Smitteoverførsel af COVID-19

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Der indhentes løbende ny viden om Coronaviruspandemien og sygdommen COVID-19
man sneezing, with droplets dispersing widely into the surrounding air
Nogle smitsomme sygdomme kan spredes via åndedrætsdråber fra mund og næse, når en person nyser.

Smitteoverførsel af COVID-19 (Transmission af COVID-19) er overførsel fra person til person af coronavirussygdommen COVID-19. Virussen overføres hovedsageligt via åndedrætssystemet (respiratory route) ved at en inficeret person hoster, nyser, synger, taler eller trækker vejret.[1] En ny infektion opstår, når virusholdige partikler udåndet af en inficeret person – enten som åndedrætsdråber eller aerosoler[note 1] – kommer ind i munden, næsen eller øjnene på andre mennesker, der er i tæt kontakt med den inficerede person.[2][3][4] Ved transmission fra menneske til menneske antages det at der i gennemsnit skal omkring 1000 infektiøse SARS-CoV-2-viruspartikler (virioner) til at starte en ny infektion.[5][6]

Jo tættere og længere folk interagerer med hinanden, jo mere sandsynligt er det at de overfører COVID-19. Tættere afstande kan involvere større dråber (som falder til jorden) og aerosoler, mens længere afstande kun involverer aerosoler.[4] Større dråber kan også blive til aerosoler (kendt som droplet nuclei[note 2]) ved fordampning.[7] Den relative betydning af større dråber og aerosoler er november 2020 ikke tydelig; imidlertid kender man ikke til at virussen skulle spredes mellem rum over lange afstande, som for eksempel gennem luftkanaler (ventilationskanaler).[8] Luftbåren transmission kan især forekomme indendørs på steder med høj risiko[8] som for eksempel restauranter, kor, fitnesscentre, natklubber, kontorer og religiøse steder, ofte når de er overfyldte eller mindre ventilerede.[7] Det forekommer også i sundhedssektoren, ofte når der udføres aerosoldannende medicinske procedurer på COVID-19-patienter.[7]

Selv om det anses for muligt, er der ingen direkte beviser for, at virussen overføres ved hud til hud kontakt.[9] En person kunne få COVID-19 indirekte ved at røre ved en forurenet overflade eller genstand, inden personen derpå rørte ved mund, næse eller øjne[10], selv om det ikke menes at være den vigtigste måde, hvorpå virussen spredes, og der er ingen direkte beviser for denne metode heller.[3][9] Det vides ikke, om virussen spredes gennem afføring, urin, modermælk, mad, spildevand, drikkevand eller via dyresygdomsvektorer (selv om nogle dyr kan blive smittet af mennesker).[10][11] Det overføres meget sjældent fra mor til baby under graviditeten.[9] Social distancering og brug af ansigtsmasker, kirurgiske masker, åndedrætsværn eller anden ansigtsbeklædning virker mod dråbetransmission. Indendørs kan smitteoverførsel mindskes med velholdte varme- og ventilationssystemer for at opretholde god luftcirkulation og øge brugen af udeluft.[3]

Det antal personer der bliver smittet af en allerede smittet person, varierer[9][note 3]. September 2020 blev det anslået, at en smittet person i gennemsnit vil smitte mellem to og tre andre mennesker.[12] Det er højere end for influenza, men mindre end for mæslinger.[13] Spredningen sker ofte i klynger (clusters), hvor infektioner kan spores tilbage til den første smittede ('patient nul', 'index case') eller til et bestemt sted, den geografiske placering.[14] "Superspredende begivenheder" hvor mange mennesker er smittet af en person, spiller en vigtig rolle.[9][15][16] En inficeret person kan overføre virussen til andre op til to dage, før de selv viser symptomer, og det selv om symptomerne aldrig bliver synlige.[3][12] I moderate tilfælde forbliver folk smitsomme i 7-12 dage, i alvorlige tilfælde op til to uger.[12] I oktober 2020 rapporterede medicinske forskere tegn på geninfektion hos en patient.[17][18]

Noter og referencer[redigér | rediger kildetekst]

Noter
  1. ^ Vedr: 'respiratory droplets', se evt. engelsk 'Respiratory droplet' vs. 'Airborne transmission'
  2. ^ Vedrørende droplet nuclei se evt. Droplet nucleus (en)
    * Wells curve eller Wells evaporation falling curve of droplets (en)
    * "1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning" fra Videnskab.dk, 12. maj 2020
    * Catching Droplet Nuclei fra Atsjournals.org (American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine) − Bl.a. om droplet nuclei : 'dried residua of larger respiratory droplets' (de tørrede rester fra større åndedrætsdråber)
  3. ^ Vedr. 'reproduktionstallet', se evt. "Smittetryksberegning – Kommentar til debat om beregninger af smittetryk" fra Ssi.dk fra 19. maj 2020 og artiklen Det basale reproduktionstal
Referencer
  1. ^ "COVID-19: epidemiology, virology and clinical features". GOV.UK (engelsk). Hentet 2020-10-18. − Afsnit 'Transmission'
  2. ^ "Q&A: How is COVID-19 transmitted? (How is the virus that causes COVID-19 most commonly transmitted between people?)". www.who.int. 9. juli 2020. Hentet 14. oktober 2020.
  3. ^ a b c d "Transmission of COVID-19". www.ecdc.europa.eu. 7. september 2020. Hentet 14. oktober 2020.
  4. ^ a b "Frequently Asked Questions (Spread)". www.cdc.gov. 9. oktober 2020. Hentet 14. oktober 2020. og "Science Brief: SARS-CoV-2 and Potential Airborne Transmission" fra Cdc.gov, Centers for Disease Control and Prevention
  5. ^ Popa, Alexandra; et al. (23. november 2020). "Genomic epidemiology of superspreading events in Austria reveals mutational dynamics and transmission properties of SARS-CoV-2". Science Translational Medicine. 12 (573): eabe2555. doi:10.1126/scitranslmed.abe2555. PMC 7857414. PMID 33229462. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp) "...Exploiting our well-defined epidemiological clusters, we determined the interhuman genetic bottleneck size for SARS-CoV-2—which is the number of virions that start the infection and produce progeny in the viral population—at around 103<(sup> ..."
  6. ^ Prentiss, Mara; et al. (23. oktober 2020). "Superspreading Events Without Superspreaders: Using High Attack Rate Events to Estimate Nº for Airborne Transmission of COVID-19". medRxiv. doi:10.1101/2020.10.21.20216895. Hentet 1. december 2020. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  7. ^ a b c "Q&A: How is COVID-19 transmitted? (What do we know about aerosol transmission?)". www.who.int. 9. juli 2020. Hentet 14. oktober 2020.
  8. ^ a b "COVID-19: Main modes of transmission". Public Health Agency of Canada. 2020-11-03. Hentet 2020-11-25. − "...There is no evidence at this time that the virus is able to transmit over long distances through the air, for example, from room to room through air ducts. It is still unclear how easily the virus spreads through contact with surfaces or objects. ..."
  9. ^ a b c d e Meyerowitz EA, Richterman A, Gandhi RT, Sax PE (september 2020). "Transmission of SARS-CoV-2: A Review of Viral, Host, and Environmental Factors". Annals of Internal Medicine. 174 (1): 69-79. doi:10.7326/M20-5008. PMC 7505025. PMID 32941052.
    "... Coronavirus smitter heller ikke gennem huden – Men hvis du rører ved en overflade, hvor der stadig er levedygtig virus og derefter fører hånden op til næse, mund eller øjne – uden at have vasket hænder først – risikerer du at blive ramt af covid-19. ..." fra "Coronasmitte og sved" Arkiveret 16. april 2021 hos Wayback Machine, Senior-motion.dk 22. oktober 2020
  10. ^ a b "Transmission of SARS-CoV-2: implications for infection prevention precautions". www.who.int. World Health Organization. 9. juli 2020. Arkiveret fra originalen den 10. oktober 2020. Hentet 18. september 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  11. ^ "Water, sanitation, hygiene, and waste management for SARS-CoV-2, the virus that causes COVID-19" (PDF). www.who.int. 29. juli 2020. Hentet 14. oktober 2020.
  12. ^ a b c "Q & A on COVID-19: Basic facts". www.ecdc.europa.eu. 25. september 2020. Hentet 8. oktober 2020.
  13. ^ "How COVID-19 Spreads". www.cdc.gov. 5. oktober 2020. Hentet 7. oktober 2020.
  14. ^ Liu T, Gong D, Xiao J, Hu J, He G, Rong Z, Ma W (oktober 2020). "Cluster infections play important roles in the rapid evolution of COVID-19 transmission: A systematic review". International Journal of Infectious Diseases. 99: 374-380. doi:10.1016/j.ijid.2020.07.073. PMC 7405860. PMID 32768702.
  15. ^ Enserink M, Kupferschmidt K, Desai N. "Gyms. Bars. The White House. See how superspreading events are driving the pandemic". vis.sciencemag.org. Hentet 2020-11-18.
  16. ^ Wong F, Collins JJ (november 2020). "Evidence that coronavirus superspreading is fat-tailed". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 117 (47): 29416-29418. Bibcode:2020PNAS..11729416W. doi:10.1073/pnas.2018490117. PMC 7703634. PMID 33139561. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  17. ^ Herscher R (12. oktober 2020). "Scientists Confirm Nevada Man Was Infected Twice With Coronavirus". NPR, National Public Radio. Hentet 12. oktober 2020.
  18. ^ Tillett RL, Sevinsky JR, Hartley PD, Kerwin H, Crawford N, Gorzalski A, et al. (oktober 2020). "Genomic evidence for reinfection with SARS-CoV-2: a case study". The Lancet. Infectious Diseases. 21 (1): 52-58. doi:10.1016/S1473-3099(20)30764-7. PMC 7550103. PMID 33058797. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Reinfection


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Smitteoverførsel_af_COVID-19&oldid=11342137"