Reutlingen: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 48°29′N 09°13′Ø / 48.483°N 9.217°Ø / 48.483; 9.217
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
ændre angivelse af koordinater i infoboks, samt evt. fjernelse af indbyggertal, der skal hentes via metadata *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
 
Linje 2: Linje 2:
|Art = Stadt
|Art = Stadt
|Wappen = Wappen Stadt Reutlingen.svg
|Wappen = Wappen Stadt Reutlingen.svg
| coordinates = {{coord|48|29|N|09|13|E|type:city(112176)_region:DE-BW|display=ti}}
|lat_deg = 48 |lat_min = 29
|lon_deg = 09 |lon_min = 13
|image_photo = Kirche Reutlingen.jpg
|image_photo = Kirche Reutlingen.jpg
|imagesize = 200px
|imagesize = 200px
Linje 13: Linje 12:
|Höhe = 382
|Höhe = 382
|Fläche = 87.06
|Fläche = 87.06
|Einwohner = 112176
|Einwohner =
|Stand = 2008-12-31
|Stand =
|PLZ = 72760–72770
|PLZ = 72760–72770
|PLZ-alt = 7410
|PLZ-alt = 7410
Linje 24: Linje 23:
|Partei = parteilos
|Partei = parteilos
}}
}}
'''Reutlingen''' er en by i [[Tyskland]] i den sydlige del af [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Baden-Württemberg]] med omkring 110.000 indbyggere. Byen er sæde for en ''[[landkreis]]'' med [[Landkreis Reutlingen|samme navn]].
'''Reutlingen''' er en by i [[Tyskland]] i den sydlige del af [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Baden-Württemberg]] med omkring 110.000 indbyggere. Byen er sæde for en ''[[landkreis]]'' med [[Landkreis Reutlingen|samme navn]].


Reutlingen har et universitet for praktisk forskning, som blev grundlagt i 1855, oprindelig som en væveskole.
Reutlingen har et universitet for praktisk forskning, som blev grundlagt i 1855, oprindelig som en væveskole.


== Geografi ==
== Geografi ==
Reutlingen ligger ved de [[Schwäbische Alb]], og bliver derfor ofte kaldt ''Porten til Schwäbischen Alb'' (tysk: ''Das Tor zur Schwäbischen Alb'').
Reutlingen ligger ved de [[Schwäbische Alb]], og bliver derfor ofte kaldt ''Porten til Schwäbischen Alb'' (tysk: ''Das Tor zur Schwäbischen Alb'').


== Historie ==
== Historie ==
De første bosættelser i området menes at være opstået i [[300-tallet|300-]] eller [[400-tallet]]. Omkring år [[1030]] byggede grev Egino en borg på toppen af ''Achalm'', et af de største bjerge ved Reutlingen (cirka 706 meter over havet). Et af tårnene på denne borg står stadig og er åben for turister. Navnet ''Reutlingen'' blev først brugt skriftligt i den såkaldte ''Bempflingentraktat'' (tysk: 'Bempflinger Vertrag''), som er fra omkring [[1089]]-[[1090]].
De første bosættelser i området menes at være opstået i [[300-tallet|300-]] eller [[400-tallet]]. Omkring år [[1030]] byggede grev Egino en borg på toppen af ''Achalm'', et af de største bjerge ved Reutlingen (cirka 706 meter over havet). Et af tårnene på denne borg står stadig og er åben for turister. Navnet ''Reutlingen'' blev først brugt skriftligt i den såkaldte ''Bempflingentraktat'' (tysk: 'Bempflinger Vertrag''), som er fra omkring [[1089]]-[[1090]].


Omkring [[1180]] fik Reutlingen markedsret og mellem [[1220]] og [[1240]] fik den bystatus og der blev bygget bymure og fæstningsværker. Kort tid efter, fra [[1247]]-[[1343]], blev byens landemærke, [[Marienkirche i Reutlingen|Marienkirche]] bygget.
Omkring [[1180]] fik Reutlingen markedsret og mellem [[1220]] og [[1240]] fik den bystatus og der blev bygget bymure og fæstningsværker. Kort tid efter, fra [[1247]]-[[1343]], blev byens landemærke, [[Marienkirche i Reutlingen|Marienkirche]] bygget.
Linje 40: Linje 39:
Byrådet i Reutlingen signerede [[Confessio Augustana]] i [[1530]] og [[konkordieformlen]] i [[1580]] (et nøgledokument for [[lutheranisme]]n).
Byrådet i Reutlingen signerede [[Confessio Augustana]] i [[1530]] og [[konkordieformlen]] i [[1580]] (et nøgledokument for [[lutheranisme]]n).


Den største katastrofe i Reutlingens histori skete i [[1726]] da en bybrand ødelagde 80 % af alle boliger og næsten alle offentlige bygninger. Branden som varede i 3 dage gjorde 1.200 mennesker hjemløse.
Den største katastrofe i Reutlingens histori skete i [[1726]] da en bybrand ødelagde 80 % af alle boliger og næsten alle offentlige bygninger. Branden som varede i 3 dage gjorde 1.200 mennesker hjemløse.


General [[Ferdinand Heim]], som senere blev kaldt «Syndebukken fra [[Stalingrad]]» var født i Reutlingen.
General [[Ferdinand Heim]], som senere blev kaldt «Syndebukken fra [[Stalingrad]]» var født i Reutlingen.

Nuværende version fra 10. dec. 2019, 19:22

Reutlingen
Marienkirche i Reutlingen
Marienkirche i Reutlingen
Marienkirche i Reutlingen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Reutlingen
Coat of arms of Reutlingen
Reutlingen ligger i Tyskland
Reutlingen
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Baden-Württemberg
Admin. region Tübingen
Kreis Reutlingen
Overborgmester Barbara Bosch (Uafh.)
Statistiske data
Areal 87,06 km²
Højde 382 m
Indbyggere 115.966 (31/12/2018)
 - Tæthed 1.332 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RT
Postnr. 72760–72770
Tlf.-forvalg 07121, 07072, 07127
Koordinater 48°29′N 09°13′Ø / 48.483°N 9.217°Ø / 48.483; 9.217
Hjemmeside www.reutlingen.de


Reutlingen er en by i Tyskland i den sydlige del af delstaten Baden-Württemberg med omkring 110.000 indbyggere. Byen er sæde for en landkreis med samme navn.

Reutlingen har et universitet for praktisk forskning, som blev grundlagt i 1855, oprindelig som en væveskole.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Reutlingen ligger ved de Schwäbische Alb, og bliver derfor ofte kaldt Porten til Schwäbischen Alb (tysk: Das Tor zur Schwäbischen Alb).

Historie[redigér | rediger kildetekst]

De første bosættelser i området menes at være opstået i 300- eller 400-tallet. Omkring år 1030 byggede grev Egino en borg på toppen af Achalm, et af de største bjerge ved Reutlingen (cirka 706 meter over havet). Et af tårnene på denne borg står stadig og er åben for turister. Navnet Reutlingen blev først brugt skriftligt i den såkaldte Bempflingentraktat (tysk: 'Bempflinger Vertrag), som er fra omkring 1089-1090.

Omkring 1180 fik Reutlingen markedsret og mellem 1220 og 1240 fik den bystatus og der blev bygget bymure og fæstningsværker. Kort tid efter, fra 1247-1343, blev byens landemærke, Marienkirche bygget.

Reutlingen var en by i det Tysk-Romerske rige og frigjorde sig fra hertugerne af Württemberg.

Byrådet i Reutlingen signerede Confessio Augustana i 1530 og konkordieformlen i 1580 (et nøgledokument for lutheranismen).

Den største katastrofe i Reutlingens histori skete i 1726 da en bybrand ødelagde 80 % af alle boliger og næsten alle offentlige bygninger. Branden som varede i 3 dage gjorde 1.200 mennesker hjemløse.

General Ferdinand Heim, som senere blev kaldt «Syndebukken fra Stalingrad» var født i Reutlingen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Reutlingen&oldid=10160879"