Sara Omar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Sara Omar
Fulde navn Sara Omar
Født 21. august 1986[kilde mangler]
Sulaymaniyah, Kurdistan
Nationalitet Dansk-kurdisk [kilde mangler]
Bopæl DanmarkRediger på Wikidata
Religion Muslimsk agnostiker og reformator
Partner Ingen
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Romanforfatter, stud.scient.pol., sangskriver, manuskriptforfatter, menneskerettighedsforkæmper, klummeskribent
Aktive år 2004 - i dag
Kendt for Dødevaskeren
Genre Roman, Socialrealisme, Poesi, Samfundskritik, Religionskritik, Ligestilling, Menneskerettigheder
Nomineringer og priser
Nomineringer

De Gyldne Laurbær[1][2][3]

Læsernes Bogpris[4]
Udmærkelser
Eksterne henvisninger
profilFacebook
profilInstagram
profilTwitter
profilYouTube
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sara Omar (kurdisk: سارا عومه‌ر; født 21. august 1986 i Sulaymaniah, Kurdistan) er en dansk-kurdisk romanforfatter med armenske rødder. Hun er den første internationalt anerkendte kvindelige romanforfatter fra Kurdistan.

Sara Omar stammer fra Kurdistan, men familien flygtede fra krig i slutningen af 1990'erne. Hun har boet i Danmark siden 2001 og har studeret juraÅrhus universitet. Hun er kandidatstuderende i statskundskab og er bestyrelsesmedlem i flere danske og udenlandske kvindeorganisationer.[21] Omar er ligeledes klummeskribent for det danske ugeblad ALT for damerne, der udgives af Egmontkoncernen.

Omar slog igennem med debutroman Dødevaskeren, som udkom den 30. november 2017.[22] Romanen solgte 50.000 eksemplarer på en måned og har ligget på samtlige bestsellerlister hos danske boghandlere. Den har også været genstand for stor debat grundet dens kontroversielle indhold og forfatterens mod, samt kritikken af kvindesynet og de patriarkalske og paternalistiske holdninger i et mandsdomineret samfund. På den litterære side bliver hun i Jyllands-Posten sammenlignet med Elena Ferrante,[23] og i DR2 Dagen nævnes også en lighed med Khaled Hosseini.[24] Andre sammenligner hende med Karen Blixen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.[25] Det fransk dagblad Le Monde har i en artikel sammenlignet Omar med Voltaire og Simone de Beauvoir.[26] for hendes kamp for frihed, ligestilling og retfærdighed.

Siden 2004 har Omar skrevet digte og kritiske debatindlæg i mellemøstlige medier om omskæring, incest, seksuelle overgreb, æresforbrydelser, æresdrab, social kontrol, kvindeundertrykkelse og rettigheder for homoseksuelle, handicappede, børn og kvinder i de patriarkalske samfund. Senest har digtet My Homeland and It's Men vakt opsigt i hendes hjemland.

Tidligere har Omar også bidraget med digte til det svenske KRITIKER i 2014 og Dansk PENs Ord på flugt fra 2016.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Sara Omar er født i 1986 i storbyen Sulaymaniah i Kurdistan. Byen ligger mellem bjergene Azmer, Goyija, Qaiwan, Baranan og Tasluja-bakkerne. Tidligere var byen hovedstad i fyrstedømmet Baban fra 1784 til 1850. Siden byens grundlæggelse har den været samlingspunkt for digtere, forfattere, kunstnere og andre intellektuelle. Omar citerer blandt andet digteren Nalî, der er tæt knyttet til byen, i sin debutroman Dødevaskeren.[27]

Omar voksede op under Iran-Irak-krigen (1980-1988), som udviklede sig til Irak-Kuwait-konflikten (1990-1991), også kendt som Golfkrigen. Hun boede i nabobyen til Halabja og oplevede giftgasangrebet den 16. marts 1988 på tæt hold.[28][29] Det er det største gasangreb på en civilbefolkning i nyere tid, og dagen er også kendt som Bloody Friday. Angrebet kostede mindst 5.000 menneskeliv og sårede mere end 10.000.[30]

Foruden giftgasangrebet i Halabja, levede Omar også i Kurdistan under Anfal-kampagnen, folkedrabet mod kurderne, i slutningen af 1980'erne. Mange af hendes slægtninge blev ofre for krigen, der varede fra 1986 til 1989.[29] Anfal-kampagnen har sit navn fra Sura al-Anfal i Koranen. Den tidligere irakiske baathistiske regering anvendte det som kodenavn for systematiske angreb mod civilbefolkningen og Peshmerga. Den baathistiske regering angreb civilbefolkningen, fordi de – i deres øjne – var vantro.[kilde mangler] Ovenstående har Omar valgt til at være bagtæppe for sin debutroman Dødevaskeren.

I en tidlig alder måtte Omar og børnene i hendes familie flygte fra Kurdistan på grund af krig. De boede i en flygtningelejr i Iran, hvor børnene blev nødt til at udføre børnearbejde, for at familien kunne overleve. Under familiens fortsatte flugt gennem Mellemøsten, bl.a. Syrien, oplevede hun den samme kvindeundertrykkelse og fattigdom som i hendes eget hjemland.Under sin opvækst har Omar hverken gået i børnehave eller vuggestue, men hun begyndte at læse og skrive som 4-årig på opfordring af sine bedsteforældre. Da hun var 5 år, startede hun i skole, men måtte afbryde sin skolegang, da familien flygtede fra Kurdistan. Da hun kom til Danmark, tog hun 9. og 10. klasse samt gymnasiet og sin universitetsuddannelse. Hun startede med at studere jura og har sidenhen læst litteraturvidenskab, inden hun begyndte på sin bachelor i statskundskab. I dag har hun en bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab.

Tidligt forfatterskab og menneskerettighedspolitik[redigér | redigér wikikode]

Sara Omar har skrevet digte og malet, lige fra hun var fire år gammel. Hun deltog i 2012 i WEYA, en international festival for 1000 af verdens mest talentfulde unge digtere fra 100 forskellige lande.[31] Tidligere har Omar forsøgt at få udgivet sine litterære værker i Mellemøsten, men har fået at vide, at hun er alt for kontroversiel. ”De lugter af blod,” lød svaret, der henviser til den vrede, som hendes ord ville vække, når de blev læst i for eksempel Mellemøsten. Da hun pitchede sin debutroman til de danske forlag, udbrød der til gengæld budkrig forlagene imellem, men hun endte med at vælge Politikens Forlag.[kilde mangler]

Udover at være digter er Omar også manuskriptforfatter og sangskriver.[32]I foråret 2014 blev hun kontaktet af det internationalt redigerede kritiske litteraturmagasin KRITIKER,[33] der spurgte, om hun ville udgive et digt i deres magasin nummer 33, der udkom i november 2014. Omar tog imod tilbuddet, og digtet, der er dedikeret til hendes mor, kan læses under titlen Floden af smerte, der fortsætter sin vandring. I digtet beskriver Omar en mor, en kvindeskikkelse, en skygge, der afspejler de fleste af kvinderne i det patriarkalske og paternalistiske samfund, hun løfter sløret for gennem sin litteratur. Hun er den første kvindelige kurdiske romanforfatter, der for alvor bryder mønstrene og italesætter det allermest tabubelagte; Kvindens genitalier, der bærer en hel slægts ære. En kvinde, der bliver stenet, pisket og sendt til helvede for at være kvinde:

Citat "Min mor var hunkøn

hun besad en anden form for kønsdeler mellem sine ben (...)

hendes var skabt til nydelse for mændene

men til lidelse for sig selv (...)

Min mor var gæst (..) i sin egen eksistens -

hun var begyndt at lære murstenenes sprog

Hun var blevet til ét med piskenes sarkastiske lyder,

hun var begyndt at tro at lykken skulle afledes af ild,

af krig - af flammernes udbrud."

Citat
Sara Omar. Floden af smerte, der fortsætter sin vandring. KRITIKER.

Dansk PEN udgav i 2016 antologien Ord på flugt med digte fra Omar og andre fremtrædende forfattere og journalister. Fælles for dem er, at de på hver sin måde har måtte flygte fra krigshærgede lande.[34] Hendes digt Barndommens tavshed beskrives på følgende vis;

Citat "... et jeg på flugt og det indre torturkammer, som oplevelsen medfører. Digtet er skrevet i et kompakt billedsprog og udtrykker angst, usikkerhed og en skrøbelig sansning af omgivelserne." Citat
Louise Rosengreen (2017). Sara Omar. Forfatterweb.dk

Derudover har Omar blandt andet læst digte op på Christiansborg og Statens Museum for Kunst ved flere lejligheder, ligesom hun løbende holder oplæg ved alt lige fra kvindeforeninger til konferencer, seminarer og workshops.[35] Hun er også en del af fagudvalget som ekspertrådgiver og medarrangør i Expert Advisory ved Arts & Globalization Conference.[36] Hun holder ligeledes foredrag om kvinders ret til at frigøre sig gennem kunst med fokus på kvinders rettigheder i kulturer, hvor det ikke er tilladt for kvinder at udtrykke sig frit.[37] Blandt andet har hun talt ved konferencen Women Embrace Your Gender, der blev afholdt i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.

Hun har været en del af en oplysningskampagne for Børne- og Socialministeriet om kommunalvalget og det kommunale system. Ligeledes har hun flere gange været afsender på politiske breve til magthaverne, heriblandt FN, NATO, Barack Obama og Anders Samuelsen.[38]

Romanen Dødevaskeren er Omars første forsøg på at udgive i Vesten. Der er selvsagt meget stor modvilje mod hendes budskaber i muslimske samfund, hvor det er mænd, der dominerer.[kilde mangler]

Romanen Dødevaskeren[redigér | redigér wikikode]

Dødevaskeren beskriver blandt andet kvindeundertrykkelse, social kontrol, æresdrab og "en muslimsk kvindefornedrende voldskultur". Den udspiller sig dels i Kurdistan og dels på et dansk sygehus.[22]

Udgivelse og baggrund[redigér | redigér wikikode]

Dødevaskeren er Sara Omars romandebut. Den udkom 30. november 2017 på JP/Politikens Forlag, og forfatteren blev holdt anonym frem til udgivelsesdagen af sikkerhedshensyn.

Da Omar pitchede sin debutroman til de danske forlag, skrev hun blandt andet:

Citat Den primære grund til, at jeg vil udgive mine ord er fordi, at disse er det eneste, som jeg har tilbage i mit liv, da alt andet er blevet mig frarøvet. Dette er mine ord og mit sidste mål i livet. Derfor vil jeg skrive bogen i den sprogstil, som jeg ønsker, så jeg får sagt og vist, præcis det, der gemmer sig i mine tunge minder. (…) jeg har valgt at give min hovedperson navnet Frmesk. Det er et kurdisk pigenavn, der betyder tåre, og jeg synes, at dette navn i sig selv rummer det meste af den underkuede eksistens, andre har tvunget ned over mange kvinder verden over. (...) Det er netop det oplysende element, der er den primære årsag til, at jeg overhovedet har besluttet mig for at bogen skal udgives. For vi bliver aldrig frie, hvis ikke flere kvinder fortæller om livet som pige og kvinde under ødelæggende livsoverbevisninger. Der er ingen forskel fra dengang, jeg var barn og dagen i dag; det er det samme liv, den samme undertrykkelse og ødelæggelse – også her bag murene i Vesten og i resten af verden.[kilde mangler] Citat

Til forlagene skrev hun følgende:

Citat Det er mit håb, at min litteratur vil bidrage til en ny oplysningstid, der vil ændre livsvilkårene for kvinder som mig selv til det bedre. Jeg er mig bevidst, at det er svært at ændre en hel kulturs undertrykkende menneskesyn på kort tid, men jeg tror stærkt på, at det gennem oplysning og oprør er muligt over en årrække.[kilde mangler] Citat

Bogen blev i første omgang trykt i 7.000 eksemplarer, men allerede en uge efter udgivelsen blev der trykt yderligere 28.000 bøger. I midten af december blev oplaget øget med endnu 8.000 eksemplarer, og med salg til Gyldendals Bogklubber har Dødevaskeren nået et samlet foreløbigt oplag på 56.000 eksemplarer.

Allerede tre dage efter lanceringen blev romanen solgt til udgivelse i Norge på forlaget Aschehoug,[39] [40] og efterfølgende er den også solgt til svensk oversættelse på forlaget Polaris. Efter planen skal den udkomme i foråret 2018 i begge lande.

Ved udgivelsesreceptionen den 30. november 2017 holdt Omar en tale. I talen sagde hun følgende, der med hendes egne ord sammenfatter romanens eksistensberettigelse:

Citat "Forestil jer, at en kvinde kan kaste skam over en hel familie, alene fordi hun er født som kvinde. Forestil jer, at en kvinde er så skamfuld en skabning, at hun ingen ret har over sit eget liv og sit eget køn. Forestil jer, at en mand skal vaske sig, når han har rørt ved en kvinde, fordi han skal renses for urenhed. Forestil jer, at en mand til hver en tid står over en kvinde; at han kan slå, dræbe og udnytte hende, som han vil, fordi han er mand og hun kun en kvinde. Det er hverdagen for millioner af kvinder verden over i de fleste lande, regioner og millioner af hjem, hvor kultur, mentalitet, religion og livsødelæggende overbevisninger står over alt andet. Det er den hverdag, som min bog skildrer. Livet som værende kun en kvinde. Det er en fortælling om skyld, skam og ære. For mange kvinder står valget mellem at leve i fangeskab eller at lide i frihed. Derfor forbliver mange i et mentalt og socialt fængsel, og de vil endda forsvare deres egne fangevogtere til døden."[kilde mangler] Citat

Det er forfatterens håb, at hendes litteratur vil favne bredt, og særligt fange læsere med interesse for det kurdiske folks historie og krige samt de politiske perspektiver i Mellemøsten, herunder Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien.

Debat[redigér | redigér wikikode]

Efter at romanen udkom, har den skabt stor debat i medierne.[41][42][43][44]. Blandt andet holdt Omar nytårstale i DR2 Deadline[45] og har givet talrige interviews om kvindeundertrykkelse og sin kamp for menneskerettigheder. Blandt andet sagde hun den 30. november 2017 til Politiken: ”Kvinderne i islam skal have en plads, som vi ikke har i dag. Pigebørn i islam skal have en plads. Og den plads skal vi kvinder selv tage. Vi kan ikke bede mænd om at give os vores frihed, vi skal forstå, at vores frihed er vores ret."[46]

Dødevaskerens handling[redigér | redigér wikikode]

Dødevaskeren kører i to spor, og i begge spor følger læseren pigen Frmesk. Dels de første fem år af hendes liv i Kurdistan og dels som voksen på et hospital i Danmark.

Frmesk kommer til verden ved hjælp af en ufaglært jordemor. Fødslen er problematisk og smertefuld for moren, Rubar, og Frmesks liv er i fare. Redskaberne, som jordemoderen bruger, er rustne og slidte. Der er meget blod, men hun bliver født og til alles overraskelse og forfærdelse er hun helt skaldet bortset fra en hvid, hjerteformet tot hår. Kvinderne undres over pigens udseende, som måske er et tegn fra Allah. De er i tvivl om, hvorvidt Frmesk er forbandet eller velsignet. Hendes far kommer hjem og får sit barn at se, men da han opdager, at det er en pige, mister han med det samme sin interesse for barnet. Han så hende helst levende begravet.

Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men hendes mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre.

Frmesks mormor, Gawhar, er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar, Darwésh, er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. Frmesks tidlige år er dermed præget af en kultur, hvor kvinder ikke regnes for mere end et redskab, der med fast hånd disciplineres gennem verbal, psykisk og fysisk terror.

Romanen foregår i en tid, hvor Peshmerga og frihedskamp er en stor del af hverdagen. Det er en periode, hvor ikke kun Saddam Hussein terroriserer kurderne, men hvor kurderne også kæmper indbyrdes samt terroriserer og brutaliserer hinanden. I perioden bliver alle unge mænd i Kurdistan tvangshentet til Saddam Husseins hær. Jævntligt kører de igennem byen for at tvangshverve de unge mænd til den irakiske hær. Hos Frmesk havde de bygget en ekstra hemmelig kælder under huset. Her gemte nogle af de unge mænd sig, når soldaterne kom for at hente dem. Perioden skæmmes yderligere af gasangrebet i Halabja samt Al Anfal-kampagnen, hvor mange tusinde kurdere blev dræbt. I løbet af romanen kommer læseren desuden helt tæt på en række mord, voldsepisoder og seksuelle overgreb.

Kort sagt er bogen både en beskrivelse af et land i krig og et kvindefjendsk samfund samt en lille piges liv midt i dette kaos af en splittet nation og et folk underlagt had, frygt og angst. Romanen giver et realistisk billede af, hvordan det kurdiske folk er undertrykt og presset som en lus mellem nabolandenes negle. Samtidig retter forfatteren en skarp kritik af Vestens medansvar for oliekrigen i Mellemøsten og Kurdistans splittelse med Lausanne-traktaten.[29]

Men læseren tages også med igennem den mangfoldige og traditionsrige kurdiske kultur.[47] I bogen fortælles om højtiden Newroz, kurdisk litteratur, herunder digteren Nalî, og det kurdiske køkken - alt sammen noget, der er en del af forfatterens identitet, og som hun holder meget af.

Persongalleri[redigér | redigér wikikode]

På personsiden følger læseren mange familier og mennesker, men hovedpersonerne er Frmesk, hendes mormor og hendes morfar.

Gawhar

Mormoren, Gawhar, er en gammel, klog kone, der har levet et hårdt liv. Hun er stærkt religiøs, men har samtidig en arv fra en fjern fortid i sig. Hun passer sine bedemøder og deltager yderligere i trommeseancer, Daff, med nærmest shamanistiske undertoner, hvor kvinderne går i trance og binder knuder på hinandens Kolwana. Det er en slags kappe, man bærer ud over den traditionelle klædedragt. Dette gør kvinderne for at få opfyldt deres dybeste ønsker.

Læseren følger Gawhars opdragelse af Frmesk, der lige fra hun er ganske lille opdrages strengt til at blive en mands kone. Det skal hun være klar til, fra hun er 10 år. Hos Gawhar og Darwésh blev der ofte lavet mad til større forsamlinger af hellige eller bedende kvinder, da Gawhar er en kvinde, som mange kommer til, og det er skamfuldt ikke at tilbyde andre mad, hvis de er i ens hus.

Frmesk går det meste af tiden rundt med Gawhar, og derfor oplever hun mange af den gamle kvindes hemmeligheder. Den gamle er blandt andet Mrdw-shor (Kurdisk: مردوشۆر), hvilket frit oversat betyder ’dødevasker’. Det vil sige, at Gawhar tager sig af døde piger og kvinder, som ingen andre vil begrave. Der er ofte tale om piger eller kvinder, der er blevet dræbt i vanære eller skam.

Derudover føres læseren ind i Gawhars vinproduktion. Den gamle kone laver nemlig vin. Men hun gør det i al hemmelighed, da det er forbudt og syndigt at frembringe og indtage alkohol i de muslimske samfund. Vinen sælges i skjul til mænd. Da først Gawhar havde solgt sin første flaske vin, var hun efterfølgende tvunget til at lave mere, da køberne ellers ville afsløre hende, og en kvindes ord ville være intet værd mod en mands. Darwésh køber vindruerne til hende under dække af, at hun laver vineddike, hvilket hun også gør, men mest for at dække over sin frembringelse af vin.  

Darwésh

Frmesks morfar, Darwésh, er ikke muslim som mormoren, men i stedet zaratustrianer. Det var skik blandt kurderne på egnen, før de i det 7. århundrede blev presset til at konvertere til den muslimske tro.[kilde mangler]

Darwésh er pensioneret oberst og ved meget om politik, militær og landets økonomi. Ofte er han tavs og indelukket som følge af alt det, han har set gennem sine år i krig. Men når han taler, er der stor vægt og viden bag hans ord, og når først, han går i gang, er han en stor historiefortæller, der gerne fortæller de små børn historier – dog altid med en form for politisk budskab eller morale.

Som ung var Darwésh soldat og fik ødelagt sit ene øje af en granatsplint, men det gør ham kun endnu mere gådefuld for Frmesk og de andre børn.

Hvis der opstod konflikter i nabolaget, var det Darwésh, der blev tilkaldt, da mange ser ham som lidt af en vismand og en mægler – dels på grund af hans rang som oberst, men også på grund af hans viden og vid. Han nedstammer fra en slægt af vismænd, der alle har været Zartosht. Disse vismænd har langt gråt hår og bliver omtalt som ’Darwésh’ eller ’Mevlânâ’. De deltager i rituelle danse, hvor mændene i trancelignende tilstand stikker i sig selv for at vise, at de er uskadelige. Dette deltager Darwésh dog ikke i. Men rettroende muslim er han heller ikke, og han er altid efter Gawhar i forhold til opdragelsen af Frmesk; og sådan kunne de to gamle diskutere tro og opdragelse i dagevis, mens Frmesk et sted i midten blev formet af både den poesi, tro og overtro, der var i det lille hjem.   


Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Tidsskrifter og debat[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lotte Thorsen (1. februar 2018). Jesper Wung-Sung vinder De Gyldne Laubær. Politiken. 
  2. ^ Ritzau (2. februar 2018). Boghandlere gav De Gyldne Laurbær til Jesper Wung-Sung. Midtjyllands Avis. 
  3. ^ Jesper Werge (1. februar 2018). De Gyldne Laurbær går til forfatter bag meget rost romanRead more at https://kendte.dk/boghandlere-giver-de-gyldne-laurbaer-til-jesper-wung-sung/#HyeCJO3vHfoBe1Mc.99. Kendte.dk. 
  4. ^ Jeppe Bangsgaard (12. marts 2018). De nominerede er fundet: Hvem skal have Læsernes Bogpris 2018?. Berlingske. 
  5. ^ Poul Madsen (11. feb. 2018). Årets Victor til Sara Omar. Ekstrabladet. 
  6. ^ Mads Kastrup (11. februar 2018). Jeg er ikke ene om at være mor til en dræbt datter. Ekstrabladet. 
  7. ^ Mads Kastrup (11. februar 2018). Jeg er ikke ene om at være mor til en dræbt datter. Ekstrabladet. 
  8. ^ Politikens Forlag (12. februar 2018). Sara Omar får Årets Victor. Politikensforlag.dk. 
  9. ^ Saxo (12. februar 2018). Sara Omar får prisen som Danmarks modigste forfatter. Saxo.dk. 
  10. ^ Sara Omar (11. marts 2018). Facebookopslag. Facebook.com. 
  11. ^ Peter Boier (5. marts 2018). Årets Victor har sat livet på spil: - Jeg har brudt tavsheden. Ekstrabladet. 
  12. ^ Have Kommunikation (22. marts 2018). Artbeat Prisen 2018 går til Historien om Danmark. Mynewsdesk.dk. 
  13. ^ HAVE kommunikation (2018). Mød vinderne af Artbeat Prisen 2018. Havekommunikation.dk. 
  14. ^ Artbeat Prisen (2018). Nominerede 2018. Artbeatprisen.dk. 
  15. ^ Sara Omar (23. marts 2018). Facebookopslag. Facebook.com. 
  16. ^ Uffe Aalborg (26. marts 2018). Sara Omar er månedens forfatter. Plusbog.dk. 
  17. ^ Politikens Forlag (26. marts 2018). Dødevaskeren Plusbog. Facebook.dk. 
  18. ^ Københavns hovedbibliotek (21 februar 2018). Månedens forfatter: Sara Omar: Dødevaskeren. Issuu.com. 
  19. ^ Sara Omar (22. februar 2018). Facebookopslag. Facebook.com. 
  20. ^ Dansk Flygtningehjælp (2015). Rejselegat til dansk-kurdisk kunstner. flygtning.dk. 
  21. ^ Sara Omar. Politikens Forlag. Hentet 10. december 2017. 
  22. ^ a b Peter Nielsen (30. november 2017). "Først Yahya Hassan, nu Sara Omar". Information. 
  23. ^ Katrine Sommer Boysen (2017). Dansk litteratur har fået en ny og tiltrængt stemme: Sara Omar. Jyllands-Posten
  24. ^ Nibras Aziz (2017). DR2 Dagen.
  25. ^ Louise Rosengreen (2017). Sara Omar. Forfatterweb.dk
  26. ^ Anne-Françoise Hivert (2018). [1]
  27. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 39, side 260.
  28. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 23, side 159.
  29. ^ a b c Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Politikens Forlag. Kapitel 20.
  30. ^ BBC. 1988: Thousands die in Halabja gas attack. BBC.com
  31. ^ Reuters (2012). African musician gives voice to Kurdish poet’s performance. Al Arabiya News
  32. ^ https://www.youtube.com/watch?v=MI9xQXZvXCA
  33. ^ http://tidskrift.nu/tidskrift/Kritiker
  34. ^ Dansk PEN (2016). Ny Dansk PEN antologi ORD PÅ FLUGT. danskpen.dk
  35. ^ https://www.youtube.com/watch?v=F7_ovBpcTAo
  36. ^ http://www.artsandglobalization.com/expert-advisory-panel
  37. ^ Sara Thetmark (2015). ”Samtidskunsten er en fiktion”. Kopenhagen.dk
  38. ^ Sara Omar (2018). Åbent brev til Udenrigsministeren og NATO.
  39. ^ https://www.aschehoug.no/nettbutikk/dodevaskeren-aco.html
  40. ^ Margrethe Zacho Haarde (8. december 2017). Skrev bestselgerroman for å reformere islam. DN. 
  41. ^ Rasmus Elmelund (23. december 2017). "Sara Omar: ’Jeg er blevet klar over, at litteratur kan have en styrke, der kan ændre verden’" Information
  42. ^ Marie Sæhl (2. december 2017). "Sara Omar har skrevet en bog om æresdrab og vold mod kvinder : Jeg håber, den vil starte en reformation af islam". DR.dk
  43. ^ Karen Pedersen (7. december 2017). "Cafémedarbejder til Sara Omar: Tak for at fortælle om vold mod muslimske kvinder. Det sker også for os kristne kvinder". Politiken.
  44. ^ Kjeld Hybel og Torben Benner (30. november 2017). "Kvinder med muslimsk baggrund siger, at oprøret mod mændene er i fuld gang, men imam har svært ved at genkende undertrykkelsen". Politiken.
  45. ^ Troels Karlskov (2. januar 2018). "Sara Omars nytårstale til sine medsøstre: 'Du kan bryde fri'". DR.dk
  46. ^ Gudrun Marie Schmidt (30. november 2017). "Sara Omar skriver om undertrykkelse, vold og æresdrab: »Jeg risikerer mit liv ved at udgive denne bog«". Politiken.
  47. ^ https://www.youtube.com/watch?v=zQsUUvd5XrM

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]