Sara Omar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sara Omar
Author Sara Omar on stage.png
Sara Omar på scenen i Aarhus i 2018.
Personlig information
Fulde navn Sara Omar
Født 21. august 1986 (33 år)
Sulaymaniyah, Kurdistan
Nationalitet

Danmark Dansk[1]

Kurdistan (Irak) Kurdisk[1]
Sprog Kurdisk, dansk, engelsk, arabisk og persisk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Romanforfatter, stud.scient.pol.
Aktive år 2004 - i dag
Kendt for Dødevaskeren og Skyggedanseren
Genre Roman, samfundskritik, ligestilling
Nomineringer og priser
Nomineringer
Udmærkelser
  • De Gyldne Laurbær 2019 [8]
  • Læsernes Bogpris[9]
  • Ytringsfrihedspris 2018 [10]
  • Læsernes bogpris 2018 [11]
  • Årets Victor 2018 [12][13][13][14][15][16][17]
  • Artbeat Prisen 2018, Danmarks kulturformidlingspris [18][19][20][21]
  • Erik Hoffmeyers Rejselegat[22]
  • Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris 2019[23]
  • Eksterne henvisninger
    profilFacebook
    profilInstagram
    profilTwitter
    profilYouTube

    Sara Omar (kurdisk: سارا عومه‌ر; født 21. august 1986 i Sulaymaniah i den kurdiske del af Irak) er en dansk-kurdisk statskundskabsstuderende og romanforfatter. Hun er den første internationalt anerkendte kvindelige romanforfatter fra Kurdistan[24].

    Sara Omar stammer fra Kurdistan, men flygtede på grund af krig i slutningen af 90'erne og har boet i Danmark siden 2001. Hun har tidligere læst jura, men har senere taget en bachelor i statskundskab og læser på kandidatuddannelsen[1].

    Sara Omar fik sit gennembrud med romanen Dødevaskeren i november 2017. To år efter udkom Skyggedanseren, der er en opfølger til gennembrudsromanen.

    Omar har vundet flere priser for sit virke, bl.a. i 2019 Menneskerettighedsprisen, der bliver uddelt af Rådet for Menneskerettigheder.[25]

    Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

    Sara Omar er født i 1986 i storbyen Sulaymaniah i Kurdistan - den samme by, som hovedpersonen Frmesk i Sara Omars romaner er født i. I bogen hedder byen dog Zamwa, som er Sulaymaniahs tidligere navn. Byen ligger mellem bjergene Azmer, Goyija, Qaiwan, Baranan og Tasluja-bakkerne. Tidligere var byen hovedstad i fyrstedømmet Baban fra 1784 til 1850. Siden byens grundlæggelse har den været samlingspunkt for digtere, forfattere, kunstnere og andre intellektuelle.

    Hun voksede op under Iran-Irak-krigen (1980-1988), som udviklede sig til Irak-Kuwait-konflikten (1990-1991), også kendt som Golfkrigen. Hun boede i nabobyen til Halabja og oplevede giftgasangrebet den 16. marts 1988.[26][27]

    Foruden giftgasangrebet i Halabja levede Sara Omar også i Kurdistan under Anfal-kampagnen, folkedrabet mod kurderne, i slutningen af 1980'erne. Mange af hendes slægtninge blev ofre for krigen, der varede fra 1986 til 1989.[27] Anfal-kampagnen har sit navn fra Sura al-Anfal i Koranen. Den tidligere irakiske baathistiske regering anvendte det som kodenavn for systematiske angreb mod civilbefolkningen og Peshmerga. Ovenstående har Sara Omar valgt til at være bagtæppe for sine romaner.

    I en tidlig alder måtte hun flygte fra Kurdistan på grund af krig, og som 15-årig kom hun til Danmark, hvor hun gjorde sin skolegang færdig og begyndte på universitetet.

    Karriere[redigér | redigér wikikode]

    Tidligt forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

    Sara Omar har skrevet digte og malet, lige fra hun var fire år gammel. Hun deltog i 2012 i WEYA, en international festival for 1000 af verdens mest talentfulde unge digtere fra 100 forskellige lande.[28]

    Tidligere har Sara Omar forsøgt at få udgivet sine litterære værker i Mellemøsten, men blev afvist. De første mange år skrev hun under et pseudonym og udgav sig for at være en mand.

    Siden 2004 har Sara Omar skrevet digte og kritiske debatindlæg i mellemøstlige medier om omskæring, incest, seksuelle overgreb, æresforbrydelser, æresdrab, social kontrol, kvindeundertrykkelse og rettigheder for homoseksuelle, handicappede, børn og kvinder i de patriarkalske samfund.

    Inden hun slog igennem med sine romaner, har Sara Omar fået udgivet et digt i litteraturmagasinet Kritiker i 2014.[29] Digtet hedder "Floden af smerte, der fortsætter sin vandring", og det er dedikeret til hendes mor.

    Ligeledes bidrog hun med digtet Barndommens tavshed, da Dansk PEN udgav antologien Ord på flugt. Antologien var skrevet af forfattere og journalister, der alle havde det til fælles, at de var flygtet fra krigshærgede lande.[30]

    Romaner[redigér | redigér wikikode]

    30. november 2017 udkom Sara Omars debutroman Dødevaskeren, som hun blandt andet fik Læsernes bogpris for[31]. Debutromanen har solgt over 100.000 eksemplarer, hvoraf de 50.000 blev solgt den første måned efter udgivelsen.[31]

    To år senere, 26. november 2019, udkom opfølgeren Skyggedanseren, og for den fik hun boghandlernes litteraturpris De Gyldne Laurbær[32]. I løbet af to måneder solgte den 50.000 eksemplarer.

    Begge Sara Omars romaner er udkommet på Politikens Forlag, og de er solgt til udgivelse på svensk, norsk, serbisk, makedonsk og fransk.

    I 2019 åbnede Sara Omar Bogforum i Bellacenteret, mens hun tidligere på året holdt åbningstalen ved CPH:DOX[33].

    Sara Omar optræder også på litteraturfestivaler, herunder Bogforum, Litt Talk, Ordkraft, Litterature Exchange og internationale SILK i Skudeneshavn i Norge.

    Desuden har hun bl.a. optrådt til Politiken Live, Louisiana Live, hos Huset Zornig og med Jan GrarupDet Kongelige Teater.

    Frivilligt arbejde[redigér | redigér wikikode]

    Sara Omar har i en række sammenhænge deltaget i arrangementer med fokus på udsatte og voldsramte grupper. Hun har holdt oplæg om bl.a. æresrelaterede forbrydelser, seksuel frigørelse og negativ social kontrol for Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology,[34] om sin roman Dødevaskeren og voldens anonymitet for paraplyorganisationen Interkulturelt Kvinderåd og Tingbjerg-kvindeforeningen Eves Univers,[35] hos FN-forbundet om, hvad Danmark skal kæmpe for i FN's kvindekommission,[36] og for Mino Danmark ved kvindernes internationale kampdag.

    Hun har optrådt i kampagner for Amnesty International[37] og for Danner, hvor hun har deltaget i projektet "Livet efter volden" om voldsramte og udsatte børn og kvinder.[38]

    Hun er ambassadør for DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur[39], Dansk Kvindesamfund, ungdomsorganisationen Crossing Borders og den svenske organisation GAPF, der bekæmper æresrelateret vold.

    Kort efter udgivelsen af Dødevaskeren blev Omar inviteret til at holde en nytårstale i Deadline på DR2, hvor hun havde fokus på den voldelige verden, som nogle muslimske kvinder lever i.[40]

    Omar sidder i Expert Advisory-panelet for kommunikationsgruppen Arts & Globalization.[41]

    Priser[redigér | redigér wikikode]

    I 2018 vandt Omar Læsernes bogpris for Dødevaskeren,[31] og for Skyggedanseren vandt hun De Gyldne Laurbær 2019.[32] I 2019 modtog hun Rådet for Menneskerettigheders menneskerettighedspris. Ved prisoverrækkelsen holdt hun en tale om børn og kvinders rettigheder, der senere blev udgivet som kronik i Jyllands-Posten.[42]

    I 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris sammen med Sofie Jama og Aydin Soei. De tre forfattere modtog prisen, fordi de hver især "repræsenterer stemmer, der vil udvikle og præge indvandrerdebatten og medvirke til at ændre forståelsen af migrationen både indefra og udefra."[23]

    Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

    Tidsskrifter og debat[redigér | redigér wikikode]

    Litteratur[redigér | redigér wikikode]

    Noter[redigér | redigér wikikode]

    1. ^ a b c "Sara Omar". Politikens Forlag. Hentet 10. december 2017. 
    2. ^ Berlingske (11. november 2018). "Stem nu: Hvem skal være Årets dansker 2018?". Berlingske. 
    3. ^ Thomas Lekfeldt (11. november 2018). "Mens jeg skrev, handlede det kun om at overleve". Berlingske. 
    4. ^ Maria Frederikke Munch Thorgaardt (22. november 2018). "Fem minutter med forfatter Sara Omar". ELLE. 
    5. ^ Politikens Forlag (15. oktober 2018). "Sara Omar shortlistet". Politikens Forlag. 
    6. ^ BogForum (15. oktober 2018). "De Nominerede til BogForums Debutantpris". BogForum. 
    7. ^ "https://politiken.dk/debat/art7404591/Her-er-de-nominerede-til-H%C3%B8rups-Debatpris = Politiken". 24. september 2019.  Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
    8. ^ "Sara Omar får De Gyldne Laurbær for opgør med kvindehad". Ritzau/TV 2. 30. januar 2020. 
    9. ^ Jeppe Bangsgaard (12. marts 2018). "De nominerede er fundet: Hvem skal have Læsernes Bogpris 2018?". Berlingske. 
    10. ^ Gladsaxe Bladet (24. apr. 2018). "Omstridt forfatter får ytringsfrihedspris". Gladsaxe Bladet. 
    11. ^ Danmarks Biblioteksforening (12. apr. 2018). "Sara Omar vinder Læsernes Bogpris 2018". Danmarks Biblioteksforening. 
    12. ^ Poul Madsen (11. feb. 2018). "Årets Victor til Sara Omar". Ekstrabladet. 
    13. ^ a b Mads Kastrup (11. februar 2018). "Jeg er ikke ene om at være mor til en dræbt datter". Ekstrabladet. 
    14. ^ Politikens Forlag (12. februar 2018). "Sara Omar får Årets Victor". Politikensforlag.dk. 
    15. ^ Saxo (12. februar 2018). "Sara Omar får prisen som Danmarks modigste forfatter". Saxo.dk. 
    16. ^ Sara Omar (11. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com. 
    17. ^ Peter Boier (5. marts 2018). "Årets Victor har sat livet på spil: - Jeg har brudt tavsheden". Ekstrabladet. 
    18. ^ Have Kommunikation (22. marts 2018). "Artbeat Prisen 2018 går til Historien om Danmark". Mynewsdesk.dk. 
    19. ^ HAVE kommunikation (2018). "Mød vinderne af Artbeat Prisen 2018". Havekommunikation.dk. 
    20. ^ Artbeat Prisen (2018). "Nominerede 2018". Artbeatprisen.dk. 
    21. ^ Sara Omar (23. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com. 
    22. ^ Dansk Flygtningehjælp (2015). "Rejselegat til dansk-kurdisk kunstner". flygtning.dk. 
    23. ^ a b Litterær pris til Omar og Jama. Politikens Forlags hjemmeside 23. juni 2019.
    24. ^ Peyser press (16. november 2019). "سارا عومه‌ر، یه‌كه‌م ژنه‌ ڕۆماننوسی كوردی به‌ جیهانبوو سەمای سێبەری چاپكرد"
    25. ^ Institut for menneskerettigheder (26. november 2019). "Sara Omar hædres med menneskerettighedspris".
    26. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 23, side 159.
    27. ^ a b Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Politikens Forlag. Kapitel 20.
    28. ^ Reuters (2012). African musician gives voice to Kurdish poet’s performance. Al Arabiya News
    29. ^ Tidskrift.nu: Kritiker
    30. ^ Dansk PEN (2016). Ny Dansk PEN antologi ORD PÅ FLUGT. danskpen.dk
    31. ^ a b c Christina Nielsen (13. april 2018). "Sara Omar får Læsernes Bogpris for 'Dødevaskeren'"
    32. ^ a b Kasper Madsbøll Christensen (30. januar 2020). "'Oprivende og kulsort' bog om overgreb og flugt får De Gyldne Laurbær". DR.dk.
    33. ^ Sara Omar (2019). Facebook.
    34. ^ TV2 Fyn (8. juni 2018). "Odense huser kæmpe lægevidenskabelig kongres"
    35. ^ Facebook-opslag for Kulturhuset Pilegården 10. august 2018
    36. ^ FN-forbundet: Samtale med menneskerettighedsforkæmper & forfatter Sara Omar
    37. ^ Amnesty International: Verdens vigtigste ord."
    38. ^ Danner. "Livet efter volden"
    39. ^ Dansk Institut mod Tortur (6. maj 2019). "Sara Omar og DIGNITY går sammen i kampen mod tortur"
    40. ^ Troels Karlskov (2. januar 2018). "Sara Omar til sine medsøstre: 'Du kan blive fri'". DR.dk
    41. ^ Arts & Globalization | Expert Advisory Panel
    42. ^ Sara Omar (10. december 2012). "I kan ikke gøre min stemme tavs. I kan ikke tilintetgøre en kvinde, der har været tilintetgjort så mange gange før"

    Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]