Poul Kjærgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Arkitekt Poul Kjærgaard

Poul Ernst Kjærgaard (født 25. januar 1912 i Sydhavnen, København, død 21. oktober 1999 Frederiksberg) var en dansk arkitekt. Kjærgaard var professor i bygningskunst med byggeteknik som speciale ved Kunstakademiets Arkitektskole i København fra 1953 til 82.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Kjærgaard var søn af maskinmester Kristen Kjærgaard og Anna Sofie Margrethe Lydom. Han blev født og opvoksede i de endnu eksisterende gule administrations bygninger til slusen i Sydhavnen, hvor faderen var maskinmester. Et markant sted at opvokse med rindende vand og store vider lige ved storbyen.

Kjærgaard blev student fra Schneekloths Skole i 1930. Derefter startede han på Københavns Universitet hvor han færdiggjorde filosofikum, inden han valgte arkitektgerningen og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole. Her blev 2 af hans professorer Kay Fisker og Steen Eiler Rasmussen hurtigt opmærksomme på hans evner, og i en 10-årig periode var han knyttet til deres tegnestuer. Kjærgaard blev i 1939 selv ansat som lærer ved Kunstakademiets Bygningsskole og arbejdede endvidere som forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut i årene 1947-53.

Kjærgaard var gennem hele sit virke optaget af at finde løsninger på byggetekniske udfordringer og begyndte omkring 1940 udarbejdelsen af Byggebogen (med Arne Gaardmand, Grethe Meyer med flere), der blev et omfattende nyt og betydningsfuldt opslagsværk for praktiserende Arkitekter.

Enfamiliehus, Jægersborg Allé 144, Gentofte (1942)

Egen tegnestue[redigér | redigér wikikode]

I 1945 åbnede Kjærgaard egen tegnestue og indledte i 1949 et samarbejde med arkitekten Niels Schou. Fra 1964 inddrog Kjærgaard flere af sine nærmeste medarbejdere (Ole Jung, Svend Limkilde, Bent Mortensen Jørgen Strunge og Pauli Wulff. Else Wulff og Hans Cramer-Petersen kom til senere) i Arkitektfirmaet Poul Kjærgaard, der også hed Poul Kjærgaard and Partners (PKP). Tegnestuen var den første danske tegnestue, der etablerede sig i Afrika med kontorer i både Øst- og Vestafrika.

Tegnestuens arbejder har gennem årene fortrinsvis ligget inden for områderne boligbebyggelser, administrationsbygninger, industribygninger og bygninger for uddannelse og forskning, bygninger som ofte er blevet realiseret efter konkurrence.

Blandt Kjærgaards mange byggerier bør særligt nævnes: Bikubens Hovedsæde i Silkegade i København, 1959; Byggeriets Real- og Kreditfond i Fredericiagade i København 1966-67; Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse i Herning, 1965; Haustrup Fabrikkers Hovedsæde i Odense fra 1968; Vest forbrænding Glostrup, 1971; Statens Byggeforsknings institut i Hørsholm 1972; Arkitektfakultetet ved University of Nairobi i Kenya 1972; Kvaglundskolen, Esbjerg, 1973; Bryggergården, København, 1974; 1977, Håndværkerhøjskolen, Bispebjerg Parkallé i København, 1977; Gullandsgården, København 1980, blandt tegnestuens bedste arbejder.

Ansættelser og hverv[redigér | redigér wikikode]

Kjærgaard blev ansat på Kay Fiskers tegnestue i 1935 og senere hos Steen Eiler Rasmussen, og var igennem 10 år knytte til deres tegnestuer. Blev i 1939 ansat som lærer på Arkitektskole, var fra 1950 til 1955 leder af Forskolen, blev i 1953 at udnævnt til professor i Bygningskunst med Byggeteknik som speciale. Forskningsleder ved Statens Byggeforskningsinstitut 1947-53, ophavsmand til udarbejdelsen af Byggebogen og dens redaktør 1948-72,

Firma[redigér | redigér wikikode]

Selvstændige arkitekt opgaver fra 1942. Egen tegnestue fra 1945, fra 1964 et interessentskab med fem partnere og fra 1975 Poul Kjærgaard A/S. Tegnestuen var i en årrække en af landets størst.

Tegnestuen oprettede under navnet Poul Kjærgaard and Partners (PKP) arkitektkontorer i Kenya 1966-88, i Liberia 1974-85 og i 1985 i Gambia.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Vestforbrænding december 1969
  • Vestforbrænding, Glostrup (1970)[2], præmieret byggeri
  • Frederiksborgs Amts Sparekasse, Hillerød (1968-69, 1.præmie projekt i 1964)
  • Kollekolle kursuscenter, Furesø kommune (1972)
  • Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm (1972-73), præmieret byggeri
  • Kvaglundskolen i Esbjerg, (1972-73 efter 1. præmieprojektet fra 1970)[3]
  • Bryggergården, Boligbebyggelse svømmehal, institutioner m.m., Vesterbro København (1974-75)[4] , præmieret af Københavns kommune
  • Parkvejsskolen, Birkerød (1975)
  • Håndværkerskolen, Bispebjerg Parkallé, København (1975-77)
  • Havdrup Vest, Solrød (1978)
  • Gullandsgården, Boligbebyggelse København fra 1980, præmieret af Københavns kommune
  • Lundtoftegården Nørrebro, København
  • Forslag til byfornyelse på Nørrebro, København (1981)
  • Istandsættelse af Martin Nyrups og Andreas Bentsens øvelseshus ved Vallekilde Højskole (1982-84)

Kenya

Tanzania

  • Faculty of Agriculture, Morogoro, Tanzania.

Liberia

Medvirkede under Kay Fisker til:

  • Vestersøhus I, Vester Søgade/Gyldenløvesgade
  • Indretning og møbler mm. til en række ruteskibe: M/S Hammershus, M/S Kronprins Olav m.fl.

Medvirkede under Steen Eiler Rasmussen til:

  • Ombygning af Skibet på Hornbækhus i Hornbæk (1943)

Konkurrencer

Nationalbankens nye bygning i konkurrence forslaget fra Poul Kjærgaard og Kay Fisker som vandt 2 præmie.
  • 2. præmie 1961 i konkurrence om udformningen af Nationalbankens nye bygning ved Holmens Kanal i København sammen med Kay Fisker

Rejser og udlandsophold[redigér | redigér wikikode]

Studieophold i Europa og længerevarende Studieophold i USA, 1948, diverse rejser i Østafrika (Kenya, Uganda, og Tanzania) i 1960 -70erne.

Stipendier og udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

C.F. Hansens opmuntringspræmie 1943; tildelt Eckersberg Medaljen 1960; medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber 1963; æresmedlem af akademiet for de Skønne Kunster 1982.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hartmann, s. 180
  2. ^ Sestoft, s. 176, 178
  3. ^ Jørgensen, s. 151f
  4. ^ Jørgensen, s. 168

Litteratur af Poul Kjærgaard[redigér | redigér wikikode]

  • Arkitekten og Byggeteknikken - Tiltrædelsesforelæsning 4. december 1953 som Professor, Særtryk af Arkitekten ugehæfte 4/1955, Arkitektens forlag – 1955
  • Undervisningsbyggeri i Afrika - særtræk fra Arkitektur nr. 7 -1974
  • En mindeværdi bygning Chrystal Palace og dets tilblivelse, udgivet af Kunstakademiets arkitektskole - 1976
  • Kay Fisker til søs : skibsapteringer i 1930'erne s151-76 i Architectura nr. 15 – 1993

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Kunstnere i Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon
  • Kraks Blå Bog 1996
  • Memoriam Poul Kjærgaard 1912-1999 af Tobias Faber i Arkitekten s14-15 nr. 28 - 1999
  • Poul Kjærgaard – Festskrift tilegnet Poul Kjærgaard i anledning af hans 70 års fødselsdag, Redigeret af Boje Lundgaard og Sophus Frandsen - 1982
  • Sys Hartmann, Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94862-4)
  • Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94894-2)
  • Jørgen Sestoft: "Arbejdets bygninger" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94834-9)