Forskel mellem versioner af "Kartoffel"

Spring til navigation Spring til søgning
147 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
(Udvidet artikel)
m
[[Fil:234 Solanum tuberosum L.jpg|thumb|[[Solanum tuberosum]]]]
[[Fil:Kartoffel rosa blühend.JPG|thumb|Dyrkede kartoffel-planter]]
[[File:Perunapelto Nakkila.JPG|thumb|Kartoffelmark]]
[[File:Solanum tuberosum 02.jpg|thumb|Kartoffelknolden]]
[[Fil:PurplePeruvianPotatoes.jpg|thumb|Kartoflen findes også i en lilla variant]]
[[Fil:Solanine.svg|thumb| Den kemiske struktur af kartoflens [[giftig]]e [[alkaloid]], [[solanin]]]]
'''Kartoffelplanten''' (''Solanum tuberosum'') er en 25-100 cm høj [[urt]], der er almindeligt dyrket for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)|rodknolde]]. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.
 
Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra tainosproget ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[Sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas''). (Taino er et uddødt sprog som blev brugt i [[Caribien]] før europæerne koloniserede Amerika)
I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web | url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ | title = Kartofler | publisher = Miljø- og Fødevareministeriet | accessdate = {{dato|25-7-2018}} }}</ref>
 
I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der sammen med ris og pasta som af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales til at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web | url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ | title = Kartofler | publisher = Miljø- og Fødevareministeriet | accessdate = {{dato|25-7-2018}} }}</ref>
 
På [[Hofmansgave]] på [[Fyn]] ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000.
Spanierne bragte planten med til Europa fra Sydamerika i [[1500-tallet]], hvor den langsomt udbredte sig i [[Europa]] og i [[Orienten]].
 
Kartoflen var ikke populær i Europa i begyndelsen – for den var jo ikke omtalt i [[Bibelen]]. En anden berømt plante, [[tomat]]en, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægtning [[tobak]]splanten var vel accepteret. Kartoflen blev af [[præst]]estanden erklæret uegnet som menneskefødeføde til mennesker.
 
Ikke desto mindre nåede kartoflen til [[Sevilla]] i [[1570]], hvor den i [[1573]] af et [[hospital]] blev brugt til bespisning. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til [[Italien]] og [[Tyskland]], senere til [[Orienten]]. I [[Sverige]] tvang et kongeligt [[dekret]] svenskerne til at dyrke kartoflen.
I [[1664]] udgav englænderen John Forster bogen ''England's Happiness Increased: A Sure and Easie Remedy against the Succeeding Dear Years'', hvor han berømmede kartoflen som en hjælp mod madmangel; men i [[Burgund]] (del af det nuværende [[Frankrig]]) fik bønderne forbud mod at dyrke den, fordi kartoflen skulle føre til [[spedalskhed]], dette med tanke på knoldenes lighed med spedalskes deformerede hænder og fødder. Den franske forfatter og filosof [[Denis Diderot]] skrev i sin encyklopædi (omkring 1750) at "denne [[Rod (plantedel)|rod]], hvordan man end tilbereder den, er smagløs og stivelsesrig."<ref> Brian Fagan: "The little Ice Age", forlaget Basic Books, New York 2000. </ref> Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i [[1771]] efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
 
Til Danmark kom kartoflen først rigtig med de franske [[Huguenot|huegenotter]], der i 1720'erne fik lov af [[Frederik 4.]] til at bosætte sig i [[Fredericia]], og først med de såkaldte [[kartoffeltyskere]], der i 1760'erne bosatte sig på egnenden omkringjyske [[Viborg]]hede, opstod der egentligtegentlige kartoffelbrug, men den første lange tid var der ingen begejstring i den danske befolkning for disse "tyskerklumper", der ansås for uegnede som menneskefødeføde til mennesker og mest blev brugt til at affodre [[Tamsvin|grise]] og andre husdyr.
 
Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i [[1771]] efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
Kartoflen var sandsynligvis en af årsagerne til, at en stor del af den fattigste del af befolkningen klarede sig igennem trange tider, og at befolkningstallet fik et stort opsving i denne tid.<ref name="autogeneret1" />
 
[[Irland]] begyndte som nogle af de første at dyrke kartoflen i stor stil. Den lagde for en befolkningseksplosion, der i 1845 nåede over 8 millioner irere. [[1845]], [[1846]] og [[1847]], bredte kartoffelsygen (skimmel) sig over hele Europa. Kartoflerne rådnede på markerne, og millioner af mennesker døde af sult, men ikke i Danmark, for dengang var kartoflen ikke føde for menneskere i Danmark. Særlig Irland var ramt, hvor helekartoflen almuen levede af kartofler, døde der langt over 1½ million irlændere af sult påvar 2almuens århovedernæring. Det fremkaldte i næste omgang en katastrofal [[Hungersnøden i Irland 1845-1849|hungersnød i Irland]], da planterne blev angrebet af sygdom i [[1846]]. I Danmark var der ingen hungersnød. Her blev der blev dyrket meget andet end kartofler på markerne, men de fattigste var hårdest ramt.
 
 
Ukrudtsbekæmpelse kan udføres ved mekaniske bekæmpelsesforanstaltninger, med en [[ukrudtsbrænder]], anvendelse af [[herbicid]] (ukrudtsmiddel) eller ved kombinationer af disse bekæmpelsesmetoder. I konventionelt landbrug er ukrudtsbekæmpelse med herbicider almindelig,<ref>[http://www.landwirtschaftskammer.de/landwirtschaft/ackerbau/kartoffeln/anbau-pdf.pdf Anbauhinweise der Landwirtschaftskammer NRW] (PDF; 201&nbsp;kB)</ref>på den anden side anvendes mekaniske eller termiske metoder i [[økologisk landbrug]]. Målet med mekanisk kontrol er at stoppe det spirende ukrudt ved at det løsnes fra jorden og derved visner i solen. Denne foranstaltning skal gentages så ofte som nødvendigt, når der kommer ukrudt, indtil kartoffelplanterne dækker jorden helt.
 
I slutningen af vækstsæsonen uddør ukrudtet. Det forsvinder også, når knoldene er store nok til at afbryde væksten, når knoldene er optimale, for at gøre knoldene klar til høst ved at løsne knoldene fra navleenderne og konsolidere bælgene og for at forhindre sygdom i at inficere knoldene. Der er forskellige metoder til denne modningsbehandling, som kan afhænge af dyrkningssystemetdyrknings systemet. Dette inkluderer mekanisk ødelæggelse af de overjordiske dele af planten ved at benytte kartoffelhypper eller bruge herbicider[[herbicid]]er.
 
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen ervar i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. [[Kina]] er verdens største kartoffeldyrkende nation.
 
[[Hviderusland]] er det land, hvor der bliver spist flest kartofler: 175 kilo per person om året.
 
Kartofler kan dyrkes på alle jorder i Danmark. En stor del af kartoffelproduktionen finder sted på sandede, magre jorder i de vestlige og nordlige egne af landet, hvor kartofler klarer sig forholdsvis bedre end de fleste andre landbrugsplanter, og hvor risikoen for virussmitte via bladlus er mindre end i de mildere, østlige egne.
 
 
== Om navnet ==
Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra tainosproget ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[Sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas''). (Taino er et uddødt sprog som blev brugt i [[Caribien]] før europæerne koloniserede Amerika)
== Kartoffelstivelse ==
Kartofler har et stort indhold af [[stivelse]], og stivelsesindustrien spiller en større og større rolle som aftager af kartofler. Men kartoffelstivelsen har ikke den ideelle molekylære sammensætning. Der er to forskellige komponenter i kartoffelstivelse, begge [[polysakkarid]]er opbygget af [[glucose]] men med helt forskellig kemisk struktur og dermed egenskaber:
* [[Kartoffelskimmel]] er en ægsporesvamp, som angriber kartoflerne, ødelægges de helt, ved at de rådner og bliver uspiselige.
* [[Kartoffelskurv]] eller Almindelig kartoffelskurv er en plantesygdom, der angriber kartofler.
[[Fil:Kartoffeln-falsch gelagert.JPG|thumb|Kartofler som er lagret forkert]]
 
== Opbevaring ==
[[Fil:Kartoffeln-falsch gelagert.JPG|thumb|Kartofler som er lagret forkert]]
For at kartofler er tilgængelige til forarbejdning og forbrug året rundt, bruges varer fra dyrkningsområder med forskellige klimatiske forhold på den ene side, men den lokale høst lagres også i betydelig grad. Da spiring af kartoflerne i oplagring øger stofskiftet i knoldene og fører til en ændring i ingredienserne, er hovedmålet at undertrykke spiring. Derudover bør en infektion med svampe eller bakterier eller skadedyrsangreb forhindres. Lagertabet baseret på vægten kan i bedste fald være 4%, men i tilfælde af ødelæggelse kan de også tegne sig for hele høsten. Selv under de mest gunstige forhold sker der en gradvis nedbrydning af kartoffelknoldene på grund af det igangværende stofskifte en gradvis ophævelse af sukkerets styrke og som i sidste ende bliver til [[kuldioxid]] i stedet.
 
Ved professionel opbevaring afkøles kartoflerne indledningsvis gradvist (højst en til to plusgrader om dagen) og tørres derefter. Knoldene har det laveste stofskifte ved en opbevaringstemperatur på 3 ° C. Imidlertid forårsager sådanne lave temperaturer en øget sukkerproduktion, hvilket er ugunstigt for brugen af kartofler til fødevareproduktion. Spisekartofler opbevares derfor i mørke, godt ventilerede opbevaringsområder ved 5 ° C til 10 ° C og omkring 90% luftfugtighed. Kartofler fra konventionelle landbrug sprøjtes også med spireinhibitorer (især chlorpropham) og fungicider for at understøtte opbevarings og behandlingsmålene, hvilket er angivet ved tilsætningen "behandlet efter høsten" på etiketten. Dette er ikke tilladt for varer, der skal tilbydes på markedet i overensstemmelse med [[EU]]'s økologiskeøkologi]]ske regulering eller strengere kriterier. Liggekartofler opbevares derimod ved temperaturer på 2 til 3 ° C eller 6 til 7 ° C, afhængigt af sorten.
 
Overdreven opbevaringstemperatur og forekomst af lys fremmer spiring og “grønne” knolde og dermed dannelsen af giftig solanin. Hvis de opbevares for tørt, vil de vandholdige knolde visne, og formdannelse på grund af fugtophobning skal også undgås. Desuden forhindrer en lav dumphøjde skadelige trykpunkter.<ref>[http://www.toffi.net/kiss/lagerung.htm Toffi KISS-Projekt], begleitende Webseite zur Ausstellung über die Kartoffel, Wilfried Ahrens, Fachhochschule Weihenstephan.</ref> Fælles opbevaring med frugt anbefales ikke. På grund af kravene til opbevaringstemperatur og fugtighed kræver korrekt kartoffelopbevaring ofte kunstig ventilation, opvarmning eller køling.<ref>Klaus-Ulrich Heyland (Hrsg.): ''Spezieller Pflanzenbau.'' 7. Auflage. Ulmer, Stuttgart 1952/1996, ISBN 3-8001-1080-6, S. 231 f.</ref>
 
== Kartoffelvarianter og sorter (udvalg) ==
[[File:Van-willem-vincent-gogh-die-kartoffelesser-03850.jpg|thumb|[[Vincent van Gogh]]: Kartoffelspiserne, 1885]]
Kartoflen bruges i mange varianter, herunder [[kogte kartofler]], [[bagt kartoffel]], [[hasselbackkartoffel]], [[kartoffelmos]], [[pommes frites]] og [[rösti]].
* Aspargeskartoffel er en gul fastkogende kartoffel. Aspargeskartoflen koges med skrællen på og pilles inden servering, for at bevare smagsnuancer i kartoflen. Den er velegnet til Kartoffelsalat.
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
 
{{Commonskat|Solanum tuberosum}}
{{Wikibookspar|Horticulture|Potato}}
* [https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/planter/kartofler Dyrkning af kartofler i Danmark]
* [http://danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx Kartoffelsorter]
* [http://danmarkskartoffelraad.dk/DK.aspx www.danmarkskartoffelraad.dk]
* [https://www.youtube.com/watch?v=r-L71ZNHRps www.youtube.com - Eventyret om den vidunderlige kartoffel]
{{autoritetsdata}}

Navigationsmenu