Skt. Anna kapel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Skt. Anna Kapel i Gudhjem
Skt. Anna kapel med mindetavlen for de finske søfolk

Skt. Anna kapel er en kirkeruin på kirkegården ganske tæt ved Gudhjem KirkeBornholm. Skt. Anna kapel blev opført i 1200-tallet som kystkapel for de mange såvel bornholmske som tyske fiskere, der i middelalderen drev sildefangst omkring Bornholm. Kapellet blev opført i kløvet kamp og tegl, og viet til Sankt Anna (Jesu mormor). Det oprindelige, romanske kapel med smalt kor og bredere skib blev i middelalderen ændret til et gotisk langhus.

Sagnet fortæller, at det var en greve, som byggede Skt. Anna kapel, efter at han var blevet reddet fra havsnød. Kapellet skulle have ligget på Nørresand, men hvad man her opførte om dagen, forsvandt om natten. Først da man valgte det nuværende sted, blev kapellet fuldført.

Bygningen målte ca. 17,5 x 6,5 m og havde oprindelig en højde af ca. 3,7 m. Den var bygget som en kassemur af utilhugget, men i hjørnerne kløvet granit, med fyld af rullesten og brokker af munkesten, lagt i den bornholmske cementmørtel. Omkring dør- og vinduesåbningerne var der benyttet teglsten. Taget var hængt med munk- og nonnetagsten. Et våbenhus blev tilføjet ved kapellets nordfacade efter reformationen i 1536.

I 1776 blev kapellet yderligere ombygget. Bygningen blev forhøjet med 1 meter og fik et nyt tagværk med muret spidsgavl mod vest og halvvalm mod øst. Desuden blev der over vestgavlen opsat et pyntespir og en klokkestol. Sidstnævnte blev i 1870 erstattet af en ny af form som et lysthus, placeret lige bag spiret.

Efter reformationen har kapellet til stadighed været fattigt og i en ret dårlig stand. Dets dårlige tilstand samt behovet for en større kirke medførte, at en ny kirke i 1893 blev opført. Kapellets videre skæbne delte byen i 2 lejre. Tilhængere af en nedrivning argumenterede med, at der var et stærkt behov for at udvide kirkegården, hvorfor kapellet burde nedrives, så denne jord kunne blive inddraget til gravsteder.

Et forsøg på bevaring af kapellet blev ikke imødekommet af ministeriet, der gav tilladelse til nedrivning på betingelse af, at man bevarede kapellet som ruin med murene i 1 meters højde. Da modstanderne af nedrivningen ville forelægge sagen for Nationalmuseet, skyndte man sig at sprænge kapellet i luften, inden en eventuel fredning kunne blive iværksat.

På den vestvendte kapelgavl blev i 1940 af Bornholms Marineforening opsat en stentavle over 11 finske søfolk, der druknede ved Alexanders og Dyggans forlis 22. maj 1840 ud for Gudhjem.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Udateret informationstavle ved kapellet opsat af Skov- og Naturstyrelsen.

Koordinater: 55°12′39.2″N 14°58′20.6″Ø / 55.210889°N 14.972389°Ø / 55.210889; 14.972389