmagten, og en modstandsmand blev dræbt i den nærliggende Klerkegade.[3][4] Desuden blev en ung mand, Hartvig Hansen, et tilfældigt offer for de heftige kampe på Artillerivej ved Ballonparken.[5][6]

Den væsentligste danske indsats for at forhindre, at militært materiel kom i tyskernes hænder, foregik på Flådestation Holmen, hvor det lykkedes den danske flåde at sejle 13 skibe til havne i det neutrale Sverige og sænke eller ødelægge yderligere 30 fartøjer, således at tyskerne ikke kunne drage nytte af disse. Billederne af de sænkede skibe på Holmen viste de allierede, at Danmark var på deres side. Ordren til sænkning blev derfor sendt til alle enheder, for eftersom tyskerne havde anbragt kanoner langs bl.a. Langelinie var det umuligt for de danske skibe at undslippe fra Holmen. Af flådens 52 fartøjer, befandt to sig på Grønland mens 32 blev sænket af egen besætning. 4 nåede svensk territorium og 14 blev erobret uskadte af tyskerne. Tyskerne hævede efterfølgende hovedparten af de sænkede enheder, og femten af disse kom i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde.

Andre steder lykkedes det at ødelægge våben og materiel eller at overdrage det til modstandsbevægelsen, men alligevel kunne tyskerne beslaglægge store mængder håndvåben, artilleri, køretøjer, fly, værksteder etc.

Den tyske værnemagt afvæbnede og internerede under operationen ca. 4600 danske officerer og værnepligtige og satte dem under tysk bevogtning. Det lykkedes imidlertid nogle af dem at flygte over Øresund til Sverige, og flere af de flygtede danske officerer og værnepligtige nærede et ønske om at blive transporteret videre til England for at tilslutte sig de allierede tropper. Sverige ønskede med sin neutrale position i krigen dog ikke at fungere som transitland for allierede soldater og afviste derfor ønsket. De flygtede officerer og værnepligtige var dermed tvunget til at forblive i Sverige, indtil krigen var forbi. Det var bl.a. disse officerer og værnepligtige, der kom til at udgøre en del af Den Danske Brigade i Sverige. Andre officerer gik under jorden i Danmark og dannede Den lille Generalstab, der koordinerede modstandsbevægelsens militærgrupper under ledelse af generalløjtnant Ebbe Gørtz.

Der er opstillet mindesten over danske faldne i bl.a. Korsør, Næstved, i Holmens Kirke, på Islands Brygge, i Trige og på Varde Kaserne.

Liste over angrebne militæranlæg[redigér | redigér wikikode]

Hæren[redigér | redigér wikikode]

København:

Sjælland:

Lolland:

Bornholm:

Fyn:

Flåden[redigér | redigér wikikode]

København:

Sjælland:

Fyn:

Erobrede skibe:

  • Artilleriskibet Niels Iuel – Erobret af tyskerne ved Anneberg, delvist ødelagt (1 dræbt og 4 sårede)
  • Torpedobåden Hajen – Erobret i Korsør
  • Torpedobåden Narhvalen (Under hovedeftersyn på Holmen) – Taget af tyskerne
  • Torpedobådene Najaden og Nymfen – Under bygning på Holmen. Taget af tyskerne, men ikke færdigbyggede
  • Ubådene Ran, Triton og Galathea – Taget af tyskerne på Holmen, men blev ikke bragt i aktiv tjeneste
  • Det flydende værkstedsskib Grønsund – Taget af tyskerne på Holmen
  • Inspektionsskibet Ingolf – Erobret af tyskerne i Storebælt
  • Inspektionsskibene Beskytteren og Islands Falk – Taget af tyskerne på Holmen.
  • Minestrygeren MS 3 – Erobret af tyskerne i Køge Bugt
  • Minestrygerne MS 5 og MS 6 – Erobret af tyskerne i Nyborg
  • Minestrygerne Søløven, Søridderen og Springeren – Erobret af tyskerne i Korsør
  • Minestrygerne Søhesten og MS 2 – Erobret af tyskerne i Kalundborg
  • Opmålingsskibet Freja – Taget af tyskerne på Holmen.
  • Hekla og Fyen (kaserneskibe) – Taget af tyskerne på Holmen.
  • Sleipner (torpedotransportfartøj) – Erobret af tyskerne.
  • Skagerak – Taget af tyskerne på Holmen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]