Bz-bevægelsen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 24. aug. 2021, 12:13

"BZ" omdirigeres hertil. For den tyske avis, se B.Z..

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Det internationale symbol for boligbesættelse

Bz-bevægelsen var en løst sammensat gruppe af unge, der i 1980'erne ulovligt besatte tomme ejendomme for at skaffe sig en bolig, samt for at føre en ideologisk kamp imod samfundets normer og ejendomsret. Bz-bevægelsen var inspireret af lignende grupper i andre lande. Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" . I Danmark er Bz-bevægelsen afløser for slumstormerne og blev efterfulgt af de autonome.^[1]^[2]^[3]

Historie

Bz-bevægelsen vokser ud af slumstormer-bevægelsen, og i 1980 danner en gruppe unge Initivgruppen, ^[1]^[2] og i løbet af '81-'82 blev sammenstød mellem gruppen og politiet mere og mere voldsprægede.^[1] Fra 1982 skiftede man navn til bz-brigaden, ifølge PET's overvågning fordi " Hvad angik det indholdsmæssige, havde Ini’tivgruppen krævet et Ungdomshus. BZ-Brigaden krævede derimod flere og andre ungdomsboliger."^[4] Ifølge Peter Øvig Knudsen's bog "BZ - Et familiedrama (2016) "om navnet bz-brigaden "navnet giver mindelser om De De Røde Brigader er ikke tilfældigt". ^[2] Bevægelsens sidste store konfrontation sker 18. maj 1993, og bevægelsen går i opløsning i løbet af '94-'95, og fortsætter som de autonome.^[3]

Oversigt over aktioner i Danmark

april-maj 1980: Slaget om Byggeren
15. oktober 1981: Arbejdernes Fællesbageri (Rutana) i Nannasgade på Nørrebro besættes i to timer
24. oktober 1981: Schiønning & Arvé, Heimdalsgade 45-47 på Nørrebro besættes og ryddes to dage senere. Første gang politiet anvender tåregas
31. oktober 1981: Abel Cathrines Stiftelse på Vesterbro besættes. Forlades 14. februar 1982.
14. november 1981: Høegh-Guldbergs Gades Kaserne i Århus C besættes. Ryddes af politiet 15. december 1981.
19. februar 1982: Professorboligen ved Rigshospitalet besættes.
6. marts 1982: Mekanisk Musik Museum (Hintzes villa) på Vesterbrogade/Platanvej besættes i to timer.
23. april 1982: Korsgade 25 besættes.
1. maj 1982: Allotria-huset i Korsgade på Nørrebro besættes og ryddes 11. januar 1983.
10. maj 1982: "Bazooka" på Nørrebro besættes. Ryddes 12. januar 1983.
9. juni 1982: Gartnergade 14 på Nørrebro besættes. Ryddes 22. oktober 1982, hvor der opstår gadekampe.
15. juni 1982: "Snehvide" på Nørrebro besættes. Ryddes 16. september 1982.
17. september 1982: "Lille Fjer" i Korsgade besættes. Ryddes sammen med Allotria 11. januar 1983.
8. oktober 1982: "Safari" på Nørrebro besættes. Ryddes 11. januar 1983 sammen med Allotria og "Lille Fjer".
31. oktober 1982: Ungdomshuset på Jagtvej overdrages til BZ'erne
12. februar 1983: Gyldenløvesgade 12 besættes første gang
12. april 1983: Arbejdernes Fællesbageri (Rutana) i Nannasgade på Nørrebro besættes for anden gang og der sendes piratradio "Rutana Radio" fra tårnet.
1. juni 1983: Ryesgade 58 på Østerbro besættes ved gradvis "sivning". Forlades 22. september 1986.
4. maj 1984: "Kulørte Klat" demonstration. 362 anholdes.
25. marts 1985: Overborgmester Egon Weidekamps kontor på Københavns Rådhus besættes i 29 minutter.
1. maj 1985: Mekanisk Musik Museum besættes atter. Ryddes sammen med Sorte Hest 2. februar 1990.
20. august 1985: "Kapaw", Viborggade 41 på Østerbro besættes. Ryddes 30. oktober 1990.

4. december 1985: Ryesgade 63-65 besættes. Ryddes 11. februar 1986.
25. januar 1986: Baldersgade 20-22 besættes. Legaliseres 1989 som kollektivet "Bumzen".
24. april 1986: "Piratuge"
25. april 1986: Sorte Hest besættes. Ryddes 2. februar 1990.
14. september 1986: Ryesgade barrikaderes i ni dage
18. september 1986: Angreb på overborgmester Egon Weidekamps hjem
efterår 1986: Hærværk mod 27 Shell-stationer landet over, starten på en lang anti-apartheid-kampagne.
12. december 1986: Ca. 400 mennesker besætteren gammel skofabrik (Ballin & Hertz) på Jagtvej 211, Østerbro. Nærpolitistationen på Jagtvej ødelægges.
forår 1987: Militante aktioner mod multinationale selskaber.
5. april 1987: Saltlageret besættes, men ryddes samme dag af politiet
4. juni 1987: Vesterbrogade 124 forsøges besat, voldsom gadekamp udbryder.
1. august 1987: Baghuset, Vesterbrogade besættes.
efterår 1987: TV STOP startes.
7. maj 1988: Aktionsuge "Uge 19 går vi te den".
efterår 1988: Happenings og aktioner bl.a. "Aktion befri bamserne fra Shell-butikker".
4. december 1988: Demonstration mod EF-topmøde i København
16. januar 1989: En villa på Platanvej 14 på Frederiksberg besættes kortvarigt.
16. oktober 1989: "Robin Raid Uge".
vinteren 2001-02 (bl.a 24., 25. og 27. februar 2002): "Det blå hus" Åboulevarden 37 besættes ni gange.
28. december 2007: "BZ-DK", huse besat i flere byer på en gang i en landsdækkende aktion for flere fristeder, gentages de efterfølgende par år.
21. maj 2011: Et gammelt søminedepot på Christianshavn, Søminen bliver besat af den nye bz-gruppe.
5. april 2012 H.C. Ørsteds Vej 63, et tidligere slumstormet hus "Fatamorgana" bliver besat en enkelt dag under demonstration for flere fristeder.
9. maj 2013: En demonstration mod gentrificering ender med besættelsen af en gammel skole på Jagtvej 155b. Huset ryddes igen den 12. maj

Eksterne henvisninger

Referencer

^ ^a ^b ^c "bz-bevægelsen". Hentet 2020-02-26.
^ ^a ^b ^c "BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ = 2020-02-26".
^ ^a ^b "Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter = 2020-02-26".
^ https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.

[Gyldendal-1] "bz-bevægelsen". Hentet 2020-02-26.

[kristeligt-dagblad-2] "BZ-bevægelsen var mere destruktiv end kreativ = 2020-02-26".

[DR-3] "Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter = 2020-02-26".

[4] ttps://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 == Historie ==
-Bz-bevægelsen vokser ud af slumstormer-bevægelsen, og i 1980 danner en gruppe unge ''Initivgruppen'', <ref name="Gyldendal"/><ref name="kristeligt-dagblad"/> og i løbet af '81-'82 blev sammenstød mellem gruppen og politiet mere og mere voldsprægede.<ref name="Gyldendal"/> Fra 1982 skiftede man navn til bz-brigaden, inspireret af [[Røde Brigader|De Røde Brigader]], og man udviklede et systematisk og effektivt voldsberedskab. <ref name="kristeligt-dagblad"/> Bevægelsens sidste store konfrontation sker [[18. maj-urolighederne|18. maj 1993]], og bevægelsen går i opløsning i løbet af '94-'95, og fortsætter som ''de autonome''.<ref name="DR"/>
+Bz-bevægelsen vokser ud af slumstormer-bevægelsen, og i 1980 danner en gruppe unge ''Initivgruppen'', <ref name="Gyldendal"/><ref name="kristeligt-dagblad"/> og i løbet af '81-'82 blev sammenstød mellem gruppen og politiet mere og mere voldsprægede.<ref name="Gyldendal"/>
+Fra 1982 skiftede man navn til bz-brigaden, ifølge [[PET]]'s overvågning fordi " Hvad angik det indholdsmæssige, havde Ini’tivgruppen krævet et Ungdomshus. BZ-Brigaden krævede derimod flere og andre ungdomsboliger."<ref>https://www.leksikon.org/images/pet_bind10.pdf - PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8. slumstormere og bz-bevægelse 1965-1989. side 406.</ref>
+Ifølge [[Peter Øvig Knudsen]]'s bog "BZ - Et familiedrama (2016) "om navnet bz-brigaden "navnet giver mindelser om De [[Røde Brigader|De Røde Brigader]] er ikke tilfældigt". <ref name="kristeligt-dagblad"/>
+Bevægelsens sidste store konfrontation sker [[18. maj-urolighederne|18. maj 1993]], og bevægelsen går i opløsning i løbet af '94-'95, og fortsætter som ''de autonome''.<ref name="DR"/>
 == Oversigt over aktioner i Danmark ==