Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha
Sibylla of Saxe-Coburg and Gotha, Duchess of Västerbotten.jpg
Prinsesse Sibylla i 1930'erne
Arveprinsesse af Sverige
Ægtefælle Arveprins Gustav Adolf af Sverige (g. 1932)
Børn
Fulde navn tysk: Sibylla Calma Marie Alice Bathildis Feodora
Hus Huset Sachsen-Coburg og Gotha
Far Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha
Mor Victoria Adelheid af Glücksborg
Født 18. januar 1908
Schloss Friedenstein, Gotha, Hertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha, Tyske Kejserrige
Død 28. november 1972 (64 år)
Stockholms Slot, Stockholm, Kongeriget Sverige
Hvilested Kungliga begravningsplatsen, Solna, Stockholm

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Sibylla af Sverige, hertuginde af Västerbotten (Sibylla Calma Marie Alice Bathildis Feodora, født 18. januar 1908 i Gotha, Tyskland som Hendes Højhed Prinsesse Sibylla af Sachsen-Coburg og Gotha, hertuginde af Sachsen, prinsesse af Storbritannien og Irland, død 28. november 1972 i Stockholm) var en tyskfødt prinsesse af Sachsen-Coburg og Gotha, der var medlem af den svenske kongefamilie fra 1932 til 1972.

Hun var datter af den sidste regerende hertug af Sachsen-Coburg og Gotha, Carl Eduard. Hun blev gift med Arveprins Gustav Adolf af Sverige i 1932 og havde dermed udsigt til på et tidspunkt at blive dronning af Sverige. Men da hendes mand omkom i et flystyrt i 1947, og han døde før både sin far og bedstefar, blev hun hverken dronning eller kronprinsesse. Efter at dronning Louise døde i 1965 overtog prinsesse Sibylla dog den uofficielle position som rigets førstedame med mange repræsentative opgaver, da Sverige var uden en dronning, og hun var kronprinsens mor.[1]

Prinsesse Sibylla er mor til Sveriges nuværende konge Carl 16. Gustaf.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Sibylla i 1914.

Prinsesse Sibylla [a] blev født den 18. januar 1908(1908-01-18)Schloss Friedenstein i byen Gotha, den ene af de to hovedstæder i dobbelthertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha i den centrale del af det Tyske Kejserrige. Hun var det andet barn og den ældste datter af hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg og Gotha og hans hustru, prinsesse Viktoria Adelheid af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.

Prinsesse Sibyllas far var oprindeligt en britisk prins, der var født som posthum søn af Dronning Victoria af Storbritanniens yngste søn, Prins Leopold, Hertug af Albany. I 1899 døde hans farbror Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gothas eneste søn, Arveprins Alfred, og det var derfor nødvendigt at fastlægge tronfølgen i den britiske kongefamilies tyske hjemstat Sachsen-Coburg og Gotha på ny. Da Hertug Alfreds næste lillebror, Prins Arthur frasagde sig arveretten på vegne af sig selv og sin søn, Prins Arthur, overgik positionen som tronfølger på kraftig foranledning fra Dronning Victoria til Carl Eduard som eneste søn af Hertug Alfreds næste bror. Han var 15 år, da han flyttede til Tyskland, og ved Hertug Alfreds død i år 1900, efterfulgte Carl Eduard ham som hertug af Sachsen-Coburg og Gotha.

Prinsesse Sibylla (i midten) med sine forældre og søskende kort før faderens abdikation i 1918.

Hertug Carl Eduard blev i lighed med de øvrige tyske fyrster tvunget til at abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig, hvilket også påvirkede prinsesse Sibyllas stilling.[2] I 1919 blev hendes far også frataget sine britiske titler som en konsekvens af Titles Deprivation Act fra 1917, som bemyndigede Storbritanniens fjender under Første Verdenskrig til at få frataget deres britiske titler.[3] Han og hans børn mistede også deres ret til titlerne Prins og Prinsesse af Det Forenede Kongerige og prædikaterne Kongelig Højhed og Højhed.[b]

Prinsesse Sibylla voksede op i Coburg med sine søskende Arveprins Johann Leopold, Prins Hubertus, Prinsesse Caroline-Mathilde og Prins Friedrich Josias. Børnene modtog, som det var almindeligt i aristokratiske kredse dengang, deres indledende skoleundervisning af privatlærere og guvernanter. Senere gik Prinsesse Sibylla på Gymnasium Alexandrinum i Coburg og derefter på Kunstgewerbeschule i Weimar.[4]

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Brudeparret på deres bryllupsdag den 20. oktober 1932.

I november 1931 var Prinsesse Sibylla i London som en af brudepigerne ved sin kusine Lady May Abel Smiths bryllup. En af de andre brudepiger ved brylluppet var Sibyllas halvkusine Prinsesse Ingrid af Sverige (den senere Dronning Ingrid af Danmark), der ved denne lejlighed introducerede Prinsesse Sibylla for sin bror Arveprins Gustav Adolf af Sverige, som havde ledsaget sin søster.[4] Den 16. juni 1932 blev Prinsesse Sibylla forlovet med Arveprins Gustav Adolf i Den Røde SalonSchloss Calenberg nær Gotha. Hendes fremtidige ægtemand var den ældste søn af Kronprins Gustav Adolf af Sverige (den senere Kong Gustav 6. Adolf) og den britiske Prinsesse Margaret af Connaught.[4] Han havde dermed udsigt til på et tidspunkt at blive konge af Sverige. Parret var halvfætter og halvkusine, da Prinsesse Sibyllas far og Arveprins Gustav Adolfs mor begge var børnebørn af dronning Victoria og prins Albert.

Prinsesse Sibyllas bryllup med Arveprins Gustav Adolf af Sverige i 1932.

Brylluppet stod i Coburg i oktober samme år - kendt som "Sverigeåret", da man i samme år markerede 300-året for den store svenske kong Gustav 2. Adolfs død. Selvom monarkiet var afskaffet, blev brylluppet alligevel fejret som en officiel begivenhed i Coburg, med blandt andet militære hædersbevisninger og en offentlig kortege, da Det Tyske Riges rigspræsident Paul von Hindenburg havde beordret, at der ikke skulle spares på hædersbevisningerne. Da byen Coburg imidlertid allerede på dette tidspunkt var stærkt domineret af nazistpartiet,[c] medførte de officielle hædersbevisninger, at bryllupsfestlighederne fik et nazistisk udtryk, hvilket gjorde et meget dårligt indtryk i Sverige.[4]

Det borgerlige ægteskab fandt sted den 19. oktober i Hornzimmer i Veste Coburg, hvor giftefogeden var førsteborgmesteren, den nationalsocialistiske politiker Franz Schwede. I overværelse af over tres æresgæster fra de europæiske fyrstehuse fulgte kirkebrylluppet dagen efter i Sankt Moritz-kirken i Coburg. Brudgommens farfar, kong Gustav 5. af Sverige, var dog ikke til stede ved brylluppet for at protestere mod hertughusets forbindelser til NSDAP i Coburg.[7] Brudeparret tog på bryllupsrejse til Italien, før de ankom til Stockholm den 25. november 1932. De blev modtaget på banegården af ​​Sveriges statsminister Per Albin Hansson og den svenske kongefamilie.

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Første år i Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Sibylla i 1940.

Ved brylluppet blev Sibylla arveprinsesse af Sverige og hertuginde af Västerbotten. Allerede efter et par dage i Sverige begyndte Sibylla at repræsentere og fungerede som præmieoverrækker i en fægtekonkurrence, assisteret af prinsesse Ingrid. Sibylla delte Gustaf Adolfs interesse for spejderbevægelsen og friluftslivet, og parret havde en hytte på Ingarö og en i Storlienfjällen.

Prinsesse Sibylla med sin førstefødte datter, Prinsesse Margaretha i 1934.

Prinseparret bosatte sig på Haga SlotNorra Djurgården nord for Stockholm og fik i årene 1934–1943 fire døtre, Prinsesse Margaretha, Prinsesse Birgitta, Prinsessse Desirée og Prinsesse Christina - de såkaldte Haga-prinsesser - og i 1946 en søn og tronarving, Prins Carl Gustaf, den senere Kong Carl 16. Gustaf.[1]

Sibylla blev mødt med mistillid fra mange sider i sit nye hjemland. Hun og hendes mand optrådte ofte i forskellige tysktalende foreninger i Sverige, men på dette tidspunkt blev alt tysk let mistænkt for at være nazistisk, hvilket betød, at parret hurtigt blev mistænkeligt i pressens og offentlighedens øjne. Tyskerhad blev også rettet mod hende. Hendes slægtninges påviselige tilknytning til nazismen gjorde hende også til et personligt mål for anti-nazistisk kritik. Sibylla havde også vanskeligheder med at lære det svenske sprog, hvilket også var med til at skabe afstand til offentligheden. Hun, der tidligere blev beskrevet som åbenhjertig og livlig, blev stadigt mere stille og reserveret. Hverken hun eller hendes mand havde et godt forhold til pressen og offentligheden, på trods af at i det mindste prinsessen forsøgte at bygge bro over kløfterne.[8]

Enkestand[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Sibylla i 1947.

Den 26. januar 1947 omkom Arveprins Gustav Adolf i et flystyrt den 26. januar 1947 ved Kastrup lufthavn, og Prinsesse Sibylla blev enke. Hun blev aldrig dronning og nåede heller aldrig at se at sønnen blev konge. Efter at dronning Louise døde i 1965 overtog prinsesse Sibylla dog den uofficielle position som rigets førstedame med mange repræsentative opgaver, da Sverige var uden en dronning, og hun var kronprinsens mor.[1] Hun døde 64 år gammel den 28. november 1972 i Stockholm.

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske fastfood-kæde Sibylla er opkaldt efter Prinsesse Sibylla.

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Arveprinsparret fik fem børn:

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ oprindeligt Sibylle.
  2. ^ Som sønnesøn af den britiske monark havde hertug Karl Eduard titel af Prins af Det Forenede Kongerige med prædikat af Kongelig Højhed i overensstemmelse med Dronning Victorias Letters Patent af 30. januar 1864 og 27. maj 1898. I overensstemmelse med en fast praksis fra 1714, havde hans børn, som legitime oldebørn i mandslinje af den britiske monark, titel af prinser og prinsesser af Det Forenede Kongerige med prædikat af Højhed. Imidlertid ophørte deres ret til at bruge disse britiske titler og prædikater med Kong Georg 5.'s Letters Patent af 30. november 1917.
  3. ^ Efter år 1922 udviklede byen sig til et centrum for nationalsocialismen. I 1929 havde Coburg som første by i Tyskland flere medlemmer af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) i bystyret end af andre partier.[5] I 1932 var Coburg også den første by, hvor Adolf Hitler blev æresborger.[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Prinsessan Sibylla 100 år". kungahuset.se (svensk). Sveriges Kungahus. 2008. Hentet 19-09-2021. 
  2. ^ Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919. Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books. 
  3. ^ "At the Court at Buckingham Palace, the 28th day of March, 1919.". London Gazette. His Majesty's Stationery Office. 28. marts 1919. s. Issue 31255, Page 4000. Hentet 28. november 2011. 
  4. ^ a b c d Barger, Brittani (2016). "Princess Sibylla of Saxe-Coburg and Gotha – Duchess of Västerbotten". historyofroyalwomen.com (engelsk). History of Royal Women. Hentet 19-09-2021. 
  5. ^ Man of the Year, Time, 2. januar 1939.
  6. ^ Oltmann, Joachim (18. januar 2001). "Seine Königliche Hoheit der Obergruppenführer" (tysk). Zeit Online. Hentet 14. juli 2016. 
  7. ^ Sandner 2011, s. 239.
  8. ^ Aktuellt 1973. K G Bertmarks förlag. 1973. ISSN 0343-6993. 

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]