Sara Omar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Sara Omar
Fulde navn Sara Omar
Født 21. august 1986[kilde mangler]
Sulaymaniyah, Kurdistan
Nationalitet Dansk-kurdisk[1]
Bopæl DanmarkRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Romanforfatter, stud.scient.pol., sangskriver, manuskriptforfatter, menneskerettighedsforkæmper, klummeskribent
Aktive år 2004 - i dag
Kendt for Dødevaskeren og "Skyggedanseren"
Genre Roman, Socialrealisme, Poesi, Samfundskritik, Religionskritik, Ligestilling, Menneskerettigheder
Nomineringer og priser
Nomineringer
Udmærkelser
  • Ytringsfrihedspris 2018 [11]
  • Læsernes bogpris 2018 [12]
  • Årets Victor 2018 [13][14][14][15][16][17][18]
  • Artbeat Prisen 2018, Danmarks kulturformidlingspris [19][20][21][22]
  • Månedens forfatter marts 2018(Plusbog) [23][24]
  • Månedens forfatter februar 2018 (Københavns hovedbibliotek) [25][26]
  • Erik Hoffmeyers Rejselegat[27]
  • Laurens Bogtman Fonden[kilde mangler]
  • Eksterne henvisninger
    profilFacebook
    profilInstagram
    profilTwitter
    profilYouTube
    Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

    Sara Omar (kurdisk: سارا عومه‌ر; født 21. august 1986 i Sulaymaniah i den kurdiske del af Irak) er en dansk-kurdisk romanforfatter og menneskerettighedsforkæmper.

    Sara Omar stammer fra Kurdistan, men familien flygtede fra krig i slutningen af 1990'erne. Hun har boet i Danmark siden 2001 og har studeret juraÅrhus Universitet. Hun er kandidatstuderende i statskundskab og er bestyrelsesmedlem i flere kvindeorganisationer.[hvilke?][1] Hun er ligeledes klummeskribent for det danske ugeblad ALT for damerne.

    Omar slog igennem med debutroman Dødevaskeren, som udkom den 30. november 2017.[28] Omars bog nummer to - Skyggedanseren - udkom den 26. november 2019.

    Siden 2004 har Omar skrevet digte og kritiske debatindlæg i mellemøstlige medier om omskæring, incest, seksuelle overgreb, æresforbrydelser, æresdrab, social kontrol, kvindeundertrykkelse og rettigheder for homoseksuelle, handicappede, børn og kvinder i de patriarkalske samfund.

    Tidligere har Omar også bidraget med digte til det svenske KRITIKER i 2014 og Dansk PENs Ord på flugt fra 2016.

    I januar 2020 fik Sara Omar boghandlernes litteraturpris De Gyldne Laurbær for romanen Skyggedanseren.[29]

    Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

    Sara Omar er født i 1986 i storbyen Sulaymaniah i Kurdistan. Byen ligger mellem bjergene Azmer, Goyija, Qaiwan, Baranan og Tasluja-bakkerne. Tidligere var byen hovedstad i fyrstedømmet Baban fra 1784 til 1850. Siden byens grundlæggelse har den været samlingspunkt for digtere, forfattere, kunstnere og andre intellektuelle. Omar citerer blandt andet digteren Nalî, der er tæt knyttet til byen, i sin debutroman Dødevaskeren.[30]

    Hun voksede op under Iran-Irak-krigen (1980-1988), som udviklede sig til Irak-Kuwait-konflikten (1990-1991), også kendt som Golfkrigen. Hun boede i nabobyen til Halabja og oplevede giftgasangrebet den 16. marts 1988.[31][32]

    Foruden giftgasangrebet i Halabja levede Omar også i Kurdistan under Anfal-kampagnen, folkedrabet mod kurderne, i slutningen af 1980'erne. Mange af hendes slægtninge blev ofre for krigen, der varede fra 1986 til 1989.[32] Anfal-kampagnen har sit navn fra Sura al-Anfal i Koranen. Den tidligere irakiske baathistiske regering anvendte det som kodenavn for systematiske angreb mod civilbefolkningen og Peshmerga. Ovenstående har Omar valgt til at være bagtæppe for sin debutroman Dødevaskeren.

    I en tidlig alder måtte hun og børnene i hendes familie flygte fra Kurdistan på grund af krig. De boede i en flygtningelejr i Iran, hvor børnene blev nødt til at udføre børnearbejde, for at familien kunne overleve. Under familiens fortsatte flugt gennem Mellemøsten, bl.a. Syrien, oplevede hun den samme kvindeundertrykkelse og fattigdom som i hendes eget hjemland.Under sin opvækst har Omar hverken gået i børnehave eller vuggestue, men hun begyndte at læse og skrive som 4-årig på opfordring af sine bedsteforældre. Da hun var 5 år, startede hun i skole, men måtte afbryde sin skolegang, da familien flygtede fra Kurdistan. Da hun kom til Danmark, tog hun 9. og 10. klasse samt gymnasiet og sin universitetsuddannelse. Hun startede med at studere jura og har sidenhen læst litteraturvidenskab, inden hun begyndte på sin bachelor i statskundskab. I dag har hun en bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab.[kilde mangler]

    Tidligt forfatterskab og menneskerettighedspolitik[redigér | redigér wikikode]

    Sara Omar har skrevet digte og malet, lige fra hun var fire år gammel. Hun deltog i 2012 i WEYA, en international festival for 1000 af verdens mest talentfulde unge digtere fra 100 forskellige lande.[33] Tidligere har Omar forsøgt at få udgivet sine litterære værker i Mellemøsten, men har fået at vide, at hun er alt for kontroversiel. ”De lugter af blod,” lød svaret, der henviser til den vrede, som hendes ord ville vække, når de blev læst i for eksempel Mellemøsten.[kilde mangler]

    Udover at være digter er Omar også manuskriptforfatter og sangskriver.[34]I foråret 2014 blev hun kontaktet af litteraturmagasinet KRITIKER,[35] der spurgte, om hun ville udgive et digt i deres magasin nummer 33, der udkom i november 2014. Omar tog imod tilbuddet, og digtet, der er dedikeret til hendes mor, kan læses under titlen Floden af smerte, der fortsætter sin vandring. I digtet beskriver Omar en mor, en kvindeskikkelse, en skygge, der afspejler de fleste af kvinderne i det patriarkalske og paternalistiske samfund, hun løfter sløret for gennem sin litteratur. Hun er den første kvindelige kurdiske romanforfatter, der for alvor bryder mønstrene og italesætter det allermest tabubelagte; Kvindens genitalier, der bærer en hel slægts ære. En kvinde, der bliver stenet, pisket og sendt til helvede for at være kvinde:

    Citat "Min mor var hunkøn

    hun besad en anden form for kønsdeler mellem sine ben (...)

    hendes var skabt til nydelse for mændene

    men til lidelse for sig selv (...)

    Min mor var gæst (..) i sin egen eksistens -

    hun var begyndt at lære murstenenes sprog

    Hun var blevet til ét med piskenes sarkastiske lyder,

    hun var begyndt at tro at lykken skulle afledes af ild,

    af krig - af flammernes udbrud."

    Citat
    Sara Omar. Floden af smerte, der fortsætter sin vandring. KRITIKER.

    Dansk PEN udgav i 2016 antologien Ord på flugt med digte fra Omar og andre fremtrædende forfattere og journalister. Fælles for dem er, at de på hver sin måde har måtte flygte fra krigshærgede lande.[36] Hendes digt Barndommens tavshed beskrives på følgende vis;

    Citat "... et jeg på flugt og det indre torturkammer, som oplevelsen medfører. Digtet er skrevet i et kompakt billedsprog og udtrykker angst, usikkerhed og en skrøbelig sansning af omgivelserne." Citat
    Louise Rosengreen (2017). Sara Omar. Forfatterweb.dk

    Derudover har Omar blandt andet læst digte op på Christiansborg og Statens Museum for Kunst ved flere lejligheder, ligesom hun løbende holder oplæg ved alt lige fra kvindeforeninger til konferencer, seminarer og workshops.[37] Hun er også en del af fagudvalget som ekspertrådgiver og medarrangør i Expert Advisory ved Arts & Globalization Conference.[38] Hun holder ligeledes foredrag om kvinders ret til at frigøre sig gennem kunst med fokus på kvinders rettigheder i kulturer, hvor det ikke er tilladt for kvinder at udtrykke sig frit.[39] Blandt andet har hun talt ved konferencen Women Embrace Your Gender, der blev afholdt i forbindelse med kvindernes internationale kampdag.

    Hun har været en del af en oplysningskampagne for Børne- og socialministeriet om kommunalvalget og det kommunale system. Ligeledes har hun flere gange været afsender på politiske breve til magthaverne, heriblandt FN, NATO, Barack Obama og Anders Samuelsen.[40]

    Romanen Dødevaskeren er Omars første forsøg på at udgive i Vesten. Der er selvsagt meget stor modvilje mod hendes budskaber i muslimske samfund, hvor det er mænd, der dominerer.[kilde mangler]

    Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

    Tidsskrifter og debat[redigér | redigér wikikode]

    Litteratur[redigér | redigér wikikode]

    Noter[redigér | redigér wikikode]

    1. ^ a b "Sara Omar". Politikens Forlag. Hentet 10. december 2017. 
    2. ^ Lotte Thorsen (1. februar 2018). "Jesper Wung-Sung vinder De Gyldne Laubær". Politiken. 
    3. ^ Ritzau (2. februar 2018). "Boghandlere gav De Gyldne Laurbær til Jesper Wung-Sung". Midtjyllands Avis. 
    4. ^ "Sara Omar får De Gyldne Laurbær for opgør med kvindehad". Ritzau/TV 2. 30. januar 2020. 
    5. ^ Jeppe Bangsgaard (12. marts 2018). "De nominerede er fundet: Hvem skal have Læsernes Bogpris 2018?". Berlingske. 
    6. ^ Berlingske (11. november 2018). "Stem nu: Hvem skal være Årets dansker 2018?". Berlingske. 
    7. ^ Thomas Lekfeldt (11. november 2018). "Mens jeg skrev, handlede det kun om at overleve". Berlingske. 
    8. ^ Maria Frederikke Munch Thorgaardt (22. november 2018). "Fem minutter med forfatter Sara Omar". ELLE. 
    9. ^ Politikens Forlag (15. oktober 2018). "Sara Omar shortlistet". Politikens Forlag. 
    10. ^ BogForum (15. oktober 2018). "De Nominerede til BogForums Debutantpris". BogForum. 
    11. ^ Gladsaxe Bladet (24. apr. 2018). "Omstridt forfatter får ytringsfrihedspris". Gladsaxe Bladet. 
    12. ^ Danmarks Biblioteksforening (12. apr. 2018). "Sara Omar vinder Læsernes Bogpris 2018". Danmarks Biblioteksforening. 
    13. ^ Poul Madsen (11. feb. 2018). "Årets Victor til Sara Omar". Ekstrabladet. 
    14. ^ a b Mads Kastrup (11. februar 2018). "Jeg er ikke ene om at være mor til en dræbt datter". Ekstrabladet. 
    15. ^ Politikens Forlag (12. februar 2018). "Sara Omar får Årets Victor". Politikensforlag.dk. 
    16. ^ Saxo (12. februar 2018). "Sara Omar får prisen som Danmarks modigste forfatter". Saxo.dk. 
    17. ^ Sara Omar (11. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com. 
    18. ^ Peter Boier (5. marts 2018). "Årets Victor har sat livet på spil: - Jeg har brudt tavsheden". Ekstrabladet. 
    19. ^ Have Kommunikation (22. marts 2018). "Artbeat Prisen 2018 går til Historien om Danmark". Mynewsdesk.dk. 
    20. ^ HAVE kommunikation (2018). "Mød vinderne af Artbeat Prisen 2018". Havekommunikation.dk. 
    21. ^ Artbeat Prisen (2018). "Nominerede 2018". Artbeatprisen.dk. 
    22. ^ Sara Omar (23. marts 2018). "Facebookopslag". Facebook.com. 
    23. ^ Uffe Aalborg (26. marts 2018). "Sara Omar er månedens forfatter". Plusbog.dk. 
    24. ^ Politikens Forlag (26. marts 2018). "Dødevaskeren Plusbog". Facebook.dk. 
    25. ^ Københavns hovedbibliotek (21. februar 2018). "Månedens forfatter: Sara Omar: Dødevaskeren". Issuu.com. 
    26. ^ Sara Omar (22. februar 2018). "Facebookopslag". Facebook.com. 
    27. ^ Dansk Flygtningehjælp (2015). "Rejselegat til dansk-kurdisk kunstner". flygtning.dk. 
    28. ^ Peter Nielsen (30. november 2017). "Først Yahya Hassan, nu Sara Omar". Information. 
    29. ^ Sara Omar får De Gyldne Laurbær for opgør med kvindehad, tv2.dk, 30. januar 2020
    30. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 39, side 260.
    31. ^ Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Kapitel 23, side 159.
    32. ^ a b Sara Omar (2017). Dødevaskeren. Politikens Forlag. Kapitel 20.
    33. ^ Reuters (2012). African musician gives voice to Kurdish poet’s performance. Al Arabiya News
    34. ^ My Fathers Shadow Huner Hama Jaza - Sara Omar Kurdish and English lyrics - YouTube
    35. ^ Tidskrift.nu: Kritiker
    36. ^ Dansk PEN (2016). Ny Dansk PEN antologi ORD PÅ FLUGT. danskpen.dk
    37. ^ YouTube
    38. ^ Arts & Globalization | Expert Advisory Panel
    39. ^ Sara Thetmark (2015). ”Samtidskunsten er en fiktion”. Kopenhagen.dk
    40. ^ Sara Omar (2018). Åbent brev til Udenrigsministeren og NATO.

    Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]