Religionsfrihed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved HRoestBot, fjerner ændringer fra 93.160.227.208 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Med [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]]en af [[1849]] indførtes i Danmark både borgernes fulde trosfrihed, samtidig med at det bliver fastslået, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske [[folkekirken|folkekirke]], der som sådan understøttes af staten. |
Med [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]]en af [[1849]] indførtes i Danmark både borgernes fulde trosfrihed, samtidig med at det bliver fastslået, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske [[folkekirken|folkekirke]], der som sådan understøttes af staten. |
||
Statsstøtten til den danske folkekirke sker dels i form af [[helligdag]]slovgivning og kirkelig lovgivning, dels økonomisk og administrativt, f.eks. i form af bidrag til [[præst]]elønninger, kirkerestaureringer, opkrævning af kirkeskat og opretholdelse af et [[kirkeministeriet|kirkeministerium]] og [[stift]]sstyrelser |
Statsstøtten til den danske folkekirke sker dels i form af [[helligdag]]slovgivning og kirkelig lovgivning, dels økonomisk og administrativt, f.eks. i form af bidrag til [[præst]]elønninger, kirkerestaureringer, opkrævning af kirkeskat og opretholdelse af et [[kirkeministeriet|kirkeministerium]] og [[stift]]sstyrelser. |
||
{{Statskundskab}} |
{{Statskundskab}} |
||
Versionen fra 20. jun. 2011, 15:30
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne, og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Med grundloven af 1849 indførtes i Danmark både borgernes fulde trosfrihed, samtidig med at det bliver fastslået, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, der som sådan understøttes af staten.
Statsstøtten til den danske folkekirke sker dels i form af helligdagslovgivning og kirkelig lovgivning, dels økonomisk og administrativt, f.eks. i form af bidrag til præstelønninger, kirkerestaureringer, opkrævning af kirkeskat og opretholdelse af et kirkeministerium og stiftsstyrelser.