Emil Piper: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 4. aug. 2010, 02:09

Emil Georg Piper (13. januar 1856 i København – 18. februar 1928 i Kongens Lyngby) var dansk proprietær og politiker. I 1915 var han en hovedkraft i dannelsen af Højres arvtager, Det Konservative Folkeparti, og han var partiets første formand.

Piper var søn af bagermester Gotlieb Ludvig Vilhelm Piper (1821-1876) og Emilie Marie Juul (1823-1856), var 1866-71 latinskoleelev i Haderslev Læreres Skole, men kastede sig dernæst over landvæsenet. Efter at have gået på Tune Landboskole arvede han 1876 efter faderen Holmegaard i Virum, og 1883 købte han Hummeltofte ved Lyngby. 1886 valgtes han ind i Lyngby Sogneråd, hvor han havde sæde indtil 1913, fra 1892 som formand. 1892-1922 var han desuden medlem af Københavns Amtsråd.

1898-1901 og 1903-1906 var Piper valgt til Folketinget for Højre i Lyngbykredsen. I 1906 blev han valgt til Landstinget, hvor han derefter havde sæde til sin død. I sin folketingsperiode holdt han sig hovedsagelig til kommunale spørgsmål, mens hans politiske karriere tog fart, da han kom i Landstinget. 1908 valgtes han som formand for Højres gruppe og for Højres repræsentantskab. Fra 1910 var han medlem af tingets Finansudvalg, 1910-14 som dets formand. Fra 1915 var han Højres finanslovordfører, og fra 1918 havde han sæde i Rigsdagens præsidium som Landstingets 2. næstformand.

Piper var desuden fattigforstander i Virum; Formand for Lyngby Kommunes Vejudvalg og Gasværksudvalg, i bestyrelsen for Amtssygehuset ved Lyngby, formand for Lyngby Arbejderforening 1890-1900, medlem af Landvæsenskommissionen for Københavns Amtsrådsdistrikt fra 1894, voldgiftsmand ved Jagtrettens afløsning.

Han var gift med Caroline Piper, f. Bauer (13. januar 1856 - 18 februar 1928). Deres fællesgrav findes på Sorgenfri Kirkegård.

En mindesten for Emil Piper stod tidligere ved Dronningens Vænge overfor Sorgenfri Slot. I 2001 foreslår Lyngbys borgmester, Kai Aage Ørnskov, at muligheden for at genplacere mindestenen i Pipers Park undersøges.

Den 4 meter høje mindesten for Emil Piper blev i foråret 2001 fjernet fra Dronningens Vænge ved Lottenborgvej overfor Sorgenfri Slot. Mindestenen er tidligere søgt genplaceret ved Spurveskjul, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre på grund af fredningen af Frederiksdals Gods.

Borgmesteren foreslår, at muligheden for at genplacere mindestenen i Pipers Park undersøges.

Emil Piper har desuden også fået en gade i det sydlige Kongens Lyngby opkaldt efter sig: Emil Pipers Vej. Han har desuden også fået et plejehjem opkaldt efte sig, Emil Pip, der ligger på Emil Pipers Vej.

Spire

Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Emil Georg Piper.jpg|thumb|200px|Emil Piper]]
 [[Fil:Emil G Piper.jpg|thumb|100px|Emil Piper]]
-'''Emil Georg Piper''' ([[13. januar]] [[1856]] – [[18. februar]] [[1928]]) var dansk [[proprietær]] og politiker.
+'''Emil Georg Piper''' ([[13. januar]] [[1856]] i [[København]] – [[18. februar]] [[1928]] i [[Kongens Lyngby]]) var dansk [[proprietær]] og politiker. I [[1915]] var han en hovedkraft i dannelsen af [[Højre (1881)|Højres]] arvtager, [[Det Konservative Folkeparti]], og han var partiets første formand.
+Piper var søn af bagermester Gotlieb Ludvig Vilhelm Piper (1821-1876) og Emilie Marie Juul (1823-1856), var [[1866]]-[[1871|71]] [[latinskole]]elev i [[Haderslev Læreres Skole]], men kastede sig dernæst over landvæsenet. Efter at have gået på [[Tune Landboskole]] arvede han [[1876]] efter faderen Holmegaard i [[Virum]], og [[1883]] købte han Hummeltofte ved [[Lyngby]]. [[1886]] valgtes han ind i [[Lyngby Sogn]]eråd, hvor han havde sæde indtil [[1913]], fra [[1892]] som formand. 1892-[[1922]] var han desuden medlem af [[Københavns Amt (før 1970)|Københavns Amtsråd]].
-Piper blev uddannet på Haderslev Læreres Skole (1866-71) og Tune Landboskole. Han var gårdejer i [[Kongens Lyngby]] - ejer af Holmegården i [[Virum]] fra [[1876]] og af Hummeltofte fra [[1883]] - , og han var i en lang årrække et fremtrædende medlem af partiet [[Højre (1881)|Højre]].
+[[1898]]-[[1901]] og [[1903]]-[[1906]] var Piper valgt til [[Folketinget]] for [[Højre (1881)|Højre]] i [[Lyngbykredsen]]. I 1906 blev han valgt til [[Landstinget]], hvor han derefter havde sæde til sin død. I sin folketingsperiode holdt han sig hovedsagelig til kommunale spørgsmål, mens hans politiske karriere tog fart, da han kom i Landstinget. [[1908]] valgtes han som formand for Højres gruppe og for Højres repræsentantskab. Fra [[1910]] var han medlem af tingets Finansudvalg, 1910-[[1914|14]] som dets formand. Fra [[1915]] var han Højres [[finanslov]]ordfører, og fra [[1918]] havde han sæde i [[Rigsdagen]]s præsidium som Landstingets 2. næstformand.
-Han var formand for [[Lyngby Sogn]]eråd fra [[1892]] (medlem fra [[1886]]), fattigforstander i Virum; Formand for Lyngby Kommunes Vejudvalg og Gasværksudvalg, i bestyrelsen for Amtssygehuset ved Lyngby, formand for Lyngby Arbejderforening [[1890]]-[[1900]], medlem af amtsrådet for [[Københavns Amt]] fra 1892 og af Landvæsenskommissionen for Københavns Amtsrådsdistrikt fra [[1894]], [[voldgift]]smand ved Jagtrettens afløsning; [[Folketingsmand]] for [[Lyngbykredsen]] [[1898]]-[[1901]] og [[1903]]-[[1906|06]] og [[Landstingsmand]] fra 1906.
+Piper var desuden fattigforstander i Virum; Formand for Lyngby Kommunes Vejudvalg og Gasværksudvalg, i bestyrelsen for Amtssygehuset ved Lyngby, formand for Lyngby Arbejderforening [[1890]]-[[1900]], medlem af Landvæsenskommissionen for Københavns Amtsrådsdistrikt fra [[1894]], [[voldgift]]smand ved Jagtrettens afløsning.
-Han var formand for Højres Repræsentantskab, og i [[1915]] var han en hovedkraft i dannelsen af Højres arvtager, [[Det Konservative Folkeparti]], og han var partiets første formand.
-Han var gift med Caroline Piper, f. Bauer (13. januar 1856 - 18 februar 1928). Deres fællesgrav findes på Sorgenfri Kirkegård.
+Han var gift med Caroline Piper, f. Bauer (13. januar 1856 - 18 februar 1928). Deres fællesgrav findes på [[Sorgenfri Kirke]]gård.
 En mindesten for Emil Piper stod tidligere ved Dronningens Vænge overfor [[Sorgenfri Slot]]. I [[2001]] foreslår Lyngbys borgmester, [[Kai Aage Ørnskov]], at muligheden for at genplacere mindestenen i Pipers Park undersøges.
@@ Linje 26: / Linje 26: @@
 [[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer]]
 [[Kategori:Amtsrådsmedlemmer]]
+[[Kategori:Politikere fra Højre (1881-1915)]]
 [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1890'erne]]
 [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1900'erne]]